Nadije skriver:
Men du forstår det ikke, fordi du er opdraget og opvokset med det ikke er normalt, så det er svært at sætte sig ind i. Du er opvokset under helt andre forhold, og det er der intet galt i. Men jeg vil aldrig nogensinde dele samme holdning. Jeg respektere din holdning, og har forståelse for den, fordi det er normen og normalen i Danmark. Så jeg forstår dig fuldt ud og jeg respektere det og dig som menneske, det skal du ikke tro andet.
Men jeg ønsker ikke mine børn skal være ateister, jeg føder dem som muslimer og ønsker de skal forblive muslimer. Ligesom jeg opdrager mine børn albansk, 100 %. For jeg er som sagt ikke født her. Jeg ønsker heller ikke mine børn skal have en ægtefælle der har en anden nationalitet end albansk, og jeg vil aldrig acceptere andet.
Jeg ønsker mine børn alt godt i livet, jeg vil gå i døden for dem. Tror jeg alle mødre vil. Alt andet ville være underligt.
Men min holdning til omskæring og alt det andet, den vil jeg aldrig nogensinde ændre.
Nej, du har ret i, at det er svært at forstå.
Jeg er opvokset med, at drenge og piger, mænd og kvinder alle er ligeværdige og bør have ret til at bestemme over deres egen krop.
Det er fair nok, at du skriver, at I gør det af religiøse grunde. Men jeg protesteret imod, at du skriver, at forhuden ikke har noget formål, at det ikke skader at fjerne den, og at man fuldt ud kan smertedække barnet. For det er ikke rigtigt - det har forskerne viden om.
Førhen vidste man ikke nok om forhuden og dens betydning.
Der er også traditioner, der betyder noget for mig, og hvis jeg havde børn, ville jeg såmænd også døbe dem. Men der sker jo heller ikke noget ved at få vand i håret.
Men jeg ville lade dem selv vælge, om de ville konfirmeres eller ej. Jeg kan godt lide traditioner, og jeg syntes da, det var dejligt, at min niece valgte at blive konfirmeret. Men hun tænkte virkelig meget over det og havde selvfølgelig fået at vide, at det var ligegyldigt, hvad hun valgte.
Traditioner kan være hyggelige eller betydningsfulde.
Jeg har en muslimsk veninde - eller i hvert fald god bekendt, og jeg respekterer fuldt ud, at hun har valgt at gå med tørklæde. Det er nemlig helt hendes eget valg. Hun er voksen, men bor sammen med sin mor og bror. Jeg synes, det ville være problematisk, hvis de tvang hende til at gå med tørklæde, men det gør de ikke.
Det er meget naturligt, at du ønsker at præge din børn med din kultur. Og det er fint at kunne respektere andre.
Det kan sagtens være, at din datter aldrig forelsker sig i en dansk mand. Men det er der mange unge, muslimske kvinder, der gør. Og det kan blive meget svært for dem.
På krisecentret i den by, jeg bor i, er kvinder af anden etnisk herkomst overrepræsenteret. Nogle er i et voldeligt ægteskab, men der er desværre også en del, der søger beskyttelse mod deres familie, fordi de har forelsket sig i en dansk mand.
Det må være virkelig svært at blive fanget mellem to kulturer.
Men jeg må da også ærligt indrømme, at jeg ikke ville have en muslimsk mand, hvis han var meget ortodoks. For jeg ville jo ikke kunne acceptere, hvis han ønskede en evt. søn omskåret, og jeg ville have det svært med det syn på kvinder, som nogen har.
Både religion og kultur ændrer sig. Måske ændrer den muslimske religion og kultur sig langsommere, men hvis vi kunne se f.eks. 100 eller 1000 år frem i tiden, så vil meget nok være ændret.
Om folk er kristne, kulturkristne, buddhister, asatroende eller ateister er ikke så vigtigt for mig. Så længe de ikke skader andre med deres tro.
Jeg har det f.eks. svært med Jehovas Vidner, fordi jeg synes, det er så umenneskeligt, at de udstøder familiemedlemmer, som ikke længere ønsker at være en del af trossamfundet. Det har jo intet med næstekærlighed at gøre.
Kristendommen har også ændret sig. Både Biblen og Koranen er jo skrevet af mennesker, og kan derfor ikke tages bogstaveligt.
Jeg tror ikke på, at nogen bliver straffet for at drikke alkohol eller dyrke sex før ægteskabet.
Og jeg er en af dem, der blev glad, da folkekirken tillod kirkelig vielse af homoseksuelle. Det kan jo betyde lige så meget for dem som for heteroseksuelle.
Og jeg kan se på f.eks. Indre Misision, at mange af dem er blødt om i den tid, der er gået, fra jeg var barn og til nu. Jeg har en barndomsveninde, som er vokset op i en indremissionsk familie, men hun tilfører ikke selv Indre Misision i dag. Og familien serverer gerne et glas vin.