min mand vil ikke have min mor med, til fødsel.

Jeg er helt på din mands side her. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor en voksen kvinde med egen familie skal have sin mor med til fødslen?

Er det ikke på tide, at kappe båndet til mor og fokusere på den familie, du selv er ved at skabe?

Kan godt forstå, at din mand har det lidt stramt med at skulle dele noget af det største i livet med svigermor - hun fik æren ved jeres førstefødte, men så er det da også rigeligt.

Jeg elsker min mor og er tæt med hende, men aldrig i livet om hun skal være med til mine fødsler. Den 4. er lige om hjørnet, og det er forbeholdt mig og min mand at dele det mirakel.

Synes du skal overveje kraftigt, hvorfor du mener, din mor skal med... 

MEAK skriver:

Jeg er helt på din mands side her. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor en voksen kvinde med egen familie skal have sin mor med til fødslen?

Er det ikke på tide, at kappe båndet til mor og fokusere på den familie, du selv er ved at skabe?

Kan godt forstå, at din mand har det lidt stramt med at skulle dele noget af det største i livet med svigermor - hun fik æren ved jeres førstefødte, men så er det da også rigeligt.

Jeg elsker min mor og er tæt med hende, men aldrig i livet om hun skal være med til mine fødsler. Den 4. er lige om hjørnet, og det er forbeholdt mig og min mand at dele det mirakel.

Synes du skal overveje kraftigt, hvorfor du mener, din mor skal med... 

Øhhh.  

Du kender mig slet ikke. Hvordan kan du sige at jeg skal kappe båndet og forkusere på min egen familie? Jeg har ikke sagt at jeg ikke vil lade ham få sin vilje. Jeg kunne da aldrig drømme om at vælge min mor frem for min mand. Men jeg spurgte hvad i ville gøre. 

Jeg ville lytte til manden.

min kæreste ville hellere ikke have min mor med, ikke at jeg havde tænkt mig det, for min mor ville være en stress faktor for mig, især på baggrund af jeg er meget blufærdig og hvordan min fødsel gik ^^

så jeg ville ikke tage min mor med igen hvis jeg var dig, hun var der ved den første, det må være fint

Jeg synes det ville være vildt egoistisk af dig at tage din mor med, når nu din mand giver så klart udtryk for, at han ønsker det kun skal være jeres oplevelse. Det er dig og din mand der skal have en baby, ikke jer OG din mor. Og ja, det er dig der skal føde, men synes ærligt det der rødstrømpe træk er så usselt, man er sgu to om det, og det kan ikke være rigtigt, at manden altid skal føje kvinden bare fordi hun tager smerterne. 

Anonym skriver:

Hej alle. 

Sagen er den at jeg står med termin lige om lidt. Min mor og mand var med mig til min første fødsel og det var bare så dejligt at have støtte i dem begge to og føle en enorm tryghed. 

 

Allerede dengang vores datter kom til verden, sagde min mand:

det har intet med din mor at gøre, for synes hun var en god støtte osv. Men jeg kunne så godt tænke mig at have denne oplevelse med dig alene næste gang. Jeg sagde ja ja og har ikke tænkt over det siden. 

Jeg har vendt det for min mor at jeg bestemt regner med at hun skal med igen, men at min mand ikke er sikker. 

Igår havde vi så snakken min mand og jeg, hvor jeg sagde hvad det betød for mig, at have dem begge to ved min side, og min mand var paf. Han troede virkelig vi havde en aftale, så han blev godt nok noget skuffet. Og sagde derefter at jeg måtte vælge mellem ham eller hans mor. 

Kan han tillade sig det? Og hvad ville i have gjort? Jeg har lyst til bare at sige okay til min mand, men er så bange for at skuffe min mor og når jeg nu er tryg ved, at hun også er ved min side. 

 

Hvad ville i have gjort?? 

Jeg havde klart valgt Min mand. Det er jeres lille projekt, og din mor skal nok få lov at være en del af det hele når du har født, men giv ham da den oplevelse.

Lotus86 skriver:

Jeg synes det ville være vildt egoistisk af dig at tage din mor med, når nu din mand giver så klart udtryk for, at han ønsker det kun skal være jeres oplevelse. Det er dig og din mand der skal have en baby, ikke jer OG din mor. Og ja, det er dig der skal føde, men synes ærligt det der rødstrømpe træk er så usselt, man er sgu to om det, og det kan ikke være rigtigt, at manden altid skal føje kvinden bare fordi hun tager smerterne. 

Jeg er enig her, i dag skal manden være så stor en del af af alting og hurra for det, men forstår ikke den der med, mig der føder= min lov der gælder! Man er 2 der sammen har skabt et barn og skaber en familie. At bruge en fysisk umulighed mod manden, synes jeg er unfair, for han har intet valg. 

Til TS

manden har opfyldt dit ønske første gang og synes det er mere end fair du lytter til ham denne gang. Han har også noget at skulle have sagt 

Anonym skriver:

Hej alle. 

Sagen er den at jeg står med termin lige om lidt. Min mor og mand var med mig til min første fødsel og det var bare så dejligt at have støtte i dem begge to og føle en enorm tryghed. 

 

Allerede dengang vores datter kom til verden, sagde min mand:

det har intet med din mor at gøre, for synes hun var en god støtte osv. Men jeg kunne så godt tænke mig at have denne oplevelse med dig alene næste gang. Jeg sagde ja ja og har ikke tænkt over det siden. 

Jeg har vendt det for min mor at jeg bestemt regner med at hun skal med igen, men at min mand ikke er sikker. 

Igår havde vi så snakken min mand og jeg, hvor jeg sagde hvad det betød for mig, at have dem begge to ved min side, og min mand var paf. Han troede virkelig vi havde en aftale, så han blev godt nok noget skuffet. Og sagde derefter at jeg måtte vælge mellem ham eller hans mor. 

Kan han tillade sig det? Og hvad ville i have gjort? Jeg har lyst til bare at sige okay til min mand, men er så bange for at skuffe min mor og når jeg nu er tryg ved, at hun også er ved min side. 

 

Hvad ville i have gjort?? 

Det lyder på mig som om I rent faktisk lavede en aftale dengang om at din mor ikke skulle med.

Og selvom I ikke gjorde, synes jeg så absolut at du skal respektere din mands ønske - som jeg virkelig godt forstår.

Egentlig synes jeg, det er strengt af dig at du har vendt den med din mor... Uden rigtigt at inddrage din mand i det... 

At du ikke har lyttet til din mand.. Han har jo tydeligt givet udtryk for hvad han ville. 

Jeg håber, at I finder en løsning som I begge er tilfredse med. En løsning hvor du er tryg og han er tilfreds med det.  

SandraXOXO skriver:

Men hun skal føde hans barn? Og han kan ikke engang unde hende at have både sin mor og sin mand ved sin side? Egoistisk! 

Som du siger - hun skal føde HANS (well, DERES barn). Derfor har han selvfølgelig også noget at skulle have sagt m.h.t. forløbet.

F.eks ville jeg gerne føde hjemme, men min mand havde en dårlig oplevelse i bagagen med en eks der fødte hjemme hvor det ikke gik som det skulle. Så jeg lyttede til hans tanker og respekterede hans følelser, og valgte at føde på hospitalet.

En fødsel er en fælles oplevelse for mor og far. Også selvom baby kommer ud af morens krop.

SandraXOXO skriver:

Men hun skal føde hans barn? Og han kan ikke engang unde hende at have både sin mor og sin mand ved sin side? Egoistisk! 

Jeg ved godt jeg havde smerterne, jeg gjorde det store stykke arbejde, men min mand skulle da også være tryg. 

Da jeg skulle føde mine nummer 3 og 4 - især 3eren havde jeg mange skøre tanker og ideer. Men min kære mand sagde nej til nogle af dem, ikke fordi han var egoistisk men fordi han jo også skulle klare fødslen mentalt, han skulle også kunne være så tryg så han kunne støtte mig på den måde jeg havde behov for. 

Hvis nu ts mand bliver usikker når svigermor er der, føler han ikke kan blande sig, føler sig sat på sidelinien osv. Og han derfor hverken kan være den støtte han ellers ville, ikke kan være med 100 %, ikke oplever han får oplevelsen af at blive forældre - er det så ikke fair at sige det. Jeg ved fx godt når min mor er der, så har vi noget indforstået, hvor min mand måske kunne føle sig uden for, er det så fair at trække: det er mig der har smerter kortet?

hvornår er det okay at manden/faren siger noget. Hvis det alene handler om tryghed under fødslen, må han så kræve svigermor forlader stuen i det øjeblik baby bliver født, at hun ikke får lov at se baby før senere?