min mand vil ikke have min mor med, til fødsel.

I sin tid forventede min mor hun skulle med på fødestuen, hvilket jeg bare slet ikke mente hun skulle. Det skulle kun være min mand og jeg og forstår ikke man ønsker et helt cirkus derinde. Men det er så bare mit valg. Alle der skulle have besked fik besked efter et par timer hvor vi havde haft tid som familie, bare os tre og vi nød det bare ovenpå tre dages strabadser. Først om aftenen fik vi gæster på familieafdelingen. 

Jeg ville pure og absolut respektere min mands ønske og I har jo egentligt indgået en aftale længe før din mor kom ind i billedet her ved nummer to lyder det til og uanset så overholder man sine aftaler selvom du kun sagde Ja Ja så har du indvilliget og da din mor allerede har været med ved første fødsel så kan du godt sige nej til hende og respektere din mands ønske om det kun skal være jer to der bliver til tre. 

Aner ikke om du har født endnu, men håber det blev en rar oplevelse uanset hvordan I tacklede dette. 

Jeg kan godt forstå din mand

Ved min første graviditet ville min kæreste have SIN mor med Noooo, der satte jeg grænsen! Ved begge fødsler har vi været alene - det var jo vores oplevelser, sammen alene

alamo skriver:

Hej!

Jeg ville ønske jeg ku skrive et brev til dig. Jeg kender et andet forum, hvor det her spørgsmål ville have mødt forståelse. Det er self dig der skal bestemme hvem der skal være med til fødslen. ''Oplevelsen'' er ikke en tur til Paris, det er en fødsel, og du skal have det som du vil.

Så man skal simpelthen være enige? Det er der godt nok ikke meget debat over. Så kunne det godt være man skulle overveje ikke at være på et debatforum. Rimeligt kedeligt hvis man skal være enig med TS altid  ...

Desuden synes jeg rent faktisk at der er forståelse men man også har forståelse for TS' mand....

Jeg er på din mands hold. Det er  jer der bliver forældre og jeg kan sagtens forstå at han gerne vil have den specielle oplevelse alene med dig. Personligt vil jeg ikke have andre end min kæreste med ind og før jeg læste denne tråd var det slet ikke faldet mig ind at min mor skulle med - og vi har altså et rigtig fint forhold Men det med at dele de dyrebare første timer med vores nyfødte barn mener jeg kun tilkommer min kæreste og mig. 

Kære trådstarter.

Jeg er simpelthen nødt til at sige det - det er DIN krop og DIT valg. Din mand tager din krop som gidsel når han siger "Det er mig eller din mor". Det er urimeligt, det er barnligt og det er IKKE i orden.

Jeg forstår godt, at han gerne vil være til fødslen af sit barn, men det får han jo også lov til - det er ham selv, der stiller ultimatummer og dermed risikerer ikke at være en del af det. Han har ikke ret til at bestemme over din krop. Jeg er all in for ligestilling, men ikke på en fødestue! På fødestuen handler det om DIG, ikke om din mand. Selvfølgelig er det et fælles barn, men under fødslen handler det atlså om hvordan du føler dig bedst tilpas og mest tryg. Det ved du bedre selv end din mand. Hvis du vil have din mor med, skal hun selvfølgelig med.

Jeg stillede scenariet op for min kæreste. Han var akkurat vågnet, og med søvn i øjnene, en kop kaffe i hånden og uden tøven sagde han: "Det er hende, der bestemmer. Det er jo hende, der skal føde".

Kære trådstarter. Du behøver ikke vælge MELLEM dem. Du kan tage dem begge med. Hvis din mand ikke vil finde sig i det, ville jeg personligt sige, at han kunne få lov at blive ude indtil barnet er født.

God fødsel og mange knus.

Mirena skriver:

Kære trådstarter.

 

Jeg er simpelthen nødt til at sige det - det er DIN krop og DIT valg. Din mand tager din krop som gidsel når han siger "Det er mig eller din mor". Det er urimeligt, det er barnligt og det er IKKE i orden.

Jeg forstår godt, at han gerne vil være til fødslen af sit barn, men det får han jo også lov til - det er ham selv, der stiller ultimatummer og dermed risikerer ikke at være en del af det. Han har ikke ret til at bestemme over din krop. Jeg er all in for ligestilling, men ikke på en fødestue! På fødestuen handler det om DIG, ikke om din mand. Selvfølgelig er det et fælles barn, men under fødslen handler det atlså om hvordan du føler dig bedst tilpas og mest tryg. Det ved du bedre selv end din mand. Hvis du vil have din mor med, skal hun selvfølgelig med.

 

Jeg stillede scenariet op for min kæreste. Han var akkurat vågnet, og med søvn i øjnene, en kop kaffe i hånden og uden tøven sagde han: "Det er hende, der bestemmer. Det er jo hende, der skal føde".

 

Kære trådstarter. Du behøver ikke vælge MELLEM dem. Du kan tage dem begge med. Hvis din mand ikke vil finde sig i det, ville jeg personligt sige, at han kunne få lov at blive ude indtil barnet er født.

 

God fødsel og mange knus.

Sjovt, min mand sagde stort set det samme. Han konstaterede at han ikke havde den store lyst til at dele oplevelsen med svigermor, men at nu var det jo sådan set ikke hans behov, det kom an på lige i den situation, så hvis det var hvad jeg ønskede, så gjorde vi bare sådan.

Mirena skriver:

Kære trådstarter.

 

Jeg er simpelthen nødt til at sige det - det er DIN krop og DIT valg. Din mand tager din krop som gidsel når han siger "Det er mig eller din mor". Det er urimeligt, det er barnligt og det er IKKE i orden.

Jeg forstår godt, at han gerne vil være til fødslen af sit barn, men det får han jo også lov til - det er ham selv, der stiller ultimatummer og dermed risikerer ikke at være en del af det. Han har ikke ret til at bestemme over din krop. Jeg er all in for ligestilling, men ikke på en fødestue! På fødestuen handler det om DIG, ikke om din mand. Selvfølgelig er det et fælles barn, men under fødslen handler det atlså om hvordan du føler dig bedst tilpas og mest tryg. Det ved du bedre selv end din mand. Hvis du vil have din mor med, skal hun selvfølgelig med.

 

Jeg stillede scenariet op for min kæreste. Han var akkurat vågnet, og med søvn i øjnene, en kop kaffe i hånden og uden tøven sagde han: "Det er hende, der bestemmer. Det er jo hende, der skal føde".

 

Kære trådstarter. Du behøver ikke vælge MELLEM dem. Du kan tage dem begge med. Hvis din mand ikke vil finde sig i det, ville jeg personligt sige, at han kunne få lov at blive ude indtil barnet er født.

 

God fødsel og mange knus.

Så enig!

Jeg får simpelthen så ondt i maven, over alle de svar, der giver manden lige så meget medbestemmelse som den fødende, og ikke anerkender hvor ubehagelig hans opførelse faktisk er. 

TS, gør det der er bedst for dig, og det DU har brug for, når DU føder. Det må være sårende, at din mand er så egoistisk i sådan en situation, der drejer sig om din krop. Jeg kender ikke selv nogle mænd, der ikke ville gøre alt for at støtte deres fødende kæreste, og de fleste mænd tror jeg aldrig kunne drømme om at tænke på sig selv i sådan en situation.. Og så endda være så barnlig at stille et ultimatum! Din mand må bakke dig op, og gøre alt hvad han kan for at hjælpe dig med at få den tryggeste og bedste oplevelse du kan. ❤️

Anonym skriver:

Hej alle. 

Sagen er den at jeg står med termin lige om lidt. Min mor og mand var med mig til min første fødsel og det var bare så dejligt at have støtte i dem begge to og føle en enorm tryghed. 

 

Allerede dengang vores datter kom til verden, sagde min mand:

det har intet med din mor at gøre, for synes hun var en god støtte osv. Men jeg kunne så godt tænke mig at have denne oplevelse med dig alene næste gang. Jeg sagde ja ja og har ikke tænkt over det siden. 

Jeg har vendt det for min mor at jeg bestemt regner med at hun skal med igen, men at min mand ikke er sikker. 

Igår havde vi så snakken min mand og jeg, hvor jeg sagde hvad det betød for mig, at have dem begge to ved min side, og min mand var paf. Han troede virkelig vi havde en aftale, så han blev godt nok noget skuffet. Og sagde derefter at jeg måtte vælge mellem ham eller hans mor. 

Kan han tillade sig det? Og hvad ville i have gjort? Jeg har lyst til bare at sige okay til min mand, men er så bange for at skuffe min mor og når jeg nu er tryg ved, at hun også er ved min side. 

 

Hvad ville i have gjort?? 

Jeg synes helt sikkert, du skal respektere din mands ønske om, at denne fødsel er jeres øjeblik 

Du kan vende den om - hvordan ville du have det, hvis din svigermor skulle med til fødslen, fordi din mand så ville føle sig mere tryg? 

K&S skriver:

Jeg synes helt sikkert, du skal respektere din mands ønske om, at denne fødsel er jeres øjeblik 

Du kan vende den om - hvordan ville du have det, hvis din svigermor skulle med til fødslen, fordi din mand så ville føle sig mere tryg? 

Jeg synes ikke rigtig at man kan vende den om i lige netop denne situation. Under ingen omstændigheder min svigermor skulle være i rum med mig mens jm lige skulle mærke hvor mange cm jeg var åben...

Manden blotter sig på ingen måder som kvinden gør under en fødsel. 

Til ts. 

Gør hvad DU føler for. Det er dig der ligger med smerter og ingen fødsel ligner hinanden så der er ingen garanti for at det forløber på samme måde som sidst. Det er DIG der skal være tryg. 

Mirena skriver:

Kære trådstarter.

 

Jeg er simpelthen nødt til at sige det - det er DIN krop og DIT valg. Din mand tager din krop som gidsel når han siger "Det er mig eller din mor". Det er urimeligt, det er barnligt og det er IKKE i orden.

Jeg forstår godt, at han gerne vil være til fødslen af sit barn, men det får han jo også lov til - det er ham selv, der stiller ultimatummer og dermed risikerer ikke at være en del af det. Han har ikke ret til at bestemme over din krop. Jeg er all in for ligestilling, men ikke på en fødestue! På fødestuen handler det om DIG, ikke om din mand. Selvfølgelig er det et fælles barn, men under fødslen handler det atlså om hvordan du føler dig bedst tilpas og mest tryg. Det ved du bedre selv end din mand. Hvis du vil have din mor med, skal hun selvfølgelig med.

 

Jeg stillede scenariet op for min kæreste. Han var akkurat vågnet, og med søvn i øjnene, en kop kaffe i hånden og uden tøven sagde han: "Det er hende, der bestemmer. Det er jo hende, der skal føde".

 

Kære trådstarter. Du behøver ikke vælge MELLEM dem. Du kan tage dem begge med. Hvis din mand ikke vil finde sig i det, ville jeg personligt sige, at han kunne få lov at blive ude indtil barnet er født.

 

God fødsel og mange knus.

Men i princippet tager trådstarter jo de første timer med barnet gidsel når hun prøver at tvinge sin mor med til fødslen. Jeg tror de fleste kan blive enige om at et af de allerstørste (hvis ikke det største) øjeblik som forældre er når barnet lige er kommet ud og man ser det ligge dér - helt rynket og nyfødt - på sin/sin partners mave. Det øjeblik er i mine øjne "helligt" for forældrene og nu vil TS have sin mor med ind for at dele det? Ej - den oplevelse kan jeg sg* godt forstå at manden vil have alene sammen med sin kone og barn.