KASS skriver:
Jeg har aldrig sagt alle. Jeg har mange gange pointeret, at der er en idé i det for dem, der ellers aldrig ser en læge - Det er 4 % af befolkning, der ikke har set en læge i tre år! https://sundhedsdatastyrelsen.dk/-/media/sds/filer/find-tal-og-analyser/sundhedsvaesnet/almen-praksis/almen-praksis_befokningens-kontakter_sum.pdf
Nogle går til lægen ved bekymring, andre gør ikke, og det er dem, jeg taler om, de er bl.a. bange for at ligge systemet til last, når nogle har det værre. Eller en her, som søger et helbredstjek, fordi han ikke ved, hvordan han skal gribe det an at gå til læge, http://sundmand.dk/PDF-filer/Manden%20&%20Lægen%20C.pdf
Jeg tror på, at jævnlige besøg hos egen læge er tillidsskabende og gør, at man tør henvende sig, også når man har svært ved at pin pointe sin bekymring eller ikke ved, om det overhovedet er en medicinsk problemstilling.
De, der ikke kan finde ud af balancegangen mellem at henvende sig eller blive derhjemme og se det an, vil nok have gavn af at tale med egen læge om, hvornår man gør det ene eller er tryg ved det andet.
Jeg har ikke mere at sige.
Da jeg var yngre, kunne der da sagtens gå 5 år imellem et lægebesøg, hvis vi ser bort fra screeninger for livmoderhalskræft.
Det, TS spørger om, er, om der er grund til et årligt helbredstjek, fra man er midt i 30´erne. Det er det, jeg svarer på.
Der er ingen grund til at bruge en masse tid og ressourcer på sunde og raske mennesker.
Og det er da helt tosset at gå til læge jævnligt "bare fordi".
Der har været SÅ MANGE tv-spot om, at mænd skal gå til lægen, når de mærker symptomer.
Hvor mange har ikke fået at vide af lægen, at de skal tabe sig og holde op med at ryge. Men hvor mange følger lægens råd ? - ikke særlig mange, hvis vi taler om socialt udsatte. De har brug for en helt anden form for hjælp.
Og der har været meget spot på, hvor mange der misbruger vagtlægen.
Jeg har desværre set en hel del til sundhedsvæsnet indefra - både som patient og pårørende.
Derfor synes jeg, det er så vigtigt, at ressourcerne bruges rigtigt. For de er ikke uanede, selv om man kunne ønske det.
Vi er alle sammen nødt til at tænke på, hvordan vi bruger sundhedsvæsnet. Ellers risikerer vi at ende med brugerbetaling, og det ville ikke være godt.