At lave ting med sin eks

Nielsen333 skriver:

Men hvis nu du og kæresten gik fra hinanden og fik barnet delt op imellem jer, ville du så også prioritere en ny kæreste over barnet i de dage hvor barnet var hos dig? Nu fremgår det såvidt jeg kan se ikke hvor meget den her far har sine børn hos sig, men vi ved i hvert fald at de også er hos deres mor noget af tiden. Det vil sige, at TS faktisk har rigtig gode muligheder for at få tid sammen med kæresten, medmindre kæresten altså bruger sin tid på alt muligt andet i sine børnefri dage (og så kunne man tage en snak om dette i stedet for). Jeg synes det er uforskammet at forsøge at fratage børn tid med deres forældre, og kan slet ikke se hvad det har at gøre med at ønske sine egne børn passet engang imellem. Faren her FÅR jo netop børnene passet med jævne mellemrum - af moren Det er helt forståeligt, at TS gerne selv vil tættere på sine bonusbørn, for de er da sikkert nogle skønne unger, og det viser også bare at TS virkelig vil dem. Men jeg synes godt nok det er misforstået kærlighed, hvis man vil have at ens forhold til dem skal prioriteres over vedligeholdelsen af deres tætte forhold til deres forældre. 

Det kan jeg ikke rigtigt svare på, før jeg har stået i situationen.. Men jeg kan svare på, at svaret hovedsageligt ville være nej selvfølgelig ikke.. Men hvis jeg havde hende 10 dage i træk, så kunne jeg måske godt få hende passet en dag, hvis jeg og den nye kæreste havde brug for en dag selv.. Men ved det som sagt ikke, før jeg har stået i situationen.. 

Men kan sige, at mht. jul, så ville jeg til hver en tid lave den aftale med barnet, den nye partner og exen, at vi skiftedes til at have barnet juleaften.. Og dermed så sige, at hvis exen havde hende den 24., jamen så ville jeg have hende den 23. og "holde jul".. På den måde holder barnet jul med begge forældre hvert år, OG en ny partner og evt. ny familie bliver OGSÅ prioriteret.. Forstår ikke, hvorfor det er så slemt at gøre det på den måde? Hvorfor SKAL en ny partner finde sig i, at han/hun ikke kan holde jul med sin kæreste og bonusbarn? Eller måske SKAL finde sig i, at han/hun aldrig holder jul med sin egen familie mere, fordi han/hun skal hen til sin partners familie.. Altså lav dog en aftale som kommer alle til gode!

Unicorn1 skriver:

Det kan jeg ikke rigtigt svare på, før jeg har stået i situationen.. Men jeg kan svare på, at svaret hovedsageligt ville være nej selvfølgelig ikke.. Men hvis jeg havde hende 10 dage i træk, så kunne jeg måske godt få hende passet en dag, hvis jeg og den nye kæreste havde brug for en dag selv.. Men ved det som sagt ikke, før jeg har stået i situationen.. 

Men kan sige, at mht. jul, så ville jeg til hver en tid lave den aftale med barnet, den nye partner og exen, at vi skiftedes til at have barnet juleaften.. Og dermed så sige, at hvis exen havde hende den 24., jamen så ville jeg have hende den 23. og "holde jul".. På den måde holder barnet jul med begge forældre hvert år, OG en ny partner og evt. ny familie bliver OGSÅ prioriteret.. Forstår ikke, hvorfor det er så slemt at gøre det på den måde? Hvorfor SKAL en ny partner finde sig i, at han/hun ikke kan holde jul med sin kæreste og bonusbarn? Eller måske SKAL finde sig i, at han/hun aldrig holder jul med sin egen familie mere, fordi han/hun skal hen til sin partners familie.. Altså lav dog en aftale som kommer alle til gode!

Jeg kom faktisk også med en del forslag til hvordan julen kunne holdes Det var dog kun ment i tilfælde af at de får børn sammen. Så længe faren ikke får flere børn med sin nye kæreste synes jeg det er helt i orden, at han prioriterer de børn han allerede har over kæresten og bonusbarnet. Nej, det er da ikke sjovt for dem at skulle undvære ham, men det er også hvad man selv gør det til, for vi må vel gå ud fra at TS og hendes barn har andre de kan holde en god jul sammen med. Og igen, faren HAR bare et andet ansvar og en større forpligtigelse overfor de mennesker han selv har været med til at sætte i verden, og én ting er ansvar og forpligtelser, men derudover kan jeg bare personligt slet heller ikke se noget mærkeligt eller forkert i at have mest  lyst til at holde jul med sine børn og på deres præmisser. 

Nu er det jo i øvrigt oftest sådan, at børn af fraskilte forældre enten er lige meget hos begge forældre eller mest hos moren. Jeg tillader mig derfor at gætte på, at de her børn er ved deres far max halvdelen af tiden. Det giver TS næsten  dobbelt så meget tid sammen med ham som børnene har (vi skal jo lige trække de dage fra hvor faren vælger at være sammen med børnene og eks'en). Og selv hvis de så skulle være hos ham mere end halvdelen af tiden, jamen så har TS stadig sammenlagt mere tid sammen med ham, hvis altså de bor sammen, og han ikke foretager sig alt muligt andet end at være sammen med hende når børnene ikke er der (og så kunne man jo snakke med ham om at ændre dette) 

Nielsen333 skriver:

Jeg kom faktisk også med en del forslag til hvordan julen kunne holdes Det var dog kun ment i tilfælde af at de får børn sammen. Så længe faren ikke får flere børn med sin nye kæreste synes jeg det er helt i orden, at han prioriterer de børn han allerede har over kæresten og bonusbarnet. Nej, det er da ikke sjovt for dem at skulle undvære ham, men det er også hvad man selv gør det til, for vi må vel gå ud fra at TS og hendes barn har andre de kan holde en god jul sammen med. Og igen, faren HAR bare et andet ansvar og en større forpligtigelse overfor de mennesker han selv har været med til at sætte i verden, og én ting er ansvar og forpligtelser, men derudover kan jeg bare personligt slet heller ikke se noget mærkeligt eller forkert i at have mest  lyst til at holde jul med sine børn og på deres præmisser. 

Nu er det jo i øvrigt oftest sådan, at børn af fraskilte forældre enten er lige meget hos begge forældre eller mest hos moren. Jeg tillader mig derfor at gætte på, at de her børn er ved deres far max halvdelen af tiden. Det giver TS næsten  dobbelt så meget tid sammen med ham som børnene har (vi skal jo lige trække de dage fra hvor faren vælger at være sammen med børnene og eks'en). Og selv hvis de så skulle være hos ham mere end halvdelen af tiden, jamen så har TS stadig sammenlagt mere tid sammen med ham, hvis altså de bor sammen, og han ikke foretager sig alt muligt andet end at være sammen med hende når børnene ikke er der (og så kunne man jo snakke med ham om at ændre dette) 

Men har manden ikke også et ansvar og forpligtelse overfor TS og hendes barn? Altså hans bonusbarn/børn? De er jo en ny familie og må derfor også tilgodeses.. Og altså det giver ikke børn traumer, at de hvert andet år skal holde jul den 23. med deres far i stedet for den 24.. De får derimod to jule hvert år - dobbelt hygge.. Og aftalen tilgodeser alles følelser

Unicorn1 skriver:

Men har manden ikke også et ansvar og forpligtelse overfor TS og hendes barn? Altså hans bonusbarn/børn? De er jo en ny familie og må derfor også tilgodeses.. Og altså det giver ikke børn traumer, at de hvert andet år skal holde jul den 23. med deres far i stedet for den 24.. De får derimod to jule hvert år - dobbelt hygge.. Og aftalen tilgodeser alles følelser

Er man en ny familie fordi man får en ny kæreste der har et barn fra tidligere? Det kan jeg slet ikke se. Jo, hvis man tager barnet til sig som sit eget. Men ikke ved bare at få en ny kæreste som har sin egen familie med sig. Så er man snarere to fusionerede familier, og så mener jeg ikke den ene familie i fusionen kan forlange, at den anden familie ændrer noget der er vigtigt for dem for deres skyld. Men det må jo være noget man som de voksne forventningsafstemmer, og man kan jo spørge TS hvorfor hun overhovedet har valgt at indgå i forholdet velvidende at tingene er som de er. For tænker ikke det er en tradition de først er startet på efter hun er kommet ind i billedet? 

Unicorn1 skriver:

Men har manden ikke også et ansvar og forpligtelse overfor TS og hendes barn? Altså hans bonusbarn/børn? De er jo en ny familie og må derfor også tilgodeses.. Og altså det giver ikke børn traumer, at de hvert andet år skal holde jul den 23. med deres far i stedet for den 24.. De får derimod to jule hvert år - dobbelt hygge.. Og aftalen tilgodeser alles følelser

Mener du, det er en god - tilmed dobbelt så god - løsning, at børnene holder juleaften to gange? Dét er om noget de voksnes behov i mine øjne. Der er én juleaften, det ved børn godt, og at dele den i to bidder, en med far og en med mor, er slet ikke det samme. Man kunne jo give tilbuddet til den nye partner: D. 23. leger vi, at det er juleaften, og den holder vi to sammen. D. 24. holder vi hver for sig med hver vores familier. 
Af en eller anden grund tror jeg ikke, den nye kæreste vil føle sig opprioriteret og dobbelt så heldig af den grund. Hvorfor skulle børnene så? 

Unicorn1 skriver:

Men har manden ikke også et ansvar og forpligtelse overfor TS og hendes barn? Altså hans bonusbarn/børn? De er jo en ny familie og må derfor også tilgodeses.. Og altså det giver ikke børn traumer, at de hvert andet år skal holde jul den 23. med deres far i stedet for den 24.. De får derimod to jule hvert år - dobbelt hygge.. Og aftalen tilgodeser alles følelser

Helt uenig. Den far, der sætter sine bonusbørn højere end sine egne, svigter. Den far, der skal forklare sine egne børn, at Sofie og Søren, som han ikke er far til, er vigtigere eller lige så vigtige for ham at tage ansvar for og tilgodese end dem, skal ikke forvente, at hans børn har forståelse for hans valg, hverken nu eller på længere sigt. 
Bonusbørnene har (formentlig) en far. De tilbringer i forvejen formentlig lige så meget tid med bonusfar - eller mere endnu - end hans egne børn tilbringer med ham. Tænk at vide, at ens far har mere samvær og hverdag med børn, der ikke er hans, end med én selv! Og så kan han “byde ind” med en snyde-juleaften til sine egne børn d. 23. af hensyn til disse børn og deres mor. 

Hurra for gode bonusfædre og -mødre - det er al ære værd at tage ansvar og vise interesse for den nye partners børn. Men ikke på bekostning af de børn, man selv har sat i verden. 

Mor og meget mere skriver:

Helt uenig. Den far, der sætter sine bonusbørn højere end sine egne, svigter. Den far, der skal forklare sine egne børn, at Sofie og Søren, som han ikke er far til, er vigtigere eller lige så vigtige for ham at tage ansvar for og tilgodese end dem, skal ikke forvente, at hans børn har forståelse for hans valg, hverken nu eller på længere sigt. 
Bonusbørnene har (formentlig) en far. De tilbringer i forvejen formentlig lige så meget tid med bonusfar - eller mere endnu - end hans egne børn tilbringer med ham. Tænk at vide, at ens far har mere samvær og hverdag med børn, der ikke er hans, end med én selv! Og så kan han “byde ind” med en snyde-juleaften til sine egne børn d. 23. af hensyn til disse børn og deres mor. 

Hurra for gode bonusfædre og -mødre - det er al ære værd at tage ansvar og vise interesse for den nye partners børn. Men ikke på bekostning af de børn, man selv har sat i verden. 

Tak!!! Det er så godt at du bruger ordet svigter, selvom det er lige på og hårdt. Jeg synes overhovedet ikke vi taler nok om hvor meget nogle voksne svigter deres børn for en ny kæreste og dennes børn. Sætningen "en ny familie" gjorde næsten ondt på mig på vegne af de børn der oplever disse svigt. For det må netop være præcis sådan det føles for dem - at mor/far har fået en ny familie. Og det skal ingen børn opleve. De skal opleve at DE er deres forældres familie, og at de fortsat har den samme plads i denne familie, selvom deres mor/far har fået en ny kæreste og bonusbørn eller flere børn. 

Nu er jeg ikke selv skilsmissebarn, men det er stort set alle mine venner og bekendte, og jeg har aldrig hørt nogle af dem sige, at de følte sig svigtet ved, at deres bonussøskende blev en del af familien på lige fod med dem selv.. Og jeg har heller aldrig hørt nogle af dem sige, at de følte sig svigtet ved at holde jul den 23. hvert andet år i stedet for den 24... Tværtimod har jeg altid hørt, at de nød hver deres jul med hver deres forælder, fordi der var mere tid og hygge med den ene forælder og der kom helt nye traditioner til, som var sjove og spændende og noget helt specielt.. Og de har også flere gange selv ønsket, at de og deres biologiske forælder havde haft et bedre forhold til deres bonussøskende.. At de faktisk var kede af, at familien var delt op på den måde med "dine og mine".. Og at de aldrig følte sig elsket nok og ønsket nok af deres bonusforælder, men at bonusforælderen altid selv satte deres egne børn over dem.. DET er da et svigt 

Unicorn1 skriver:

Nu er jeg ikke selv skilsmissebarn, men det er stort set alle mine venner og bekendte, og jeg har aldrig hørt nogle af dem sige, at de følte sig svigtet ved, at deres bonussøskende blev en del af familien på lige fod med dem selv.. Og jeg har heller aldrig hørt nogle af dem sige, at de følte sig svigtet ved at holde jul den 23. hvert andet år i stedet for den 24... Tværtimod har jeg altid hørt, at de nød hver deres jul med hver deres forælder, fordi der var mere tid og hygge med den ene forælder og der kom helt nye traditioner til, som var sjove og spændende og noget helt specielt.. Og de har også flere gange selv ønsket, at de og deres biologiske forælder havde haft et bedre forhold til deres bonussøskende.. At de faktisk var kede af, at familien var delt op på den måde med "dine og mine".. Og at de aldrig følte sig elsket nok og ønsket nok af deres bonusforælder, men at bonusforælderen altid selv satte deres egne børn over dem.. DET er da et svigt 

Præcis!

Og vi kan da lige vende den rundt engang. Hvis det er en bonusmor, der ikke tager partnerens barn til sig som sit eget - eller vælge at lave ting med kun sit eget barn - så får hun kritik som det hagler. Men når det er en bonusfar, så er det pludselig et svigt, hvis han sætter børnene lige. Vi taler jo ikke om i sidste ende, for der vælger man jo selvfølgelig sine børn først - det er klart. Men en hverdag og et dagligliv i en sammenbragt familie, den går ikke hvis ikke man sætter børnene lige. 

Dorthe1986 skriver:

Præcis!

Og vi kan da lige vende den rundt engang. Hvis det er en bonusmor, der ikke tager partnerens barn til sig som sit eget - eller vælge at lave ting med kun sit eget barn - så får hun kritik som det hagler. Men når det er en bonusfar, så er det pludselig et svigt, hvis han sætter børnene lige. Vi taler jo ikke om i sidste ende, for der vælger man jo selvfølgelig sine børn først - det er klart. Men en hverdag og et dagligliv i en sammenbragt familie, den går ikke hvis ikke man sætter børnene lige. 

 

 

 

Nemlig.. Har selv tænkt, at bonusmødrene får tæv herinde, hvis de ikke tager bonusbarnet til sig som deres eget.. Men mænd er åbenbart helte, når de kun fokuserer på deres egne børn .. Hvad er der galt i, at man bliver én lykkelig familie og sætter alle først i ny og næ?