Jeg har besluttet mig for, at når jeg er imod noget så må jeg sætte mig ind i det, jeg skal vide hvad jeg er imod (og for den sags skyld også hvad jeg er for.
Derfor har jeg bevæget mig ind på stram kurs hjemmeside og rent faktisk læst deres politik (som er meget mager må det siges). Det skræmmer mig, at så få især tilhængere ikke har ulejliget sig til at forstå, hvad stram kurs står for.
Stram kurs og dermed Rasmus Paludan har et politisk grundlag de kalder etnonationalistisk utilitarisme. Kort fortalt går det ud på, at man søger at maksimere lykken for etnisk danskere - utilitarisme er en svær størrelse, for i sin yderposition og i tænkte eksempler er det faktisk okay at slå et andet menneske ihjel, hvis det maksimere lykken for flest muligt fx 5 ligger og venter på organer, en mand godt nok sund og rask bliver slået ihjel og 5 overlever - lykken maksimeres for 5 lever og en dør frem for 5 dør og en lever. Og med en etnonationalistisk fokus betyder det, at danskernes lykke står først og man egentlig kan vælge at skade andre etniciteter, hvis det maksimerer lykken. For mig er utilitarisme en svær etisk retning og endnu sværere når det kommer til politik. Og det giver også en klar forståelse af, at danskere er mere værd end alle andre.
Hvem er så danskere, det giver de også en forklaring på. Den kommer her sakset fra hjemmesiden:
“Danskere er personer, der var etniske danskere ved fødsel eller blev adopteret som spædbørn. Danskere har dansk slægt og dansk modersmål. Herudover er en dansker karakteriseret ved, at han eller hun har haft dansk statsborgerskab fra sin fødsel og ikke har noget andet statsborgerskab. En dansker er en del af og omfavner den danske kultur og er præget af oplysningstiden og af vesteuropæisk og nordisk civilisation. En del af den danske kultur er det kulturkristne livssyn og anerkendelsen af det verdslige samfund. Fundamental anerkendelse og dyrkelse af frihedsrettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er af afgørende betydning for en dansker. Grundlæggende er også kønnenes ligestilling og friheden til at være forskellige inden for loven.
Hvis en person ikke omfattes af denne definition, så er personen ikke dansker. Hvis en person definerer sig selv som andet end dansker, så udelukker det, at personen er dansker. Det er partiets klare udgangspunkt, at der kun skal bo danskere i Danmark”
Det vil sige vi taler her ikke kun muslimer som mange fejlagtigt tror, vi taler om alle ikke etnisk danske - de skal ud. Der findes så undertagelser, for alle dem gælder det KUN mennesker fra vestlige lande (ikke asiater). Igen jeg sakser fra hjemmesiden:
“Partiet anerkender, at danskere på rejse i verden kan opnå ønske om at indgå ægteskab med en udlænding. Det er imidlertid som udgangspunkt kun personer med en baggrund i den vesteuropæiske kultur, som egner sig til at bo permanent i Danmark og bidrage til samfundet. Det er en forudsætning, at den fremmede ægtefælle, ligesom alle andre fremmede i Danmark, ikke på nogen måde er en udgift for danskerne. Det danske sundhedsvæsen skal kun være for danskere, men kan benyttes af andre mod betaling.
Fremmede fra ikke-vestlige lande skal ikke have ophold i Danmark, men er velkommen til at opholde sig i det fremmede ophavsland sammen med dansk ægtefælle.”
Ergo ingen ægtefælle fra Thailand, Japan eller lignende.... Og min mand som er italiener kan allernådigst være her på tålt ophold dvs. Han må bo her, arbejde her, betale skat her så længe han er gift med mig. Men han må ikke gratis bruge vores sundhedsvæsen.
Så er der få der må komme midlertidigt og det er:
- højtkvalificeret arbejdskraft
- turister
- studerende
Men disse skal vurderes individuelt.
Så hvad mener jeg om Stram Kurs og Rasmus Paludan, hmm en blanding mellem nazisme, fascisme og apartheid er vel en meget god beskrivelse. Og en evne til at få det hele til at handle om muslimer når det faktisk også handler om grækere, japanere og i det hele taget vel næsten alt udover den etniske dansker eller den nordiske race.
Men lad dem tale, men husk at tal imod