Rosa skriver:
Hey folkens.
Først og fremmest vil jeg lige gøre opmærksom på at hvis denne debat løber af sporet som de forrige som hat omhandlet godnat-og-sov-godt-metoden så bliver den lukket omgående, så please - hold en ordentlig tone! Jeg hverken mishandler mit barn eller ignorerer hans behov eller alt det andet der så tit sniger sig ind i debatten om den bog (som jeg ikke har læst).
Jeg har fået rådet fra en MEGET kompetent familierådgiver-dame (uddannet sygeplejerske, SP og familievejleder) med mange års erfaring, at vi smpelthen skulle til at skrue ned for serviceniveauet herhjemme om natten. En dreng på 8 mdr KAN SAGTENS sove igennem 8-10 timer på dagens måltider, lidt vand og en tør ble, sagde hun efter at have hørt om vores situation. Bum!
Forklaring:
Den sidste tid er nattesøvnen totalt gået fløjten og vores søn på snart 8 mdr og 8 kg sover KUN hvis vi vugger ham i søvn, hvilket ofte tager op til en time med rasende gråd og sparken (jeg er en lille pige på 160cm og min ryg er efterhånden helt i smadder). Han vågner om natten og græder i timevis, men hvis vi tænder lyset og snakker med ham så er han HELT i hopla og pludrer, griner og snakker til den lyse morgen.
Han har væske på begge ører og sover med hovedet hævet og får børnepanodil, så han er nogenlunde smertedækket, og det er altså ikke derfor. Han har simpelthen bare "glemt" hvordan man falder i søvn selv.
Jeg har ellers været hårdnakket modstander af den ovennævnte metode, men jeg er OGSÅ modstander af at min søn skal græde 5-6 timer i døgnet og vugges i søvn. Jeg har i mange (7) uger nu kæmpet med alle de blide metoder - uden held. Og vi er ved at gå helt i smulder herhjemme...
Vi har 3 timer sammen om aftenen hvor der er ro - derudover tager Niklas pt. nattevagten (han har ferie til nytår) og jeg tager over kl 7 og har ham resten af dagen mens Niklas hviler ud og sunder sig... Ved hver af de 3-4 lure om dagen gentager cirkuset sig med gråd, pylleri og laaaange vuggeture. Det er bare så uholdbart.
Det er mere synd at han græder sig i søvn til hver eneste lur / nat fra nu af og flere måneder (år?) frem, end at han græder de 45 minutter et par dage i træk hvor jeg går ind til ham og laver en "op og ned" hvert 5-7 minut. Med "op og ned" mener jeg at jeg går ind helt roligt, tager ham op og krammer ham, siger "rooolig skat, jeg er lige her", svinger ham stille frem og tilbage og lægger ham ned igen når han er faldet til ro og trækker vejret roligt (det tager faktisk kun ca. 30 sekunder). Men så snart han er tilbage i sengen så græder han jo igen - usch, det er hårdt.
Under natten må vi så kun give ham vand fra nu af, tage ham over i vores seng, men ikke vugge og gå frem og tilbage med ham som vi plejer.
Det er godt nok noget af et kompromis, men nu er vi der hvor intet andet hjælper, og jeg har en slatten og træt lille fyr det meste af dagen. Det tidspunkt han er allermest kæk på er faktisk timerne inden sengetid, og tit har jeg bare lyst til at lade ham være oppe, selvom han sidder og gaber og gnider øjne 
Nå piger - er der andre derude som har gjort noget lignende, og virkede det?
Har altså ikke læst hele debatten, men vil bare sige at vi altså gør det samme her! Jeg har godt nok ikke fået rådet af noget ekspert, men min fornuft fortæller mig at så længe han ved vi er der og kommer igen så er det bedst for ham at han lærer selv at falde i søvn. Det er da mere synd at han vågner om natten i panik over hvor vi er og hvad så hvis jeg lægger mig til at sove igen så går de!?
Men jeg bruger uret helt bogstavlig talt, 3 minutter og det er lang tid med gråd. Så går jeg ind og lægger ham ned i sengen siger godnat, jeg elsker dig, mir og far er stuen og jeg kommer igen hvis du bliver ked af det.
Det samme mønster har vi kørt siden han var omkring 10 mrd og vi skal stadig bruge det i perioder når han har svært ved at falde i søvn.
