Sundhedstjek v. lægen?

KASS skriver:

Selvfølgelig er en kæmpe andel af de 96 % ikke syge. Jeg er ikke syg, fordi jeg får foretaget SMEAR. Mine børn er det heller ikke, fordi de får til kontrol.

Hvis jeg var en af dem, der gik til læge, hver gang jeg kastede op eller var snottet, men ellers ikke fejler noget, ville jeg heller ikke decideret kunne kaldes syg, men jeg ville optage en masse tid hos lægen. Gid vi kunne genopfinde OBS, så flere kunne blive hjemme med det, som man trygt og godt kan se an i hjemmet. Det ville formentlig frigive langt flere ressourcer end det koster, at tilbyde 4 % af befolkningen en tid hos lægen hvert, hvert andet eller hvert tredje år.

OBS? 

KASS skriver:

Du skrev jo netop, at der ingen penge var at spare, hvis der alligevel var en folkepensionslignende ydelse til dem, der intet andet har. Nu antager du, at jeg går ind for brugerbetaling, fordi jeg bruger det som eksempel på, at A ikke er lig med B. Mekanismen er den samme, når det handler om mit forslag, hvor du ikke mener, at udsagnet Indkald dem, der ellers ingen læge ser ikke er lig med, at de vil blive set af en læge.

Du antager, at jeg ikke vil det private erhvervsliv og dansk industri, fordi jeg foreslår at kvitte kongehuset. Hvis det var så afhængigt af kongehuset, kunne tallene vel fremlægges? Hvis de 750 mia., der blev eksporteret for sidste år, var betinget af en udgift på 3-400 mio., så burde der da være velvillighed til at betale, hvis alternativet var afskaffelse.

Jeg tror på samvittighed og pligt, så selvfølgelig går jeg ind for personligt ansvar og tillægger det stor værdig. Men er du ikke glad og taknemmelig for, at der var nogle til at hjælpe dig, da du ramt af depression ikke selv formåede at søge hjælpen selv? Det var sådan set bare den hånd, jeg gerne ville tilbyde. Jørn er et eksempel på, at man ikke kan pålægge folk et ansvar, som de ikke er i stand til at påtage sig.

Og jeg anser det ikke som formynderisk at få en indkaldelse til SMEAR, fordi jeg kunne tage ansvar for situationen selv. Og jeg tager derop af pligt, for jeg har ikke umiddelbart lyst til at ligge med stængerne i bøjlerne.

Og en sekretær i praksis sidder ikke i telefontiden og bøvler med årsregnskabet, hun tager primært det ene opkald efter det andet og betjener de fremmødte patienter, så hun bruger ikke 15 min. på at grave sig ned i stoffet igen. Og hvis du vil aflyse en tid og selv kan gøre det, så belemrer du hende slet ikke. Det vil måske bare være en glædelig begivenhed at opdage en ledig tid i et booket program.

Jeg tror ikke på, at der er en kæmpe gruppe, der ikke har behov for at se en lægen, når 96 % har set en inden for de sidste tre år.

Og det ville være lettere at svare dig, hvis du ikke postede mange opslag til hvert eneste af mine. Du tror ikke på mit forslag, har du et forslag til at nå de mænd (og kvinder), som kan kan eller tør gå til lægen? Eller skal de bare tage sig sammen eller dø det tidligere end os andre? 

Synes du, at vi når nogen vegne?

“Jeg tror ikke på, at der er en kæmpe gruppe, der ikke har behov for at se en lægen, når 96 % har set en inden for de sidste tre år.” 

De praktiserende læger oplever jo ikke ligefrem, at alle 96 % har et reelt behov for lægekonsultationer. Tværtom bruger de oceaner af tid på fysisk og psykisk raske mennesker, som enten kommer med bagateller eller af ensomhed. Min kusine fravalgte almen medicin - som hun ellers havde satset på - da hun under sin turnus oplevede, at en meget, meget stor del af “patienterne” intet fejlede. Særligt mødte hun adskillige udsatte borgere, som havde haft større gavn af en socialarbejder eller bare en god ven. Dét kan der gøres noget ved - men det er ikke den praktiserende læges opgave eller speciale. 

Det er også påfaldende, at mens vi aldrig har haft lettere adgang til information om sundhed og sygdom, symptomer og behandling - der findes jo deciderede guides på nettet til, hvad man bør søge læge for, og hvornår det er absolut unødvendigt - så søger adskillige alligevel læge pga. lidt feber eller en smule udslæt.

Så de 96 % har laaaangt fra alle behov for at se en læge. Jeg går på ingen måde ind for brugerbetaling, never ever, men lidt sund fornuft og tålmodighed ville afgjort skære gevaldigt ned på tallet. Dertil kommer, at en del af de 96 % går til læge, fordi de er gravide, skal have prævention, vaccineres, have smear, er børn, der skal til kontrol etc. etc. - og trækker du dem fra, bliver antallet selvsagt væsentligt lavere. 

KASS skriver:

Du skrev jo netop, at der ingen penge var at spare, hvis der alligevel var en folkepensionslignende ydelse til dem, der intet andet har. Nu antager du, at jeg går ind for brugerbetaling, fordi jeg bruger det som eksempel på, at A ikke er lig med B. Mekanismen er den samme, når det handler om mit forslag, hvor du ikke mener, at udsagnet Indkald dem, der ellers ingen læge ser ikke er lig med, at de vil blive set af en læge.

Du antager, at jeg ikke vil det private erhvervsliv og dansk industri, fordi jeg foreslår at kvitte kongehuset. Hvis det var så afhængigt af kongehuset, kunne tallene vel fremlægges? Hvis de 750 mia., der blev eksporteret for sidste år, var betinget af en udgift på 3-400 mio., så burde der da være velvillighed til at betale, hvis alternativet var afskaffelse.

Jeg tror på samvittighed og pligt, så selvfølgelig går jeg ind for personligt ansvar og tillægger det stor værdig. Men er du ikke glad og taknemmelig for, at der var nogle til at hjælpe dig, da du ramt af depression ikke selv formåede at søge hjælpen selv? Det var sådan set bare den hånd, jeg gerne ville tilbyde. Jørn er et eksempel på, at man ikke kan pålægge folk et ansvar, som de ikke er i stand til at påtage sig.

Og jeg anser det ikke som formynderisk at få en indkaldelse til SMEAR, fordi jeg kunne tage ansvar for situationen selv. Og jeg tager derop af pligt, for jeg har ikke umiddelbart lyst til at ligge med stængerne i bøjlerne.

Og en sekretær i praksis sidder ikke i telefontiden og bøvler med årsregnskabet, hun tager primært det ene opkald efter det andet og betjener de fremmødte patienter, så hun bruger ikke 15 min. på at grave sig ned i stoffet igen. Og hvis du vil aflyse en tid og selv kan gøre det, så belemrer du hende slet ikke. Det vil måske bare være en glædelig begivenhed at opdage en ledig tid i et booket program.

Jeg tror ikke på, at der er en kæmpe gruppe, der ikke har behov for at se en lægen, når 96 % har set en inden for de sidste tre år.

Og det ville være lettere at svare dig, hvis du ikke postede mange opslag til hvert eneste af mine. Du tror ikke på mit forslag, har du et forslag til at nå de mænd (og kvinder), som kan kan eller tør gå til lægen? Eller skal de bare tage sig sammen eller dø det tidligere end os andre? 

Synes du, at vi når nogen vegne?

For at svare på det sidste: Ja, dem der ikke går til lægen (i dette samfund, hvor alle har let adgang til lægen) må gerne dø lidt før andre. Man må gerne dø af kræft eller livsstilssygdomme, hvis man ikke ønsker udredning og behandling. Det er ens eget valg. 

Men man forudsætter i ovenstående selvfølgelig, at tidlig behandling er bedre end sen behandling, hvilket er tilfældet for diabetes, men muligvis ikke i forbindelse med screening for brystkræft og forhøjet kolesterol. 

Forebyggelse er godt, men ikke nødvendigvis tidlig opsporing. Læs nogle af de links, jeg har lagt ind: Mammografiscreenig burde fx nok afskaffes. 

Mor og meget mere skriver:

“Jeg tror ikke på, at der er en kæmpe gruppe, der ikke har behov for at se en lægen, når 96 % har set en inden for de sidste tre år.” 

De praktiserende læger oplever jo ikke ligefrem, at alle 96 % har et reelt behov for lægekonsultationer. Tværtom bruger de oceaner af tid på fysisk og psykisk raske mennesker, som enten kommer med bagateller eller af ensomhed. Min kusine fravalgte almen medicin - som hun ellers havde satset på - da hun under sin turnus oplevede, at en meget, meget stor del af “patienterne” intet fejlede. Særligt mødte hun adskillige udsatte borgere, som havde haft større gavn af en socialarbejder eller bare en god ven. Dét kan der gøres noget ved - men det er ikke den praktiserende læges opgave eller speciale. 

Det er også påfaldende, at mens vi aldrig har haft lettere adgang til information om sundhed og sygdom, symptomer og behandling - der findes jo deciderede guides på nettet til, hvad man bør søge læge for, og hvornår det er absolut unødvendigt - så søger adskillige alligevel læge pga. lidt feber eller en smule udslæt.

Så de 96 % har laaaangt fra alle behov for at se en læge. Jeg går på ingen måde ind for brugerbetaling, never ever, men lidt sund fornuft og tålmodighed ville afgjort skære gevaldigt ned på tallet. Dertil kommer, at en del af de 96 % går til læge, fordi de er gravide, skal have prævention, vaccineres, have smear, er børn, der skal til kontrol etc. etc. - og trækker du dem fra, bliver antallet selvsagt væsentligt lavere. 

Jeg skriver jo også, at det ville være gavnligt, hvis folk vidste, hvornår og med man kan/bør henvende sig til læge, og hvornår man trygt og godt kan blive hjemme. For jeg anerkender, at der er mange, der ikke kan finde ud af at navigere i systemet, begge veje. Jeg har kun advokeret for dem, der ikke kan finde vejen ind, ikke for at dem, der kommer der alt for meget, skal komme endnu mere til læge.

Det er jo ligegyldigt, at vi kan google alt, når vi ikke er i stand til at sortere i informationerne. Det var det geniale ved OBS, der var en informationsvideo om influenza i højsæsonen, om hvordan og hvorledes, hvis man var barn, voksen eller ældre. Der var ikke en ny lige efter, hvor de samme symptomer blev relateret til kræft eller anden alvorlig sygdom. Vi ser aldrig flow tv herhjemme ligesom mange andre, og vi har ikke længere den fælles platform, som DR var engang. Hvis det kan genopfindes, er det genialt. Jeg ved, at 1813 og nogle læger indtaler en lille info-bid, som afspilles, når man ringer op for i perioder at dæmme op ting, der fint kan klares i hjemmet. Men det hjælper nok ikke dem, der har googlet deres symptomer og derfor er bekymrede for alvorlig sygdom.

Jeg synes, at jeg er et fornuftigt menneske, der har et behov, når jeg går til læge. Sådan vil de fleste, der går til læge sikkert beskrive sig selv. Michael Mekaniker på 45 år, der skider blod, forsvarer sig sikkert også med sin sunde fornuft, når han bliver hjemme, fordi alt andet ville være spild af alles tid.

Abracadabra skriver:

For at svare på det sidste: Ja, dem der ikke går til lægen (i dette samfund, hvor alle har let adgang til lægen) må gerne dø lidt før andre. Man må gerne dø af kræft eller livsstilssygdomme, hvis man ikke ønsker udredning og behandling. Det er ens eget valg. 

Men man forudsætter i ovenstående selvfølgelig, at tidlig behandling er bedre end sen behandling, hvilket er tilfældet for diabetes, men muligvis ikke i forbindelse med screening for brystkræft og forhøjet kolesterol. 

Forebyggelse er godt, men ikke nødvendigvis tidlig opsporing. Læs nogle af de links, jeg har lagt ind: Mammografiscreenig burde fx nok afskaffes. 

Fair. Jeg er ikke ligeså liberal, men hold kæft vi kunne spare mange penge, hvis det også kaldt uddannelsespolitikken, arbejdsmarkedspolitikken, socialpolitikken und so weiter.

Jeg har på mange måder en utilitaristisk tilgang til sundhedsvæsenet. Og hvor mammografi-screening kan gøre en masse kvinder (og deres familier) bekymrede uden det store udbytte, så tror jeg ikke, at en invitation om at blive set hos lægen, hvis du ikke har set en i flere år, vil sænke livskvaliteten for de pågældende.

KASS skriver:

Jeg skriver jo også, at det ville være gavnligt, hvis folk vidste, hvornår og med man kan/bør henvende sig til læge, og hvornår man trygt og godt kan blive hjemme. For jeg anerkender, at der er mange, der ikke kan finde ud af at navigere i systemet, begge veje. Jeg har kun advokeret for dem, der ikke kan finde vejen ind, ikke for at dem, der kommer der alt for meget, skal komme endnu mere til læge.

Det er jo ligegyldigt, at vi kan google alt, når vi ikke er i stand til at sortere i informationerne. Det var det geniale ved OBS, der var en informationsvideo om influenza i højsæsonen, om hvordan og hvorledes, hvis man var barn, voksen eller ældre. Der var ikke en ny lige efter, hvor de samme symptomer blev relateret til kræft eller anden alvorlig sygdom. Vi ser aldrig flow tv herhjemme ligesom mange andre, og vi har ikke længere den fælles platform, som DR var engang. Hvis det kan genopfindes, er det genialt. Jeg ved, at 1813 og nogle læger indtaler en lille info-bid, som afspilles, når man ringer op for i perioder at dæmme op ting, der fint kan klares i hjemmet. Men det hjælper nok ikke dem, der har googlet deres symptomer og derfor er bekymrede for alvorlig sygdom.

Jeg synes, at jeg er et fornuftigt menneske, der har et behov, når jeg går til læge. Sådan vil de fleste, der går til læge sikkert beskrive sig selv. Michael Mekaniker på 45 år, der skider blod, forsvarer sig sikkert også med sin sunde fornuft, når han bliver hjemme, fordi alt andet ville være spild af alles tid.

 

Jeg kan egentlig godt følge din logik. Men jeg tror du udelader en vigtig faktor, når du fx taler om Michael mekaniker m3d blød i afføringen. Han fravælger ikke nødvendigvis lægen fordi han fordi det vil være spild af tid, og nej det er ikke hans sunde fornuft der har overtaget, men hans angst for at få et negativt svar. Han kommer ikke til lægen fordi han bliver indkaldt, for det ændrer ikke på hans angst for at få et svar om, at hans krop er syg, han kan måske endda tværtimod opleve endnu større modstand mod det formynderiske samfund for han er formodentlig styret af følelser og ikke fornuft. 

Bare et andet perspektiv for at sige, jeg kan forstå begge sider i denne debat, forstå jeres logik,, men i bundnog grund aner vi ikke hvad Michaels bevæggrunde er for ikke at gå til lægen, vi kan gisne - jeg har en Michael er hjemme og derfor gisner jeg på det der stod først, fordi vi heldigvis de gode dage kan tale om det og det er, hvad han fortæller. Frygten for at blive den svage, frygten for ikke at kunne leve op til sit ansvar som far og mand, frygten for svaret er langt større end fornuften ved at opsøge svaret. 

Så kan pligten som begreb måske bruges, men så skal det være tider der sendes ud og ikke bare en høflig henstilling til at booke en tid. Men ja så vil Michael igen når han får en tid i arbejdstiden sige: ej det kan jeg da ikke få fri til, aflyse og sige ej jeg har ikke lige tjek på min kalender. Og så er der dem, der glemmer at aflyse og så sidder med dårlig samvittighed og tænker, nej nu skal jeg da slet ikke op til lægen... Så jeg er nok der hvor jeg synes et forslag om regelmæssige rutinerne, lægerne indkalder til med en allerede givet tid måske vil have den stik modsatte effekt.... 

Hvad skal man så gøre - ja jeg har ikke svaret og det til trods for jeg er gift med en Michael  

Og så til sidst, er det virkelig så mod normen ikke at komme til lægen i 3 år? Min datter på 15 har ikke været til lægen i 3 år. Hu  skal nu fordi hun skal have HPV vaccinen, men der har vitterlig ikke været en anden anledning. De to mindste har ikke været siden de startede i skole (går i 2. Og 5. Klasse) for der stopper man med rutinetjek og begge havde vist færdiggjort MFR inden (ellers har de været til det). Jeg selv har godt nok lige været, men ellers var det vist også en del år siden. Og ja min Michael var oppe for et par år siden, da jeg endelig fik ham afsted og så blev han ikke taget alvorligt og går stadig rundt med de samme gener, men nu kan han i hans optik jo ligesom ikke gå der op igen.

KASS skriver:

Fair. Jeg er ikke ligeså liberal, men hold kæft vi kunne spare mange penge, hvis det også kaldt uddannelsespolitikken, arbejdsmarkedspolitikken, socialpolitikken und so weiter.

Jeg har på mange måder en utilitaristisk tilgang til sundhedsvæsenet. Og hvor mammografi-screening kan gøre en masse kvinder (og deres familier) bekymrede uden det store udbytte, så tror jeg ikke, at en invitation om at blive set hos lægen, hvis du ikke har set en i flere år, vil sænke livskvaliteten for de pågældende.

Igen TROR du. Men den viden, der er på området, viser bare det modsatte. Vi redder ingen, vi sygeliggør mange, og det koster. Så hvorfor ikke bruge pengene på at redde nogen? Pengene kan jo ikke bruges to gange. 

Tommelise skriver:

Jeg ved jo, at du er læge, og dermed har et fagligt kendskab til problemstillingen

Jeg har - godt nok kun en periode på halvandet år - arbejdet i praksisadministrationen inden for en region her i Danmark. 

Hvem tror du - ud fra din faglighed - der vil komme til lægen, hvis de får en indkaldelse ? 

Man kan ikke tvinge folk til lægehjælp.

Man kan ikke tvinge dem til at holde op med at ryge og leve sundt, hvis motivationen ikke er der.

Der er ikke særlig mange, der f.eks. ikke ved, at rygning er noget skidt, men det stopper dem ikke. 

Nogle af dem, der virkelig har brug for hjælp, har måske brug for ro på bagsmækken - f.eks. i form af en hjælp fra deres sagsbehandler - før de kan koncentrere sig om at blive sundere.

Og de skal nok mødes i øjenhøjde - ikke med en indkaldelse om, at "Vi har afsat en tid til dig torsdag den 19. oktober kl. 10.00"

Jeg er - om ikke "mand" nok - så "kvinde" nok til at sparke til min kæreste, hvis der er noget med helbredet.  

Hvis jeg synes, min kæreste går for lidt til lægen (det synes jeg så ikke han gør) - så vil jeg da puffe til ham. 

Jeg vil ikke umyndiggøre en voksen mand, men jeg kan da godt finde på, at sige, at det der er du nok nødt til at gå til læge med.

 

Jeg tror ikke, at man vil ramme de rigtige med en indkaldelse. Dem med lægemodvilje vil blive hjemme. Vil man finde en enkelt sygdom fra tid til anden? Ja, selvfølgelig. Men hvor mange mio kr skal man bruge på at finde én patient med hudkræft fx? Og skal de mange mio ikke bruges bedre end på én patient med hudkræft?

Man skal i øvrigt altid overveje, hvor mange patienter man skal skade, forulempe, genere og slå ihjel for at redde én anden. Medicin og kirurgi er ikke uden bivirkninger - nogle dødelige. 

Abracadabra skriver:

Igen TROR du. Men den viden, der er på området, viser bare det modsatte. Vi redder ingen, vi sygeliggør mange, og det koster. Så hvorfor ikke bruge pengene på at redde nogen? Pengene kan jo ikke bruges to gange. 

Jeg har forstået, at du er imod, og at den patientgruppe, som jeg gerne ville prøve at nå, for din skyld godt må dø det tidligere end os andre. Det er fair nok.

Og nej, jeg tror simpelthen ikke på, at folks livskvalitet sænkes af at få indkaldelse, fordi de ikke har set en læge i flere år. Det kan ikke sættes op ved siden af kræftscreening, som vil fylde i tankerne for en del. De færreste af os render rundt og frygter paradentose, fordi tandlægen sender en reminder om at komme til kontrol i ny og næ.

Tallene viser, at aktionen ikke har det store udbytte. Så kan man være idealist eller pragmatiker. Jeg vil virkeligt gerne prøve at nå den gruppe, der ikke selv kan finde ud af det, og hvis du kender til en bedre løsning end tidligere død, så har du min fulde opbakning.

Abracadabra skriver:

Jeg tror ikke, at man vil ramme de rigtige med en indkaldelse. Dem med lægemodvilje vil blive hjemme. Vil man finde en enkelt sygdom fra tid til anden? Ja, selvfølgelig. Men hvor mange mio kr skal man bruge på at finde én patient med hudkræft fx? Og skal de mange mio ikke bruges bedre end på én patient med hudkræft?

Man skal i øvrigt altid overveje, hvor mange patienter man skal skade, forulempe, genere og slå ihjel for at redde én anden. Medicin og kirurgi er ikke uden bivirkninger - nogle dødelige. 

Den her samtale tager muligvis livet af mig, men vis mig den patient, der er død af at have en enkelt samtale med en læge?

Jeg er vist ikke den eneste, der kan have en hang til polemik.