Fødslen af mit første barn var en ekstrem lang og hård fødsel (den tog 72 timer, med 4½ times pause undervejs hvor jeg fik sovet). Efter fødslen skulle jeg i fuld narkose og opereres, og jeg så først min søn mange timer senere.
En af mine kollegaer vidste at jeg var gået i fødsel og havde derfor forsøgt at få fat i mig for at høre hvordan det var gået. Hun havde lagt besked på min telefonsvarer om at jeg skulle ringe til hende NU, og de var så nervøse alle sammen. Jeg orkede overhovedet ikke at snakke med nogen, selv mine forældre ringede min mand til, men tåbligt nok, valgte jeg alligevel at ringe til min kollegaer. Det første hun siger: Må man spørger om der er et barn? Øhhh...det forstod jeg ikke. Jo, altså kom der et barn ud? Ja, selvfølgelig kom der et barn ud, hvad skulle der ellers være kommet ud???
Jamen, lever det??? Øhh, ja det skulle jeg da mene. Jeg havde på det tidspunkt endnu ikke holdt min søn, fordi det var jeg for svag til
. Ja, for de kunne jo ikke forstå at jeg ikke havde ringet og givet besked om hvordan fødslen var gået. Øhh...jeg har ligesom haft andet at lave end at ringe til jer!!!
som foreksempel at gennemleve den vildeste fødsel og efterfølgende operation. -og så kom stjernespørgsmålet som slog mig helt ud: Men er du lykkelig? Var?? Er du lykkelig???? Hjælp, hvad i alverden skulle jeg svare på det spørgmål. Min kollega og jeg er overhovedet ikke tætte og min krop var i frit fald i et kæmpe homonchok, mit underliv hang i laser og jeg anede ikke om jeg nogen siden blëv normal igen. Jeg har fået et barn, som jeg dårlig har set og aldrig holdt i mine arme, og så skal jeg svare på om jeg er lykkelig!
Pludselig fik jeg en følelse af at jeg burde være lykkelig. Det er 'man jo' når man lige har født. Øv hvor hun fik mig til at føle mig helt helt forkert og nærmest som en dårlig mor, fordi jeg ikke bare var lykkelig. Jeg sluttede samtalen af med, at hun kunne hilse de andre og sige at barnet levede og havde det godt.
Jeg var indlagt i en uge før de ville udskrive mig, og det tog 3 uger før jeg kunne komme ud af sengen derhjemme. Jeg var virkelig medtaget af den fødsel!
Anmeld