Baagøe skriver:
I min optik er det ikke ok at vælge anonym donor, da barnet ALDRIG kan få noget at vide om sin biologiske far. Lauras far har aldrig kendt sin biologiske far og er knust over dette, da han føler, han mangler en del af sig selv
Om man er for ung eller ej, det må være op til den enkelte, men man har nok mere livserfaring at knytte til beslutningsgrundlaget, hvis man er 30 ift. en 20-årig
Hm, jeg tror ikke, at jeg er enig...
Min bio-far har været i mit liv, siden jeg kom til verden, selvom mine forældre ikke var sammen.
Og for at gøre en lang historie kort, så har jeg oplevet en hel del svigt fra hans side igennem tiden, så i januar valgte jeg at cutte kontakten til ham.
Det har gjort sååå ondt at kende ham - og det gør det stadig. For jeg glemmer jo ikke, bare fordi man rydder ud i det svære. Og så har jeg vist også lagt min del mønter hos psykologen... 
Utroligt mange gange har jeg tænkt, at det havde været bedre, hvis jeg aldrig havde kendt ham...
Det er jo sådan sat lidt på spidsen og jeg VED godt, at det er anderledes med anonyme donorer - og at alle ikke har en idiot-far, som jeg havde/har.
Anmeld