Kunne du have valgt en abort??

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

12. november 2010

Pige2009

N&J skriver:

Hvis betingelserne for at få et barn netop på det tidspunkt ikke er optimale eller hvis du risikere at stå alene med et barn?

(det kan være økonomiske, jobmæssige, at man bliver enlig mor osv.)

 

Det er IKKE for at diskutere om man bør beholde sit barn, når faderen ikke vil have barnet (den har vi ligesom været igennem.. ) men mere det at hvis DU nu står i en situation, hvor det ikke rigtig passede ind med et barn, ville du så kunne få dig selv til at få en abort eller ej??? 

Ja, nu har der jo været en del debatter efterhånden (både med om par og enlige) hvor folk skriver, jamen så kunne du jo bare få en abort, og hver gang har jeg siddet og tænkt, jamen (de der er gravide eller har været det) havde I ikke den følelse af beskyttertrang og følelsen af babyen i maven med det samme eller er det bare mig, der havde den.

Jeg går ind for retten til fri abort, skulle nogen være i tvivl...  



Klart ja herfra

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

12. november 2010

Minmio

Jeg fik lavet en abort da jeg var 18 år, er helt sikker på at det var det rigtige for mig.

Jeg var studerende, boede stadig hjemme hos mine forældre og havde en kæreste der mildt sagt var "underlig"  Den dag idag er jeg bare glad for at jeg ikke fik et barn med ham, for det ville ikke være det rigtige for nogle af os.

Tænker faktisk ikke tilbage på det, for jeg var 100 % sikker på at det var det mest rigtige.

Men ser jeg på mit liv nu 5 år senere, er jeg gift med verdens dejligste mand, har en vidunderlig datter med ham. Nu venter vi vores andet barn som er en UPS'er, men ikke i et sekundt har vi tænkt på abort, vi glæder os til at få barnet, selv om det ikke er helt planlagt er det stadigvæk ønsket, for vi har jo valgt at beholde det med glæde.

Jeg tror at afhænger af hvilken situation man er i.

 

Anmeld

13. november 2010

Dansker i England

Nej, jeg ville aldrig vælge en abort. Hvad andre gør er deres valg, men jeg ville ikke kunne gøre det.

Anmeld

13. november 2010

Sujan

Jeg har fået en abort tidligere.. For ca. 6 år siden.. Har ikke fortrudt det overhovedet selvom det er hårdt at komme igennem..
Det var mit eget valg og var glad for beslutningen, selvom jeg den dag i dag, desværre ikke er blevet gravid efter at have prøvet i 1,5 år. Enda med samme mand.

Hvis vi havde fået det barn havde jeg slet ikke været hvor jeg er i dag. Jeg kan selvfølgelig ikke vide om livet havde været hverken værre eller bedre... Men er så glad for det liv jeg har nu.. Dog ville jeg da ønske at der snart var en lille på vej til os.. Måske har jeg forspildt min chance, men det håber jeg inderligt ikke

Anmeld

13. november 2010

Isabella_mor

det tror jeg ikke jeg ville kunne få mig selv til..

og nu lever vi heldigvis også i et samfund hvor hvis man er dårligt stillet og man har et vist gå på mod så kan man komme stort set helskinnet igennem sådan en situation... man skal prøve at lade være med at være sortseer og prøve at få det bedste ud af enhver situation... 

har man ingen penge, er der muligheder.

har man ikke en kæreste overlever man nok alligevel.

har man ikke en familie der støtter op om ens beslutning, ud til højre med dem..

man vælger jo helt selv..

og hvis jeg stod i en situation hvor jeg ikke havde job, eller ikke havde et sted at bo, eller noget værre ville jeg nok tage op til en overvejelse om jeg overhovedet ville dyrke ubeskyttet sex med nogen når man kender risikoen... det er jo ligesom der den starter... 

hvis jeg så alligevel var blevet gravid og stod i den situation ville jeg nok overveje kraftigt om det barn jeg ville sætte til verden ville få et godt liv. ellers ville jeg bruge de 9 mdr det tager for et barn at blive færdigbagt på at få styr på mit liv og sørge for at skabe så trygge rammer omkring det barn så godt som muligt...

 

nu er jeg gravid og skal føde inden for de næste 2 mdrs tid.. jeg har et job. er dog sygemeldt (lortebækken) men jeg har en dejlig kæreste og vi har en lækker lejlighed. eller han har. for det er ham der har lånet i banken og det er hans navn der står på pantebrevet osv.....  men jeg bor her og betaler min del af "huslejen" og jeg sørger for at jeg har det godt og han for at han har det godt og sammen sørger vi for at vi har det godt... 

jeg har aldrig været i tvivl om jeg skulle beholde det her barn jeg har i maven... for det er et ønskebarn og jeg føler mig klar til at skulle stå med opgaven..

(tror aldrig jeg får svaret på det oprindelige spørgsmål) måske fordi at jeg har det sådan med aborter at det er ikke et præventionsmiddel, jeg har et meget svært forhold til aborter og det er meget anstrængt især fordi at der er SÅ mange der får aborter nu til dags fordi at man kan og hvis man bliver gravid får man bare en abort..  så skal man sgu lade være med at sprede sine fucking ben hvis man ikke er istand til at varetage den opgave at skulle blive mor.

men hvis man er blevet gravid i forbindelse med en voldtægt eller ved et uheld (kondomet sprængte eller sådan noget) så er det jo klart at man ikke ønskede barnet fra en start af og derfor ikke ønsker at beholde det..  men åhh jeg ved det ikke. jeg er alt for firkantet på det område...

 

Anmeld

13. november 2010

Barbamama

Jeg kunne aldrig gøre det. For mig er det et barn lige så snart cellerne begynder at dele sig! Det er LEVENDE og jeg ville simpelthen ikke kunne leve med at få det fjernet. Så..... nej.....

Anmeld

13. november 2010

sarahb

N&J skriver:

Hvis betingelserne for at få et barn netop på det tidspunkt ikke er optimale eller hvis du risikere at stå alene med et barn?

(det kan være økonomiske, jobmæssige, at man bliver enlig mor osv.)

 

Det er IKKE for at diskutere om man bør beholde sit barn, når faderen ikke vil have barnet (den har vi ligesom været igennem.. ) men mere det at hvis DU nu står i en situation, hvor det ikke rigtig passede ind med et barn, ville du så kunne få dig selv til at få en abort eller ej??? 

Ja, nu har der jo været en del debatter efterhånden (både med om par og enlige) hvor folk skriver, jamen så kunne du jo bare få en abort, og hver gang har jeg siddet og tænkt, jamen (de der er gravide eller har været det) havde I ikke den følelse af beskyttertrang og følelsen af babyen i maven med det samme eller er det bare mig, der havde den.

Jeg går ind for retten til fri abort, skulle nogen være i tvivl...  



Ja og det har jeg valgt før, så det ville jeg kunne igen. Hvis det var jeg ikke kunne yde det optimale for det barn.
Jeg har ingen skrubler over forrige abort og det er slet ikke noget der fylder mit hoved, så derved ved jeg også det er den helt rigtige beslutning for mig.

Anmeld

13. november 2010

Bare mig..

michella80 skriver:

Jeg kunne aldrig gøre det. For mig er det et barn lige så snart cellerne begynder at dele sig! Det er LEVENDE og jeg ville simpelthen ikke kunne leve med at få det fjernet. Så..... nej.....



Må give dig fuldstændig ret.. Jeg kan slet ikke lide tanken om, at jeg slår noget ihjel, der faktisk ville kunne have blevet til et barn. Så må jeg bare sørge for det ikke sker, og skete det så alligevel, jamen så måtte jeg tage konsekvensen af det.. - Lige som jeg har gjort nu... Nicoline var bestemt ikke lige hvad vi havde forventet skulle ske nu, men jeg blev gravid, og så måtte vi få hende.. Længere var den ikke.. (Jeg er SUPER glad for det idag, misforstå mig nu endelig ikke! Tidspunktet var bare ikke for smart, da jeg havde termin 1 mdr inden eksamenerne til jeg blev student og kæresten var igang med en masse afsluttende prøver til at blive svend. Kaos!)

Omvendt kan jeg godt forstå og tager hatten af for dem, der selv indser et barn slet ikke er passende, og at de ikke ville kunne tage vare på et barn og vælger abort.. Men forstår ikke dem, der siger det ikke er noget... - For det er da begyndelsen til et barn!? Hmm..

Jeg ved min kusine kæmper med en meget svær depression efter, at hun fik en abort 5 dage inden jeg fødte, og hun har det SÅ svært, tror sgu aldrig hun kommer ovenpå det, for hun har det SÅ dårligt med det..

Anmeld

13. november 2010

Barbamama

~~M.Nielsen~~ skriver:



Må give dig fuldstændig ret.. Jeg kan slet ikke lide tanken om, at jeg slår noget ihjel, der faktisk ville kunne have blevet til et barn. Så må jeg bare sørge for det ikke sker, og skete det så alligevel, jamen så måtte jeg tage konsekvensen af det.. - Lige som jeg har gjort nu... Nicoline var bestemt ikke lige hvad vi havde forventet skulle ske nu, men jeg blev gravid, og så måtte vi få hende.. Længere var den ikke.. (Jeg er SUPER glad for det idag, misforstå mig nu endelig ikke! Tidspunktet var bare ikke for smart, da jeg havde termin 1 mdr inden eksamenerne til jeg blev student og kæresten var igang med en masse afsluttende prøver til at blive svend. Kaos!)

Omvendt kan jeg godt forstå og tager hatten af for dem, der selv indser et barn slet ikke er passende, og at de ikke ville kunne tage vare på et barn og vælger abort.. Men forstår ikke dem, der siger det ikke er noget... - For det er da begyndelsen til et barn!? Hmm..

Jeg ved min kusine kæmper med en meget svær depression efter, at hun fik en abort 5 dage inden jeg fødte, og hun har det SÅ svært, tror sgu aldrig hun kommer ovenpå det, for hun har det SÅ dårligt med det..



Ja jeg synes også det ER et barn selvom det ikke ligner for det BLIVER jo til et barn. Ja jeg ville også få barnet selvom det var dårlig planlagt. Ellers må man beskytte sig godt.

Men ja der er da også nogen der ikke har andre muligheder end aborten, men ja.... Jeg kan bare mærke at jeg altid bliver trist når jeg tænker på at der er et lille levende liv der bliver afsluttet.... Og det har slet ikke bedt om at komme...

Anmeld

13. november 2010

Bare mig..

michella80 skriver:



Ja jeg synes også det ER et barn selvom det ikke ligner for det BLIVER jo til et barn. Ja jeg ville også få barnet selvom det var dårlig planlagt. Ellers må man beskytte sig godt.

Men ja der er da også nogen der ikke har andre muligheder end aborten, men ja.... Jeg kan bare mærke at jeg altid bliver trist når jeg tænker på at der er et lille levende liv der bliver afsluttet.... Og det har slet ikke bedt om at komme...



Jamen, jeg kunne slet ikke blive mere enig! Jeg forstår det heller ikke, men jeg VIL heller ikke forstå det, for jeg kan slet ikke lide tanken.. - Tænker også på alle dem der ikke kan få børn, som kæmper konstant, og så dem der bare får abort..

Og jer piger, der har fået en, jeg siger bestemt ikke i er dårlige mennesker, men JEG ville ikke gøre det.. Bare lige så jeg måske ikke lige får trådt nogen over tæerne, for det er bestemt ikke min hensigt...

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.