Godnat og sov godt-metoden LIGHT

Vores Lauritz har heller aldrig været god til at sove. Han har opført sig på samme måde som jeres dreng, og det sidste år er desværre gået mere op i at få vores dreng til at sove ordentligt, end at focusere på de gode stunder.

Idag (13 mdr.) føler vi os nogenlunde udsovet når vi vågner om morgenen. Alt har altid kørt på Lauritz's præmisser, vi har prøvet alle metoder, både de blide og de hårde. Men er altid havnet der hvor vi blot "giver efter" bare for overlevelsen.

Pt. vil han ikke falde i søvn om aftenen med mindre vi sidder i rummet indtil han er faldet i søvn. Så nu skiftes vi hver især til at sidde inde ved ham, det tager gerne ½ til 1 time før han falder i søvn. Vi har den bærbare pc med ind, så vi kan sidde og holde os underholdt på den måde. Jeg kan mærke at han bliver mere og mere tryg igen ved hans egen seng, så nu varer det nok ikke længe før han igen kan finde ud af at falde i søvn uden os i nærheden. (han har haft samme periode førhen)

Om natten vågner han nu kun 1 gang, gerne imellem 12-02 og når han vågner ved vi efter erfaring at han ikke gider at blive lagt igen, medmindre det er imellem mor og far. Så han sover i vores seng, fra omkring midnat til næste morgen. På denne måde er vi alle 3 mere veludvilede end vi har været det seneste år.

Det er nødløsninger det hele, og kun midlertidigt, men så længe vi får sovet så er det sådan vi gør det.

Tror bare man på et tidspunkt indser, at man er nødt til at gå på kompromis med sig selv bare for at kunne overleve og føle sig som en ordentlig forælder. Så tag det roligt, og gør det som virker for jer lige nu. Det er mit råd.

hov, op/ned metoden bruger vi således, at hvis Sol græder, så går vi hen til vuggen og siger at vi er lige her og sov nu godt, det er trygt at falde i søvn og så vugger vi vuggen lidt og sætter os væk igen, så hun ikke kan se os, men blir i rummet. det virker stort set altid, jeg tænker, at hun bare skal tjekke at vi er der/kommer hvis hun kalder. for HVIS man tror hun sover og går nedenunder og hun så kalder og man ikke hører det = ikke kommer, så blir hun MEGET ked af det og der må man så tage hende op og lige berolige lidt.

Tjuhl skriver:

altså...nu er Sol jo stadig lille i forhold til Jonathan (ikke kg mæssigt dog! hun er over de 6 kg nu), men jeg havde den tanke allerede før jeg blev mor, at nu skulle man HUSKE! du ved, alle de der ting med, at så starter man selv en vane og senere blir man sur på ungen fordi vanen eksisterer. nu siger jeg ikke, at det er en vane I har, for jeg kan udmærket sætte mig ind i, at man bare gør det der virker når det virker - og blir desperat når det ikke gør. men nu får du lige vores historie med:

de første mange uger...nok den første måned til halvanden vuggede vi også Sol i søvn og det tog en KRIG og ryggen gjorde ondt, armene gjorde ondt og nogle gange var man selv så træt, at man var ved at snuble over sine egne ben (godt råd: gå ikke for tæt på trappen når børneværelset er på 1. sal ). En aften, da Sørens barsel var slut og jeg allervenligst havde fået aften-nat-ogmorgentjansen for mig selv (hurra!) var jeg så evigt træt, at daa jeg havde givet hende aftenflasken (drømmeflasken), lagde jeg hende bare i vuggen helt uden at tænke over det. og så tænkte jeg SHIT!...nåh, nu er det gjort og så må jeg holde ved, for ellers får hun måske den ide, at man blir taget op igen, hvis man græder. fuck! men hvad skete? Sol ville GERNE lægges i vuggen, og så bare gynges lidt og så snorkede hun. på nul-komma-fem  

jeg tror at - med os - havde vi gået der og vugget hende ud fra en ide og et behov vi selv havde og hun var ulykkeligt fordi hun slet ikke havde brug for det. nu ved jeg ikke hvordan det er med Jonathan, men jeg håber, at han fanger den og lægger sig til at sove når du forsøger. for det ER virkelig slemt når de græder på den der "hvordan kan du GØRE det, Mor?!" måde og man alligevel skal være stejl og sige basta

Jeg er helt enig...hvis altså jeg har forstået din pointe rigtigt

Jeg tror også nogle gange at vi komplicerer tingene unødigt og bliver næsten berøringsangste når vi gerne vil ændre på nogle ting der bare ikke fungerer (længere).

Jeg var ude hos min forældre igår og Runa havde kun småsovet om dagen...skide irriteret var jeg! Og jeg tænkte, at det bare blir ET HELVEDE med skrig og skrål og jeg gider faneme bare ikke trille rundt i snevejr for at få ungen til at sove mens de andre sidder og guffer i sig....og mere i den dur Ved 16 tiden begyndte hun at gnide øjne og være pyller og ved en pludselig indskydelse gik jeg ned og hentede barnevognskassen og slæbte den op til mine forældres lejlighed og puttede hende i den...tænkte, spild af tid og kræfter selvfølgelig falder hun ikke i søvn der og bla bla bla....men JO DET GJORDE HUN!!! Lidt brok og så ZZZzzzzZZZZzzz

Vi havde det samme problem, hun var bare yngre..

Vi købte også bogen velvidende den var ret kontroversiel..

Vi læste den igennem og tog det af den vi mente vi kunne bruge, vi var nemlig også trætte af at hun ikke sov før kl 3 om natten og bare ville underholdes.

Jeg syntes den var RIGTIG god, der er selvfølgelig nogle ting vi ikke mente var det rigtige for os MEN det undlod vi så bare at bruge (bla mente vi ikke hun skulle ligge og skrige i op til 17 min før der var en reaktion fra os men max 5 min.) men det virkede og vi har siden vi indførte de meget faste rutiner ikke haft problemer med hendes søvn overhovedet!

Håber du får ham til at sove ordenligt så i også har lidt tid sammen derhjemme og kan komme ind i en normal dagsrytme igen..

(giv endelig lige en update på hvordan det går med projektet)

dorthemus skriver:

Jeg er helt enig...hvis altså jeg har forstået din pointe rigtigt

Jeg tror også nogle gange at vi komplicerer tingene unødigt og bliver næsten berøringsangste når vi gerne vil ændre på nogle ting der bare ikke fungerer (længere).

Jeg var ude hos min forældre igår og Runa havde kun småsovet om dagen...skide irriteret var jeg! Og jeg tænkte, at det bare blir ET HELVEDE med skrig og skrål og jeg gider faneme bare ikke trille rundt i snevejr for at få ungen til at sove mens de andre sidder og guffer i sig....og mere i den dur Ved 16 tiden begyndte hun at gnide øjne og være pyller og ved en pludselig indskydelse gik jeg ned og hentede barnevognskassen og slæbte den op til mine forældres lejlighed og puttede hende i den...tænkte, spild af tid og kræfter selvfølgelig falder hun ikke i søvn der og bla bla bla....men JO DET GJORDE HUN!!! Lidt brok og så ZZZzzzzZZZZzzz

jep! det var præcis det jeg mente! og jeg har også stået i den situation du beskriver og tænkt "aj come nu liiiige lidt on, mand!" og så løste det sig helt vildt nemt alligevel

Tjuhl skriver:

altså...nu er Sol jo stadig lille i forhold til Jonathan (ikke kg mæssigt dog! hun er over de 6 kg nu), men jeg havde den tanke allerede før jeg blev mor, at nu skulle man HUSKE! du ved, alle de der ting med, at så starter man selv en vane og senere blir man sur på ungen fordi vanen eksisterer. nu siger jeg ikke, at det er en vane I har, for jeg kan udmærket sætte mig ind i, at man bare gør det der virker når det virker - og blir desperat når det ikke gør. men nu får du lige vores historie med:

de første mange uger...nok den første måned til halvanden vuggede vi også Sol i søvn og det tog en KRIG og ryggen gjorde ondt, armene gjorde ondt og nogle gange var man selv så træt, at man var ved at snuble over sine egne ben (godt råd: gå ikke for tæt på trappen når børneværelset er på 1. sal ). En aften, da Sørens barsel var slut og jeg allervenligst havde fået aften-nat-ogmorgentjansen for mig selv (hurra!) var jeg så evigt træt, at daa jeg havde givet hende aftenflasken (drømmeflasken), lagde jeg hende bare i vuggen helt uden at tænke over det. og så tænkte jeg SHIT!...nåh, nu er det gjort og så må jeg holde ved, for ellers får hun måske den ide, at man blir taget op igen, hvis man græder. fuck! men hvad skete? Sol ville GERNE lægges i vuggen, og så bare gynges lidt og så snorkede hun. på nul-komma-fem  

jeg tror at - med os - havde vi gået der og vugget hende ud fra en ide og et behov vi selv havde og hun var ulykkeligt fordi hun slet ikke havde brug for det. nu ved jeg ikke hvordan det er med Jonathan, men jeg håber, at han fanger den og lægger sig til at sove når du forsøger. for det ER virkelig slemt når de græder på den der "hvordan kan du GØRE det, Mor?!" måde og man alligevel skal være stejl og sige basta

Aj jeg er bare SÅ enig!! Det er godt at give dem gode vaner, men nogen gange er man jo nødt til at bryde "reglerne" ved sygdom, tænder osv. og så er det at man VIRKELIG skal huske sig selv på at komme tilbage til de gode vaner.

Vi har haft en lang periode hvor min datter gerne ville have at vi blev inde ved hende til hun sov, og så gjorde vi det. Men pludselig en dag tænkte jeg hmm... gad vide om jeg kan liste mig ud lige INDEN hun sover - og det kunne jeg!! Så er der da ingen grund til at sidde derinde og kukkelure.

Vi har så alle mulige andre problemer med søvn og at falde i søvn, men det er en helt anden historie

Tjuhl skriver:

altså...nu er Sol jo stadig lille i forhold til Jonathan (ikke kg mæssigt dog! hun er over de 6 kg nu), men jeg havde den tanke allerede før jeg blev mor, at nu skulle man HUSKE! du ved, alle de der ting med, at så starter man selv en vane og senere blir man sur på ungen fordi vanen eksisterer. nu siger jeg ikke, at det er en vane I har, for jeg kan udmærket sætte mig ind i, at man bare gør det der virker når det virker - og blir desperat når det ikke gør. men nu får du lige vores historie med:

de første mange uger...nok den første måned til halvanden vuggede vi også Sol i søvn og det tog en KRIG og ryggen gjorde ondt, armene gjorde ondt og nogle gange var man selv så træt, at man var ved at snuble over sine egne ben (godt råd: gå ikke for tæt på trappen når børneværelset er på 1. sal ). En aften, da Sørens barsel var slut og jeg allervenligst havde fået aften-nat-ogmorgentjansen for mig selv (hurra!) var jeg så evigt træt, at daa jeg havde givet hende aftenflasken (drømmeflasken), lagde jeg hende bare i vuggen helt uden at tænke over det. og så tænkte jeg SHIT!...nåh, nu er det gjort og så må jeg holde ved, for ellers får hun måske den ide, at man blir taget op igen, hvis man græder. fuck! men hvad skete? Sol ville GERNE lægges i vuggen, og så bare gynges lidt og så snorkede hun. på nul-komma-fem  

jeg tror at - med os - havde vi gået der og vugget hende ud fra en ide og et behov vi selv havde og hun var ulykkeligt fordi hun slet ikke havde brug for det. nu ved jeg ikke hvordan det er med Jonathan, men jeg håber, at han fanger den og lægger sig til at sove når du forsøger. for det ER virkelig slemt når de græder på den der "hvordan kan du GØRE det, Mor?!" måde og man alligevel skal være stejl og sige basta

Ork, det kender jeg sagtens - men problemet har været at de der "hovsa, nåh var det bare sådan du ville have det"-løsninger aldrig har holdt mere end en enkelt nat eller to, så var vi tilbage igen, og en stakkels kvinde kan kun tåle at få håbet knust et vidst antal gange før man ser sig om efter en mere holdbar løsning 

Jeg er absolut ikke tilhænger af totalitære styresystemer, og da slet ikke i hjemmet - men vi har brug for noget hvor der er en helt fast politik som bliver ført, og nu er det bare et spørgsmål om at finde balancen. Jeg har besluttet at give det en chance, det her med ikke at tage ham op/ned. Og så være standhaftig... Uhh, spændende.

UPDATE:

Far rapporterer: I nat sov han for første gang i en måned fra 20.20 til ca. kl. 4, fik en tår vand og pylrede til 5 og sov til 6.30.  Det går den rette vej!!

Til hans formiddagslur kl 9 redte jeg op i kravlegården, og lagde ham og slukkede lyset - knægten sov efter 3 minutter uden en lyd!!!  YAY!!!! It's working!!!

ESV skriver:

Vi havde det samme problem, hun var bare yngre..

Vi købte også bogen velvidende den var ret kontroversiel..

Vi læste den igennem og tog det af den vi mente vi kunne bruge, vi var nemlig også trætte af at hun ikke sov før kl 3 om natten og bare ville underholdes.

Jeg syntes den var RIGTIG god, der er selvfølgelig nogle ting vi ikke mente var det rigtige for os MEN det undlod vi så bare at bruge (bla mente vi ikke hun skulle ligge og skrige i op til 17 min før der var en reaktion fra os men max 5 min.) men det virkede og vi har siden vi indførte de meget faste rutiner ikke haft problemer med hendes søvn overhovedet!

 

Håber du får ham til at sove ordenligt så i også har lidt tid sammen derhjemme og kan komme ind i en normal dagsrytme igen..

 

(giv endelig lige en update på hvordan det går med projektet)

Perfekt! Det er jo netop sådan man skal læse de der babybøger! Jeg har selv vidunderlige uger, Sådan får du dit barn til at sove, og Somna utan gråt, og jeg plukker lidt i dem når jeg har behov (hvilket egentlig først er nu her)... 

dorthemus skriver:

Jeg tror vi nogle gange gør det fordi vi vil lindre vores egen dårlige samvittighed...fordi det gør jo fysisk ondt på os når vores poder græder hjerteskærene!!!  Men hvad skal de ellers gøre..gråd er jo deres måde at kommunikere på i den alder

Når jeg tog Runa op i "utide" så flippede hun skråt og blev fuldstændig rasende og mere ked når jeg så lagde hende ned igen..."HVORFOR F***** TAGER DU MIG OP NÅR DU IKKE TAGER MIG MED IND I STUEN IGEN!!!!!!!!"....og hun lærte lynhurtigt, at når jeg bare blev stående med hende i armene betød det, at så skulle hun ned og ligge igen..hehe

Det giver tryghed når mor og far står fast og med rolig stemme fortæller hvor skabet skal stå (også selvom vi måske vakler af tvivl indvendingt).

Jeg er meget spændt på hvordan det er gået i nat hos jer eller I starter måske først idag?

Fuldstændig sådan jeg også har det. Men som Ditte sagde i telefonen i går så er det altså IKKE synd for ham at han kommer i seng - det er DEJLIGT at han kommer ind i den lune, trygge seng - tænk bare på de børn der sover i en papkasse  Og han har brug for søvn til at udvikle sin krop, bearbejde indtryk og lade op til næste dag!!! Det er IKKE synd!!!! Og han græder fordi det da selvfølgelig er meget sjovere at være oppe, men det nytter ikke noget, for når det er nat, så skal man altså sove!!! No mercy!

Klog klog dame, hende DK!  

Rosa skriver:

Perfekt! Det er jo netop sådan man skal læse de der babybøger! Jeg har selv vidunderlige uger, Sådan får du dit barn til at sove, og Somna utan gråt, og jeg plukker lidt i dem når jeg har behov (hvilket egentlig først er nu her)... 

Ja lige præcis, de kommer jo ikke med en manual de kære små så man må jo gøre hvad man føler er rigtigt!!

Læste lige din update.. Godt at høre det virker, det er meget nemmere at være overskudsmor når man får sin søvn..