Thilde86 skriver:
Jeg synes det er fuldstændigt i orden med lektier i ferier og i weekender. Lærerne har en ret stor læseplan de skal igennem med eleverne, og derfor synes jeg det er fint at de også får noget for i ferier og weekender.
Jeg er selv barn af to folkeskolelærere, så ved ikke om jeg er farvet af det, men kan absolut ikke se noget forkert i det. Jo tidligere de lærer at man ikke bare kan holde fri fra lektierne, og at det hører med til det at gå i skole at have lektier, des nemmere bliver det for dem, når/hvis de skal studere videre efter folkeskolen, så tænker egentlig at deres lærere gør dem en tjeneste ved at give dem lektier både hverdage, weekender og ferier helt fra start af.
Selvfølgelig kommer det meget an på omfanget af lektier, og skal heller ikke kun være for lektiernes skyld. Men fordi de måske skal bruge en time ud af en hel uges ferie på lektier, så synes jeg bestemt ikke der er noget galt i det. Det giver stadig masser af tid til at holde fri og slappe af og lege osv også 
Hvad er det for en stor læseplan, nogle lærere åbenbart skal igennem? Det undrer mig virkelig, hvor den opfattelse kommer fra. Ja, vi har de fælles mål, men nu har jeg nærlæst dem for 0. klasse og kan ikke på nogen måde se, at de berettiger/gør det nødvendigt med lektier i weekends og ferier. Og hvis argumentet virkelig er, at de små poder skal vænnes til lektier, fordi de en dag bliver ældre og skal læse videre, så ER det jo lektier for lektiernes skyld. Ti års træningslejr til gymnasiet? Det er ikke den folkeskole, jeg kender eller ønsker at bakke op om. Og slet ikke det børneliv, jeg ønsker for nogen.
I løbet af de ti år bliver små rollinger til store elever, som tilbringer 35 timer om ugen på skolen. At det er nødvendigt at gå all in på lektier fra starten, går over min forstand. Med det forøgede antal undervisningstimer, der kom med reformen, burde lektiemængden være skåret voldsomt ned. Jeg kan ikke få ind i mit hoved, hvordan det kan være en bydende nødvendighed med lektier til 6-årige, når mine kolleger og jeg i skoleforløbets sidste og travleste år kan lade eleverne holde lektiefri i ferien og alligevel nå pensum og fine resultater til prøverne. Men jeg kan godt forstå, flere og flere børn og unge bliver hamrende skoletrætte.
Før reformen skete det, at meget ambitiøse forældre efterspurgte flere lektier, når vi havde samtaler - uagtet, at deres børn klarede sig fremragende fagligt. Jeg plejede at sige, at når der ikke var lektier, så kunne de jo på egen hånd fordybe sig - se og læse nyheder, læse en bog, opsøge viden om det, de ønskede at vide mere om. Det er dét, de får brug for at kunne fremadrettet - selvstændigt at sætte ind dér, hvor de har behov. Her efter reformen hører jeg ALDRIG forældre efterlyse lektier - de kan godt se på deres børn, at de har skole nok! - men til gengæld kontaktes jeg langt oftere af forældre, hvis pligtopfyldende børn er stressede og pressede grundet forestående fremlæggelser, afleveringsopgaver og en helt ubegrundet frygt for ikke at gøre det godt nok. Og så er der dem, der har det fagligt svært og er kørt helt døde i at skulle være på skolen en fuld arbejdsuge. At tro, de "lærer at blive glade for det" ved at lægge yderligere beslag på deres tid med lektier, svarer til at tvinge mig, der hader at løbe og er elendig til det, til løbetræning 8-17 dagligt og forvente, jeg bliver en dygtig og begejstret maratonløber.
Nå - mit spørgsmål gik egentlig på "den store læseplan". Hvad er det for én?