At lave ting med sin eks

Mor og meget mere skriver:

Helt uenig. Den far, der sætter sine bonusbørn højere end sine egne, svigter. Den far, der skal forklare sine egne børn, at Sofie og Søren, som han ikke er far til, er vigtigere eller lige så vigtige for ham at tage ansvar for og tilgodese end dem, skal ikke forvente, at hans børn har forståelse for hans valg, hverken nu eller på længere sigt. 
Bonusbørnene har (formentlig) en far. De tilbringer i forvejen formentlig lige så meget tid med bonusfar - eller mere endnu - end hans egne børn tilbringer med ham. Tænk at vide, at ens far har mere samvær og hverdag med børn, der ikke er hans, end med én selv! Og så kan han “byde ind” med en snyde-juleaften til sine egne børn d. 23. af hensyn til disse børn og deres mor. 

Hurra for gode bonusfædre og -mødre - det er al ære værd at tage ansvar og vise interesse for den nye partners børn. Men ikke på bekostning af de børn, man selv har sat i verden. 

Det kan jeg skrive under på hvor ondt det gør at ens (i mit tilfælde) mor satte hendes bonus søn før mig. Det satte sine spor og jeg kom ud i den klassiske “dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed”. 
mig jeg har endda teenager da det stod på. 
det har også sat spor i dag i takt med at jeg altid er bange for at blive tilsidesat eller fravalgt. 

Jeg synes det de hidtil har gjort har været flot, men har ikke lige opfattet om du inviteres med? Du har været der i et år snart - så det er fra min synsvinkel på sin plads at du kommer med. Altså hvis jeg havde valgt en mand med børn, ville jeg da gerne tage del i deres fødselsdage. Men det lyder lidt som om at eks gerne vil feje dig af vejen hvad angår børnene?

Hvis det var min kæreste, ville jeg 100% sige til ham “Det er vores 2. jul som par, og jeg vil kunne dele højtiden med dig - jeg gider ikke fortælle min familie til julefrokosterne at du har holdt jul med din eks - og slet ikke når hun har et problem med mig.” (Hvis nu hun inviterede dig til jul med åbne arme og du måtte afslå pga egne traditioner var hele sagen jo en anden). 

For mig virker det som om der er noget i klemme et sted - og jeg mener bestemt at du er i din ret til at føle som du gør. 
Og måske skal den her ikke gå fra dig-kæreste-eks men måske skal du prøve at snakke med hende (kommer fra en der er færdig med at være tålmodig og finde sig i folks pis) 

Nielsen333 skriver:

Nej det gjorde du ikke, men kan du vitterligt ikke se noget forkert i, at det er  kærestens behov der skal have lov til at ændre på barnets liv??? Af flere grunde mener jeg det er helt forkert:

1. Kæresten er voksen, og burde være i stand til at lægge sine egne følelser til side i langt højere grad end barnet. 

2. Man har som forælder langt større ansvar for hvordan ens barn har det end for hvordan ens kæreste har det. 

3. Kæresten  har valgt at være sammen med et menneske som har børn i forvejen. Barnet har ikke valgt noget som helst, og bør derfor ikke være den der indordner sig. 

4. Hvis kæresten bor sammen med forælderen, så ser kæresten sammenlagt forælderen mere end barnet gør, fordi barnet også bor hos sin anden forælder. 

5. En kæreste er en person man kan skifte ud. Et barn er noget man har resten af livet, hvorfor det giver mening at prioritere relationen til sit barn over relationen til en kæreste. 

6. Og omvendt er det mere afgørende for barnets liv fremadrettet at have en stærk relation til sine forældre end det er afgørende for den voksne at have en stærk relation til sin kæreste. En forælder er en grundsten i hele ens liv og det menneske man bliver til som voksen. 

7. Det gør langt mere ondt på et barn at føle svigt end det gør på en voksen.

Jeg tror jeg kunne blive ved, men jeg tror også jeg har skrevet nok til at min pointe træder tydeligt frem  

Fordi jeg har læst start opslaget som om at det primært er moderen der ønsker at de skal holde jul og fødselsdage sammen. Og derfor “stejler” jeg lidt.

Hvad tænker du at den nye partner skal? Holde jul med mandens x og hendes familie?? 

Unicorn1 skriver:

Nemlig.. Har selv tænkt, at bonusmødrene får tæv herinde, hvis de ikke tager bonusbarnet til sig som deres eget.. Men mænd er åbenbart helte, når de kun fokuserer på deres egne børn .. Hvad er der galt i, at man bliver én lykkelig familie og sætter alle først i ny og næ?

Jeg ved godt at der har været en del kritik af bonusmødre herinde, men jeg kan godt nok ikke mindes nogensinde at have set eller hørt om hverken her, andre steder på nettet eller i det virkelige liv, at en mor får kritik for at prioritere tid alene sammen med sine biologiske børn? Er det noget du kan beskrive et eksempel på? Jeg kan i det hele taget slet ikke se hvordan man svigter nogen ved at bruge sin tid på sine børn. De er jo ens et og alt, og de har ikke bedt om at få en bonusforælder og nogle bonussøskende. Så jeg synes kun det er børn velundt at få tid alene med deres forældre engang imellem, og jeg tror ikke nogen børnepsykolog, familieterapeut eller lignende vil være uenig i dette. Tværtimod tænker jeg de fleste fagfolk vil mene det er ganske sundt med små pauser fra den sammenbragte familiekonstellation. Og så forstår jeg bare slet ikke hvorfor man som kæreste til den ene part af et fraskilt forældrepar overhovedet  vil forsøge at lave om på noget der fungerer for især børnene, men også forældrene. Hvordan kan man gå i så små sko at man ikke under dem det? Især når det kun er få dage om året det handler om. Kunne du selv finde på at kræve det af en ny kæreste med børn fra et tidligere forhold? Ville du ikke hellere forsøge at finde noget der gjorde dig glad, for eksempel med dit barn og evt dets far, som du kunne bruge din tid på på de dage hvor det foregik? Jeg kan ikke se hvem der vinder på, at nogen skal presses til at droppe noget der fungerer for dem. Og jeg kan omvendt ikke forstå hvorfor man gerne vil holde jul eller fødselsdag med nogen, der så på dagen måske hellere vil noget andet end at være sammen med én. Hvem gavner det? 

Loa skriver:

Fordi jeg har læst start opslaget som om at det primært er moderen der ønsker at de skal holde jul og fødselsdage sammen. Og derfor “stejler” jeg lidt.

Hvad tænker du at den nye partner skal? Holde jul med mandens x og hendes familie?? 

 

Ja, hvis de ikke får nogen børn sammen som der også skal tages højde for, så tænker jeg da det er helt fint hvis TS kan vælge mellem at holde jul sammen med dem, eller med nogen hun selv har lyst til at være sammen med såsom sin familie (altså sine egne forældre, søskende eller lignende). Jeg er faktisk også nysgerrig på om TS' eget barn har udtrykt et meget kraftigt ønske om at holde jul med sin bonusfar, eller om det udelukkende er TS' eget behov.

Mht fødselsdagene synes jeg det ene og alene skal være fødselarens behov der er i centrum  

Nielsen333 skriver:

Jeg ved godt at der har været en del kritik af bonusmødre herinde, men jeg kan godt nok ikke mindes nogensinde at have set eller hørt om hverken her, andre steder på nettet eller i det virkelige liv, at en mor får kritik for at prioritere tid alene sammen med sine biologiske børn? Er det noget du kan beskrive et eksempel på? Jeg kan i det hele taget slet ikke se hvordan man svigter nogen ved at bruge sin tid på sine børn. De er jo ens et og alt, og de har ikke bedt om at få en bonusforælder og nogle bonussøskende. Så jeg synes kun det er børn velundt at få tid alene med deres forældre engang imellem, og jeg tror ikke nogen børnepsykolog, familieterapeut eller lignende vil være uenig i dette. Tværtimod tænker jeg de fleste fagfolk vil mene det er ganske sundt med små pauser fra den sammenbragte familiekonstellation. Og så forstår jeg bare slet ikke hvorfor man som kæreste til den ene part af et fraskilt forældrepar overhovedet  vil forsøge at lave om på noget der fungerer for især børnene, men også forældrene. Hvordan kan man gå i så små sko at man ikke under dem det? Især når det kun er få dage om året det handler om. Kunne du selv finde på at kræve det af en ny kæreste med børn fra et tidligere forhold? Ville du ikke hellere forsøge at finde noget der gjorde dig glad, for eksempel med dit barn og evt dets far, som du kunne bruge din tid på på de dage hvor det foregik? Jeg kan ikke se hvem der vinder på, at nogen skal presses til at droppe noget der fungerer for dem. Og jeg kan omvendt ikke forstå hvorfor man gerne vil holde jul eller fødselsdag med nogen, der så på dagen måske hellere vil noget andet end at være sammen med én. Hvem gavner det? 

Nope kan ikke lige give nogle eksempler, for så god er min hukommelse ikke, så jeg kan huske datoer, navne eller debatter.. Men jeg kan huske, at jeg flere gange har læst det - og jeg er åbenbart ikke den eneste, der kan huske det..

Men når nu I selv er inde på, at barnet ikke har bedt om at få en bonusforælder, og man altid skal sætte barnets behov og ønsker først, hvorfor mener I så, at det er en god idé at starte en ny familie/få en ny partner? 

Altså hvis det er barnets behov at mor og far leger kernefamilie hele tiden, jamen så skal der jo slet ikke en ny partner og evt. børn ind og bryde den idé.. For vi kommer ikke udenom, at hvis der kommer en ny partner og evt. børn, jamen så skal biobørn jo netop dele opmærksomheden og kærligheden, og så har de ikke altid den der kernefamilie med mor og far

Unicorn1 skriver:

Nope kan ikke lige give nogle eksempler, for så god er min hukommelse ikke, så jeg kan huske datoer, navne eller debatter.. Men jeg kan huske, at jeg flere gange har læst det - og jeg er åbenbart ikke den eneste, der kan huske det..

Men når nu I selv er inde på, at barnet ikke har bedt om at få en bonusforælder, og man altid skal sætte barnets behov og ønsker først, hvorfor mener I så, at det er en god idé at starte en ny familie/få en ny partner? 

Altså hvis det er barnets behov at mor og far leger kernefamilie hele tiden, jamen så skal der jo slet ikke en ny partner og evt. børn ind og bryde den idé.. For vi kommer ikke udenom, at hvis der kommer en ny partner og evt. børn, jamen så skal biobørn jo netop dele opmærksomheden og kærligheden, og så har de ikke altid den der kernefamilie med mor og far

Jeg forventer heller ikke at du kan henvise til en bestemt debat, men spørger om du kan beskrive et eksempel. Men hvorom alting er, så tænker jeg da ikke at de samme brugere som hylder faren i denne debat har kritiseret mødre i andre debatter for at bruge tid alene med deres børn. Og man kan jo ikke stille folk til regnskab for hvad andre folk har skrevet.

Jeg forstår slet ikke hvordan du kommer frem til at man altid skal sætte sine børns behov først, lade være med at få nye kærester osv? Den her debat handler om mærkedage. Mærkedage må vel generelt siges at være vigtigere for børn end for voksne. Og en forælder må vel generelt siges at være vigtigere end en bonusforælder for et barn. Så hvis vi lægger disse to antagelser sammen, hvordan kan regnestykkets facit så blive, at et bonusbarns og en voksens behov skal gå forud for biologiske børns behov ifm mærkedage? Og hvis vi så oveni lægger til, at den voksne og bonusbarnet har mere tid sammen med faren end farens biologiske børn har, så bliver det da endnu mere rimeligt at de biologiske børns behov prioriteres først af faren, samt at de får ham for sig selv engang imellem. 

Unicorn1 skriver:

Nope kan ikke lige give nogle eksempler, for så god er min hukommelse ikke, så jeg kan huske datoer, navne eller debatter.. Men jeg kan huske, at jeg flere gange har læst det - og jeg er åbenbart ikke den eneste, der kan huske det..

Men når nu I selv er inde på, at barnet ikke har bedt om at få en bonusforælder, og man altid skal sætte barnets behov og ønsker først, hvorfor mener I så, at det er en god idé at starte en ny familie/få en ny partner? 

Altså hvis det er barnets behov at mor og far leger kernefamilie hele tiden, jamen så skal der jo slet ikke en ny partner og evt. børn ind og bryde den idé.. For vi kommer ikke udenom, at hvis der kommer en ny partner og evt. børn, jamen så skal biobørn jo netop dele opmærksomheden og kærligheden, og så har de ikke altid den der kernefamilie med mor og far

Det er TO-TRE dage ud af 365 dage de tilbringer sammen. Hvis barnet ønsker at være sammen med sine forældre, kun sine forældre på SIN fødseldag skal barnet da have lov til det. Er det et krav at man skal holde fødselsdag for alle når man fylder år? 
Og ja de holder jul sammen, her mens faren er KÆRESTE med en anden kvinde, man behøver ikke holde jul med sin kæreste, og de har som jeg forstår det, ikke været sammen så længe. 
Så kan TS jo holde jul med sit barn. 
Ingen af os ved hvordan det bliver, hvis de får fælles barn, men lige nu har vi en far, der har en tradition med sine børn og sin ex, som fungere, så lad dem dog. Og igen det er jo ikke fordi han er sammen med sin ex hver anden weekend, det er to-tre dage. Så de leger jo ikke kernefamilie hele tiden. 
Må man ikke lave noget sammen med sin ex og børn, uden partner, fordi man har en ny. ? 
Igen de har ikke været sammen længe og det er en gammel tradition.. 
Men TS må jo snakke med sin kæreste om hvis der kommer fælles barn. 

Unicorn1 skriver:

Nope kan ikke lige give nogle eksempler, for så god er min hukommelse ikke, så jeg kan huske datoer, navne eller debatter.. Men jeg kan huske, at jeg flere gange har læst det - og jeg er åbenbart ikke den eneste, der kan huske det..

Men når nu I selv er inde på, at barnet ikke har bedt om at få en bonusforælder, og man altid skal sætte barnets behov og ønsker først, hvorfor mener I så, at det er en god idé at starte en ny familie/få en ny partner? 

Altså hvis det er barnets behov at mor og far leger kernefamilie hele tiden, jamen så skal der jo slet ikke en ny partner og evt. børn ind og bryde den idé.. For vi kommer ikke udenom, at hvis der kommer en ny partner og evt. børn, jamen så skal biobørn jo netop dele opmærksomheden og kærligheden, og så har de ikke altid den der kernefamilie med mor og far

Igen den der alt eller intet-tankegang. Hvorfor det? Det er jo grebet ud af luften, at man altid skal sætte barnets behov og ønsker først. Og hvorfor “leger man kernefamilie”, fordi man på få særlige dage samles om at fejre fælles børn? 
Det er simpelthen så nedladende over for de forældre, der faktisk formår at opretholde et fornuftigt forhold til hinanden og til at sætte børnene først ved særlige lejligheder at kalde det “at lege kernefamilie”. De leger ikke noget, og de er ikke en kernefamilie, men de viser med al tydelighed deres børn, at de ikke konstant lever i to adskilte verdener, og at de stadig er bundet sammen af børnene som hhv. far og mor. 

I mine øjne er det absurd, at en skilsmisse pinedød SKAL køres til ekstremerne i form af totalt “samværsforbud”. 

Loa skriver:

Fordi jeg har læst start opslaget som om at det primært er moderen der ønsker at de skal holde jul og fødselsdage sammen. Og derfor “stejler” jeg lidt.

Hvad tænker du at den nye partner skal? Holde jul med mandens x og hendes familie?? 

 

Hvis det var mig, ville jeg nok holde jul, som jeg plejede at gøre, før jeg fandt den nye kæreste. Jeg går da ikke ud fra, at man brænder alle broer, når man møder en ny mand.