At lave ting med sin eks

Lige en tilføjelse: det er ikke forkert ikke at kunne være en del af det eller selv have sin ex så tæt på sig. Det siger jeg ikke. Men at sige at man ikke kan eller at man så skulle være blevet sammen. Det er ikk ok da folk er forskellige. 

jeg selv ville aldrig være sammen med en som ts der ikke Kunne accepterer at min ex og jeg tager på heldagsture sammen med vores søn. 

Hmmm. Jeg må have formuleret mig skidt, for jeg synes egentlig heller ikke at jeg skriver at man ikke kan eller må. Men jeg pointerer at det kan være en umulighed hvis ens nye forhold også skal kunne fungere.

Ydermere synes jeg ikke helt du har forstået mit indlæg når du skriver om fødselsdage osv. Det eneste jeg skriver ville være over min personlige grænse, er jul sammen med eks-familien. Fødselsdage synes jeg er absolut helt okay og jeg skriver også at jeg selv ville ønske at min eks og jeg kunne holde fælles fødselsdage med både min og hans familie og min nye kæreste. Forskellen på fødselsdag og jul er for mig, at jul kun bliver holdt med den ene del af familien. Ergo skulle jeg holde jul med en familie der ikke er "min" længere, og til gengæld undvære at være en del af julen med min nye svigerfamilie nogensinde (eller i mange år). SÅ, reelt skriver jeg vel at det er 1 dag i året jeg ville vælge at "holde noget" hver for sig.  

PS, læste lige mit første indlæg igen igen. Det jeg skriver man ikke KAN, er ikke det at være fælles om fødselsdage fx, men at man ikke kan leve videre som om der ikke er andre mennesker at tage en hensyn til - her en ny partner på fars side. Der er nye hensyn hvis alle skal kunne have det liv de ønsker. Eksen er fx nødt til at acceptere TS som en del af ungernes liv og byde hende velkommen til de fødselsdage hun holder sammen med ts' kæreste. Ellers kan deres forhold ikke fungere på den lange bane. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg forstår stadigvæk ikke, at man kan tage afstand fra og nedgøre selve princippet i at holde fast i fælles samvær til fødselsdage og jul som voksne mennesker, der kan lægge evt. stridigheder bag sig, sætte sig selv i anden række og børnene først. 
Situationen med en ny partner ændrer på betingelserne - men så længe, det ikke har været aktuelt, kan man da kun klappe i hænderne over mennesker, der formår at være far og mor sammen, selv om de ikke er mand og kone længere. De tog et fælles ansvar, da de fik børn med hinanden, og det er da kun til børnenes bedste at se de to, der elsker dem allermest, glæde sig over og fejre børnene sammen. 
Guderne skal vide, at der er nok af børn, der lider under deres forældres manglende evne til at rumme hinanden - at det modsatte skal nedgøres handler ikke om børnenes behov og ønsker, men forældrenes. 

Altså undskyld men man kan altså sagtens have er ganske fint forhold til den anden forælder uden ar skulle holde jul og fødselsdage sammen  jeg har et fantastisk forhold til mine børns fædre men der betyder ikke at vi skal være sammen til alle højtider og fødselsdage mine børns fædre har begge nye partnere og er sku også ret sikker på de ville synes det var en tand for mærkeligt og belastende at jeg skulle holde jul med deres partner mine børn trives rigtig godt fordi de ved at deres mor og far har det godt sammen også selvom vi ikke nødvendigvis sidder lårene af hinanden til jul og fødselsdage. 

jeg mener ikke det er fair at starte et nyt forhold op hvis vedkommende så bare skal tilsidesættes fordi man SKAL holde jul og diverse ting og sager sammen. Det behøver altså virkelig ikke at være børnenes behov. 

sandramor skriver:

Altså undskyld men man kan altså sagtens have er ganske fint forhold til den anden forælder uden ar skulle holde jul og fødselsdage sammen  jeg har et fantastisk forhold til mine børns fædre men der betyder ikke at vi skal være sammen til alle højtider og fødselsdage mine børns fædre har begge nye partnere og er sku også ret sikker på de ville synes det var en tand for mærkeligt og belastende at jeg skulle holde jul med deres partner mine børn trives rigtig godt fordi de ved at deres mor og far har det godt sammen også selvom vi ikke nødvendigvis sidder lårene af hinanden til jul og fødselsdage. 

jeg mener ikke det er fair at starte et nyt forhold op hvis vedkommende så bare skal tilsidesættes fordi man SKAL holde jul og diverse ting og sager sammen. Det behøver altså virkelig ikke at være børnenes behov. 

Gad vide, om du læser, hvad jeg skriver? Jeg har ikke på nogen måde antydet, at man ikke kan have et fint forhold til sine børns far, selv om man ikke holder jul og fødselsdag sammen. Jeg har også understreget, at situationen med en ny partner gør det nødvendigt måske at ændre praksis. 
Dine indlæg handler rigtigt meget om, hvad DU gør, hvad DU vil og hvad DU satme ikke vil. Hvad andre gør, er “fanme skørt”, noget “halløj” og at “sidde lårene af hinanden”. Måske kunne du rumme, at andre med held har fundet andre måder at gøre tingene på, uden at beskrive det nedladende? Som du fremstiller det, kommer det unægtelig til at fremstå, som om det hele handler om, hvad DU ikke vil - og børnene? Jo jo, de overlever nok. Man kunne jo også vælge at se på, hvad de voksne nok kunne overleve. 

Mor og meget mere skriver:

Gad vide, om du læser, hvad jeg skriver? Jeg har ikke på nogen måde antydet, at man ikke kan have et fint forhold til sine børns far, selv om man ikke holder jul og fødselsdag sammen. Jeg har også understreget, at situationen med en ny partner gør det nødvendigt måske at ændre praksis. 
Dine indlæg handler rigtigt meget om, hvad DU gør, hvad DU vil og hvad DU satme ikke vil. Hvad andre gør, er “fanme skørt”, noget “halløj” og at “sidde lårene af hinanden”. Måske kunne du rumme, at andre med held har fundet andre måder at gøre tingene på, uden at beskrive det nedladende? Som du fremstiller det, kommer det unægtelig til at fremstå, som om det hele handler om, hvad DU ikke vil - og børnene? Jo jo, de overlever nok. Man kunne jo også vælge at se på, hvad de voksne nok kunne overleve. 

Jeg misforstår skam slet ikke dit indlæg er helt med på hvad DU skriver 

rigitg god lørdag til dig

Vi gør det på præcis den måde. Ingen af os har lyst til at skulle undvære hver anden jul, eller hver 2. Fødselsdag... Man får kun alt for få af dem, imens de stadig går op i det. Det ville jeg ikke fratage min datters far heller. Plus at vores datter ikke skal savne den anden forældre, og det skal overskygge dagen.  Plus, den glæde vi kan mærke fra hende når vi begge er der... Det kunne jeg aldrig nænne at tage fra hende.  Så længe i ikke har børn sammen er der sku ingen grund til at ændre på det, bare af dine egoistiske grunde. 

Anonym skriver:

Vi gør det på præcis den måde. Ingen af os har lyst til at skulle undvære hver anden jul, eller hver 2. Fødselsdag... Man får kun alt for få af dem, imens de stadig går op i det. Det ville jeg ikke fratage min datters far heller. Plus at vores datter ikke skal savne den anden forældre, og det skal overskygge dagen.  Plus, den glæde vi kan mærke fra hende når vi begge er der... Det kunne jeg aldrig nænne at tage fra hende.  Så længe i ikke har børn sammen er der sku ingen grund til at ændre på det, bare af dine egoistiske grunde. 

Hvor er det lavt skrevet. Hvis det vigtigste i din verden er at dit/dine barn/børn altid skal se sine forældre sammen, så forstår jeg ikke at du ikke har bidt i det sure æble og blevet sammen med din x. 
Hvis man bliver skilt så vælger altså man nogle ting der følger med. Og når en af de indvolverede møder en ny, må man altså opfører sig voksent og give plads til alle parter. Hvis der er nogen der opfører sig egoistisk, er det sgu da de forældre der for alt i verden ikke vil undvære barnet jul og fødselsdage. Og lur mig om det ikke er de voksnes behov mere end barnet.

Loa skriver:

Hvor er det lavt skrevet. Hvis det vigtigste i din verden er at dit/dine barn/børn altid skal se sine forældre sammen, så forstår jeg ikke at du ikke har bidt i det sure æble og blevet sammen med din x. 
Hvis man bliver skilt så vælger altså man nogle ting der følger med. Og når en af de indvolverede møder en ny, må man altså opfører sig voksent og give plads til alle parter. Hvis der er nogen der opfører sig egoistisk, er det sgu da de forældre der for alt i verden ikke vil undvære barnet jul og fødselsdage. Og lur mig om det ikke er de voksnes behov mere end barnet.

Mine forældre har aldrig tilbragt andre af mine mærkedage sammen end min konfirmation. Det ville så heller ikke have givet mening at gøre det, for de havde slet ikke noget forhold til hinanden helt generelt. Men hvor ville det da have været helt fantastisk hvis de havde! Og det skulle da i hvert fald aldrig nogensinde være deres nye partneres behov der stod i vejen for det hvis det havde været en mulighed. Det ved jeg også at de ikke ville have tilladt hvis det var. Jeg begriber ikke du kalder det at blive voksen at stoppe med at gøre fælles ting sammen med sine fælles børn. Hvis der er noget der er uvoksent, så er det fandme at tilsidesætte sine børn for en ny kæreste. Og det er der desværre rigtig mange der gør efter en skilsmisse. Kan slet ikke forstå jer der ikke kan se det fantastiske i, at den her far for intet i verden vil gå glip af sine børns mærkedage. Der skal selvfølgelig være plads til forskellige meninger, men jeg må sige jeg virkelig er chokeret. 

Nielsen333 skriver:

Mine forældre har aldrig tilbragt andre af mine mærkedage sammen end min konfirmation. Det ville så heller ikke have givet mening at gøre det, for de havde slet ikke noget forhold til hinanden helt generelt. Men hvor ville det da have været helt fantastisk hvis de havde! Og det skulle da i hvert fald aldrig nogensinde være deres nye partneres behov der stod i vejen for det hvis det havde været en mulighed. Det ved jeg også at de ikke ville have tilladt hvis det var. Jeg begriber ikke du kalder det at blive voksen at stoppe med at gøre fælles ting sammen med sine fælles børn. Hvis der er noget der er uvoksent, så er det fandme at tilsidesætte sine børn for en ny kæreste. Og det er der desværre rigtig mange der gør efter en skilsmisse. Kan slet ikke forstå jer der ikke kan se det fantastiske i, at den her far for intet i verden vil gå glip af sine børns mærkedage. Der skal selvfølgelig være plads til forskellige meninger, men jeg må sige jeg virkelig er chokeret. 

Selvfølgelig er det da fantastisk hvis forældrene kan få samarbejdet til at fungere og skrev jeg noget sted at de ALDRIG måtte lave noget sammen? Men at insisterer på at alle fødselsdage og juleaftener SKAL bruges sammen uanset om der er nye partnere/familier inde i billedet, ja det synes jeg er egoistisk. Bliver børnene lykkelige af at forældrene aldrig kan komme videre, fordi nye partnere SKAL indordne sig under forholdene.

Loa skriver:

Selvfølgelig er det da fantastisk hvis forældrene kan få samarbejdet til at fungere og skrev jeg noget sted at de ALDRIG måtte lave noget sammen? Men at insisterer på at alle fødselsdage og juleaftener SKAL bruges sammen uanset om der er nye partnere/familier inde i billedet, ja det synes jeg er egoistisk. Bliver børnene lykkelige af at forældrene aldrig kan komme videre, fordi nye partnere SKAL indordne sig under forholdene.

Jeg tror, at børn bliver lykkeligere af at være deres forældres førsteprioritet. Og hvis forældrene fortsat efter en skilsmisse kan være enige om dét fælles mål, så har børnene da langt bedre forudsætninger end, hvis forældrene ikke kan blive enige om at sætte børnene først. 

Det giver da intuitivt SÅ god mening - hvorfor gør den åbenlyse sandhed dig så vred?

Loa skriver:

Selvfølgelig er det da fantastisk hvis forældrene kan få samarbejdet til at fungere og skrev jeg noget sted at de ALDRIG måtte lave noget sammen? Men at insisterer på at alle fødselsdage og juleaftener SKAL bruges sammen uanset om der er nye partnere/familier inde i billedet, ja det synes jeg er egoistisk. Bliver børnene lykkelige af at forældrene aldrig kan komme videre, fordi nye partnere SKAL indordne sig under forholdene.

Nej det gjorde du ikke, men kan du vitterligt ikke se noget forkert i, at det er  kærestens behov der skal have lov til at ændre på barnets liv??? Af flere grunde mener jeg det er helt forkert:

1. Kæresten er voksen, og burde være i stand til at lægge sine egne følelser til side i langt højere grad end barnet. 

2. Man har som forælder langt større ansvar for hvordan ens barn har det end for hvordan ens kæreste har det. 

3. Kæresten  har valgt at være sammen med et menneske som har børn i forvejen. Barnet har ikke valgt noget som helst, og bør derfor ikke være den der indordner sig. 

4. Hvis kæresten bor sammen med forælderen, så ser kæresten sammenlagt forælderen mere end barnet gør, fordi barnet også bor hos sin anden forælder. 

5. En kæreste er en person man kan skifte ud. Et barn er noget man har resten af livet, hvorfor det giver mening at prioritere relationen til sit barn over relationen til en kæreste. 

6. Og omvendt er det mere afgørende for barnets liv fremadrettet at have en stærk relation til sine forældre end det er afgørende for den voksne at have en stærk relation til sin kæreste. En forælder er en grundsten i hele ens liv og det menneske man bliver til som voksen. 

7. Det gør langt mere ondt på et barn at føle svigt end det gør på en voksen.

Jeg tror jeg kunne blive ved, men jeg tror også jeg har skrevet nok til at min pointe træder tydeligt frem