At lave ting med sin eks

Loa skriver:

Hvor er det lavt skrevet. Hvis det vigtigste i din verden er at dit/dine barn/børn altid skal se sine forældre sammen, så forstår jeg ikke at du ikke har bidt i det sure æble og blevet sammen med din x. 
Hvis man bliver skilt så vælger altså man nogle ting der følger med. Og når en af de indvolverede møder en ny, må man altså opfører sig voksent og give plads til alle parter. Hvis der er nogen der opfører sig egoistisk, er det sgu da de forældre der for alt i verden ikke vil undvære barnet jul og fødselsdage. Og lur mig om det ikke er de voksnes behov mere end barnet.

Der mener jeg, du tager helt fejl. Hvilket barn ville ærligt sige, at det foretrækker at holde jul og fødselsdag kun med far eller mor i stedet for at have dem begge med? Kun det barn, der ved, at begge forældres tilstedeværelse vil resultere i konflikter og dårlig stemning. 

Børn indordner sig oftest under det, deres voksne byder dem. Men den voksne og modne tilgang er da netop at sætte barnets tarv først i det omfang, det er muligt. Den fraværende far, der ikke vil have konflikter med sin nye partner og derfor udebliver fra fødselsdag m.v., er da på ingen måde mere “voksen” end ham, der holder fast i, at hans barn ikke skal undvære ham på sin fødselsdag.

Det er en mærkelig alt eller intet-tilgang at mene, man enten skal blive i ægteskabet eller sætte sig selv og en ny partner højest i enhver sammenhæng. “Når vi nu én gang er skilt, så skal børnene også mærke konsekvenserne fuldt ud”. Hvorfor er dét voksent? Og hvordan er det ikke barnets behov at kunne fejre fødselsdag og jul med både far og mor, selv om de alle andre dage lever adskilte liv? 

Der kunne skrives bøger - og der ER skrevet masser af bøger - om børn, der bare forventes at udvise forståelse for og accept af de spilleregler, de voksne har sat op som følge af en skilsmisse. Jeg har til gode at høre udsagn fra børn, der helst ville have undværet at se begge forældre til deres fødselsdag. 

Ret interessant diskussion. 
Jeg har ikke noget i klemme da jeg er gift med to børn. Jeg har imidlertid to veninder,der begge to er startet op i forhold med mænd der indenfor et halv år er blevet skilt og har børn. Mine veninder har selv børn. De beskriver så konstant at de får ændret planer (tur til Læsø, forlystelsespark mm) fordi mændenes børn lige pludselig siger de gerne vil sove hos far i stedet for mor. Og man kan jo ikke skuffe sit barn..

Så sidder min veninde alene i sommerhus på Læse og føler sig meget nedprioriteret. Hans børn er vigtige .. men hun har også to børn der bliver enormt skuffede over at han ikke tager med. De børn bliver også skuffede og skal vel også passes på. Og fordi man er voksen skal man vel også prioriteres.

For mig er det ikke så sort/hvidt. Ingen bliver i et forhold, hvis de ikke bliver prioriteret nogle gange i forhold til børnene. 

Anonym skriver:

Ret interessant diskussion. 
Jeg har ikke noget i klemme da jeg er gift med to børn. Jeg har imidlertid to veninder,der begge to er startet op i forhold med mænd der indenfor et halv år er blevet skilt og har børn. Mine veninder har selv børn. De beskriver så konstant at de får ændret planer (tur til Læsø, forlystelsespark mm) fordi mændenes børn lige pludselig siger de gerne vil sove hos far i stedet for mor. Og man kan jo ikke skuffe sit barn..

Så sidder min veninde alene i sommerhus på Læse og føler sig meget nedprioriteret. Hans børn er vigtige .. men hun har også to børn der bliver enormt skuffede over at han ikke tager med. De børn bliver også skuffede og skal vel også passes på. Og fordi man er voksen skal man vel også prioriteres.

For mig er det ikke så sort/hvidt. Ingen bliver i et forhold, hvis de ikke bliver prioriteret nogle gange i forhold til børnene. 

Nu melder historien ikke noget om hvor gamle de børn er. Men kan ikk lade være at tænke, hvorfor tager de så ikk bare børnene med i sommerhus eller forlystelses park hvis børnene vil være hos deres far i stedet for at aflyse? 

Loa skriver:

Selvfølgelig er det da fantastisk hvis forældrene kan få samarbejdet til at fungere og skrev jeg noget sted at de ALDRIG måtte lave noget sammen? Men at insisterer på at alle fødselsdage og juleaftener SKAL bruges sammen uanset om der er nye partnere/familier inde i billedet, ja det synes jeg er egoistisk. Bliver børnene lykkelige af at forældrene aldrig kan komme videre, fordi nye partnere SKAL indordne sig under forholdene.

Det er da ikke mere egoistisk end den person der går ind i er forhold og siger “du skal ikke holde jul og fødselsdag med dine børn. Du skal bruge dagene på mig” det er da at sætte sit eget behov langt over børnenes. 

det skal ikke negligeres at man ikke kan accepterer en sådan ordning som ts’ mand har med sin ex kone mht børnene. Eller som jeg selv har med min ex mht vores søns fødselsdage. Det er helt i orden ikke at accepterer det, da folk selvfølgelig er forskellige. Men når det er sagt. Så må man jo som voksen lade være at gå ind i et forhold med en person der er i sådan en ordning hvis man ikke kan accepterer det i stedet for at forlange at det bliver ændret for ens egen skyld. 

Anonym skriver:

Ret interessant diskussion. 
Jeg har ikke noget i klemme da jeg er gift med to børn. Jeg har imidlertid to veninder,der begge to er startet op i forhold med mænd der indenfor et halv år er blevet skilt og har børn. Mine veninder har selv børn. De beskriver så konstant at de får ændret planer (tur til Læsø, forlystelsespark mm) fordi mændenes børn lige pludselig siger de gerne vil sove hos far i stedet for mor. Og man kan jo ikke skuffe sit barn..

Så sidder min veninde alene i sommerhus på Læse og føler sig meget nedprioriteret. Hans børn er vigtige .. men hun har også to børn der bliver enormt skuffede over at han ikke tager med. De børn bliver også skuffede og skal vel også passes på. Og fordi man er voksen skal man vel også prioriteres.

For mig er det ikke så sort/hvidt. Ingen bliver i et forhold, hvis de ikke bliver prioriteret nogle gange i forhold til børnene. 

Lige præcis.. Det er jo en balancegang.. Nogle gange skal børnene sættes først.. Andre gange skal voksne.. 

Altså det er da heller ikke for vores datters behov, at hun som 19 måneders skal overnatte hos sin moster en sjælden gang imellem.. Nej det er min og min kærestes behov, så vi kan komme ud og finde hinanden igen og være intime og få forholdet til at blomstre.. 

Unicorn1 skriver:

Lige præcis.. Det er jo en balancegang.. Nogle gange skal børnene sættes først.. Andre gange skal voksne.. 

Altså det er da heller ikke for vores datters behov, at hun som 19 måneders skal overnatte hos sin moster en sjælden gang imellem.. Nej det er min og min kærestes behov, så vi kan komme ud og finde hinanden igen og være intime og få forholdet til at blomstre.. 

Men hvis nu du og kæresten gik fra hinanden og fik barnet delt op imellem jer, ville du så også prioritere en ny kæreste over barnet i de dage hvor barnet var hos dig? Nu fremgår det såvidt jeg kan se ikke hvor meget den her far har sine børn hos sig, men vi ved i hvert fald at de også er hos deres mor noget af tiden. Det vil sige, at TS faktisk har rigtig gode muligheder for at få tid sammen med kæresten, medmindre kæresten altså bruger sin tid på alt muligt andet i sine børnefri dage (og så kunne man tage en snak om dette i stedet for). Jeg synes det er uforskammet at forsøge at fratage børn tid med deres forældre, og kan slet ikke se hvad det har at gøre med at ønske sine egne børn passet engang imellem. Faren her FÅR jo netop børnene passet med jævne mellemrum - af moren Det er helt forståeligt, at TS gerne selv vil tættere på sine bonusbørn, for de er da sikkert nogle skønne unger, og det viser også bare at TS virkelig vil dem. Men jeg synes godt nok det er misforstået kærlighed, hvis man vil have at ens forhold til dem skal prioriteres over vedligeholdelsen af deres tætte forhold til deres forældre. 

Nu melder historien ikke noget om hvor gamle de børn er. Men kan ikk lade være at tænke, hvorfor tager de så ikk bare børnene med i sommerhus eller forlystelses park hvis børnene vil være hos deres far i stedet for at aflyse? 

Ærligt - fordi de har hysteriske ex koner der bliver syge af jalousi ved tanken om at de har fundet en ny og at deres børn skal være sammen med “den nye kvinde”. 

Det et teenagere

Anonym skriver:

Ærligt - fordi de har hysteriske ex koner der bliver syge af jalousi ved tanken om at de har fundet en ny og at deres børn skal være sammen med “den nye kvinde”. 

Det et teenagere

Jamen så er fer jo bare fædrene der skal opbygge nogle nosser og sige fra overfor ex konerne. For de skal ikke blande sig i hvad far laver med sine børn når de er hos ham. Heller ikke selvom det involverer en ny kvinde. 

Anonym skriver:

Ret interessant diskussion. 
Jeg har ikke noget i klemme da jeg er gift med to børn. Jeg har imidlertid to veninder,der begge to er startet op i forhold med mænd der indenfor et halv år er blevet skilt og har børn. Mine veninder har selv børn. De beskriver så konstant at de får ændret planer (tur til Læsø, forlystelsespark mm) fordi mændenes børn lige pludselig siger de gerne vil sove hos far i stedet for mor. Og man kan jo ikke skuffe sit barn..

Så sidder min veninde alene i sommerhus på Læse og føler sig meget nedprioriteret. Hans børn er vigtige .. men hun har også to børn der bliver enormt skuffede over at han ikke tager med. De børn bliver også skuffede og skal vel også passes på. Og fordi man er voksen skal man vel også prioriteres.

For mig er det ikke så sort/hvidt. Ingen bliver i et forhold, hvis de ikke bliver prioriteret nogle gange i forhold til børnene. 

Der er jo forskel på at løbe fra en aftale med kæresten i sidste øjeblik, og at fortsætte en helt fastlagt aftale med eks'en om hvordan jul og fødselsdage fejres med børnene. Jeg kan godt forstå dine veninder føler sig svigtede, men undrer mig ligesom den anden bruger over hvorfor børnene ikke bare kommer med i sommerhuset? Det kan aldrig blive en løsning, at veninderne forsøger at overbevise kæresterne om at de skal sige nej til at se deres børn, men de kan sagtens foreslå kæresterne at de tager børnene med næste gang i stedet for. Dog undrer jeg mig meget over, at de fædre ikke selv har tænkt på den løsning? Det kunne godt tyde på, at de enten er lidt ligeglade med at løbe fra en aftale med deres kærester, eller, hvis det handler om at børnene ikke gider med i sommerhus, at de har meget svært ved at sige nej til børnene. Synes da virkelig dine veninder skal tage en rigtig god snak med kæresterne, og kommer der ikke nogen holdbare løsninger ud af det ville jeg personligt nok genoverveje ret kraftigt hvorvidt jeg skulle fortsætte det forhold hvis jeg var dem  

Anonym skriver:

Ærligt - fordi de har hysteriske ex koner der bliver syge af jalousi ved tanken om at de har fundet en ny og at deres børn skal være sammen med “den nye kvinde”. 

Det et teenagere

Jeg så først denne kommentar nu. Gad vide hvorfor mændene ligger så meget under for deres eks'ers meninger her? Ved du hvad grunden er?