Ej jeg bliver simpelthen nød til at nørde lidt, for kan ikke slippe tankerne. Spring endelig ordene over hvis de bliver for nørdede.
Først jeg har været og er stadig modstander af hvad der stadig omtales som den nye folkeskolereform selvom vi nu er på 3. Skoleår og hvis den var så fantastisk nok ikke havde så mange indkørings og startsvanskeligheder. Der er mange grunde til jeg er modstander og jeg skal ikke trætte jer med dem alle sammen, men en af dem er den i mine øjne misforståede forståelse af der er lighedstegn mellem kvantitet og kvalitet, at elever skulle lære mere fordi de befinder sig mere på skolens matrikel.
Jeg er også modstander af den retorik der er forbundet med blandt andet reformen: eleverne skal lære så meget som muligt på så kort tid som muligt, de skal i 8. Klasse kunne alt det de før kunne i 9. Klasse osv. Eleverne har super travlt og har ikke tid til de små pauser, for vi er i kamp med resten af verden og før vi ser os om kommer kineserne.
Faktum er at vi som mennesker lærer næsten halvdelen af hvad vi kan før vi starter i skole, vi lærer noget af det helt essentielle, forståelse af årsag virkningssammenhænge, at gå, at hoppe, at stå på et ben, at holde balancen, at tale, at interagere med andre, kunne lege med andre, kunne lytte til andre, kunne argumentere for sine holdninger, kunne vente på det er ens tur, ordgenkendelser, tal og mængder, filosofere og mege meget meget mere og det uden at sætte sine ben på en skole overhovedet. De lærer rigtig meget af det i fri leg og tiden til fri leg har vi nu lavet kortere (jeg har en i 0. Klasse og han er langt mere træt og flad efter skoledagen end sine søskende da de kun havde skoledag til kl 12, plus han jo så kun har 1 -2 timer i SFO med fri leg, hvor de andre havde 3-4 timer).. en stor del lærer de også fordi de har et drive mod at lære af nuet, af verden, af at være, det er ikke nødvendigt vi sætter det i skema og kasser.
I Tyskland hvor man har haft denne kineser skræk længere end os hørte jeg det mest fantastiske begreb omkring tidspunktet hvor vi indførte reformen: Læringsbullimi, det var en del forskeres sammenfatning af; hvorfor lærer vores elever pludselig mindre end før? Det er fordi vi komprimerer læring og "glemme" at give den tid til at lejre, til at synke, til at blive en del af vores hukommelse. Når i konstant fylder på så kaster vi informationerne op istedet for at gemme dem. Sidder lige og læser Peter Kemps løgnen om dannelse som blandt andet kaster sig over kvantitets tanken og hvor meget "dannelse" der foregår i vores egen tid som ikke er skemalagt - hun kaster sig så også over kompetencer som begreb men det er er en anden historie.
Hvad er det vi vil vores børn skal nå, vi sidder med opgaver vi køber i supermarkedet en time om dagen også i ferier. OPgaver som for nogles vedkommende er okay og for andres er sølle. Vi terper bogstaver for tænk om det lige er mit barn der ikke bliver den gode læser, vi terper tal (og det er faktisk de færreste der gør det er min erfaring det er som det læsning er blevet det ypperste), men vi går det ved at sidde ned en time om dagen med papir. Prøv at tæl alle trappetrinene, tæl hvor mange røde biler I ser på jeres gåtur (det giver også en kompetence til at sortere i indtryk), læs gadeskilte, hink alfabetet, lav mad dem og lad dem afmåle madvarer. Lidt ældre lad dem læse et kort så de ved hvor I skal hen, lad dem læse opskriften, læg nummerplader sammen, tro mig det er redens bedste øvelser i tiere nervøs, skriv sms'er til dem, gå på biblioteket, læs selv så de ser voksne læser, syng sange sammen på engelsk - det er langt bedre end alle de opgaveark I kan finde. Og så bliver læring pludselig en leg, let som en leg og når det er det så lærer man ti gange mere.
Drop pensumtanken, drop panikken. Giv jeres børn evnen til at være i nuet, til at opleve nuet, til at filosofere over nuet, evnen til at lege rollelege, evnen til at være social i et fællesskab, evnen til at være børn og lege
