Til muslimerne - omskæring?

Nadije skriver:

Jeg har på intet tidspunkt sagt, at jeg ikke respektere andre og mener at kærlighed har begrænsninger, for det har det ikke. Men jeg ønsker kun mine børn skal være lykkelige, og jeg ønsker selvfølgelig, at de bliver på hvad ifølge mine religions overbevisninger er den rigtige vej. 

Så hvis nogen har følt på noget tidspunkt, at jeg ikke respektere andre kulturer, overbevisninger osv. så beklager jeg meget dybt! For det har aldrig været min mening at træde på nogen. For alle mennesker har forskellige overbevisninger, tro, holdninger osv. og jeg kan sagtens forstå hvorfor det kan være svært, at se og forstå når man står udenfor. Derfor forsøger jeg så godt jeg nu kan at forklare det, fordi selvfølgelig er det op til det enkelte menneske, hvad der er rigtig for en selv. 

Men jeg opdrager mine børn som muslimer, fordi de er født muslimer, da både deres far og mig er muslimer. Jeg har også tilbragt hele mit liv i mit hjemland, så at det er den kultur, traditioner og sådan jeg fører videre, det er for mig ganske naturligt. 

Albanien er i Europa overfor Italien, grænser op til Grækenland. Så landet er åbent og frit. Du kan gå i byen. Man går som sagt ikke særlig ofte med tørklæde og religion holdes om ofte indendørs. Så i og med Albanien er så åbent. Så er jeg også åben og forstående. Og jeg respektere alle kulturer, alle mennesker. 

Men jeg ser helst, som mig, at mine børn finder en der os er albaner. Da det vil gøre alting nemmere. Fordi det er noget velkendt. En kultur de selv er vokset op med, sprog de taler og forstår, der vil ikke komme overraskelser eller kompromis situationer 

Jeg kan sagtens forstå dig, men du skal bare huske, at dine børn får en anden opvækst en dig. De skal forholde sig både til den kultur du giver dem og den kultur eller de kulturer for jeg har enormt svært ved ar definere en enkelt kultur i Danmark, som de møder hver dag i skolen, med venner osv. For dem vil der måske være mange kompromiser, hvis de mødte kærligheden hos en albansk mand som kom til Danmark fra Albanien,  måske endda flere end hvis de mødte en tyrkisk mand som var født og opvokset i Danmark. 

Til trods for mine børn vokser op i Danmark, endda i samme by som jeg gjorde, så er deres opvækst forskellig fra min, og jeg kan ikke forvente, at det som var der rigtige for mig er d3t rigtige for dem. 

Jeg har på intet tidspunkt sagt, at jeg ikke respektere andre og mener at kærlighed har begrænsninger, for det har det ikke. Men jeg ønsker kun mine børn skal være lykkelige, og jeg ønsker selvfølgelig, at de bliver på hvad ifølge mine religions overbevisninger er den rigtige vej. 

Så hvis nogen har følt på noget tidspunkt, at jeg ikke respektere andre kulturer, overbevisninger osv. så beklager jeg meget dybt! For det har aldrig været min mening at træde på nogen. For alle mennesker har forskellige overbevisninger, tro, holdninger osv. og jeg kan sagtens forstå hvorfor det kan være svært, at se og forstå når man står udenfor. Derfor forsøger jeg så godt jeg nu kan at forklare det, fordi selvfølgelig er det op til det enkelte menneske, hvad der er rigtig for en selv. 

Men jeg opdrager mine børn som muslimer, fordi de er født muslimer, da både deres far og mig er muslimer. Jeg har også tilbragt hele mit liv i mit hjemland, så at det er den kultur, traditioner og sådan jeg fører videre, det er for mig ganske naturligt. 

Albanien er i Europa overfor Italien, grænser op til Grækenland. Så landet er åbent og frit. Du kan gå i byen. Man går som sagt ikke særlig ofte med tørklæde og religion holdes om ofte indendørs. Så i og med Albanien er så åbent. Så er jeg også åben og forstående. Og jeg respektere alle kulturer, alle mennesker. 

Men jeg ser helst, som mig, at mine børn finder en der os er albaner. Da det vil gøre alting nemmere. Fordi det er noget velkendt. En kultur de selv er vokset op med, sprog de taler og forstår, der vil ikke komme overraskelser eller kompromis situationer 

Måske har jeg overset noget i debatten :-) Men er dine børn ikke i dansk børnehave og skole ?

Du skriver at den albanske kultur er velkendt for dem, men er den danske ikke lige så velkendt ? Hvis det er det danske samfund de vokser op i uden for hjemmet ? :-)

Jeg har selv 2 familiemedlemmer der er fraflyttet Danmark, til hvert sit land. Deres børn er født og opvokset i udlandet og har altid betragtet sig som "tilhørende" det land de er vokset op i. Selv om vores forhold er tæt, med jævnlige besøg og kontakt via facebook, så har de selv og vi andre oplevet det således at forældrene har rod i Danmark, men nu er halvt danske og halvt noget andet. Deres børn har tilknytning til Danmark man har kun været her på besøg og har slet ikke samme rod og tilhørsforhold i Danmark som deres forældre og jeg tror ærligt talt hverken de eller vi i DK, føler at de er danske. Og i bund og grund er det jo også lige meget. De er stadig familie og vi føler os stadig både ens og fremmede, lige som jeg kan gøre med min egen mor ;-)

Jeg siger ikke at man skal aflægge sig sin kultur og de normer man er dannet af. Men jeg spekulerer på om du har overvejet at dine børn jo er dannet af den danske kultur i en anden grad end du selv er. De skal selv vokse og dannes som mennesker og finde deres ben i to kulturer på en gang. Måske bliver den danske kultur en dag mere velkendt for dem end den er for dig. Jeg kan i hvert fald se forskel på vores voksne udflyttere familiemedlemmer og deres børns oplevelse af deres egen nationalitet.

Jeg har en datter på 18 år. Som forælder må jeg til tider erkende at hun frigører sig fra os og at jeg ikke er/vil være enig i ethvert valg, hun tager. Det er til tider svært, for jeg vil jo gerne i bund og grund have at hun gør som jeg mener er bedst :-) Men hun er sin egen person og er jo opvokset i en anden tid og med andre vilkår end jeg selv havde. Det er måske utopi at tro at ens børn har samme verdensbillede som en selv :-)

I øvrigt en spændende debat, for hvad er nationalitet og hvor sidder den henne i kroppen ? :-) er det en følelse eller en opdragelse eller et sted? :-)

Nadije skriver:

Jeg har på intet tidspunkt sagt, at jeg ikke respektere andre og mener at kærlighed har begrænsninger, for det har det ikke. Men jeg ønsker kun mine børn skal være lykkelige, og jeg ønsker selvfølgelig, at de bliver på hvad ifølge mine religions overbevisninger er den rigtige vej. 

Så hvis nogen har følt på noget tidspunkt, at jeg ikke respektere andre kulturer, overbevisninger osv. så beklager jeg meget dybt! For det har aldrig været min mening at træde på nogen. For alle mennesker har forskellige overbevisninger, tro, holdninger osv. og jeg kan sagtens forstå hvorfor det kan være svært, at se og forstå når man står udenfor. Derfor forsøger jeg så godt jeg nu kan at forklare det, fordi selvfølgelig er det op til det enkelte menneske, hvad der er rigtig for en selv. 

Men jeg opdrager mine børn som muslimer, fordi de er født muslimer, da både deres far og mig er muslimer. Jeg har også tilbragt hele mit liv i mit hjemland, så at det er den kultur, traditioner og sådan jeg fører videre, det er for mig ganske naturligt. 

Albanien er i Europa overfor Italien, grænser op til Grækenland. Så landet er åbent og frit. Du kan gå i byen. Man går som sagt ikke særlig ofte med tørklæde og religion holdes om ofte indendørs. Så i og med Albanien er så åbent. Så er jeg også åben og forstående. Og jeg respektere alle kulturer, alle mennesker. 

Men jeg ser helst, som mig, at mine børn finder en der os er albaner. Da det vil gøre alting nemmere. Fordi det er noget velkendt. En kultur de selv er vokset op med, sprog de taler og forstår, der vil ikke komme overraskelser eller kompromis situationer 

Men dine børn vokser også op i dansk kultur. Det gør de fordi at de bor i Danmark. Det kan godt være at de ikke lærer om danske traditioner og kultur hjemme ved dig men de lærer om den og vokser op i dansk kultur udenfor hjemmet. 

Så for dem vil en dansker måske ikke være helt så mærkelig og overraskende som du går og synes. 

Samtidigt synes jeg at det lyder meget kvinde undertrykkende når du siger at hvis din søn fandt en dansk kvinde, ville det ikke gøre lige som meget som hvis din datter fandt en dansk mand. Wow..... 

Nadije skriver:

Jeg har på intet tidspunkt sagt, at jeg ikke respektere andre og mener at kærlighed har begrænsninger, for det har det ikke. Men jeg ønsker kun mine børn skal være lykkelige, og jeg ønsker selvfølgelig, at de bliver på hvad ifølge mine religions overbevisninger er den rigtige vej. 

Så hvis nogen har følt på noget tidspunkt, at jeg ikke respektere andre kulturer, overbevisninger osv. så beklager jeg meget dybt! For det har aldrig været min mening at træde på nogen. For alle mennesker har forskellige overbevisninger, tro, holdninger osv. og jeg kan sagtens forstå hvorfor det kan være svært, at se og forstå når man står udenfor. Derfor forsøger jeg så godt jeg nu kan at forklare det, fordi selvfølgelig er det op til det enkelte menneske, hvad der er rigtig for en selv. 

Men jeg opdrager mine børn som muslimer, fordi de er født muslimer, da både deres far og mig er muslimer. Jeg har også tilbragt hele mit liv i mit hjemland, så at det er den kultur, traditioner og sådan jeg fører videre, det er for mig ganske naturligt. 

Albanien er i Europa overfor Italien, grænser op til Grækenland. Så landet er åbent og frit. Du kan gå i byen. Man går som sagt ikke særlig ofte med tørklæde og religion holdes om ofte indendørs. Så i og med Albanien er så åbent. Så er jeg også åben og forstående. Og jeg respektere alle kulturer, alle mennesker. 

Men jeg ser helst, som mig, at mine børn finder en der os er albaner. Da det vil gøre alting nemmere. Fordi det er noget velkendt. En kultur de selv er vokset op med, sprog de taler og forstår, der vil ikke komme overraskelser eller kompromis situationer 

Men du respekterer jo netop ikke dansk kultur. Hvis du gjorde det, ville du finde en måde den kunne blive en del af din albanske kultur. Ved at opdrage dem albansk negligere du den danske baggrund 

Nadije skriver:

Jeg ser bort fra din direkte respektløse besked. Du kan ikke bare lukke øjnene for, at det er racistisk at skrive sådan også skrive “jeg er ikke racist” . Stå ved at det er en racistisk besked at skrive. 

Jeg har faktisk lige skrevet en lang besked hvor jeg lukker diskussionen på en pæn måde. Jeg har skrevet jeg respektere alle, har skrevet respektfuldt og ikke talt ned til nogen overhovedet. Jeg har skrevet pænt og forsøgt at holde alt i en pæn og ordentlig tone 

Du vil jo ikke respekterer loven hvis du stadigvæk vil omskære dine børn hvis det bliver ulovligt i Danmark.

Så er du lovracist. Ha ha ej spøg til side, jeg respekterer andre som kommer til Danmark og bidrager og indordner sig vores levevis. Men jeg respekterer ikke nogle som unødigt pga tro udsætter deres børn for omskæring. 

Nadije skriver:

Jeg ser bort fra din direkte respektløse besked. Du kan ikke bare lukke øjnene for, at det er racistisk at skrive sådan også skrive “jeg er ikke racist” . Stå ved at det er en racistisk besked at skrive. 

Jeg har faktisk lige skrevet en lang besked hvor jeg lukker diskussionen på en pæn måde. Jeg har skrevet jeg respektere alle, har skrevet respektfuldt og ikke talt ned til nogen overhovedet. Jeg har skrevet pænt og forsøgt at holde alt i en pæn og ordentlig tone 

Jeg er meget uenig og uforstående overfor jeres tilgang omkring integrering af de to kulturer, men hatten af for at du holder en fin tone og svarer ret uddybende. Det kan givetvis være svært når der bliver stillet spørgsmålstegn ved ens levevis 

Jeg vil også rose for at svare på alle spørgsmål. Det nemme ville være bare at ignorere, men super fint at man kan diskutere på en ordentlig måde. 

Tystys14 skriver:

Du vil jo ikke respekterer loven hvis du stadigvæk vil omskære dine børn hvis det bliver ulovligt i Danmark.

Så er du lovracist. Ha ha ej spøg til side, jeg respekterer andre som kommer til Danmark og bidrager og indordner sig vores levevis. Men jeg respekterer ikke nogle som unødigt pga tro udsætter deres børn for omskæring. 

Hvad havde du regnet med, at jeg ville skifte min religion bare fordi jeg er flyttet til Danmark? Jeg bidrager netop til Danmark og jeg gør alt som man forventer af mig, jeg tager alle de kursus jeg skal, jeg tager en uddannelse (selvom jeg havde en i forvejen i Albanien. Men som Danmark ikke vil godkende), jeg deltager aktivt på skolen og jeg melder mig altid når der skal ordnes noget praktisk i forhold til børns klasse, jeg deltager i alt og jeg laver frivillig arbejde, selvom jeg har optjent de timer man forventer af mig fra Udlændingestyrelsen af, så bliver jeg ved. 

Men det gør ikke, at jeg skal ændre på hvem jeg er, mine religiøse overbevisninger og kultur. Jeg var ærlig omkring omskæringen og var ærlig om hvad størstedelen af alle bare ville gøre. Jeg kunne også bare have valgt at holde mund, og slet ikke ville forklare. Men det gjorde jeg ikke, jeg forklarede og jeg har været ærlig. 

Ja som du skriver rejser i bare til hjemlandet, men hvorfor bliver i så ikke bare hjemme nu i er der. Det ville gøre det hele lidt nemmere her i dk. Folk som vil lade deres børn omskære pga tro bør praktisere deres tro i deres egne lande. 

Her i Danmark skal børn IKKE omskæres uden der er en medisinsk begrundelse for det. Det er min holdning. 

Go tur hjem (og nøjes med en enkelt billet) til den tid, hvis det lykkes at få det gjort ulovligt i dk hvilket jeg virkelig håber det snart bliver.

(og nej jeg er ikke rasist, men kan simpelthen ikke have man påduttet sine børn sin egen tro ift. Omskæring. Så burde man slet ikke være kommet til Danmark.) 

“ Jeg er ikke racistisk” 

- jo, det er du, at du “ go tur hjem” “nøjes med en enkelt billet” så er man sku racist. 
min mand er selv muslim, og ja, for vi en dreng så skal han også omskåres, hvorfor spørger du? 
fordi det er vores kultur og det er sådan vores religion beder os om, at gøre.. 

muslimer år meget mere op i deres tro end mange andre, vi følger hvad der står i vores bog vi skal gøre, fordi vi er pålidelige og loyale mod vores Gud. 
du kan have din mening så tosset du vil. 

Mange mænd som min mand der tager til udlandet. Nu tog min mand så til sit eget hjemland. Det er fordi de ønsker en kone der er helt traditionel. Som har den tankegang man forventer, er på den måde man forventer, som ikke har taget vestlig kultur ind osv. Men nu er Albanien er meget frit land og der er mange ting vi har taget ind fra vesten af, så det er ikke fordi alt er helt fremmet for mig som sagt. Albanien bor der os kristne i, størstedelen er muslimer, men 39 % er kristne, jeg ville heller ikke godkende en kristen til min datter i Albanien. Fordi det må hun ikke. Så er det ligemeget hvor sød han så end er, hvis han ikke er muslim. Så er det haram (forbudt) . Den kan ikke ændres. Hvis min søn kom med en som ikke var muslim, så havde jeg os talt med ham og sagt jeg godt forstår hun er sød, men at jeg synes det er en dum ide og han skal tænke sig om, for mange er en her og nu forelskelse, slet ikke noget langsigtet og mange de opdager det os pludselig, at forskellene er for store og det ender i en skilsmisse. Så er intet ondt ment. Men det er en normal del af kulturen, det er helt normalt. Mange danskere ville nok os sige til deres børn, hvis de kom med en muslim, at det måske var en dårlig ide, være bekymret for kulturforskellen. Jeg tror simpelthen ikke alle bare ville sidde og kigge på uden at blande sig og sige, at det måske ikke vil ende godt og om man har tænkt over forskellene. Jeg taler f.eks. Albansk i mit hjem, det er mit hjem, jeg kan tale hvad jeg vil. Så fandt min søn en der ikke kunne albansk, ville hun så lære det? Eller skulle han sidde og fungere som tolk resten af sit liv? Det er alle sådan tanker man får