Til muslimerne - omskæring?

Mange mænd som min mand der tager til udlandet. Nu tog min mand så til sit eget hjemland. Det er fordi de ønsker en kone der er helt traditionel. Som har den tankegang man forventer, er på den måde man forventer, som ikke har taget vestlig kultur ind osv. Men nu er Albanien er meget frit land og der er mange ting vi har taget ind fra vesten af, så det er ikke fordi alt er helt fremmet for mig som sagt. Albanien bor der os kristne i, størstedelen er muslimer, men 39 % er kristne, jeg ville heller ikke godkende en kristen til min datter i Albanien. Fordi det må hun ikke. Så er det ligemeget hvor sød han så end er, hvis han ikke er muslim. Så er det haram (forbudt) . Den kan ikke ændres. Hvis min søn kom med en som ikke var muslim, så havde jeg os talt med ham og sagt jeg godt forstår hun er sød, men at jeg synes det er en dum ide og han skal tænke sig om, for mange er en her og nu forelskelse, slet ikke noget langsigtet og mange de opdager det os pludselig, at forskellene er for store og det ender i en skilsmisse. Så er intet ondt ment. Men det er en normal del af kulturen, det er helt normalt. Mange danskere ville nok os sige til deres børn, hvis de kom med en muslim, at det måske var en dårlig ide, være bekymret for kulturforskellen. Jeg tror simpelthen ikke alle bare ville sidde og kigge på uden at blande sig og sige, at det måske ikke vil ende godt og om man har tænkt over forskellene. Jeg taler f.eks. Albansk i mit hjem, det er mit hjem, jeg kan tale hvad jeg vil. Så fandt min søn en der ikke kunne albansk, ville hun så lære det? Eller skulle han sidde og fungere som tolk resten af sit liv? Det er alle sådan tanker man får 

Nu skriver du  hun ikke må tage en kristen mand .

Hvordan vil du forhindre det?

I DK er der jo myndigheder der vil træde ind , og hjælpe din datter hvis hun bliver udsat for tvang , og beder om hjælp. 

Og tænker argumenter om at mange forelskelser kun er kortvarige falder lidt til jorden med tanke på hvor længe du og din  mand havde kendt hinanden inden i blev gift.....

Carina:-) skriver:

Nu skriver du  hun ikke må tage en kristen mand .

Hvordan vil du forhindre det?

I DK er der jo myndigheder der vil træde ind , og hjælpe din datter hvis hun bliver udsat for tvang , og beder om hjælp. 

Og tænker argumenter om at mange forelskelser kun er kortvarige falder lidt til jorden med tanke på hvor længe du og din  mand havde kendt hinanden inden i blev gift.....

Hun vil blive holdt op på Allahs ord og hvad koranen siger. Og i og med hun er muslim, hun er født muslim og opdrages muslimsk, så har jeg ikke den bekymring og jeg tror ikke hun ville vælge en kristen mand. 

Og du ved da ikke hvor længe han havde kendt mig før jeg kom hertil Danmark?  For det har jeg slet ikke nævnt på noget tidspunkt. Tror du at jeg blev gift med det samme? 

Nadije skriver:

Hun vil blive holdt op på Allahs ord og hvad koranen siger. Og i og med hun er muslim, hun er født muslim og opdrages muslimsk, så har jeg ikke den bekymring og jeg tror ikke hun ville vælge en kristen mand. 

Og du ved da ikke hvor længe han havde kendt mig før jeg kom hertil Danmark?  For det har jeg slet ikke nævnt på noget tidspunkt. Tror du at jeg blev gift med det samme? 

Du skriver han kom til Albanien for at finde en kone - så tog du hertil i 3 mdr og der blev i gift så i kunne blive samnenført. 

Det lyder ikke som et langt forhold inden - men det mig hvis jeg tager fejl 

Hvor længe havde i da kendt hinanden ? 

Og mhs til din datter- så håber jeg da for din datters skyld du får ret - for ønsker ikke for nogen de skal gennemgå de traumer det er når ens familie tvinger en til noget man ikke har lyst til. 

Men igen så er der heldigvis hjælp til hende - da hun vokser op i et land med rettigheder - også som kvinde 

Nu skriver du  hun ikke må tage en kristen mand .

Hvordan vil du forhindre det?

I DK er der jo myndigheder der vil træde ind , og hjælpe din datter hvis hun bliver udsat for tvang , og beder om hjælp. 

Og tænker argumenter om at mange forelskelser kun er kortvarige falder lidt til jorden med tanke på hvor længe du og din  mand havde kendt hinanden inden i blev gift.....

Men vil gerne forklare, hvor længe. For det er ikke fordi jeg blev gift uden at kende personen overhovedet. 

Da jeg mødte ham, da han besøgte vores hjem i Albanien med hans far, der var jeg 21 år. Jeg sagde til min far og mor, at jeg godt ville gå videre med det efter det besøg. Han blev i Albanien i 3 måneder, så i de 3 måneder der besøgte de os ofte, vi var ude og spise osv. han fløj så til Danmark og vi holdte kontakten. Han kom tilbage til Albanien i alle ferier, så vi så hinanden i alle ferier. Han overførte til mig så jeg kunne få en bil osv. Så han tog sig af mig allerede før vi var gift og viste at han var seriøs. Da jeg var 22 år, så blev vi gift i Albanien og jeg fik en lejlighed i Albanien af ham, så vi boede der sammen når han var i Albanien osv. Da jeg var 24 år, der kunne han så søge om ægtefælle sammenførelse. Og inden det der besøgte jeg Danmark, blev gift her i Danmark på rådhus, så han kunne fremvise en vielsesattest der er gyldig i Danmark. Fordi Danmark ikke ville godkende det albanske ægteskab i og med det er islamisk og islamisk ægteskab ikke er godkendt i Danmark som gyldig ægteskab. Så det er flere år der gik før jeg faktisk kom til Danmark.

Nadije skriver:

Mange mænd som min mand der tager til udlandet. Nu tog min mand så til sit eget hjemland. Det er fordi de ønsker en kone der er helt traditionel. Som har den tankegang man forventer, er på den måde man forventer, som ikke har taget vestlig kultur ind osv. Men nu er Albanien er meget frit land og der er mange ting vi har taget ind fra vesten af, så det er ikke fordi alt er helt fremmet for mig som sagt. Albanien bor der os kristne i, størstedelen er muslimer, men 39 % er kristne, jeg ville heller ikke godkende en kristen til min datter i Albanien. Fordi det må hun ikke. Så er det ligemeget hvor sød han så end er, hvis han ikke er muslim. Så er det haram (forbudt) . Den kan ikke ændres. Hvis min søn kom med en som ikke var muslim, så havde jeg os talt med ham og sagt jeg godt forstår hun er sød, men at jeg synes det er en dum ide og han skal tænke sig om, for mange er en her og nu forelskelse, slet ikke noget langsigtet og mange de opdager det os pludselig, at forskellene er for store og det ender i en skilsmisse. Så er intet ondt ment. Men det er en normal del af kulturen, det er helt normalt. Mange danskere ville nok os sige til deres børn, hvis de kom med en muslim, at det måske var en dårlig ide, være bekymret for kulturforskellen. Jeg tror simpelthen ikke alle bare ville sidde og kigge på uden at blande sig og sige, at det måske ikke vil ende godt og om man har tænkt over forskellene. Jeg taler f.eks. Albansk i mit hjem, det er mit hjem, jeg kan tale hvad jeg vil. Så fandt min søn en der ikke kunne albansk, ville hun så lære det? Eller skulle han sidde og fungere som tolk resten af sit liv? Det er alle sådan tanker man får 

Jeg forstår faktisk godt din tankegang omkring det her med at blande kulturer osv. 

men jeg bliver nødt til at spørger. Du siger du ikke ville accepterer hvis din datter kom hjem med en kristen. Hvad hvis hun var stormende forelsket og ville fortsætte med at se ham. Ville du så slå hånden af hende? 
tænker jo det er lidt selvmodsigende mod at man ønsker sine børn det bedste og lykke osv. og hvis det er en kristen der gør sin datter lykkelig og du ikk accepterer det. Ønsker du så hendes lykke? 

Nadije skriver:

Men vil gerne forklare, hvor længe. For det er ikke fordi jeg blev gift uden at kende personen overhovedet. 

Da jeg mødte ham, da han besøgte vores hjem i Albanien med hans far, der var jeg 21 år. Jeg sagde til min far og mor, at jeg godt ville gå videre med det efter det besøg. Han blev i Albanien i 3 måneder, så i de 3 måneder der besøgte de os ofte, vi var ude og spise osv. han fløj så til Danmark og vi holdte kontakten. Han kom tilbage til Albanien i alle ferier, så vi så hinanden i alle ferier. Han overførte til mig så jeg kunne få en bil osv. Så han tog sig af mig allerede før vi var gift og viste at han var seriøs. Da jeg var 22 år, så blev vi gift i Albanien og jeg fik en lejlighed i Albanien af ham, så vi boede der sammen når han var i Albanien osv. Da jeg var 24 år, der kunne han så søge om ægtefælle sammenførelse. Og inden det der besøgte jeg Danmark, blev gift her i Danmark på rådhus, så han kunne fremvise en vielsesattest der er gyldig i Danmark. Fordi Danmark ikke ville godkende det albanske ægteskab i og med det er islamisk og islamisk ægteskab ikke er godkendt i Danmark som gyldig ægteskab. Så det er flere år der gik før jeg faktisk kom til Danmark.

Men fra 21 til du fyldte 22 er jo et kort forhold . 

Og slet ikke tid nok til at finde ud af om det kun er en forelskelse- især ikke når i ikke har boet sammen 

Nu gik det jo godt i jeres tilfælde- men jeg kender muslimer ( både privat men også på det krisecenter jeg har været frivillig på ) 

Der lider i deres ægteskab , og gerne vil skilles men trusler , vold og angsten for at blive udstødt forhindre både de kvinder men også enkelte mænd at få et godt liv.

Og det er da uendeligt trist - og jeg bliver oprigtig trist over at læse at du som kvinde vil tvinge din datter til noget hun evt ikke ønsker - og endnu mere trist over at de værdier trækkes her til DK hvor kvinder i mange årtier har kæmpet for  kvinders ret til at have deres egen frie vilje.

Men kan godt mærke det bliver en uendelig diskution - og bi ikke bliver enige , og det skal der også være plads til 

Carina:-) skriver:

Men fra 21 til du fyldte 22 er jo et kort forhold . 

Og slet ikke tid nok til at finde ud af om det kun er en forelskelse- især ikke når i ikke har boet sammen 

Nu gik det jo godt i jeres tilfælde- men jeg kender muslimer ( både privat men også på det krisecenter jeg har været frivillig på ) 

Der lider i deres ægteskab , og gerne vil skilles men trusler , vold og angsten for at blive udstødt forhindre både de kvinder men også enkelte mænd at få et godt liv.

Og det er da uendeligt trist - og jeg bliver oprigtig trist over at læse at du som kvinde vil tvinge din datter til noget hun evt ikke ønsker - og endnu mere trist over at de værdier trækkes her til DK hvor kvinder i mange årtier har kæmpet for  kvinders ret til at have deres egen frie vilje.

Men kan godt mærke det bliver en uendelig diskution - og bi ikke bliver enige , og det skal der også være plads til 

Min mand har aldrig lagt en hånd på mig eller hevet sammen overfor mig, selvom jeg har råbt af ham og slukket internettet bevidst for at få en reaktion. Så har han aldrig givet mig en reaktion. Så at sige sådan, det er at generalisere. Der er også mange danske kvinder der lever i voldelige forhold, bliver ved med at gå tilbage til deres voldsmænd. Eller som selv slår og er voldelig overfor deres mænd. 

Jeg har selv arbejdet som frivillig på krisecenter og jeg har hørt historierne fra både muslimske kvinder og danske kvinder. De muslimske kvinder kan godt hvis de vil blive skilt, det kræver bare at de gør det meget klart og tydeligt og henvender sig til moskeen. Hvis der er tegn på vold eller hun virkelig kræver en skilsmisse og er bange, så får hun også en skilsmisse. Så er ikke fordi man er mere fanget end danske kvinder. Du stiller også krav når du indgår ægteskab. Der kan du sige “hvis du nogensinde slår mig, så vil jeg kunne skilles uden yderligere” også er det noteret ned også har hun krav på en skilsmisse med det samme. Det er ikke fordi det er noget der er mere vanskeligt end ved danske kvinder. Du har altid en wali som muslimsk kvinde og ens wali kan hjælpe en igennem alt det.

Min mand har aldrig lagt en hånd på mig eller hevet sammen overfor mig, selvom jeg har råbt af ham og slukket internettet bevidst for at få en reaktion. Så har han aldrig givet mig en reaktion. Så at sige sådan, det er at generalisere. Der er også mange danske kvinder der lever i voldelige forhold, bliver ved med at gå tilbage til deres voldsmænd. Eller som selv slår og er voldelig overfor deres mænd. 

Jeg har selv arbejdet som frivillig på krisecenter og jeg har hørt historierne fra både muslimske kvinder og danske kvinder. De muslimske kvinder kan godt hvis de vil blive skilt, det kræver bare at de gør det meget klart og tydeligt og henvender sig til moskeen. Hvis der er tegn på vold eller hun virkelig kræver en skilsmisse og er bange, så får hun også en skilsmisse. Så er ikke fordi man er mere fanget end danske kvinder. Du stiller også krav når du indgår ægteskab. Der kan du sige “hvis du nogensinde slår mig, så vil jeg kunne skilles uden yderligere” også er det noteret ned også har hun krav på en skilsmisse med det samme. Det er ikke fordi det er noget der er mere vanskeligt end ved danske kvinder. Du har altid en wali som muslimsk kvinde og ens wali kan hjælpe en igennem alt det.

Jeg beklager hvis det stod som om  alle muslimer lever i voldelige ægteskaber - sådan forholder det sig naturligvis ikke .

Og ja danskere kan også blive ulykkelige,  de har så for det meste bare en familie der vil støtte dem i skilsmisse - 

Og det er egentligt ikke selve skilsmissen der er det store prob

Det er når andre vil bestemme over andre i religionens navn kæden hopper af for mig.

Carina:-) skriver:

Jeg beklager hvis det stod som om  alle muslimer lever i voldelige ægteskaber - sådan forholder det sig naturligvis ikke .

Og ja danskere kan også blive ulykkelige,  de har så for det meste bare en familie der vil støtte dem i skilsmisse - 

Og det er egentligt ikke selve skilsmissen der er det store prob

Det er når andre vil bestemme over andre i religionens navn kæden hopper af for mig.

Hvis en muslimsk kvinde lever i voldtog osv. så vil størstedelen også have deres families opbakning og støtte, og som sagt, så er det bare at henvende sig i moskeen og forlange en skilsmisse. Mange vælger også at sige krav ved ægteskab, som gør de kan få en skilsmisse med det samme og ikke betænkningstid. 

Et krisecenter kan aldrig tegne et tegne af hvordan det ser ud, fordi på et krisecenter finder man den lave procentdel hvor det går skidt. Men man ser ikke det fulde billede af, at der er langt flere hvor alting går godt og ingen problemer.

Jeg synes, det har været virkelig interessant at læse denne debat, selvom den har bevæget sig noget fra det oprindelige indlæg. 

Som udgangspunkt er jeg også imod religiøs omskæring af mindreårige. 

Jeg har kommet meget i en albansk familie som barn, og på trods af jeg spiste der og sov der jævnligt, så tænkte jeg aldrig ret meget over, at de var muslimske. Jeg følte mig altid velkommen, og husker dem som en smilende familie med åbne arme. Min venindes mor talte ikke dansk og faderen kun begrænset dansk, men vi nåede jo i virkeligheden langt med fagter og få gloser. Min veninde måtte ikke have kærester, hvilket jeg egentlig tror sparede hende for en hel del af de hjertesorger jeg havde. Hun kyssede da lidt på en dreng i smug i ny og næ, men ellers var hun okay med det. Sidenhen forelskede hun sig hovedkulds i en Iraker, som hun fik to børn med. De blev ikke gift, men hendes forældre var okay med den del, for der var trods alt den fælles forståelse for kultur og religion.

Jeg er i familie med en fra Mexico, som også er kommet hertil for ca. 7 år siden. Hun er dansk gift. Hos dem er hjemmet også primært mexicansk og hun taler kun spansk til sine børn, simpelthen fordi, hvis det ikke var sådan, så ville de ikke lære noget som helst om den del af deres rødder. De får jo massiv dansk påvirkning i 7-8 timer hver dag i institutionen. I Mexico har de tradition for, at pigerne får pircet ørerne, når de er ca 6. mdr gamle, og jeg blev overrasket, da hun fravalgte den tradition. Jeg tror på at de børns liv bliver beriget af to sprog og to kulturer mere end de kommer til at virke berøvende og gøre dem rodløse. Det handler om, hvordan rummer og omfavner helheden i min optik. Og børn er altså enormt gode til at tilpasse sig og rumme verden, så hvis man blot går åbent og nysgerrigt ind til mødet mellem de to kulturer, så behøver det bestemt ikke være så problematisk. Så er man ikke altid enige i synspunkterne, men der er nu også en hulens masse danskere jeg heller ikke er ret enige med - deriblandt mindst halvdelen af vores politikere 

Alle forældre ønsker som tidligere sagt det bedste for deres børn, og de tænker og taler ud fra den virkelighed de er i. Jeg har to små døtre, og ærlig talt, så ønsker jeg mig da, at de vokser op som stærke selvstændige kvinder, der finder sig en dansk, ateistisk eller kristen mand. Fordi det er den virkelighed jeg er i lige nu... Jeg har simpelthen ikke evner til at forestille mig ret meget andet lige nu, når jeg sidder med min 6-årige på skødet. Når jeg så står om 15 år med en datter der aldrig har interesseret sig for drenge, som gerne vil præsentere mig for den nye kæreste "Nanna", jamen så har min virkelighed da forhåbentlig rykket sig så meget i det tidsrum der er gået, så jeg blot er glad for min datters lykke. Eller hvis hun kommer hjem og præsenterer søde albanske Amir, så finder vi også en måde at finde plads til at få det til at virke.