At lave ting med sin eks

Anonym skriver:

Jeg tror helt sikkert at det handler om at hun ikke vil undvære dem - han fik også et år nej til at rejse på sommerferie fordi det gik henover den enes fødselsdag. Jeg har også spurgt hvad vi så skal gøre når det er jul med min familie - godt nok er de rummelige men de ville da synes det var meget mærkeligt hvis hun var med.

Det er da helt absurd mærkeligt at x’en skal blive ved med at være med, når faren finder en ny partner. 
men din kæreste bliver jo nødt til at træde i karakter, ellers ændrer det sig jo aldrig. 

Min gudmor er skilt fra sin mand og de har en datter sammen. Datteren er vel 36 nu - så de har mange år på bagen og blev skilt da hun var lille. 

de første år var de overhoved ikke gode venner. Men pludselig vendte det. 
 
Og vi har (som jeg husker det) altid holdt lille juleaften sammen. Lillejuleaften behøver ikke ligge dagen før juleaften - men bare en vilkårlig dag i december/slut november. 
Så her er vi alle til lille juleaften: 

gudmor, datteren,  faren og begges nye partner - min familie og nu alle vores børn. 
Vi danser rundt om juletræet (ALLE vælger sang - så nu tager det ret lang tid ), spiller pakkeleg og spiser risengrød og vafler. 
Så man kunne jo lave en tradition - en ny tradition. Måske ikke i år, men til næste år - så man ligesom fik sagt farvel til den gamle tradition. 

De har også altid været med til hendes fødselsdag + deres partnere. Og senere alle de store ting som ellers sker i livets. 

jeg tror din fornemmeste opgave er - at uanset hvor dum og uretfærdig hun er, så må du være den voksne og give hende plads til at synke den. Smile til hende og virke imødekommende. Gemme alle de negative tanker om hende og tænke positivt om hende (uanset hvor svært det er). 

uanset hvad - hvis du vil have et liv med din kæreste, så vil hun også være en del af dit liv, når nu din kæreste og hans eks har et godt samarbejde (trods alt). Og nogle gange så møder man nogle familiekonstalationer, som man ikke selv havde forestillet sig, man skulle være en del af. 

Jeg ønsker dig i hvertfald held og Lykke med det hele ��

Unicorn1 skriver:

Altså jeg kan til nød forstå børnenes fødselsdage, fordi de dage burde handle om børnene.. Så måske du kunne give dig og holde fødselsdag sammen med dem (skiftevis hos mor og far/jer altså)? 

Men jul er en tradition for ALLE og er vigtig for ALLE.. Derfor må mor altså give sig der og indordne sig under jeres nye familie.. Måske du kan foreslå den løsning? Bare sagt på en pænere måde end min altså .. 

For altså der skal også være plads til dig, dit barn og jeres evt. kommende fælles barn.. Det hele skal ikke kun gå på mors præmisser.. Og ærlig talt så synes jeg, at det er en yderst egoistisk og FOR sammentømret holdning at have, at man ikke kan give plads til en ny partner i et forhold, bare fordi de tidligere traditioner og løsninger er, at mor, far og børn altid er sammen, selvom mor og far er gået fra hinanden.. Børn har altså også godt af, at der kommer nye traditioner til, og de har også godt af at vide, at mor og far altså IKKE er et par mere, og derfor heller ikke leger et par mere 

Men jeg har jo givet mig og sagt at det er fint med fødselsdagene - at de er sammen - men også sammen med mig og mit barn og evt hendes kæreste. Hvilket er min kærestes eget forslag men hun vil ikke have det. Og børnene vil også gerne have at vi er der på deres dag så det er jo ikke fordi jeg bare tramper i jorden og siger de ikke må ses på den dag 

Anonym skriver:

Men jeg har jo givet mig og sagt at det er fint med fødselsdagene - at de er sammen - men også sammen med mig og mit barn og evt hendes kæreste. Hvilket er min kærestes eget forslag men hun vil ikke have det. Og børnene vil også gerne have at vi er der på deres dag så det er jo ikke fordi jeg bare tramper i jorden og siger de ikke må ses på den dag 

Ja så må din kæreste squ gro et par nosser.. Der skal altså også være plads til dig og dit barn i deres liv.. Ellers må fødselsdagene jo bare holdes hos dig og far, for så bestemmer far og børnene jo selv, hvem der kommer med

Anonym skriver:

Jeg kunne godt bruge nogle øjne på en situation. Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over et år. Vi har begge børn fra tidligere. 
Min kæreste og hans eks har været skilt i 8 år og jeg er den første kæreste efter og altså den eneste som hans børn er blevet præsenteret for. 
Når deres børn holder fødselsdag så er de sammen fra morgen til aften, de holder stadig jul sammen og skiftes til at være sammen hos den andens familie. 
Min kæreste ser intet problem med det. Men jeg har det rigtig svært ved det. Jeg vil gerne holde jul med min kæreste. Og jeg vil også gerne være en del af hans børns fødselsdage. 
Ang fødselsdage så siger han at jeg skal være en del af det men hans eks er på ingen måde enig. 
ang jul så mener han at de godt kan forsætte som de har gjort i nogle år endnu - eller også at vi begge skal være der. 
Han mener at de gør det for børnenes skyld og jeg mener at det sker fordi han ikke vil blive uvenner med sin eks. 
Det hører nok også med til historien at hun har skrevet sms’er til ham hvor hun bl.a kalder mig hysterisk, egoistisk, ucharmerende, dramatisk, snerpe og meget andet. Det er efter hun har set mig 3-4 gange i aflevering og afhentnings situationer. Beskeden som efter en dag jeg var med oppe og aflevere børn - hun mente ikke han skulle ha mig med på slæb. 
min kæreste mener at det de gør er helt normalt og mig der er gal på den - så fortæl mig endelig om det er mig der er gal på den - hvordan gør I???

Jeg gør det samme med min eks. Fælles fødselsdage, jul og nogle gange har han også været med mig og min familie i sommerhus. Jeg ville aldrig ændre det pga. En ny kæreste. Men kærestes eks skal da tale pænt om og til dig. Her forstår jeg ikke hvad der er gået skævt? Har du kritiseret deres forhold foran hende, eller har din kæreste sladret?

Vi er fælles om vigtige dage for børnenes skyld da de har lov at dele de specielle dage med dem de elsker højest. Herudover nyder vi også at dele det sammen som forældre. For vi er de eneste i verden der kan kigge på vores børn og være fuldkommen enige om, at de er dejligste skabninger på jorden Det kan ingen skilsmisse lave om på

Jeg blev faktisk glad når læser eller høre om forældre der på trods af de er går gået fra hendeandre kan sammen man høre desværre alt for mange som ikke kan sammen i dag og det er jo kun børne der er taberne i dette jeg synes i voksen skal finde en mellemvej som alle tviste også børne!!

Anonym skriver:

Jeg kunne godt bruge nogle øjne på en situation. Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over et år. Vi har begge børn fra tidligere. 
Min kæreste og hans eks har været skilt i 8 år og jeg er den første kæreste efter og altså den eneste som hans børn er blevet præsenteret for. 
Når deres børn holder fødselsdag så er de sammen fra morgen til aften, de holder stadig jul sammen og skiftes til at være sammen hos den andens familie. 
Min kæreste ser intet problem med det. Men jeg har det rigtig svært ved det. Jeg vil gerne holde jul med min kæreste. Og jeg vil også gerne være en del af hans børns fødselsdage. 
Ang fødselsdage så siger han at jeg skal være en del af det men hans eks er på ingen måde enig. 
ang jul så mener han at de godt kan forsætte som de har gjort i nogle år endnu - eller også at vi begge skal være der. 
Han mener at de gør det for børnenes skyld og jeg mener at det sker fordi han ikke vil blive uvenner med sin eks. 
Det hører nok også med til historien at hun har skrevet sms’er til ham hvor hun bl.a kalder mig hysterisk, egoistisk, ucharmerende, dramatisk, snerpe og meget andet. Det er efter hun har set mig 3-4 gange i aflevering og afhentnings situationer. Beskeden som efter en dag jeg var med oppe og aflevere børn - hun mente ikke han skulle ha mig med på slæb. 
min kæreste mener at det de gør er helt normalt og mig der er gal på den - så fortæl mig endelig om det er mig der er gal på den - hvordan gør I???

Puuuh jeg føler med dig  mest fordi jeg tænker wow det kunne jeg simpelthen ikke være i! Altså bevares det er skønt man kan være gode venner når man er skilt! Men at holde jul og fødselsdage sammen Det fanme skørt altså!! Jo man kan gøre det når man hver især ikke har nye partnere. Men synes det vær slutte når man møder en ny! At forvente at den nye partner bare skal stå på sidelinien og følge deres halløj med at “lege” familie overfor børnene... ikke tale om jeg gad finde mig i det   Og er sikker på børnene overlever at mor og far ikke holder jul og fødselsdag sammen længere  det gør alle andre børn 

Det springende punkt er, om I skal have fælles barn. 

Hvis I ‘bare’ skal være kærester uden fælles børn, vejer hans forældreskab med eksen tungere end jeres kæresteri. Man ER mere forpligtet overfor den, man har blandet gener med end overfor sin nye kæreste. 

Abracadabra skriver:

Det springende punkt er, om I skal have fælles barn. 

Hvis I ‘bare’ skal være kærester uden fælles børn, vejer hans forældreskab med eksen tungere end jeres kæresteri. Man ER mere forpligtet overfor den, man har blandet gener med end overfor sin nye kæreste. 

Nu ser ingen af vores forhold som “bare” kæresteri. Og selv om vi ikke skal have børn sammen så kan vi stadig godt have en familie med dine og mine børn. Jeg har svært ved at se at vores forhold er mindre betydningsfuldt fordi vi ikke skal have fælles børn 

Roselil skriver:

Jeg gør det samme med min eks. Fælles fødselsdage, jul og nogle gange har han også været med mig og min familie i sommerhus. Jeg ville aldrig ændre det pga. En ny kæreste. Men kærestes eks skal da tale pænt om og til dig. Her forstår jeg ikke hvad der er gået skævt? Har du kritiseret deres forhold foran hende, eller har din kæreste sladret?

Vi er fælles om vigtige dage for børnenes skyld da de har lov at dele de specielle dage med dem de elsker højest. Herudover nyder vi også at dele det sammen som forældre. For vi er de eneste i verden der kan kigge på vores børn og være fuldkommen enige om, at de er dejligste skabninger på jorden Det kan ingen skilsmisse lave om på

Hun blev sur over at jeg var med oppe og aflevere børn. 
og det er fair at man ikke vil ændre det for en ny kæreste - så længe man så er åben om det fra start. Havde jeg vist det fra start så var jeg heller ikke gået ind i forholdet