Synes I, at det er ok man

Mille83 skriver:

Nu bliver jeg da lidt nysgerrig, hvorfor har du ikke mulighed for at vælge åben på den klinik du er på nu???

Og som svar på spørgsmålet, så mener jeg da det bedste er åben donor, uden og vide for meget om det..

Den kan jeg da lige svare på

Det er ikke tilladt for læger at inseminere med åben donorsæd, så derfor er det kun jordemødre der gør det på private klinikker (dum lov, I know). Og fordi hun er i behandling, skal det forgå under lægeligt tilsyn.

Mille83 skriver:

 

Nu bliver jeg da lidt nysgerrig, hvorfor har du ikke mulighed for at vælge åben på den klinik du er på nu???

Og som svar på spørgsmålet, så mener jeg da det bedste er åben donor, uden og vide for meget om det..

Fordi jeg har fået henvisning fra egen læge, da jeg skal under PCO behandling først :-)

Jbk skriver:

Jeg synes ikke det er ok over for barnet med anonym donor....man skal virkelig overveje hvad man byder sit barn ved at få det på den måde...og personligt kunne jeg aldrig drømme om det, det store ved at få et barn er og var for mig det at man er to om det, at dele glæderne og oplevelserne med barnet og altid vide der er en der holder lige så meget af det som en selv...i hvert fald har man gjort hvad man kunne ved at vælge manden til også. men det er jo også nemt for mig at sige nu...men anonym donor synes jeg på ingen måde er ok.

 jeg er meget enig

Ranarupta skriver:

Hm, jeg tror ikke, at jeg er enig... 

Min bio-far har været i mit liv, siden jeg kom til verden, selvom mine forældre ikke var sammen.
Og for at gøre en lang historie kort, så har jeg oplevet en hel del svigt fra hans side igennem tiden, så i januar valgte jeg at cutte kontakten til ham.

Det har gjort sååå ondt at kende ham - og det gør det stadig. For jeg glemmer jo ikke, bare fordi man rydder ud i det svære. Og så har jeg vist også lagt min del mønter hos psykologen...
Utroligt mange gange har jeg tænkt, at det havde været bedre, hvis jeg aldrig havde kendt ham...

Det er jo sådan sat lidt på spidsen og jeg VED godt, at det er anderledes med anonyme donorer - og at alle ikke har en idiot-far, som jeg havde/har.

Det mener jeg slet ikke man kan sammenligne Os der aldrig har prøvet at være i den situation ikke at kende en af vores forældre, kan aldrig sætte sig ind i de følelser, som kommer af ikke at kende en del af sig selv.

Problemet med anonym donor er jo netop, at barnet aldrig får muligheden, og det mener jeg ikke er ok. Jeg har set, hvad det har gjort ved flere at være i en sådan situation...

Ja, det var det og det er den største fejl jeg har gjort i mit liv..det er ikke bare en lille baby du får, det er et menneske som aldrig får chancen for at vide noget om sig selv...det vælger du at bestemme og det synes jeg virkelig man skal tænke meget meget grundigt over.

Jeg ville gøre alt for åben donor...endda finde en ven der kunne være det...alt andet end anonym, det er i min verden et direkte svigt og jeg tror du vil fortryde det.

Okay den havde jeg så ikke lige set komme, det lød bestemt ikke om om du selv havde stået der.

 men respekt for at kunne se sine fejl

Mutti2B skriver:

Den kan jeg da lige svare på

Det er ikke tilladt for læger at inseminere med åben donorsæd, så derfor er det kun jordemødre der gør det på private klinikker (dum lov, I know). Og fordi hun er i behandling, skal det forgå under lægeligt tilsyn.

Så forstår jeg, sikke en dum lov.....

Mille83 skriver:

 

Så forstår jeg, sikke en dum lov.....

Ja den er desværre rigtig dum den lov 

Jeg har jo selv fået et barn vha donorsæd, og tro mig, jeg har været hele paletten rundt rent følelsesmæssigt  Jeg valgte selv en åben donor, så min datter dels har en mulighed for, at kende til den anden halvdel af sine gener og dels har hun en mulighed for at møde ham hvis hun har behov for det som voksen.

Jeg mener det er den mest ansvarlige løsning at vælge når man tager beslutningen om at få et barn vha donorsæd. Det er simpelthen en alt for stor beslutning at tage på et andet menneskes vegne; at barnet aldrig kommer til at kende til sit fædrene ophav. Jeg skriver meget bevidst kende til, for det er jo IKKE en far i ordets rette betydning. En far er en mand der er der for barnet hver dag, som giver tryghed og kærlighed. Ingen ved hvad et andet menneske har brug for år frem i tiden så jeg har forsøgt at tage den bedste beslutning.

I forhold til om det er synd for barnet, så er min holdning (selvfølgelig) at det er det ikke. Donorbørn er TILVALGTE børn og meget ØNSKEDE og det kan aldrig være forkert

Knus Dorthe, mor til Runa

Jeg synes ikke det er forkert at vælge den vej, kan godt forstå hvis nogle vælger det, men vil dog også mene at man skal ahve en vis alder før man bevæger i den retning. Synes det ville virke forkert hvis en ung pige på 18-20 år vælger donorsæd, frem for en på feks 30+

men nej synes ikke det er forkert, vi har alle et billede af hvordan vi ønsker tingene skal være, og kan godt forstå nogle vælger donorsæd, hvis de feks meget gerne vil have børn, men ikke har fundet manden i deres liv, og føler de ikke vil vente på at manden måske dukker op.

Synes da bestemt enlige mødre kan være ligeså gode forældre, som par, uanset om faderen er med i billedet eller ej, eller om man har valgt at være enlig mor med donorsæd

Tutter skriver:

Vælger og få barn med donorsæd?

Efter en bekendt sagde til mig i dag, at det er da det værste man kan udsætte et barn for, vil jeg stille jer det spørgsmål. Hun synes jeg var det mest uansvarlige menneske på denne jord, og mit barn vil blive mobbet resten af sit liv osv osv.

Jeg synes det er ok (Ellers havde jeg ikke valgt den vej selv)

Kan man være for ung til og vælge donorsæd?

Jeg synes alle der ønsker børn, skal have muligheden for, at få dem. Om det er sammen med deres mand eller alene.

Jeg er af den tro, at man kan give sit barn en god og tryg opvækst selvom man er alene. Selvfølgelig vil der komme spørgsmål hen af vejen jo ældre barnet bliver. Og hvem siger ikke man finder kærligheden derefter, som vil elske det her barn som sin egen?

Om man vælger åben eller lukket donor, er op til den enkelte, jeg ville gerne vælge åben, men kan jeg ikke, da jeg er under PCO behandling derinde hvor jeg skal insemineres.

Hvad tænker I?

Baagøe skriver:

 

Det mener jeg slet ikke man kan sammenligne Os der aldrig har prøvet at være i den situation ikke at kende en af vores forældre, kan aldrig sætte sig ind i de følelser, som kommer af ikke at kende en del af sig selv.

Problemet med anonym donor er jo netop, at barnet aldrig får muligheden, og det mener jeg ikke er ok. Jeg har set, hvad det har gjort ved flere at være i en sådan situation...

Nej, det kan man nok ikke. Altså sammenligne...

Jeg ved heller ikke, hvordan det er, når man ikke kender sit ophav. Men jeg ved hvordan det er, når ens ene forælder ikke gider/magter relationen til sit barn.