Synes I, at det er ok man

Søddepødde skriver:

 

Jeg vil ikke svare på om jeg synes det er ok eller ej.

Vil bare fortælle min historie.

Min mor og far gik fra hinanden da jeg var spæd. Han er alkoholiker og flyttede hurtigt til Norge. Min mor har altid vist mig de par billeder hun havde af ham. Jeg fantaserede meget om ham, og kiggede efter ham på gaden i håb om at møde ham. Som ung lignede han Don Johnson (Miami Vice) og jeg legede derfor at det var ham der var min far, nok for at kunne sætte et ansigt bedre på.

Som 7 årig mødte jeg ham første gang, og det gav mig en enorm ro indeni. Selvom mødet var ret negativt grundet alkohol. Jeg har ialt set ham omkring 5 gange, og har nu 32 år gammel besluttet mig for ikke at have kontakt med ham mere. Pga misbruget.

Det jeg nok vil sige er at det for mig ikke da spørgsmålet om at have en anden mand som faderfigur. Jeg kunne ikke slippe tanken om hvem min far var, og først da jeg havde mødt ham kunne jeg slappe af. Jeg tror det er en meget eksistensiel ting.

Ikke nogle løftede pegefingre her. Bare min historie.

Tak fordi du ville dele den 

Tutter skriver:

Så blev jeg klogere! Tak for det :-)

Det var så lidt

Mutti2B skriver:

 

Det var så lidt

Ved egentlig ikke hvad jeg havde forestillet mig, vidste det godt, men alligevel ikke - Gav det overhovedet mening haha

Tutter skriver:

Nej det synes jeg heller ikke, men har desværre ikke andre muligheder, hvis jeg skal have den rette behandling for PCO´en..

Jeg har en bekendt, som er datter af anonym donor, hun er som sådan ikke ked af det, over hun aldrig har mødt sin bio far, for hendes mor, fandt en mand da hun var 3 år, og ham anser hun som sin far. Han valgte og adoptere hende.. Og selvom de er gået fra hinanden nu, ser hun sin "far" flere gange om ugen.

Kan håbe det samme sker for mig en dag :-)

Det er ikke et behov for en far, det tror jeg de fleste er obs på og disse børn er jo om nogen elsket og ønsket....det de mangler er noget i dem selv og dette vil en tre årig jo ikke være i stand til at mærke, det kommer langt senere når de skal til at danne deres eget jeg og personlighed, på vej til at blive voksne og hele mennesker, så mangler der et led i historien, i dem.

Baagøe skriver:

Nemlig - en rigtig god måde

Tak Jeg håber bare snart det lykkedes

Tutter skriver:

Ved egentlig ikke hvad jeg havde forestillet mig, vidste det godt, men alligevel ikke - Gav det overhovedet mening haha

Jow jow

Jbk skriver:

 

Det er ikke et behov for en far, det tror jeg de fleste er obs på og disse børn er jo om nogen elsket og ønsket....det de mangler er noget i dem selv og dette vil en tre årig jo ikke være i stand til at mærke, det kommer langt senere når de skal til at danne deres eget jeg og personlighed, på vej til at blive voksne og hele mennesker, så mangler der et led i historien, i dem.

 

 

 

Det giver mening, det du skriver 

SiljasMor skriver:

Det var da en grim måde at se det på... Jeg syns ikke der er nogen forkert måde. Men jeg er her ik for at diskutere. Folk er forskellige,,

Grim måde...hvad mener du med det,....jeg ser det ikek på nogen måde jeg fortæller bare om virkeligheden for mange af disse børn...

Mutti2B skriver:

Tak Jeg håber bare snart det lykkedes

Håber jeg også for dig

Mutti2B skriver:

 

Tak Jeg håber bare snart det lykkedes

Hvornår skal du insemineres igen?

Og hvilken klinik tilhører du?