Hvis i vil diskutere herinde eller i andre debatter hvor det også kommer ind på alt det her. Om hvorfor mine børn ikke må have danske kærester, have sex udenfor ægteskab, leve dansk osv. og den kultur forskel der er. Så skal i være velkommen til det. Men jeg svare ikke på flere af de kommentar, fordi jeg faktisk bliver berørt og føler mig personlig ramt, fordi jeg får en følelse af min religion, kultur og baggrund ikke respekteres. Jeg tager det faktisk ret personligt, fordi det er så fjernt fra min kultur og hvordan jeg er vant til at man omgås og møder andre mennesker på, at man sidder og nedgøre og føler sig hævet over andres kultur, religion, traditioner og holdninger. Specielt når mit barn trækkes ind i den og fremtidige børn med. Hvor der direkte skrives, at jeg vil få et dårligt forhold til dem osv. hvem er i til at dømme andre mennesker som en dårlig forældre og mene man ikke ønsker ens børn det bedste i livet, bare fordi man har en anden kulturel baggrund? At skrive hvad jeg laver i Danmark osv. Hvad er det for noget at sige. Og at man ikke selv kan se, at man faktisk bevæger sig ud på et spor hvor man krænker et andet menneske.
Bare fordi jeg lever i Danmark, så behøver der ikke være danske normer i mit hjem. Mit hjem er mit private domæne. Det er mit private!
Jeg åbnede for ting, sådan som det er ved mange muslimske familier, at man ønsker ens barn som finde en mand eller kone der har samme nationalitet som en selv, for at prøve at forklare så godt jeg kan, de kulturelle forskelle der er. For at vise åbenhed, så man måske også fik en dybere forståelse for det.
Jeg ønsker ikke at tage dansk kultur ind i mit hjem. Det er korrekt. Dermed ikke sagt, at mine børn ikke må deltage i alt de ønsker i skolen, fritidsinteressere osv. for det må de bestemt. Hellere end gerne, de lever præcis som danske børn. De kan se de film de vil, de spiller de computerspil de vil, de kan gå til den sport de vil. Have venner overnattende, venner hjemme og lege. Deltager i fødselsdage, juletræ fest. Alting! Men de er muslimer, det bør respekteres og nogen ting kan ikke forenes. Og en ting der specielt ikke kan forenes er kærester, sex udenfor ægteskab osv! Det er så respektløst! At man overhovedet drejer det op og med mit barn og fremtidige indblandet. Alle ved, om man er muslim eller ej, at det er en af de ting man ikke gør som muslim og ikke må. Det kan godt være at det er normalt her i Danmark, men det er en af de ting der ikke kan forenes, det er den tankegang om sex udenfor ægteskab, kærester osv.
Når alt dette er sagt, så er jeg faktisk glad for den måde man er blevet taget imod i Danmark, da jeg kom hertil. Hvordan frivillige, studie, kursus osv. for forsøgt at hjælpe en til at falde til i et samfund så anderledes end jeg var vant til. Hvordan folk har været hjælpsomme til at hjælpe en og forklare hvis jeg har haft svært ved ting.
Jeg ønsker alle en god aften, og at både I, jeres evt. mand og børn har en god jul og godt nytår.
Jeg må opponerer egentlig kun imod, at du vil bestemme dine børn skal giftes albansk og muslimsk.
Du skal give dine børn de værdier som du har, det samme gør jeg. Men jeg ved også, at det kan være mine børn ikke ender med at være enig med mig.
Der findes utallige kristne, der er imod sec før ægteskab, så blot fordi man forelsker sig i en dansker betyder det ikke man dyrker sex før ægteskabet.
Vi har alle værdier, og tro mig der er også ting som jeg lige skulle lære at rumme, hvis mine børn valgte det. Men jeg ved, at jeg ikke ejer mine børn, jeg kan ikke bestemme hvad deres liv skal blive.
Så jo du provokerer mig ved at sige, at dine børn kun må giftes albansk og muslimsk, for jeg synes alle mennesker bør træffe det valg selv.
Du provokerer mig ikke ved omskæring, ved at læse koranen (jeg har også løst gendigtning for mine børn, ligesom jeg har læst børnebiblen, Odysseus, børneudgave om Sokrates og fortalt dem om buddhisme), Men du provokerer mig ved at tage afstand fra et land, der har religionaforbud, og samtidig giver dine børn religionspåbud.
Og så provokerer du mig også ved ikke at kunne rumme, at dine børn er albanske men de er også danske. De er netop de unikke individer som er så fantastisk heldige at have netop dig som mor og netop din mand som får, I som giver dem det bedte fra den familie, kultur, religion som I bærer med jer (forhåbentlig er der også noget I kan se ikke skal med ligesom jeg kan se der er noget fra min opdragelse der ikke skal gentages), og så er de så fantastisk heldige, at de netop bør lige her, går netop i den børnehave/skole, her netop de venner, og de skal finde dem selv, deres ben i det skønne miskmask og udvikle noget helt unik, nemlig dem selv og blive helt fantastiske mennesker som måske er muslimske, måske er godt med en svensker, måske bliver astronauter eller måske elektrikere, måske vil de rejse jorden rundt eller leve i cølibat, eller måske vil de rejse til Albanien og bo der og blive læge. Hvem ved? Der eneste jeg ved er, at det ville være en gave, hvis de kunne få lov både at være albanske og danske når nu I har valgt deres opvækst foregår i Danmark med albanske forældre, sikke en gave de dog kan få - der er netop i mødet mellem forskelligheder udvikling kan ske.