Synes I, at det er ok man

Ranarupta skriver:

Nej, det kan man nok ikke. Altså sammenligne...

Jeg ved heller ikke, hvordan det er, når man ikke kender sit ophav. Men jeg ved hvordan det er, når ens ene forælder ikke gider/magter relationen til sit barn.

Det er selvfølgelig heller ikke rart - håber aldrig Laura kommer til at opleve det. Du lyder heldigvis til at være kommet styrket ud på den anden side.

Men igen svigt og manglende omsorg fra den ene forælder er noget helt andet end slet ikke at kende sit ophav

Jbk skriver:

Men det kan man jo sige til alle børn og det bør alle vide...MEN du vælger stadig at lave et barn velvidende det ALDRIG kommer til at kende sin ene halvdel....kunne jeg lave en ting om i mit liv var det det valg jeg tog på et andet menneskes vegne, min egen højt elskede søn som jeg har budt et liv uden at vide hvad han også kommer af og det påvirker altså menneskers identitets udvikling, det er jeg slet ikke i tvivl om.

Min søn mangler ikke kærlighed, han har kendt sin historie fra han var 4-5 år og spurgte ind til hvordan børn laves, han har rollemodeller osv osv...alt jeg kan gøre er gjort og mere til..men jeg kan ikke ændre noget på lige netop det faktum at jeg har valgt helt bevidst at han intet kender til sin ene halvdel,...det indeni ham som også er ham..man skal altså tage det genetiske ret alvorligt og den betydning det har...

Så jeg vil ikek råde nogen til anonym donor....og kender flere donorbørn og familier og desværre ligner følelserne mine og min søns..men tror mange slet ikek tænker over den del, de mener bare at der er kærlighed så er alt godt....men det er bare ikke alt.

Tjaaa..jeg vil da ikke sige dig imod..på den anden side, så findes der også tusindvis af adoptivbørn, der intet ved om deres genetiske ophav, så sagen må jo blive helt den samme.
Men det forhindrer ikke, at jeg helt går ind for de kvinder/par, der vælger en sæddonor.
Og så må man løse det andet hen ad vejen, som det opstår.

Tutter skriver:

Nemlig.. Jeg kunne da sikkert også godt gå ud og knalde en tilfældig, som man ikke når og få nummer på eller noget, men det vil jeg ikke..

Mit barn kommer af kærlighed, ikke af lyst!

dorthemus skriver:

Jeg har jo selv fået et barn vha donorsæd, og tro mig, jeg har været hele paletten rundt rent følelsesmæssigt  Jeg valgte selv en åben donor, så min datter dels har en mulighed for, at kende til den anden halvdel af sine gener og dels har hun en mulighed for at møde ham hvis hun har behov for det som voksen.

Jeg mener det er den mest ansvarlige løsning at vælge når man tager beslutningen om at få et barn vha donorsæd. Det er simpelthen en alt for stor beslutning at tage på et andet menneskes vegne; at barnet aldrig kommer til at kende til sit fædrene ophav. Jeg skriver meget bevidst kende til, for det er jo IKKE en far i ordets rette betydning. En far er en mand der er der for barnet hver dag, som giver tryghed og kærlighed. Ingen ved hvad et andet menneske har brug for år frem i tiden så jeg har forsøgt at tage den bedste beslutning.

I forhold til om det er synd for barnet, så er min holdning (selvfølgelig) at det er det ikke. Donorbørn er TILVALGTE børn og meget ØNSKEDE og det kan aldrig være forkert

Knus Dorthe, mor til Runa

Åh ja, den følelsesmæssige tilstand man befinder sig i, er til tider så frustrerende - Og kan snildt forestille mig den bliver mere følelsesladet når man når længere i forløbet..

Og du har jo fået smukke dejlige Runa musen ud af det 

Mener også selv det er det bedste ud i fremtiden med åben donor, da det må være rarest med den viden som donorbarn, desværre er mulighederne der ikke for alle

Tutter skriver:

Åh ja, den følelsesmæssige tilstand man befinder sig i, er til tider så frustrerende - Og kan snildt forestille mig den bliver mere følelsesladet når man når længere i forløbet..

Og du har jo fået smukke dejlige Runa musen ud af det 

Mener også selv det er det bedste ud i fremtiden med åben donor, da det må være rarest med den viden som donorbarn, desværre er mulighederne der ikke for alle

Tutter, nu har jeg ikke læst alle indlæg, og kender ik til drejningen i debatten. Men jeg vil bare sige til dig, at du ikke skal være i tvivl om at det du gør er rigtigt eller forkert. Ja, det ville være det optimale hvis alle kunne få en åben doner, men som du skriver er det ikke muligt for dig som det er nu.

Du vælger det barn af kærlighed, og de ting som du  ramler ind i mht. dit kommende barns ophav osv. skal du nok finde ud af at tackle fint.

Jeg er sikker på at det barn bliver et lykkeligt menneske når det er så elsket og ønsket inden det overhoved er kommet til verden.

Come what may...

Knus herfra

Tutter skriver:

Åh ja, den følelsesmæssige tilstand man befinder sig i, er til tider så frustrerende - Og kan snildt forestille mig den bliver mere følelsesladet når man når længere i forløbet..

Og du har jo fået smukke dejlige Runa musen ud af det 

Mener også selv det er det bedste ud i fremtiden med åben donor, da det må være rarest med den viden som donorbarn, desværre er mulighederne der ikke for alle

Nej og det er skandaløst, at loven er sådan  Selvom du ikke kan vælge en åben donor så håber jeg, at du har det godt med din beslutning og kan stå inde for den...for dit barn kommer jo på et tidspunkt og kræver svar.

Men GLÆD DIG, det er bare så fantastisk at få det barn...og jeg er selv så taknemmelig for hende.

Og med hensyn til følelserne, så går det først helt galt når barnet er kommet...puhh hvor blir man bare et pivdyr

KNUS dorthe som glæder sig til, at det lykkes dig at få et barn

Jeg tænker...

...At du skal lade være med at lytte til, hvad andre synes. Du vil helt sikkert blive den mest fantastiske mor (og far) for dit barn.

Du har helt sikkert overvejet dit valg både forfra og bagfra en million gange, og din kærlighed til barnet skal nok bringe jer begge godt gennem livet - også uden en far.

Jeg ved præcis, hvordan det er at vokse op uden at kende sin far. Det er ikke nemt, men livet er ikke nemt, og der er helt sikkert værre ting, dit barn kan komme ud for her i livet. Hellere vokse op med én god og kærlig forælder end f.eks. at vokse op i en mindre velfungerende familie med både far og mor.

Se bare på adoptivbørn. De fleste af dem vokser også op og bliver "hele" mennesker selvom de måske aldrig møder deres biologiske forældre.

Så...tro på det valg, du har taget, og lad være med at pine dig selv med, hvad andre synes.

Herfra

Tutter skriver:

Vælger og få barn med donorsæd?

Efter en bekendt sagde til mig i dag, at det er da det værste man kan udsætte et barn for, vil jeg stille jer det spørgsmål. Hun synes jeg var det mest uansvarlige menneske på denne jord, og mit barn vil blive mobbet resten af sit liv osv osv.

Jeg synes det er ok (Ellers havde jeg ikke valgt den vej selv)

Kan man være for ung til og vælge donorsæd?

Jeg synes alle der ønsker børn, skal have muligheden for, at få dem. Om det er sammen med deres mand eller alene.

Jeg er af den tro, at man kan give sit barn en god og tryg opvækst selvom man er alene. Selvfølgelig vil der komme spørgsmål hen af vejen jo ældre barnet bliver. Og hvem siger ikke man finder kærligheden derefter, som vil elske det her barn som sin egen?

Om man vælger åben eller lukket donor, er op til den enkelte, jeg ville gerne vælge åben, men kan jeg ikke, da jeg er under PCO behandling derinde hvor jeg skal insemineres.

Hvad tænker I?

Det er helt ok. Der er masser af børn i Danmark som ikke kender deres far og de får et udemærket liv alligevel. Min niece ved hvem hendes far er, men han vil ikke have noget med hende at gøre. Det syntes jeg faktisk er værre, og det risikere man jo med en åben donation. Dit fremtidige barn får jo en far på et tidspunkt, når du finder manden i dit liv. Og så vil det have en mor som har kæmpet for at få det og vil elske det fra dag et

Så luk ørene for kritiken og tro på at du kan give dit barn et lige så godt børneliv som alle andre forældre.

Marianne

www.stjerneleg.dk

Mutti2B skriver:

Ja, donor forpligter sig kun til et møde af 1 times varighed. Hvad de derefter finder ud af er op til dem. Jeg vil dog altid gøre det klart for barnet at det KUN er det ene møde. Men der ser barnet jo donoren, hører om hans liv, interesser, uddannelse, arbejde og får svar på de sikkert mange spørgsmål der har presset sig på. Det kan jo også være at barnet slet ikke har lyst til at møde ham, men jeg sørger i hvert fald for at muligheden er der.  

Vil det sige at du kun vil tillade 1 møde mellem barnet og den biologiske far?

dorthemus skriver:

 

Nej og det er skandaløst, at loven er sådan  Selvom du ikke kan vælge en åben donor så håber jeg, at du har det godt med din beslutning og kan stå inde for den...for dit barn kommer jo på et tidspunkt og kræver svar.

Men GLÆD DIG, det er bare så fantastisk at få det barn...og jeg er selv så taknemmelig for hende.

Og med hensyn til følelserne, så går det først helt galt når barnet er kommet...puhh hvor blir man bare et pivdyr

KNUS dorthe som glæder sig til, at det lykkes dig at få et barn

Jeg har det 210 % godt med min beslutning om ano donor, havde jeg været lidt i tvivl, var jeg stoppet op og tænkt om det nu var nu jeg skulle vælge det her..

Glæder mig også, kan du tro, har i princippet kun 6 kg til jeg kan komme igang  Men vælger og tabe lidt mere, og så starte i det nye år med inseminationen..

Årh tak