Det er livet for dyrebart til.......

Tulle Mus skriver:

Hvad er det for en kommentar....??

Var der nogle af jer, der så hende den 21 årige i tv2 nyhederne, som de snakkede med om den nye pensionslov..

Reporteren spørg hende om hun ikke bare kan vente med førtidspensionen til hun bliver 40 år, da siger hun "Det er livet for dyrebart til"........  Der ville jeg istedet sige at livet er for dyrebart til og få pension og bare sidde hjemme og glo resten af livet..
Jeg ved godt at de er syge, men synes altså stadig at de skal blive ved med og prøve og få et arbejde...

Hva siger i???

At blive præsset dag ud og dag ind i den ene arbejdsprøvning efter den..at have gennemlevet helvedet med kampen for først at blive taget alvorligt, og derefter ikke blive troet på.
At lide det ene nederlag efter det andet, at miste troen på sig selv..og når så endelig der viser sig et glimt af fred i ens liv, en orden på tilværelsen, lidt økonomisk sikkerhed og ro...først og fremmest ro..så kommer den rådne regering ved Gud farende og vil ribbe op i det hele igen, og igen og igen.
Jo jeg forstår så glimrende hendes udtryk.
Nogle mennesker er bare ikke egnede til arbejdsmarkedet.
Naturligvis er der også mennesker, der udnytter disse muligheder, som mere eller mindre burde have et spark i måsen og blive sendt ud og bestille noget, men hvis det skal gavne de svageste, så må man acceptere, at der er lidt brådne kar ind imellem. Sådan er det nu engang.

Jeg ligger selv på vippen til pension, men har indtil videre sagt nej...jeg VIL ikke give mig...endnu..så foreløbig forsøger vi et finde et flexjob, som min krop kan klare..og det er ski svært, men for mig betyder det noget bare at kunne komme lidt ud og yde lidt blandt andre. Pæren fejler jo ikke noget, det er bare min krop der er slidt ned.
Ja, jeg vågner hver morgen med smærter..somme tider er jeg 2 timer om at tø op i mit bækken og kan dårligt kravle ud af sengen. Jeg har kun 25/30 vision pga af tilkalkning af synsnerverne. Jeg er extremt multiallergisk, jeg har forhøjet blodtryk som følge af en fosterforgiftning og nedsat leverfunktion, jeg er diabetiker..men der er mange, der har det langt værre end jeg. Så længe jeg kan, så kæmper jeg. Men det kan jeg fordi jeg har det psykiske overskud. Jeg er en fighter og jeg er glad i sjæl og sind, derfor kan jeg kæmpe. Er man ikke det, så er kampen tabt længe før, og at have et positivt sind er ikke en selvfølge, det er en del af ens natur. Man kan lære en del af det, men ikke det hele.
Så at sætte sig til dommer over andre, skal man være meget varsom med, for man har ingen anelse om, hvad og hvordan man ville reagere, hvis man selv havde oplevet de samme ting.

Kærligst
Sussie

Baagøe skriver:

Ja, det er jo desværre jeres største udfordring Held og lykke til dig og rigtig god bedring

Tusind tak

Laulund87 skriver:

Jep de er lige nøjagtig det du skriver

Okay, håber det går igennem for dig! Hvor gammel er du?

Tak i lige måde.

Jeg er 34, men har bedt om pension siden jeg var 22, men det er først nu (for en tre år siden) de har gidet gøre en indsats for at finde ud af om jeg skal have lov at søge, og det har jeg så endelig fået lov til... Men så har hun vist "glemt" mig, så har lige skrevet for at minde hende om det...

Grunden til at de ikke har gjort en indsats for at hjælpe mig, men modarbejde mig, (som jeg ser det, da jeg har fået det dårligere for hvert nederlag jeg har haft), er at jeg er for ung! Men hvad forskel gør det, når man vitterligt ikke KAN arbejde pga. ens psyke...

 

bondepigen skriver:

Tak i lige måde.

Jeg er 34, men har bedt om pension siden jeg var 22, men det er først nu (for en tre år siden) de har gidet gøre en indsats for at finde ud af om jeg skal have lov at søge, og det har jeg så endelig fået lov til... Men så har hun vist "glemt" mig, så har lige skrevet for at minde hende om det...

Grunden til at de ikke har gjort en indsats for at hjælpe mig, men modarbejde mig, (som jeg ser det, da jeg har fået det dårligere for hvert nederlag jeg har haft), er at jeg er for ung! Men hvad forskel gør det, når man vitterligt ikke KAN arbejde pga. ens psyke...

 

Åh det har bare ikke noget med alder at gøre. Det fatter de bare ikke Efter jeg har fået min datter er jeg blevet bedre til at sige hvad jeg har brug for..Nu går det ikke kun udover mig selv hvis ikke jeg lærer at sige fra. Derfor jeg søger pension nu! Jeg har haft fleksjob på 15 timer som jeg egentlig ikke magtede, men det er slut nu

 

Laulund87 skriver:

Åh det har bare ikke noget med alder at gøre. Det fatter de bare ikke Efter jeg har fået min datter er jeg blevet bedre til at sige hvad jeg har brug for..Nu går det ikke kun udover mig selv hvis ikke jeg lærer at sige fra. Derfor jeg søger pension nu! Jeg har haft fleksjob på 15 timer som jeg egentlig ikke magtede, men det er slut nu

 

Godt for dig... det dur jo heller ikke, at vi går helt ned psykisk, så det går ud over vores børn... for det gør det jo, hvis mor konstant er ked af det, når hun bliver presset som en citron til sidste (blods)dråbe!

De kommer med deres dumme kommentarer om, at man da ikke kan have det godt, når man går derhjemme... selv om jeg har forklaret dem gang på gang på gang, at JEG har det godt sådan, og at jeg har det ELENDIGT, når jeg bliver sendt ud.

Nu har jeg det så på skrift fra både psykolog og psykiater, at jeg bliver syg, når de presser mig, så det skal de lade være med. Så siden jeg var hos psykiateren sidste vinter har jeg fået lov at være i fred!

Nu kan det godt være jeg spørger dumt, men hvad er det for en lov, de har talt om i tv, som vi kan blive ramt af...??

bondepigen skriver:

Godt for dig... det dur jo heller ikke, at vi går helt ned psykisk, så det går ud over vores børn... for det gør det jo, hvis mor konstant er ked af det, når hun bliver presset som en citron til sidste (blods)dråbe!

De kommer med deres dumme kommentarer om, at man da ikke kan have det godt, når man går derhjemme... selv om jeg har forklaret dem gang på gang på gang, at JEG har det godt sådan, og at jeg har det ELENDIGT, når jeg bliver sendt ud.

Nu har jeg det så på skrift fra både psykolog og psykiater, at jeg bliver syg, når de presser mig, så det skal de lade være med. Så siden jeg var hos psykiateren sidste vinter har jeg fået lov at være i fred!

Nu kan det godt være jeg spørger dumt, men hvad er det for en lov, de har talt om i tv, som vi kan blive ramt af...??

Nej det går slet ikke at vi ikke kan være der for vores børn!

Jeg har også lægens ord på at jeg ikke skal presses+vores familierådigver har skrevet et brev til jobcentret hvor hun skriver at hun er alvorligt bekymret for os som familie, hvis de finder på noget aktivering.

Det skal være endnu sværere at få pension i det hele taget. Der skal være tidsbegrænsning på pensionen og efter et vist antal år, skal det revurderes..

Laulund87 skriver:

Nej det går slet ikke at vi ikke kan være der for vores børn!

Jeg har også lægens ord på at jeg ikke skal presses+vores familierådigver har skrevet et brev til jobcentret hvor hun skriver at hun er alvorligt bekymret for os som familie, hvis de finder på noget aktivering.

Det skal være endnu sværere at få pension i det hele taget. Der skal være tidsbegrænsning på pensionen og efter et vist antal år, skal det revurderes..

Ok, håber ikke det rammer os.

Jeg er kommet så langt som til, at jeg skal ind og læse min ressourceprofil igennem i dag, så kan hun nemlig nå at søge fra dec. mdr.

Håber virkelig det går igennem ellers ved jeg ikke, hvad jeg gør...??

 

SussieThyssen skriver:

At blive præsset dag ud og dag ind i den ene arbejdsprøvning efter den..at have gennemlevet helvedet med kampen for først at blive taget alvorligt, og derefter ikke blive troet på.
At lide det ene nederlag efter det andet, at miste troen på sig selv..og når så endelig der viser sig et glimt af fred i ens liv, en orden på tilværelsen, lidt økonomisk sikkerhed og ro...først og fremmest ro..så kommer den rådne regering ved Gud farende og vil ribbe op i det hele igen, og igen og igen.
Jo jeg forstår så glimrende hendes udtryk.
Nogle mennesker er bare ikke egnede til arbejdsmarkedet.
Naturligvis er der også mennesker, der udnytter disse muligheder, som mere eller mindre burde have et spark i måsen og blive sendt ud og bestille noget, men hvis det skal gavne de svageste, så må man acceptere, at der er lidt brådne kar ind imellem. Sådan er det nu engang.

Jeg ligger selv på vippen til pension, men har indtil videre sagt nej...jeg VIL ikke give mig...endnu..så foreløbig forsøger vi et finde et flexjob, som min krop kan klare..og det er ski svært, men for mig betyder det noget bare at kunne komme lidt ud og yde lidt blandt andre. Pæren fejler jo ikke noget, det er bare min krop der er slidt ned.
Ja, jeg vågner hver morgen med smærter..somme tider er jeg 2 timer om at tø op i mit bækken og kan dårligt kravle ud af sengen. Jeg har kun 25/30 vision pga af tilkalkning af synsnerverne. Jeg er extremt multiallergisk, jeg har forhøjet blodtryk som følge af en fosterforgiftning og nedsat leverfunktion, jeg er diabetiker..men der er mange, der har det langt værre end jeg. Så længe jeg kan, så kæmper jeg. Men det kan jeg fordi jeg har det psykiske overskud. Jeg er en fighter og jeg er glad i sjæl og sind, derfor kan jeg kæmpe. Er man ikke det, så er kampen tabt længe før, og at have et positivt sind er ikke en selvfølge, det er en del af ens natur. Man kan lære en del af det, men ikke det hele.
Så at sætte sig til dommer over andre, skal man være meget varsom med, for man har ingen anelse om, hvad og hvordan man ville reagere, hvis man selv havde oplevet de samme ting.

Kærligst
Sussie

Silvermist skriver:

At leve med en psykisk sygdom er et helvede, både det at kæmpe med sin sygdom som konstant tværer på sindet og nedslider én, både psykisk og fysisk, behandlingen, men også at kæmpe med samfundets fordomme i en større eller mindre grad. Det giver et selvværd lig med 0, fordi at man føler sig uduelig, dum, utilstrækkelig og intet værd.

En psykisk sygdom kæmper man med fra man vågner og til man går i seng, man kan føle smerten i sit hjerte og den fylder éns tanker, en ubeskrivelig smerte som ingen kan se - du mærker den bare selv. Det er en svær sygdom, fordi at den sådan set er usynlig overfor andre. Det er måske et af det værste, fordi at den derfor er sværere at forstå. Hvis man møder en person med et brækket ben, så er der jo ingen tvivl, dette mennesker kan selvfølgelig ikke begå sig på lig fod med mig, der har 2 raske ben. Forstår I hvad jeg mener?

Man kan møde den mest smilende person med den mest positive udstråling og det mest selvsikre attitude og tænke wow, livet må da køre på skinner hos ham/hende. Du kunne ikke drømme om at denne person rent faktisk lider af en psykisk sygdom, f.eks. en depression. Hvis du så fik det at vide, også selvom du fik en kort forklaring, ville du nok undre dig og stille dig selv spørgsmålstegn om alvoren bag personens psykiske lidelse, når personen jo går rundt og har det så godt.

Men bag personens facade, bag dette smil ligger der evt. en dyb smerte, en fortid og en alt i alt ét liv, som du slet ikke ville kunne gætte på. Dette kan være et smil baseret på personens forsøg på at få lov til at være "normal", blive anerkendt, ungdå fordomme... eller at denne person netop har en god dag, trods at de fleste dage er rent helvede. Attitudet kan man gemme sig bagved - men bagved facaden kan der ofte ligge en dyb smerte og/eller sorg. Desværre bliver man jo ofte misforstået pga. det. Derfor har vi heldigvis nogle rigtig gode læger, psykiatere, psykologer osv. der stiller de diverse diagnose.

Det kan være rigtig svært at forstå en psykisk syg person. Men det er også svært at forklare til andre at man har en psykisk sygdom og man går sjældent helt i dybden, på den måde beskytter man sig også lidt selv. Det er svært at åbne sit hjerte til andre personer når det er sådan et hårdt emne. Det er også svært at forstå sig selv og sin egen sygdom, selvom det en en selv det drejer sig om. Sommetider findes der ingen årsag, andre gange er der måske en baggrund/oplevelse der har haft en betydning.

Normalt er det en længere process at blive godkendt til førtidspension, så derfor er det heldigvis sjældent at man sådan bare snyder samfundet med at spille sig syg. Men selvfølgelig er der undtagelser.

Jeg har lidt af en depression i mange år og efter en hård kamp med bl.a. førtidspension i en periode, medicin og utallige samtaler er jeg kommet videre. I står jeg i den situation som jeg har gået og drømt om - aktiv, glad, selvsikker... lykkelig gift og mor til jordens skønneste piger  En meget kort version af en del af mit liv...

Lige nøjagtig...!!!

Tulle Mus skriver:

Nu tænker jeg nu mere på de psykisk syge, hvis man har en almindelig sygdom som gør at man ikke kan arbejde, så synes jeg det er okay..

Men jeg har bare været i praktik på et bofællesskab for psykisk syge unge mennesker, og pigerne derfra, sagde at de bare gerne ville have pension, fordi så kunne de gå hjemme og hygge sig og samtidig få penge for det.. Det er på det tidspunkt jeg synes det er forkert..

Jeg tænkte nøjagtig det samme som dig, da jeg så den udsendelse!

Og jeg har hørt nøjagtig de samme udtalelser fra målgruppen i forbindelse med mit arbejde.

Og så er jeg faktisk lidt chokeret over, at flere herinde selv er undervejs på pension, fordi de ikke kan magte et arbejde. Men samtidig er de gravide, har 1 eller flere børn. Dét er da om noget et arbejde, og er man i stand til at have det, så mener jeg, at man nok også kunne placeres et andet sted en førtidspension.