Anonym skriver:
Hold da op hvor er de fleste bare røde. Der er en der skriver af 1 ud af 53 demonstrationer gik dårligt, men så har jeg et spørgsmål. Er det så okay? Når nu det kun er et sted hvor udlændingene ikke kunne opføre sig ordentligt, ud af alle de mange andre steder, så er det helt okay ? Så skal vi bare acceptere at lige nøjagtigt på Blågårdsplads der kan man ikke få lov at ytre sig. Der er det okay hvis nogle (et eksempel) kommer hen og diktere om du må drikke en øl i det offentlige rum ? Eller om der skal være juletræer ved juletid. Det skal de da helt sikkert have lov at bestemme? 
Ydermere klager i over at Rasmus har kostet samfundet penge, for at belyse et problem. Han har kostet os omkring 6 millioner. Men udlændingene har kostet os 34 milliarder. I øvrigt kunne man vende den om og sige at hvis ikke indvandrerene reagerede så fuldstændigt åndssvagt så ville politibeskyttelse ikke være nødvendigt. Altså ingen udlændinge der sørger for der skal postes penge i en provokatør.
Det skræmmer mig af så mange herinde er blinde for hvor stort et problem Indvandrere er i det lille danske land. Vi skal ikke ende med at være flere af dem end os i dk, ikke om jeg vil stå model til det. Alle jer der elsker udlændingene og føler så forfærdeligt meget med dem, i kunne jo pakke taskerne og rejse med dem og hjælpe dem der hvor det brænder er.
Det da en fantastisk løsning. Så kan vi der elsker Danmark og vores kultur blive i dk og værne om denne.
Det er for mig enormt interessant, hvordan rød og blå er blevet redefineret i dansk politik. At være rød er ikke det samme historisk som at man er for indvandrere eller for menneskelighed/humanisme i højere grad end hvis man er blå. Egentlig Er der langt flere eksempler på såkaldte "røde" lande, hvor der har været undertrykkelse af dele af befolkningen, og hvor friheden til fx religion, tale osv har været meget minimal - kan jo starte med Kina, hvor muslimer i den grad har været forfulgt.
Hvor liberalisme- de blå derimod netop står for den menneskelige frihed til at vælge alting selv, og der ikke må lægges bånd på den personlige frihed og dermed heller ikke religionsfriheden.
I Danmark nu ser vi det modsatte billede, en liberal fløj som i den grad vil begrænse den personlige frihed og en socialistisk fløj som taler for den menneskelige frihed - spændende hvordan ideologier ændrer sig over tid.
Men ja jeg er rød, ikke som i Kina rød. Men jeg tror på at fordelingen af samfundets goder skal fordeles på en måde så.den med brede skuldre bærer mest - det er faktisk også det DF påstår de står for, for derefter at støtte forslag om forbedringer til de med mere og forringelser til de med mindre.
Og ja jeg er også humanist (hvilket jeg ikke mener handler om politisk farve, men derimod om nogle menneskelige værdier), og jeg møder hver dag både flygtninge, indvandrere, etnisk danske og knapt så etnisk danske - og jeg ser dem alle sammen som mennesker som i bund og grund ligner hinanden rigtig meget og samtidig er helt igennem unikke. Jeg kan ikke trods 11 år på en arbejdsplads med en stor etnisk mangfoldighed sige: sådan er tyrkere, sådan er danskere, sådan er italienere, sådan er svenskere. I mit møde med forskellige nationaliteter har jeg kun lært en ting, og det er at har jeg mødt en tysker, jamen så har jeg netop mødt en tysker og ikke alle tyskere.
Der er mennesker, der reagerer på provokation ved at længe ud selv, andre ved at lukke sig inde, nogle ved at græde, nogle ved at blive væk, nogle ved at snakke med andre, nogle hævner sig, nogle provokerer igen osv. Og min erfaring er, at jeg kan ikke ud fra etnicitet sige, hvem vil gøre hvad.