Hvordan har i det med alder, uddannelse og graviditet?

jeg tænker at det er meget forskelligt hvad man som person kan håndtere.

for mit eget vedkommende kan jeg kun sige at jeg ville ønske at jeg havde ventet til jeg var færdig.

det har været ben hårdt at tage 2 udd.(sosu-hjælper og sosu-assistent) med først et barn og senere 2.

så skulle jeg råde nogle, så ville det være vent til man har taget udd. og så synes jeg ærligt talt at jeg var total umoden og har været total egoistisk dengang, har da ikke tænkt eller forstillet mig hvad et barn betød, trods at jeg har 6 mindre søskende som jeg stortset har været med til at opdrage(ihvertfald 2 af dem)

så jeg hælder nok mest til at man tager udd. først,

Har stemt den første..

Jeg ville ønske jeg havde udd inden min datter kom men sådan blev det ikke.. (hun var en DEJLIG upser)

Men generalt mener jeg det er bedst med en uddannelse inden børnene kommer.. Så man kan forsørge sine børn og man kan koncentrerer sig om skolen først.. Starter selv på uddannelse 1. sep. Og glæder mig til at kunne "slappe" af og være  almindelig arbejdende med barn

Selvfølgelig er det det vigtigste at e barn har det godt uddannelse eller ej..

Men som grundregl mener jeg uddannelse kommer først..

SØS skriver:

Jeg har som sådan ingen holdning til unge contra ældre mødre/foældre, men jeg mener, at man selv bør kunne forsørge sine børn, - eller i hvert fald have en plan for at kunne komme til dette.

- Nå ja, og så bryder jeg mig ikke om at "børn får børn".

Mvh. Line.

Den hopper jeg med på

Millesmammi skriver:

nu fik jeg mit første barn, inden jeg havde en udd. og jeg må da ærligt indrømme at jeg tror det ville ha været nemmere hvis jeg tog uddannelsen først - jeg fortryder overhovedet ingenting, og jeg er begyndt på min udd, og er snart færdig med grundforløbet, og jeg venter allerede vores barn nummer 2 - og så passer det lige med at jeg kan komme i lære når jeg er færdig med min barsel :-)

det sjovt jeg starter selv lige i lære når jeg har været på barsel. så tænker om jeg har uddannelsen inden han kommer eller efter betyder det vel intet han er jo lige elsket lige meget hvad  

Ciss skriver:

Nogen tager længere uddannelse, nogen kortere, nogen næsten ingen. Så længe man er psykisk og fysisk i stand til og ønsker at gøre alt sit bedste for sine børn, så er alder vel sådan set sekundært....

Nogen bliver gravid uden at det er planlagt og nogen må slide i åresvis for at få det til. Nogen træffer en fantastisk mand tidlig, andre ikke før de har passeret 30. En del virker som tilfældigheder, held og uheld osv.

Jeg tror ikke, man kan sige, at den ene alder er mere ideel end den anden for alt varierer jo med skæbne i livet, erfaringer, ønsker og partner. Børn skal føle sig elsket og trygge og være mætte og få udviklingsmuligheder. Så er morens alder mindre vigtig - sålænge hun ikke er så ung, at krop og sind ikke er klar for opgaven eller så gammel at kroppen og sindet ikke er i stand til at følge med. Men det er jo også gnaske individuelt.....

tak for dejligt svar mange er imod unge mødre. men som sagt det er jo forskelligt hvor i livet man er klar til de forksllige ting. nogle tidligt andre aldrig. så giver dig helt ret i dig svar   

Frk-Lotusblomst skriver:

Jeg har svaret ingen betydning bare man kan tage sig af barnet.

Jeg selv er under uddannelse og regner med (hvis alt er med os) at få et planlagt barn herunder. Ca i midten af uddannelse hvor ejg vil være 22-23 år!

barnet er jo nummer et, så kan baggrunden vel ikke betyde så meget bare man kan være et forbilled og vise at man gør noget håber for jer at lykken bliver  

LC skriver:

Hmm, det er svært ud fra svarmulighederne.

Men jeg går ind for at man får børn i en ung alder, helst inden man er 25... Men ikke for ung, starten af 20'erne synes jeg er passende.

I forhold til uddannelse, så synes jeg det er fint at man får børn inden man er færdig, så længe man orker at tage den bagefter, og ikke bare ender på bistand resten af livet...

Men vigtigst af alt, at man føler sig klar til at få et barn, og kan finde ud af at tage sig godt af det..

nemlig man skal være klar til barnet men kan man virkelig også blive under en graviditet nok var jeg også klar inden men det jeg har været gravid i så mange måneder har gjort jeg har fået styr på meget mere. er nu kun 19 bliver 20 lige inden og manden er 21, men er lykkelig for vores beslutning så om det er nu eller om 5 år. uddannelsen kommer med det samme min barsel er færdig.  

Anitta Kristiansen skriver:

barnet er jo nummer et, så kan baggrunden vel ikke betyde så meget bare man kan være et forbilled og vise at man gør noget håber for jer at lykken bliver  

Lige mine ord. Altså, vi har en god økonomi, vi har hus, stor indhegnet have, bil, hund.  Vi har været sammen 5,5 år. Så kan ikke se hvorfor vi skal vente. For mig er alder altså ikke særlig meget.

Hvis vi boede i lejlighed, ingen bil havde, uden have, uden hund. Jah så ville vi nok få baby alligevel i en tidlig alder. Og også selvom jeg ikke er færdiguddannet. 

Og tak.

karina1980 skriver:

jeg tænker at det er meget forskelligt hvad man som person kan håndtere.

for mit eget vedkommende kan jeg kun sige at jeg ville ønske at jeg havde ventet til jeg var færdig.

det har været ben hårdt at tage 2 udd.(sosu-hjælper og sosu-assistent) med først et barn og senere 2.

så skulle jeg råde nogle, så ville det være vent til man har taget udd. og så synes jeg ærligt talt at jeg var total umoden og har været total egoistisk dengang, har da ikke tænkt eller forstillet mig hvad et barn betød, trods at jeg har 6 mindre søskende som jeg stortset har været med til at opdrage(ihvertfald 2 af dem)

så jeg hælder nok mest til at man tager udd. først,

 

det må også være hårdt at tænke på to, nu ved jeg så ikke om du har haft en mand eller noget til at være der(kan ikke se på din profil) nu kan jeg jo ikke sige det før jeg selv står med min dreng i armene og skal til at tage uddannelse men man kan hvad man vil har jeg altid tænkt. og skulle jeg vente til jeg var 27/28 ville jeg blive ked af at få børn så sent. (har planer om at få alle inden jeg er 30) og selvom man har været der for ens søskende er det jo klart oget andet med sine egne. har nu også stået der for mine to små søskende som en mor, men er da klart noget andet for nu er det jo ens helt eget ansvar. men hvis der er styr på økonomien og de faste rammer, kan det vel også gå. er lykkelig for jeg beholdte ham. tanken om at jeg kunne tage abort gør mig ulykkelig selvom han nu stadig ligger i maven 

Nicolinesmor170510 skriver:

Har stemt den første..

Jeg ville ønske jeg havde udd inden min datter kom men sådan blev det ikke.. (hun var en DEJLIG upser)

Men generalt mener jeg det er bedst med en uddannelse inden børnene kommer.. Så man kan forsørge sine børn og man kan koncentrerer sig om skolen først.. Starter selv på uddannelse 1. sep. Og glæder mig til at kunne "slappe" af og være  almindelig arbejdende med barn

Selvfølgelig er det det vigtigste at e barn har det godt uddannelse eller ej..

Men som grundregl mener jeg uddannelse kommer først..

ja det er godt at have styr på økonomien men hvis det kan fungere alligevel er det jo fint nok. nu er jeg glad for at skulle i lære så har heldigvis kun nogle ugers skoleforløb ellers er det jo lige som et arbejde, og er jeg glad for gælder det samme for min kæreste. han er også i lære, men selvom det står til sådan har vi stadig styr på økonomien kan bo i rækkehus og har fundet stedet vi vil blive, samt vi ikke kommer til at mangle penge, så er altid betryggende. men kan se en uddannelse med meget læsearbejde må være hårdt der er jo altid noget arbejde med hjem.