Synes I, at det er ok man

B&J skriver:

Ja ved det er en del man kommer til af tænke over hvor den anden halvdel er men tror på ingen måde det vil skade barnet... og syntes det er godt man overhovede kan få børn på den måde... jeg ser overhovede ikke negativt på det...

nok fordi jeg er en der har haft en far men ønsker virkelig den side var fjernet og det kun var min mors ´side...

Men det kan du jo sige fordi du ved hvad du kommer af..man kan jo ikke sige fra til noget man end ikke har fået chancen for..er der åben donor så kan barnet bare sige nej tak hvis ikke det ønsker jat for afklraring men den anden vej rundt så kan du intet gøre....og jo, jeg mener hekt sikkert det skader barnet eller giver det et sår indeni...de overlever da og får det da sikkert godt, men det er et sår og en mangel de skal leve med og det skal man virkelig gøre sig klar på om man kan leve med .....jeg har det virkelig svært ved det og hader det valg jeg har taget på et andet menneskes vegne...tænk at min søn skal lide under det valg....øv..

SiljasMor skriver:

Jeg syns det er helt fint. Kan ikke se det skulle blive et problem for barnet. Så burde det heller ik være ok at adoptere!! Så det noget fis.. Go for it!!

Tutter skriver:

Vælger og få barn med donorsæd?

Efter en bekendt sagde til mig i dag, at det er da det værste man kan udsætte et barn for, vil jeg stille jer det spørgsmål. Hun synes jeg var det mest uansvarlige menneske på denne jord, og mit barn vil blive mobbet resten af sit liv osv osv.

Jeg synes det er ok (Ellers havde jeg ikke valgt den vej selv)

Kan man være for ung til og vælge donorsæd?

Jeg synes alle der ønsker børn, skal have muligheden for, at få dem. Om det er sammen med deres mand eller alene.

Jeg er af den tro, at man kan give sit barn en god og tryg opvækst selvom man er alene. Selvfølgelig vil der komme spørgsmål hen af vejen jo ældre barnet bliver. Og hvem siger ikke man finder kærligheden derefter, som vil elske det her barn som sin egen?

Om man vælger åben eller lukket donor, er op til den enkelte, jeg ville gerne vælge åben, men kan jeg ikke, da jeg er under PCO behandling derinde hvor jeg skal insemineres.

Hvad tænker I?

Jeg vil give dig ret i at alle der ønsker børn skal ha en mulighed for og få børn, da det er en stor ting i et menneskes liv... Jeg vil slet ikke  gå ind i debatten omkring det og være alene om det for det er der så mange der er nu til dags.. så der tror jeg også man nok skulle kunne klare det.. men når man så kommer til doner, jo altså der er min holdning til det, hvor mange andre er han doner til og ved du noget om disse børn det kan jo en dag bliver din sviger søn/datter.. ved dog ikke om det bliver tjekket.. og så tænker jeg på du ved jo intet om ham, hvem er han som person og hvilke gener kan han evt vidergive ja det er bare min undren.. jeg ville personligt ikke selv vælge det men det er jo op til den enkelte.. held og lykke ihvertfald 

Tutter skriver:

ØV! Mystisk din mens ikke er kommet, skal du have taget BP eller har du fået det?

Håber snart den er der for dig, så du kan få ØNSKEBARNET 

Ja, det er skide frustrerende. Snakkede med klinikken i dag og hun synes lige vi skulle se tiden an for nogen danner jo hcg sent. Men jeg tror ikke på at den er der. Så ingen blodprøve, jeg skal bare teste hvis mens ikke kommer.

Og i rigtig meget ligemåde til dig, søde

Jbk skriver:

Men det kan du jo sige fordi du ved hvad du kommer af..man kan jo ikke sige fra til noget man end ikke har fået chancen for..er der åben donor så kan barnet bare sige nej tak hvis ikke det ønsker jat for afklraring men den anden vej rundt så kan du intet gøre....og jo, jeg mener hekt sikkert det skader barnet eller giver det et sår indeni...de overlever da og får det da sikkert godt, men det er et sår og en mangel de skal leve med og det skal man virkelig gøre sig klar på om man kan leve med .....jeg har det virkelig svært ved det og hader det valg jeg har taget på et andet menneskes vegne...tænk at min søn skal lide under det valg....øv..

Nej men tror nu ikke barnet tager skade det er en man har inde i hjertet ja for ved det selv min far døde tidligt og på det tidspunkt hade jeg ham men nu vil jeg gerne have svar på ting han gjorde men kan jeg ikke men der for lever jeg da stadig videre med min mor og hendes familie...

men man har en dejlig mor og tror det tit lapper over det andet sår man har... men her bliver vi aldrig enige men godt vi har hver sin smag vil være kedeligt hvis vi alle var ens

Jbk skriver:

Og hvad bygger du det på...at det er bedre barnet intet ved end der var en der engang elskede mor og så forsvandt...jeg tror nemlig ikke det er rigtigt....for der ved barnet der var og er en.

Og du kan snakke nok så meget, det ændrer ikke ved at du har valgt at dit barn kun kender halvdelen af sig selv....

Ej det synes jeg er at overdrive for barnet vil da kende sig selv, men bare fordi det ikke vil kende halvdelen af sit ophav er bestemt ikke ensbetydende med at det vil føle sig halv eller lignende. Kender flere og så tæt på der er resultatet af one nights stands hvor faren er ukendt og de er altså fine og hele mennesker, og jo de er voksne...

SussieThyssen skriver:

Det er de ting man så må tage op til den tid.
Det er der alligevel masser af børn der må, hvor moderen rent faktisk ikke kender faderen, fordi han var en one night stand.
Det vigtigste er, at man lader barnet vokse op med den viden, at det er det mest ønskede i verden og at mors valg  blev gjort fordi hun ikke kunne finde en hun holdt nok af til at dele barnets liv med.
Eller hvad man nu synes kan være den bedste forklaring...det må den enkelte afgøre med sig selv.

Men det kan man jo sige til alle børn og det bør alle vide...MEN du vælger stadig at lave et barn velvidende det ALDRIG kommer til at kende sin ene halvdel....kunne jeg lave en ting om i mit liv var det det valg jeg tog på et andet menneskes vegne, min egen højt elskede søn som jeg har budt et liv uden at vide hvad han også kommer af og det påvirker altså menneskers identitets udvikling, det er jeg slet ikke i tvivl om.

Min søn mangler ikke kærlighed, han har kendt sin historie fra han var 4-5 år og spurgte ind til hvordan børn laves, han har rollemodeller osv osv...alt jeg kan gøre er gjort og mere til..men jeg kan ikke ændre noget på lige netop det faktum at jeg har valgt helt bevidst at han intet kender til sin ene halvdel,...det indeni ham som også er ham..man skal altså tage det genetiske ret alvorligt og den betydning det har...

Så jeg vil ikek råde nogen til anonym donor....og kender flere donorbørn og familier og desværre ligner følelserne mine og min søns..men tror mange slet ikek tænker over den del, de mener bare at der er kærlighed så er alt godt....men det er bare ikke alt.

Jbk skriver:

 

Og hvad bygger du det på...at det er bedre barnet intet ved end der var en der engang elskede mor og så forsvandt...jeg tror nemlig ikke det er rigtigt....for der ved barnet der var og er en.

Og du kan snakke nok så meget, det ændrer ikke ved at du har valgt at dit barn kun kender halvdelen af sig selv....

Jeg bygger det på, at det må være et større svigt for barnet, at der har været en far, men som pludselig ikke "gider" én mere!

Og som jeg skrev tidligere, er jeg slet ikke i tvivl om, at mit barn vil mangle en del af sig selv, men der er det mit job som mor, at støtte så godt jeg kan.. 

Kirle skriver:

Ej det synes jeg er at overdrive for barnet vil da kende sig selv, men bare fordi det ikke vil kende halvdelen af sit ophav er bestemt ikke ensbetydende med at det vil føle sig halv eller lignende. Kender flere og så tæt på der er resultatet af one nights stands hvor faren er ukendt og de er altså fine og hele mennesker, og jo de er voksne...

Nej, jeg overdriver ikke...desværre. Og jeg har selv donorbørn inde på livet og der er det altså sådan at de giver udtryk for en mangel....en ting er man ved en fejl bliver gravid, men det her er et bevidst valg som man faktisk kan lade være med. Hvad vil man byde sit barn...tro mig jeg fortryder så meget...

SussieThyssen skriver:

 

Vil da også langt hellere fortrække at være blevet til ved sæddonation end at være blevet lavet, fordi ens mor var ude og få et knald for en enkelt nat. Ja undskyld mit udtryk..men det er faktisk den tanke, der nemlig gik gennem mit hovede.

Nemlig.. Jeg kunne da sikkert også godt gå ud og knalde en tilfældig, som man ikke når og få nummer på eller noget, men det vil jeg ikke..

Mit barn kommer af kærlighed, ikke af lyst!