Sundhedstjek v. lægen?

Abracadabra skriver:

Men det handler jo netop ikke om tro. Det handler om viden. Og med den viden, vi har på dette område, er det ikke en god ide at indkalde folk til lægen på den måde, du beskriver. 

Måske ville det være en ide med sundhedskampagner med faretegn for kræft fx. Måske. Måske vil også dét tiltag ramme de forkerte. Men man skal absolut ikke gå til lægen af pligt: Så er man hverken motiveret for livstilsomlægninger eller medicinsk behandling. Og hvis man fx læser på kolesterolsænkende medicin, er effekten så dårlig, at man formentlig gør flere syge med bivirkninger end man gør raskere. 

Jeg ved jo, at du er læge, og dermed har et fagligt kendskab til problemstillingen

Jeg har - godt nok kun en periode på halvandet år - arbejdet i praksisadministrationen inden for en region her i Danmark. 

Hvem tror du - ud fra din faglighed - der vil komme til lægen, hvis de får en indkaldelse ? 

Man kan ikke tvinge folk til lægehjælp.

Man kan ikke tvinge dem til at holde op med at ryge og leve sundt, hvis motivationen ikke er der.

Der er ikke særlig mange, der f.eks. ikke ved, at rygning er noget skidt, men det stopper dem ikke. 

Nogle af dem, der virkelig har brug for hjælp, har måske brug for ro på bagsmækken - f.eks. i form af en hjælp fra deres sagsbehandler - før de kan koncentrere sig om at blive sundere.

Og de skal nok mødes i øjenhøjde - ikke med en indkaldelse om, at "Vi har afsat en tid til dig torsdag den 19. oktober kl. 10.00"

Jeg er - om ikke "mand" nok - så "kvinde" nok til at sparke til min kæreste, hvis der er noget med helbredet.  

Hvis jeg synes, min kæreste går for lidt til lægen (det synes jeg så ikke han gør) - så vil jeg da puffe til ham. 

Jeg vil ikke umyndiggøre en voksen mand, men jeg kan da godt finde på, at sige, at det der er du nok nødt til at gå til læge med.

KASS skriver:

Og Forum for Mænds Sundhed ved, at nogle mænd efterspørger kontrol ved læge sat i system, så de faktisk kommer til læge. Du mener at vide, at de ikke ville komme til læge, hvis de blev indkaldt, jeg tror, at nogle af dem ville - Jeg kan ikke vide det.

Pligt er da et fint udgangspunkt for at gå til lægen. Vi har jo tidligere afvist lyst som grund til at gå til lægen. Hvornår så, hvis ikke når samvittigheden påbyder det?

 

Ja, og hvem er de mænd så ?

Jeg tror, vi taler om forskelligt "klientel"

Jeg tror da på, at nogle af dem ville, men det handler lige så meget om en holdningsændring hos mange mænd. 

De skal lære at tage et ansvar og ikke vente på, at andre tager ansvaret for dem.

Det er mænd som min kæreste - han kan godt lære at tage ansvar.

Men dem, der virkelig har problemer - de har brug for noget andet 

Og pligt dur simpelt hen ikke for dem. Mange af dem åbner hverken deres post eller deres E-boks. De går ikke til læge p.gr.a. samvittighed.

Og nej - man kan ikke hjælpe en, der ikke vil hjælpes. Du kan tvinge hesten til truget, men du kan ikke tvinge den til at drikke.

Hvad hjælper det, at de kommer til lægen, hvis ikke de følger lægens råd ?

Tommelise skriver:

Men hvis de skal have en anden ydelse, så er der jo intet sparet i sidste ende.

Jeg kunne godt tænke mig at høre din definition af ressourcesvage. 

Men behøver jo ikke være akademiker for at være ressourcestærk. 

Og på, om du virkelig tror på, at dem, der virkelig har brug for hjælpen, får den ved at modtage end indkaldelse ?

Og hvorfor skal jeg spilde lægens tid med afbud ? - al administration koster.

Hvem er det, du tænker, der kommer afsted ? og hvordan vil du hjælpe de hjemløse ?

Fair nok, at du ikke har lyst til en reel debat. 

Jeg synes helt klart også, at der skal flere penge til sundhedsvæsnet. 

Men de ressourcer, der allerede er i sundhedsvæsnet, kan bruges bedre. 

“Dit grundbeløb kan blive sat ned, hvis du tjener over 322.500 kr. / 329.000 kr. (2018 / 2019) om året ved personligt arbejde og bortfalder helt, hvis du tjener du mere end 565.800 kr. / 575.400 (2018 / 2019).” borger.dk - I min verden kunne vi spare hele mellemgruppen væk, med en indtægt på over 300.000 om året så behøver man ikke også at få udbetalt folkepension. Penge sparet.

At være ude af stand til at klare sig selv. Man kan være ressourcesvag  i nogle aspekter af sit liv uden at være det i andre. Hvis du ikke er i stand til at søge læge, har du brug for hjælp. Jeg har aldrig sagt, at man skal være akademiker for at være ressourcestærk.

Jeg tror virkeligt på, at nogle vil komme til læge og få hjælp, hvis de får en indkaldelse. Jeg tror, at nogle af dem, som ikke ved, hvornår eller med hvad man kan henvende sig vil tage imod invitationen.

Du spilder ikke lægens tid. Du bruger 1-2 min. af sekretærens tid, hun er meget billigere i drift end lægen.

Jeg har arbejdet i Region Hovedstaden i 7 år og stoppede for nogle år siden. Der har jeg også arbejdet sammen med gadesygeplejerskerne. De gør et fantastisk stykke arbejde, som meget gerne må styrkes.

Jeg vil gerne debatten, men vi to debatterer ikke. Jeg svarer på dine spørgsmål, du fortæller mig, at jeg tager fejl og stiller en ny række spørgsmål. Vi kører i ring.

KASS skriver:

“Dit grundbeløb kan blive sat ned, hvis du tjener over 322.500 kr. / 329.000 kr. (2018 / 2019) om året ved personligt arbejde og bortfalder helt, hvis du tjener du mere end 565.800 kr. / 575.400 (2018 / 2019).” borger.dk - I min verden kunne vi spare hele mellemgruppen væk, med en indtægt på over 300.000 om året så behøver man ikke også at få udbetalt folkepension. Penge sparet.

At være ude af stand til at klare sig selv. Man kan være ressourcesvag  i nogle aspekter af sit liv uden at være det i andre. Hvis du ikke er i stand til at søge læge, har du brug for hjælp. Jeg har aldrig sagt, at man skal være akademiker for at være ressourcestærk.

Jeg tror virkeligt på, at nogle vil komme til læge og få hjælp, hvis de får en indkaldelse. Jeg tror, at nogle af dem, som ikke ved, hvornår eller med hvad man kan henvende sig vil tage imod invitationen.

Du spilder ikke lægens tid. Du bruger 1-2 min. af sekretærens tid, hun er meget billigere i drift end lægen.

Jeg har arbejdet i Region Hovedstaden i 7 år og stoppede for nogle år siden. Der har jeg også arbejdet sammen med gadesygeplejerskerne. De gør et fantastisk stykke arbejde, som meget gerne må styrkes.

Jeg vil gerne debatten, men vi to debatterer ikke. Jeg svarer på dine spørgsmål, du fortæller mig, at jeg tager fejl og stiller en ny række spørgsmål. Vi kører i ring.

Jeg siger ikke, du tager fejl. Jeg siger, at jeg tror, vi taler om to forskellige patientgrupper.

Må jeg ikke tale om den gruppe, som f.eks. er hjemløse eller har så store sociale problemer, at de f.eks. ikke åbner deres post/e-post ? De er netop ikke i stand til at søge læge, men de SER ikke engang en indkaldelse.

Og jeg har netop skrevet, at jeg tror på, at det er en god idé med mobile lægehuse til de hjemløse - og du har arbejdet sammen med gadesygeplejersker (ved jo ikke, hvad det er for en uddannelse du har, og præcis hvad din funktion var - det kommer heller ikke mig ved)- så hvor er vores uenighed lige der ?

Jeg tror - uden at vide det - at jeg er noget ældre end dig, og derfor kender jeg også en del ældre, der ikke har andet end deres folkepension, og som vitterlig ikke har haft mulighed for at spare op. En del af kvinderne har ikke været på arbejdsmarkedet, men har været hjemmegående. Det er DEM, jeg mener, vil blive ramt, hvis folkepensionen afskaffes. 

Min egen mor var ikke hjemmegående, og både hun og min far var tjenestemænd, så de har økonomisk haft det godt som pensionister.

Og jo - jeg spilder sekretærens tid. Al administration tager tid og koster penge. 

Og ja - jeg mener, at mænd godt kan lære at tage et ansvar. De behøver ikke at vente på, at andre gør det for dem. For mange handler det ikke om, at de ikke ved, hvornår de bør gå til læge. Man at de bare ikke gør det. 

Og der vil jeg da godt som kvinde være med til at puffe til min kæreste i stedet for at mene, at det er det offentlige, der skal gøre det. Det har måske mere vægt, hvis det er en fagperson, der gør det - og det kan da godt være, at han er en af dem, der ville reagere på en indkaldelse - men jeg synes stadig, at den tid kan bruges bedre. Og nu har han så også været hos lægen inden for 3 år.

Han kan lære det - lige så vel som andre mænd. 

Og jeg kender mange, der ikke vil holde op med at ryge. F.eks. på en af mine gamle arbejdspladser. Jeg arbejdede i administrationen, og mange af dem vi havde i produktionen var ikke ligefrem de sundeste. Og flere af dem er godt trætte af, at der er indført totalt rygeforbud på hele matriklen. De mener, at når de alligevel indånder en masse skidt i forbindelse med deres arbejde, så er det ligemeget, om de også ryger.

De gider ikke formynderi. Så det er virkelig en balancegang i forhold til at hjælpe - og vise respekt for, at de ikke alle mener, at andre skal pådutte dem hjælp.

Der er da andre end mig, der modargumentere - så jeg er da ikke den eneste, der ikke er helt enig med dig.

KASS skriver:

Og Forum for Mænds Sundhed ved, at nogle mænd efterspørger kontrol ved læge sat i system, så de faktisk kommer til læge. Du mener at vide, at de ikke ville komme til læge, hvis de blev indkaldt, jeg tror, at nogle af dem ville - Jeg kan ikke vide det.

Pligt er da et fint udgangspunkt for at gå til lægen. Vi har jo tidligere afvist lyst som grund til at gå til lægen. Hvornår så, hvis ikke når samvittigheden påbyder det?

 

Pligt er et ualmindeligt dårligt udgangspunkt i mine øjne. Ligeså samvittighed, hvis det skal opfattes som samvittighed i forhold til autoriteter, stat, system. Det er lige netop formynderi af værste skuffe at pådutte folk opfattelsen af, at de skal opsøge lægen for andres skyld end deres egen, subsidiært deres familiers. 

Jeg er all-in for mere opsøgende sundhedshjælp til socialt udsatte - og her viser det sig jo, at det rent faktisk har en effekt. Men de stejle, stædige, dybest set sikkert bange mænd, som ubevidst foretrækker at gå i uvidenhed i stedet for at blive “sølle”, slår næppe hælene sammen og iler til doktor, fordi systemet siger, de skal. Og når dertil lægges den store gruppe, som slet og ret ikke går til læge, fordi de ikke er syge, vil obligatoriske undersøgelser være spild af ressourcer. 

Jeg kan stadig slet ikke se det alarmerende i, at nogle lægger tre eller fem år mellem lægebesøg. Jeg kender en del, som aldrig har sygefraværsdage - fordi de aldrig er syge. En del har sygefravær nogle dage om året grundet absolut ikke læge-krævende sygdom. Hvad skal de dog til læge for? Hvor mange går reelt med lidelser og symptomer, der kræver lægetjek årligt? Mener du, det er “normalt” at have behov for lægehjælp en gang årligt? 

Tommelise skriver:

Jeg siger ikke, du tager fejl. Jeg siger, at jeg tror, vi taler om to forskellige patientgrupper.

Må jeg ikke tale om den gruppe, som f.eks. er hjemløse eller har så store sociale problemer, at de f.eks. ikke åbner deres post/e-post ? De er netop ikke i stand til at søge læge, men de SER ikke engang en indkaldelse.

Og jeg har netop skrevet, at jeg tror på, at det er en god idé med mobile lægehuse til de hjemløse - og du har arbejdet sammen med gadesygeplejersker (ved jo ikke, hvad det er for en uddannelse du har, og præcis hvad din funktion var - det kommer heller ikke mig ved)- så hvor er vores uenighed lige der ?

Jeg tror - uden at vide det - at jeg er noget ældre end dig, og derfor kender jeg også en del ældre, der ikke har andet end deres folkepension, og som vitterlig ikke har haft mulighed for at spare op. En del af kvinderne har ikke været på arbejdsmarkedet, men har været hjemmegående. Det er DEM, jeg mener, vil blive ramt, hvis folkepensionen afskaffes. 

Min egen mor var ikke hjemmegående, og både hun og min far var tjenestemænd, så de har økonomisk haft det godt som pensionister.

Og jo - jeg spilder sekretærens tid. Al administration tager tid og koster penge. 

Og ja - jeg mener, at mænd godt kan lære at tage et ansvar. De behøver ikke at vente på, at andre gør det for dem. For mange handler det ikke om, at de ikke ved, hvornår de bør gå til læge. Man at de bare ikke gør det. 

Og der vil jeg da godt som kvinde være med til at puffe til min kæreste i stedet for at mene, at det er det offentlige, der skal gøre det. Det har måske mere vægt, hvis det er en fagperson, der gør det - og det kan da godt være, at han er en af dem, der ville reagere på en indkaldelse - men jeg synes stadig, at den tid kan bruges bedre. Og nu har han så også været hos lægen inden for 3 år.

Han kan lære det - lige så vel som andre mænd. 

Og jeg kender mange, der ikke vil holde op med at ryge. F.eks. på en af mine gamle arbejdspladser. Jeg arbejdede i administrationen, og mange af dem vi havde i produktionen var ikke ligefrem de sundeste. Og flere af dem er godt trætte af, at der er indført totalt rygeforbud på hele matriklen. De mener, at når de alligevel indånder en masse skidt i forbindelse med deres arbejde, så er det ligemeget, om de også ryger.

De gider ikke formynderi. Så det er virkelig en balancegang i forhold til at hjælpe - og vise respekt for, at de ikke alle mener, at andre skal pådutte dem hjælp.

Der er da andre end mig, der modargumentere - så jeg er da ikke den eneste, der ikke er helt enig med dig.

 

Jeg har aldrig påstået, at mit forslag var skudsikkert og imødekom samtlige grupperinger. Men jeg tror virkeligt, at det vil hjælpe nogle. Hvis drengebørnene fx så, at deres fædre også gik til lægen, havde et sprog for deres helbred, og at det er helt okay at være bekymret for sin fysik, så bruger vi måske nogle penge nu, som vi ikke behøver at bruge for de fremtidige generationer.

Du spørger mig, hvad jeg vil gøre for de hjemløse, som om at jeg intet vil gøre for dem, udelukkende fordi jeg vil gøre noget for andre, og jeg svarer.

Jeg har lige vist, at folkepensionister med en indtægt ved siden af folkepensionen på over 300.000 kr om året stadig får udbetalt folkepension. I min optik kan de spares væk, så kan de jo så få en ydelse svarende til folkepensionen, når de ikke længere har en indtægt på 300.000 kr om året. Jeg har aldrig sagt, at dem, som ingen muligheder har haft, intet skal have. Det ligger du mig i munden igen og igen. Og som sådan sagen underordnet, du efterspurgte midler, og jeg kastede nogle forslag op i luften for at vise, at vi kan finde pengene, hvis vi vil.

Og så har jeg tilladt mig en omformulering, og den kan læses i sjov; “Og ja - jeg mener, at kvinder godt kan lære at tage et ansvar. De behøver ikke at vente på, at andre gør det for dem. For mange handler det ikke om, at de ikke ved, hvornår de skal kræve mere i løn. Men at de bare ikke gør det.” Hvis folk bare kunne tage sig sammen, så havde vi ikke så mange problemer tilbage.

Jeg læser ikke meget andet end afvisninger og de samme spørgsmål i ny forklædning. Jeg synes, at vi kører i ring. Synes du, at vi når nogen vegne?

Mor og meget mere skriver:

Pligt er et ualmindeligt dårligt udgangspunkt i mine øjne. Ligeså samvittighed, hvis det skal opfattes som samvittighed i forhold til autoriteter, stat, system. Det er lige netop formynderi af værste skuffe at pådutte folk opfattelsen af, at de skal opsøge lægen for andres skyld end deres egen, subsidiært deres familiers. 

Jeg er all-in for mere opsøgende sundhedshjælp til socialt udsatte - og her viser det sig jo, at det rent faktisk har en effekt. Men de stejle, stædige, dybest set sikkert bange mænd, som ubevidst foretrækker at gå i uvidenhed i stedet for at blive “sølle”, slår næppe hælene sammen og iler til doktor, fordi systemet siger, de skal. Og når dertil lægges den store gruppe, som slet og ret ikke går til læge, fordi de ikke er syge, vil obligatoriske undersøgelser være spild af ressourcer. 

Jeg kan stadig slet ikke se det alarmerende i, at nogle lægger tre eller fem år mellem lægebesøg. Jeg kender en del, som aldrig har sygefraværsdage - fordi de aldrig er syge. En del har sygefravær nogle dage om året grundet absolut ikke læge-krævende sygdom. Hvad skal de dog til læge for? Hvor mange går reelt med lidelser og symptomer, der kræver lægetjek årligt? Mener du, det er “normalt” at have behov for lægehjælp en gang årligt? 

 

Måske er vi forskellige, måske har vi ikke samme forståelse af ordene. Min samvittighed guider mig dagen lang, jeg er pligtig at følge den, ellers får jeg dårlig samvittighed.

Hvis dine bekendte ikke vil til læge, så fratager jeg dem jo ikke retten til at melde afbud. Jeg kender ikke mange, som jeg ikke ville råde til med nogle års mellemrum at tale med en læge. Jeg går fx til SMEAR hvert tredje år. Det samme gør de fleste af mine kvindelige bekendte, dem, der ikke gør, kunne godt have gavn af at turde at gå til læge.

Er den store gruppe, der ikke går til læge, fordi de ikke er syge, de 4 %, som ikke har set en læge de sidste tre år?

KASS skriver:

Jeg har aldrig påstået, at mit forslag var skudsikkert og imødekom samtlige grupperinger. Men jeg tror virkeligt, at det vil hjælpe nogle. Hvis drengebørnene fx så, at deres fædre også gik til lægen, havde et sprog for deres helbred, og at det er helt okay at være bekymret for sin fysik, så bruger vi måske nogle penge nu, som vi ikke behøver at bruge for de fremtidige generationer.

Du spørger mig, hvad jeg vil gøre for de hjemløse, som om at jeg intet vil gøre for dem, udelukkende fordi jeg vil gøre noget for andre, og jeg svarer.

Jeg har lige vist, at folkepensionister med en indtægt ved siden af folkepensionen på over 300.000 kr om året stadig får udbetalt folkepension. I min optik kan de spares væk, så kan de jo så få en ydelse svarende til folkepensionen, når de ikke længere har en indtægt på 300.000 kr om året. Jeg har aldrig sagt, at dem, som ingen muligheder har haft, intet skal have. Det ligger du mig i munden igen og igen. Og som sådan sagen underordnet, du efterspurgte midler, og jeg kastede nogle forslag op i luften for at vise, at vi kan finde pengene, hvis vi vil.

Og så har jeg tilladt mig en omformulering, og den kan læses i sjov; “Og ja - jeg mener, at kvinder godt kan lære at tage et ansvar. De behøver ikke at vente på, at andre gør det for dem. For mange handler det ikke om, at de ikke ved, hvornår de skal kræve mere i løn. Men at de bare ikke gør det.” Hvis folk bare kunne tage sig sammen, så havde vi ikke så mange problemer tilbage.

Jeg læser ikke meget andet end afvisninger og de samme spørgsmål i ny forklædning. Jeg synes, at vi kører i ring. Synes du, at vi når nogen vegne?

Jeg synes faktisk, det er dig, der forvrænger det.

Du skrev direkte "afskaf folkepensionen" - og så skal jeg gætte, at den ikke skal afskaffes for dem, der ingen anden indtægt har ? - så nej, jeg har ikke lagt dig ord i munden.

Jeg skriver ikke, at du ikke vil gøre noget for de hjemløse. Jeg skriver, at de ikke vil SE en indkaldelse.

Og eftersom du skriver, at du har arbejdet sammen med gadesygeplejerskerne - og jeg netop anerkender det - så er det det samme, som at jeg skriver, at du ikke vil gøre noget for de hjemløse. Hmm.

Jeg har ikke de vises sten mht. til, hvad vi gør for at nå dem, der har mest brug for det. Men der var flere midler til det, hvis man ikke spildte tiden og ressourcerne på at indkalde en masse mennesker.

Jeg går mere ind for oplysningskampagner end for indkaldelse af alle, der ikke har været til læge de seneste 3 år. For jeg mener ikke, at det er alarmerende.

Jeg tror på, du har ret i, at der er nogen, der vil reagere på en indkaldelse - men det vil næppe stå mål med indsatsen.

Og små drenge i dag er vant til at komme til læge. Min kærestes drenge kan sørme også godt finde ud at at gå til læge, til trods for at deres far er en ufaglært fabriksarbejder.

Man er bare nødt til at have respekt for, at alle ikke ønsker hjælp og formynderi. En del af dem vil ikke betragtes som "stakler der ikke selv kan finde ud af det". Det er man nødt til at anerkende.

Ligesom jeg har en svoger, der ikke er motiveret for at holde op med at ryge. Jeg prædiker ikke for ham, hvor usundt det er - det ved han da godt. Og han har en uddannelse og er slank og aktiv. 

Jeg er selv uddannet inden for administration og kontor, og man hører netop så tit den der "det tager kun 2 minutter" - og nej, det gør det ikke.

Nu skriver du jo heldigvis, at din omskrivning kan læses i sjov - og det er jeg glad for, for ellers ville jeg synes, at du var direkte flabet ved at skrive at "Hvis bare folk kunne tage sig sammen, så havde vi ikke så mange problemer tilbage"

Jeg har været ramt af voldsom depression, og derfor ved jeg selvfølgelig alt om, hvad det vil sige, når man ikke kan tage sig sammen.

MEN - hvis jeg mærkede en knude i brystet - og ikke straks søgte læge, fordi jeg var bange og fordi jeg måske tænkte "Så længe, jeg ikke har fået at vide, at det er kræft, så er jeg ikke syg."

Så ville det handle om, at jeg ikke tog ansvar for at opsøge lægen.

Og det ville det også handle om, hvis jeg ikke gik til læge efter at have hostet 7 uger i træk.

Er det mit ansvar, hvis jeg ikke går til lægen med en knude i brystet - eller er det det offentliges ?

Hvis min kæreste havde hostet 7 uger i træk, og jeg bad ham søge læge og han så sagde "Jeg får alligevel en indkaldelse, så jeg kan lige så godt vente" - så ville jeg bede ham om selv at tage ansvar for at komme til læge.

Og i forhold til kvinder og løn - jo, nogle kvinder tør godt at kræve en høj løn - om de så får en lønforhøjelse er en anden sag. 

Og det er jo også et spørgsmål, om vi egentlig vil - jeg er vokset op i slipstrømmen af kvindefrigørelsen, og vi kan bare ikke altid det hele, selv om det var det, alle forsøgte at bilde os ind. Både børn og karriere. For nogle lykkes det, men for mange giver det stress. Kvinder er ikke altid parate til at give det, det kræver at nå op på siden af mændene. 

Du har nogle forslag til, hvordan vi skaffer midlerne. På nogle områder er jeg enig med dig - på andre er jeg ikke.

Jeg synes ikke, vi skal afskaffe kongehuset. For jeg tror ikke, det ville blive billigere med en republik.

Og Mary er et kæmpe stilikon - og netop dansk mode klarer sig rigtig godt i udlandet.

Du forholder dig heller ikke til, at jeg skriver, at hvis det bliver for besværligt for industrivirksomhederne - så flytter de produktionen, og dermed går vi glip af indtægter, som netop kan bruges i sundhedsvæsnet.

Vi har brug for det private erhvervsliv for at kunne opretholde velfærdssamfundet.

Så tingene hænger sammen.

Jeg synes, det er lidt underligt, at du svarer mig - og ikke "mor og meget mere" (hvis synspunkter jeg finder meget fornuftige).

KASS skriver:

Måske er vi forskellige, måske har vi ikke samme forståelse af ordene. Min samvittighed guider mig dagen lang, jeg er pligtig at følge den, ellers får jeg dårlig samvittighed.

Hvis dine bekendte ikke vil til læge, så fratager jeg dem jo ikke retten til at melde afbud. Jeg kender ikke mange, som jeg ikke ville råde til med nogle års mellemrum at tale med en læge. Jeg går fx til SMEAR hvert tredje år. Det samme gør de fleste af mine kvindelige bekendte, dem, der ikke gør, kunne godt have gavn af at turde at gå til læge.

Er den store gruppe, der ikke går til læge, fordi de ikke er syge, de 4 %, som ikke har set en læge de sidste tre år?

Men igen - hvis der skal bruges en masse tid på, at mange af dem, der får indkaldelsen alligevel melder afbud, så står indsatsen ikke mål med resultatet.

Jeg har været til læge inden for de sidste 3 år. Det handler om den sygdom, som jeg tidligere har været igennem - udtrapning af medicin.

Men jeg har ikke haft en eneste sygedag i de 6 år, jeg har været på min nuværende arbejdsplads. Og der er helt sikkert mange, der ikke går til læge, fordi de aldrig er syge.

Jeg går også til smear, når jeg bliver indkaldt. Det handler om at fange cellleforandringer så tidligt som muligt. 

Men tvinge kvinder til at tage imod tilbudet - det kan man ikke. Ja, de ville have gang af at tage mod tilbudet - men vi lever i et frit land.

Mor og meget mere skriver:

Pligt er et ualmindeligt dårligt udgangspunkt i mine øjne. Ligeså samvittighed, hvis det skal opfattes som samvittighed i forhold til autoriteter, stat, system. Det er lige netop formynderi af værste skuffe at pådutte folk opfattelsen af, at de skal opsøge lægen for andres skyld end deres egen, subsidiært deres familiers. 

Jeg er all-in for mere opsøgende sundhedshjælp til socialt udsatte - og her viser det sig jo, at det rent faktisk har en effekt. Men de stejle, stædige, dybest set sikkert bange mænd, som ubevidst foretrækker at gå i uvidenhed i stedet for at blive “sølle”, slår næppe hælene sammen og iler til doktor, fordi systemet siger, de skal. Og når dertil lægges den store gruppe, som slet og ret ikke går til læge, fordi de ikke er syge, vil obligatoriske undersøgelser være spild af ressourcer. 

Jeg kan stadig slet ikke se det alarmerende i, at nogle lægger tre eller fem år mellem lægebesøg. Jeg kender en del, som aldrig har sygefraværsdage - fordi de aldrig er syge. En del har sygefravær nogle dage om året grundet absolut ikke læge-krævende sygdom. Hvad skal de dog til læge for? Hvor mange går reelt med lidelser og symptomer, der kræver lægetjek årligt? Mener du, det er “normalt” at have behov for lægehjælp en gang årligt? 

 

Ja - som sagt har jeg ikke haft en sygedag i 6 år.

Jeg har ikke haft rigtig influenza de seneste 20 år.

Hvorfor skulle jeg så rende til læge ? - og jeg er bestemt ikke noget særsyn.

Jeg har haft forkølelser, som ikke krævede, at jeg blev hjemme fra arbejde, og som bare skulle have tid til at gå over.

Jeg synes, det er så mærkeligt, at man BØR være i kontakt med sin læge minimum en gang om året.