min mand vil ikke have min mor med, til fødsel.

Jeg synes klart at det er dine følelser her, som kommer først. Det er dig der skal have veer, pruste, presse, have fucking ondt osv. Og hvis din mors tilstedeværelse kan hjælpe til at du føler dig tryg, så er det da sådan det skal være. Og så synes jeg at det er max barnligt at din mand bare smider et ultimatum på bordet. Jeg tænker da at det kan være super rart at have sin mor med, blandt andet fordi hun selv har prøvet det og ved hvad det handler om. Hun kan nok komme med en anden slags støtte end din mand kan fordi hun bedre kan sætte sig i dit sted. 
Men selvfølgelig skal du også være åben overfor hvad din kæreste føler.
Måske i kan finde frem til et kompromis. At det evt kun er jer 2, men at du har lov til at ringe og bede din mor komme hvis du virkelig behøver det. Eller at hun er der fra start, men lister lige så stille ud når du når pressefasen, så i kan have den stund når baby kommer ud, for jer selv. Måske det er en mulighed? 

mor:) skriver:

Så vil jeg mene at der er noget galt hvis man ikke føler sig tryg med sin partner. 

Når nu man er flergangs fødende kan man jo have oplevet noget ved sin/sine tidligere fødsel/er der gør at man er mere tryg ved at have en anden med. 

Fx. da jeg var i fødsel med den første kom og gik min mand ind og ud af fødestuen konstant! Han fik det dårligt og kunne ikke være hos mig ret længe af gangen, så hvis han havde nægtet at jeg måtte få min mor med anden gang så havde jeg sku ærligt flejnet skråt på ham! 

Min mor nåede ikke frem anden gang fordi det gik så stærkt, men min mand var ligesom første gang og gik på toilettet fordi han fik ondt i maven så jeg endte med at føde alene.så jeg ville ærligt have ønsket min mor var der for når det går så stærkt (45 min på fødegangen nåede jeg at være) så er det skræmmende at være i helt alene.

Benjamins'mor skriver:

Når nu man er flergangs fødende kan man jo have oplevet noget ved sin/sine tidligere fødsel/er der gør at man er mere tryg ved at have en anden med. 

Fx. da jeg var i fødsel med den første kom og gik min mand ind og ud af fødestuen konstant! Han fik det dårligt og kunne ikke være hos mig ret længe af gangen, så hvis han havde nægtet at jeg måtte få min mor med anden gang så havde jeg sku ærligt flejnet skråt på ham! 

Min mor nåede ikke frem anden gang fordi det gik så stærkt, men min mand var ligesom første gang og gik på toilettet fordi han fik ondt i maven så jeg endte med at føde alene.så jeg ville ærligt have ønsket min mor var der for når det går så stærkt (45 min på fødegangen nåede jeg at være) så er det skræmmende at være i helt alene.

Nu er der også forskel på din historie og TS. Så vidt jeg kan forstå handler der for TS om at hun synes det kunne være dejligt at have sin mor der. Ikke tryghed, ikke fordi hendes mand ikke kan men fordi det kunne være hyggeligt. 

Din mand kunne jo fysisk ikke så hvis han havde modsat sig din mor skulle med jamen så var han en nar og måtte blive hjemme. 

Carina:-) skriver:

Så fars mening er fudlstændig ligegyldig?

Nej, men mors mening tæller mest. Det er hende, der skal føde, og hvis hun er mest tryg ved at de begge er der, så mener jeg at det er en kamel han må sluge.

Benjamins'mor skriver:

Når nu man er flergangs fødende kan man jo have oplevet noget ved sin/sine tidligere fødsel/er der gør at man er mere tryg ved at have en anden med. 

Fx. da jeg var i fødsel med den første kom og gik min mand ind og ud af fødestuen konstant! Han fik det dårligt og kunne ikke være hos mig ret længe af gangen, så hvis han havde nægtet at jeg måtte få min mor med anden gang så havde jeg sku ærligt flejnet skråt på ham! 

Min mor nåede ikke frem anden gang fordi det gik så stærkt, men min mand var ligesom første gang og gik på toilettet fordi han fik ondt i maven så jeg endte med at føde alene.så jeg ville ærligt have ønsket min mor var der for når det går så stærkt (45 min på fødegangen nåede jeg at være) så er det skræmmende at være i helt alene.

Jeg går ud fra at ts ville skrive hvis der var en bestemt årsag til at manden ikke er nok - dette gør hun ingen steder. 

Jeg kan godt læse jeg nok er den eneste der synes de burde kunne være der begge 2, det er immervæk dig der skal lave alt arbejdet, og er du dobbelt så tryg ved begge er der, så skal begge da med!!

Min mand har ikke været til andet hjælp under fødslerne, andet end til at tage billeder, så det har betydet alt i verden at min mor var med! 

Nu når den sidste skal til verden, har min mand udtalt han gerne bliver hjemme og passer drengene mens min mor og jeg selv klarer fødslen... Det passer mig egentlig helt fint. 

Jeg synes din mand skal tænke lidt over at det er for at støtte dig, han deltager, og hvis du er mere tryg ved din mor også er der, så fred være med det! Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hans tanker...

Anonym skriver:

Hej alle. 

Sagen er den at jeg står med termin lige om lidt. Min mor og mand var med mig til min første fødsel og det var bare så dejligt at have støtte i dem begge to og føle en enorm tryghed. 

 

Allerede dengang vores datter kom til verden, sagde min mand:

det har intet med din mor at gøre, for synes hun var en god støtte osv. Men jeg kunne så godt tænke mig at have denne oplevelse med dig alene næste gang. Jeg sagde ja ja og har ikke tænkt over det siden. 

Jeg har vendt det for min mor at jeg bestemt regner med at hun skal med igen, men at min mand ikke er sikker. 

Igår havde vi så snakken min mand og jeg, hvor jeg sagde hvad det betød for mig, at have dem begge to ved min side, og min mand var paf. Han troede virkelig vi havde en aftale, så han blev godt nok noget skuffet. Og sagde derefter at jeg måtte vælge mellem ham eller hans mor. 

Kan han tillade sig det? Og hvad ville i have gjort? Jeg har lyst til bare at sige okay til min mand, men er så bange for at skuffe min mor og når jeg nu er tryg ved, at hun også er ved min side. 

 

Hvad ville i have gjort?? 

Du har vendt det med din mor og regner bestemt med at hun skal være med....samtidig med I Har aftalt noget anden - dig of din mand.

jeg synes du er decideret uærlig og tarvelig overfor din mand, når du har sagt ja til at hun ikke skal med. Det virker som om at du troede at når I nærmer jer fødslen så ville han nok ændre mening - eller hvad..?

jeg synes hans ultimatum er barnligt. Og dit uærlige spil ligeså. Se at få talt sammen som voksne.

det handler IKKE om ligestilling, men skuffelse og tillidsbrud. Du har brudt en tillid.

Hos os var begge mine fødsler en intim og privat sag mellem mig, min mand, 2 jordemødre, en afdelingsjordmoder, en assistent, lægen tilknyttet fødeafdelingen, en narkoselæge og en narkosesygeplejerske, forskellige kirurger og diverse assorteret personale, og ved den første ligeledes en immunolog, en hjertelæge og en børnelæge + den stribe personale, jeg ikke lige opfattede var der.

Helt ærligt er jeg ikke sikker på at endnu en person havde gjort fra eller til, men jeg har aldrig haft et ønske om at min mor deltog, og jeg ville have svaret nej, hvis hun havde spurgt.

Når det så er sagt, så er en fødsel i sig selv en voldsom oplevelse, især hvis noget ikke går efter planen, så lige præcist her mener jeg at mors behov trumfer alt, og hvis hun har behov for den ekstra tryghed, det er at have sin mor med, så synes jeg at far skal strække sig rigtigt langt for at efterkomme ønsket.

Da jeg fik AKS midt om natten med nummer 1 efter næsten 4 døgns igangsættelse og 16 timers vestorm, og far derefter fik et barn i armene og blev gennet ned på barselsgangen, mens jeg skulle lappes sammen, tror jeg faktisk at jeg ville have givet rigtigt meget for at min mor kunne have været hos mig. Jeg var udmattet, ked at det, bange og skæv af alt den medicin de havde pumpet i mig og havde kun lige set mit datter i 30 sekunder, før de gik med hende - kort sagt, havde jeg brug for min mor, lige så meget som min nyfødte datter havde brug for sin far lige der. 

Til TS, jeg ville nok prøve at mærke efter i min mave, hvordan du har det. Hvis det betyder meget for dig at hun er der, så ville jeg prøve at forklare overfor min mand at du altså har brug for at hun er der sammen med ham og bede ham om at overveje sagen igen. Hvis det primært handler om at du ikke ønsker at skuffe hende, så vil jeg respektere din mands ønske, og fortælle hende at hun altså ikke kan være med.

Jeg er stor tilhænger af fars rettigheder, men lige præcist når det kommer til fødsler, mener jeg altså at mors rettigheder tæller mest.

Christine skriver:

Jeg kunne slet ikke være mere uenig  jeg er mega meget for ligestilling, og har selv to drenge som selvfølgelig skal behandles ordentligt selv om de ikke kan føde børn. Men! De er nu bare engang ikke udstyret til at presse børn ud af kroppen, eller for den sags skyld være gravide og jeg kan love dig for at hvis min mand påstår han har været lige så meget med til at lave vores børn, så stikker jeg ham en flad  (selvfølgelig i overført betydning).

Det har ikke en dyt med forældreskab at gøre, men ALT at gøre med ret til at bestemme over egen krop og der skal vores grænser respekteres. Ellers er det et overgreb i mine.øjne.

Ts føder, ts bestemmer på fødestuen. Begge bliver lige meget forældre, men vi kan altså ikke lave om på den fysiske forskel der er på mænd og kvinder.

Ikke fordi jeg ikke er enig et langt stykke hen af vejen, og synes egentlig også ts skal tænke over om det er for tryghed eller mere fordi hun ikke vil skuffe sin mor. For er det for tryghed, ja så har hun selvsagt ret til at bestemme.

men kan ikke lade være at spille djævlens advokat, for ja kvinden bestemmer mens hun er i fødsel, hvad når fødslen er overstået, altså det sekund baby er ude, hvem bestemmer så? Må far så sige: jeg vil din mor forlader stuen i det sekund baby er ude, jeg vil din mor ikke får lov at holde baby de første par timer, jeg vil at kun du og jeg mp se baby den første time. 

og hvis han ikke må det, må han så sige hans mor skal stå uden for døren og i det baby er presset ud så må hun komme ind og være der på lige fod med svigermor?

som mand ville jeg nok blive en del skuffet hvis jeg gik og regnede med at det kun skulle være en intim ting imellem min kone og jeg for så at finde ud af at hun havde aftalt med hendes mor at hun også skulle med.. :/

Det kan være at han vil have denne oplevelse sammen med dig alene for at han kan føle at han er en mega god hjælper .. Og det er bare noget specielt ved kun at være mor og far når baby kommer ud. Men jeg har heller ikke haft min egen mor med til nogen af mine fødsler og havde heller ikke brug for det.. :)