Anonym skriver:
Jeg syns på inden måde det er iorden at de stadig holder jul og fødselsdage sammen.
Når forholdet er ovre, så er der bare ting man må bide i det sure æble over, og gå glip af. Jeg har én gang deltager i fælles fødselsdag med mine bonusdrenges mor og hendes familie. Det gjorde jeg kun den ene gang! Det var ikke super fedt.
Man kan nemt mødes og julehygge en enkel eftermiddag eller mødes om morgenen til kort fødselsdagshygge. Men hele dage... nej tak!
Der virker som om at din kæreste ikke helt har sluppet eksen og tør komme 100 % videre!
vi har alle forskellige grænser, men jeg korser mig over sætningen “for børnenes skyld” for ingen børn tager skade af at holde jul på skift ved mor og far.
Hvis de stadig vil lege far/mor og børn, så burde de da være blevet sammen “for børnene skyld” indtil de var 18 år.
Findes der ikke nogen middelvej? Altså, enten bliver man sammen, eller også dropper man både ægteskab og fælles fødselsdage, jul m.v.? Ellers er man ikke “kommet videre”?
Jeg synes, det lyder som en moden og uegoistisk måde at tackle en skilsmisse på, at man holder fast i at fejre børnene sammen og vise dem, at man stadig kan være deres mor og far sammen, selv om man lever hver for sig. Der er ikke noget “lege far, mor og børn” - de ER far, mor og børn. Og det er muligt, børn ikke tager skade af at holde jul på skift ved mor og far, men kan mor og far og børn holde jul sammen på en god måde, er det da klart til børnenes bedste.
At DU ikke havde en fed oplevelse til en fælles fødselsdag, betyder da ikke, at samtlige skilsmissefamilier skal lade være at holde det sammen.
Udfordringen nu er selvfølgelig, at der er kommet en ny partner ind i kabalen, og dét skal de finde en løsning på, som alle, både børn og voksne, kan se sig selv i. Men din tilgang til forældre, som trods skilsmisse kan ses som voksne mennesker og sætte børnene i første række, er i mine øjne helt forfejlet. Hvorfor er det børnene, der skal “bide i det sure æble”, når far og mor faktisk godt kan finde ud af det sammen?