FrkT skriver:
Jeg er da ked af at høre, at du, trådstarter, sidder med en angstfølelse for at oprette indlæg herinde. Sådan synes jeg jo absolut ikke det skal være. Men for at være ærlig, så synes jeg heller ikke at det ER sådan.
Jeg synes baby er en super skøn side at være på, og jeg synes vi generelt er rigtig gode til at respektere hinanden herinde og komme med råd osv. Synes faktisk også vi er blevet BEDRE til det, og at stemningen herinde er blevet bedre end for ½ års tid siden. Ikke at den var dårlig da, men synes jeg har mærket en bedring. Og det tænker jeg da har alt muligt at gøre med at vi tænker over hvordan vi siger tingene, og prøver at respektere hinanden mest muligt.
I det virkelige liv er det jo nu engang sådan at man til tider oplever at folk ikke respekterer en, og man bliver sommetider snakket grimt til (også uden det nødvendigvis var ment hårdt), og sådan vil det da naturligvis også være på internettet. Hvis ikke det var sådan, så vil jeg vove at påstå, at vi var mange som sad og skjulte vores egentlige personlighed, og så kunne vi jo ligeså godt være en flok ens robotter 
Som mariamiss6 skrev, så kan det skrevne ord også ofte tolkes helt anderledes end det er ment. Synes tit det bliver tolket hårdere end det er ment. Og det tror jeg vi alle skal huske, at selvom der bliver skrevet noget som sårer/støder én, så er det ikke nødvendigvis sådan vedkommende, der skrev det, mente det. Og det kan ofte løses ved at snakke (skrive) lidt om det, og give vedkommende en chance for at forklare hvad hun mener. Jeg vælger at tro på at der ikke sidder nogle herinde, som bare sidder her for at sable andre ned og gøre deres liv surt. SÅ meget tiltro har jeg trods alt til os mennesker.
Mht. det du siger om at der er mange kliker herinde, så synes jeg heller ikke jeg ser det. Ikke som sådan. Tror nærmere vi bliver bundet sammen af den situation vi står i nu og her, med andre i samme situation. Det kan fx være kvinder der venter/har tvillinger, nogle der er i barnløshedsbehandling, nogle der prøver at blive gravide (som jeg selv hører med til), nogle der er/skal skilles, enlige forældre osv., kunne blive ved i en uendelighed! Det kan ikke undgås, at man får sympati med andre i samme situation som én selv, det er jo et naturligt instinkt
Jeg står selv i den "gruppe" der prøver at blive gravid, og alle os der prøver støtter da hinanden og føler hinandens sorger når mens kommer og glæder når der er to streger på testen, vi deler frustrationerne over når det ikke lykkes, med hinanden, vi trøster hinanden og vi griner med hinanden. Og det synes jeg da 100% er en fantastisk ting! Tænk at have nogen at læsse af på, som bare ER der for én - det er da skønt
Og jeg er da kommet til at holde af flere af de piger, som er i samme situation som mig selv - og også andre end dem. Og man vil jo aldrig kunne undgå at der er nogle man svinger bedre med og har mere tilfælles med end andre, sådan er det jo nu engang 
Er faktisk meget enig med dig Thilde, mhp. at stemningen er forbedret, samt det med at klikerne nok har mere at gøre med situationen man står i, end decideret " vi hader de andre" grupper...
----
Tag mig selv f.eks. vi prøvede længe at få Liam, og jeg NØD at skrive med alle dem der selv prøvede, dele erfaringer, sorger og glæder.
Og nu hvor vi har fået Liam skriver jeg lidt mere i de andre foraer, jeg kigger stadig forbi "prøver at blive gravid" siden for at tjekke op på de gæve tøser der stadig kæmper, men føler mig jo nok lidt udenfor derinde nu :)
----
Når alt dette så er skrevet så kan jeg faktisk godt følge dig trådstarter, jeg har sommetider nogle "latterlige" spørgsmål, jeg skriver om herinde som jeg ikke altid får svar på, men man spørger jo netop fordi man ikke selv ved svaret, og så kan man naturligvis blive ked af der ikke er nogen der gider svare... Det gør jeg i hvert fald...
Synes det er rart der bliver taget hul på emnet, om ikke andet så folk får mulighed for at snakke med andre der sidder med samme følelse!