min mand vil ikke have min mor med, til fødsel.

SandraXOXO skriver:

Nej? Nu ved jeg ikk om du har født. Men det er moren der føder, har smerterne og går igennem det alene. Far (og andre) står på sidelinjen og støtter og kan ikke lige ta over når mor har brug for en pause. Og hvis den fødende kvinde har brug for mere end en støtte, så nytter det ikke at dem der skal støtte hende skaber sig og kræver at være den eneste. 

Jeg har født og jeg havde kun min kæreste med  og det er jeg glad for

Og jeg synes da på ingen måde han skaber sig. Han siger jo ærgligt at han ikke har lyst til moren skal med og hvis kæresten ikke respekterer dette må han trække sig da han ikke har lyst til at stå med en derinde udover konen. 

Nu er det jo også hans barn! 

Anonym skriver:

Hej alle. 

Sagen er den at jeg står med termin lige om lidt. Min mor og mand var med mig til min første fødsel og det var bare så dejligt at have støtte i dem begge to og føle en enorm tryghed. 

 

Allerede dengang vores datter kom til verden, sagde min mand:

det har intet med din mor at gøre, for synes hun var en god støtte osv. Men jeg kunne så godt tænke mig at have denne oplevelse med dig alene næste gang. Jeg sagde ja ja og har ikke tænkt over det siden. 

Jeg har vendt det for min mor at jeg bestemt regner med at hun skal med igen, men at min mand ikke er sikker. 

Igår havde vi så snakken min mand og jeg, hvor jeg sagde hvad det betød for mig, at have dem begge to ved min side, og min mand var paf. Han troede virkelig vi havde en aftale, så han blev godt nok noget skuffet. Og sagde derefter at jeg måtte vælge mellem ham eller hans mor. 

Kan han tillade sig det? Og hvad ville i have gjort? Jeg har lyst til bare at sige okay til min mand, men er så bange for at skuffe min mor og når jeg nu er tryg ved, at hun også er ved min side. 

 

Hvad ville i have gjort?? 

Jeg kan også godt forstå din man, jeg havde selv min mor med første gang men ikke anden. 

Men jeg mener at et fødsel er et af de eneste tidspunkter man har ret til at være 100% egoistisk. Så jeg synes at du skal gøre lige præcis hvad du vil

MysteriousAngel skriver:

Altså hvis min mand bad mig om at ingen andre kom på stuen når han skulle vågne efter en stor operation ville jeg da respektere dette, forstår slet ikke dine bevæggrunde.

Man er 2 om at få et barn. Selvom det er kvinden der bærer barnet er manden da den der tager det store slæb udover. Jeg kan da huske i en periode at min mand måtte lave mad for bare tanken om kød fik mig til at kaste op.

Det var ham der hentede og bragte hvis min nat havde været slem.Ham der hentede slik kl 23 om natten hvis jeg virkelig gerne ville have det. 

Det er ham der støtter dig når du føder og trøster, snakker med læger og andet personale når du vrider dig af smerte. Ham der siger du er supergod, at du nok skal klare den osv.

Selvfølgelig har han da også noget at skulle have sagt.

Jeg tror du misforstår. Jeg siger at hvis manden vil ha sin kone og sin mor med på hospitalet, så ville man acceptere dette. Men når kvinden vil have sin mand og sin mor med til en fødsel er det ok manden siger nej? Er godt nok glad for at min mand forstod at mit ord var lov ved fødslen. 

Sprit25 skriver:

Jeg har født og jeg havde kun min kæreste med  og det er jeg glad for

Og jeg synes da på ingen måde han skaber sig. Han siger jo ærgligt at han ikke har lyst til moren skal med og hvis kæresten ikke respekterer dette må han trække sig da han ikke har lyst til at stå med en derinde udover konen. 

Nu er det jo også hans barn! 

Men hun skal føde hans barn? Og han kan ikke engang unde hende at have både sin mor og sin mand ved sin side? Egoistisk! 

SandraXOXO skriver:

Jeg tror du misforstår. Jeg siger at hvis manden vil ha sin kone og sin mor med på hospitalet, så ville man acceptere dette. Men når kvinden vil have sin mand og sin mor med til en fødsel er det ok manden siger nej? Er godt nok glad for at min mand forstod at mit ord var lov ved fødslen. 

Jeg synes der er klar forskel på at få fjernet en blindtarm feks og så føde et barn.

Ord var lov. Se det forstår jeg slet ikke. Jeg er glad for, at min mand tør have sin egen mening og ikke finder sig i at være en dørmåtte. Heller ikke på det punkt. Så ville jeg slet ikke kunne respektere ham.

SandraXOXO skriver:

Men hun skal føde hans barn? Og han kan ikke engang unde hende at have både sin mor og sin mand ved sin side? Egoistisk! 

Så vend den om. Det er da lige så egoistisk at at man vil have sin mor med.  

Synes den er svær for på den ene side er jeg helt enig med alle de der mener det er kvinden der føder og det hun har brug for at være tryg, skal bare være der.

På den anden side er jeg også enig med de der siger, jamen det her er jo også fars oplevelse, en oplevelse for livet og hvis han synes den mindskes af der er flere med, så skal han også lyttes til.

Til ts, jeg synes du skal tænke over: hvorfor er det du vil have din mor med? Er der fordi du vil være utryg hvis hun ikke er der? Kan man så eventuelt gøre noget så du kan være tryg også selvom det "kun" er din mand? Hvis ikke, så er det vigtigt du får formidlet til din mand; jeg vil være utryg hvis ikke både du og min mor er der. Og ja så skal han lytte for det aller aller vigtigste er du kan gå tryg ind til fødslen. Men er der overhovedet en mulighed så du kan være tryg uden mor så skal det tænkes igennem så du også lytter til din mands ønsker.

Hvis grunden til hun skal med er fordi hun ikke skal blive skuffet, det ville være hyggelig osv. Så synes jeg du skal respektere din mands ønske.

så mit råd er; tænk grundigt over det og mærk efter. Og jeg er er sikker hvis du kommer frem til du simpelthen vil være meget utryg uden dem begge to, så vil din mand lytte. Ligesom du vil lytte nu hvor han har meldt ud han vil være mest tryg ved bare jeg to.

SandraXOXO skriver:

Men hun skal føde hans barn? Og han kan ikke engang unde hende at have både sin mor og sin mand ved sin side? Egoistisk! 

Nu ved vi jo ikke hvordan ordene er faldet. Men lad os lege de er faldet cirka sådan her: 

mand: jeg troede vi havde aftalt det var uden din mor denne gang

kone: jo men hun bliver måske skuffet, og jeg har jo lovet hende.

mand: jamen jeg bliver også skuffet og du havde jo også lovet mig. Ej så nå du vælge hende eller mig....!

det er en lidt anden historie end den egoistiske mand, der ikke vil give sin kone trygheden når hun skal føde. 

Anonym skriver:

Hej alle. 

Sagen er den at jeg står med termin lige om lidt. Min mor og mand var med mig til min første fødsel og det var bare så dejligt at have støtte i dem begge to og føle en enorm tryghed. 

 

Allerede dengang vores datter kom til verden, sagde min mand:

det har intet med din mor at gøre, for synes hun var en god støtte osv. Men jeg kunne så godt tænke mig at have denne oplevelse med dig alene næste gang. Jeg sagde ja ja og har ikke tænkt over det siden. 

Jeg har vendt det for min mor at jeg bestemt regner med at hun skal med igen, men at min mand ikke er sikker. 

Igår havde vi så snakken min mand og jeg, hvor jeg sagde hvad det betød for mig, at have dem begge to ved min side, og min mand var paf. Han troede virkelig vi havde en aftale, så han blev godt nok noget skuffet. Og sagde derefter at jeg måtte vælge mellem ham eller hans mor. 

Kan han tillade sig det? Og hvad ville i have gjort? Jeg har lyst til bare at sige okay til min mand, men er så bange for at skuffe min mor og når jeg nu er tryg ved, at hun også er ved min side. 

 

Hvad ville i have gjort?? 

Jeg ville give min mand denne oplevelse uden svigermor. Helt sikkert især når det betyder så meget for ham. synes det er rigtig fint ham vil have den oplevelse som en intim ting mellem jer to.

Det er jo en fantastisk oplevelse og når det ikke er første gang nu, så tænker jeg at I begge ved nogenlunde hvad det handler om, så mon ikke han kan støtte dig på det niveau som du har behov for? 

Jeg synes du skal tænke over det en gang til og virkelig overveje det. 

Anonym skriver:

Hej alle. 

Sagen er den at jeg står med termin lige om lidt. Min mor og mand var med mig til min første fødsel og det var bare så dejligt at have støtte i dem begge to og føle en enorm tryghed. 

 

Allerede dengang vores datter kom til verden, sagde min mand:

det har intet med din mor at gøre, for synes hun var en god støtte osv. Men jeg kunne så godt tænke mig at have denne oplevelse med dig alene næste gang. Jeg sagde ja ja og har ikke tænkt over det siden. 

Jeg har vendt det for min mor at jeg bestemt regner med at hun skal med igen, men at min mand ikke er sikker. 

Igår havde vi så snakken min mand og jeg, hvor jeg sagde hvad det betød for mig, at have dem begge to ved min side, og min mand var paf. Han troede virkelig vi havde en aftale, så han blev godt nok noget skuffet. Og sagde derefter at jeg måtte vælge mellem ham eller hans mor. 

Kan han tillade sig det? Og hvad ville i have gjort? Jeg har lyst til bare at sige okay til min mand, men er så bange for at skuffe min mor og når jeg nu er tryg ved, at hun også er ved min side. 

 

Hvad ville i have gjort?? 

Jeg kan godt forstå din mand. Jeg ville sige til ham at det kun er ham der skal med.. Din mor har jo været med en gang og hun vil nok godt kunne forstå det.