Skuffet over børnenes farfar

Anonym skriver:

Hvordan har jeg et ansvar?? Jeg er ikke med i deres diskussion overhovedet... 

Og ja jeg bliver måske lidt irriteret og går i forsvar men det er fordi jeg ikke føler mig hørt eller forstået....

Du har et ansvar fordi du er et voksent menneske det er dine børns farfsr og fordi mit bud er at dette skænderi bare var dråben der fik bægeret til at flyde over så der ligger nok mere i det hvor i allesammen er involveret  

du må ikke misforstå mig for jeg er sikker på farfar er en besværlig mand. Disse mænd kender jeg alt for godt og jeg mener ikke i bare skal give ham reg altid. 

Men det drejer sig om køkkenredskaber vil du virkelig være med til at dine børn potentielt mister deres farfar for det? Nej i kan ikke tvinge ham men måske din mand skulle overveje om han ikke skyldte en undskyldning. Selvom de er ærlige overfor hinanden kan farfar have haft en hård dag eller farfar har glædet sig til st give gaven og så er hans søn bare negativ. 

Selvfølgelig skal man ikke lyve men gaver er og gaver og ikke bestillinger så synes slet ikke man kan brokke sig. Hvorfor ved han i øvrigt allerede hvad han får?

jeg forstår helt ærligt godt du er træt af det men jev håber i finder en løsning. 

Aristocats skriver:

Jeg synes virkelig også, at det er ualmindeligt tarveligt og ikke særligt betænksomt at slynge sådan en kommentar ud - jeg troede det var almen viden og pli, at man takker for sine gaver og holder skuffelsen for sig selv - og det er lige meget hvem den er fra. Gaver er noget folk give fordi de tænker på dig og fordi de har lyst. Gaver er ikke bestillinger, som bare SKAL ramme plet hver gang. Jeg kan godt forstå din svigerfar bliver sur - jeg var også blevet ked af det og irriteret hvis der var en der udtalte sig om en gave jeg havde brugt penge på og endda bestilt over nettet i den bedste mening. Ja, nogle gange får man gaver der ikke kommer til at være særligt brugbare eller noget som ikke falder i ens smag, men der er man et voksent menneske og opfører sig ordentligt og holder de sure miner/skuffelsen inde. Jeg troede det var noget, langt de fleste lærte fra barnsben af! Jeg har faktisk ondt af svigerfar og kan godt forstå han sætter grænsen her. 

Men syntes du virkelig at han skulle havde sagt mange tak, lagt den i skuffen og så aldrig bruge den hvorefter svigerfar så med garanti påpege hvorfor den aldrig bliver brugt?? For det gør han ved alt han giver. Og min kæreste sagde det på en pæn måde og så er jeg virkelig træt af at folk ikke LÆSERbhvad jeg skriver!!!!!   De siger ALT ærligt til ham i familien!! For pokker da!! 

Mariehøne123 skriver:

Du har et ansvar fordi du er et voksent menneske det er dine børns farfsr og fordi mit bud er at dette skænderi bare var dråben der fik bægeret til at flyde over så der ligger nok mere i det hvor i allesammen er involveret  

du må ikke misforstå mig for jeg er sikker på farfar er en besværlig mand. Disse mænd kender jeg alt for godt og jeg mener ikke i bare skal give ham reg altid. 

Men det drejer sig om køkkenredskaber vil du virkelig være med til at dine børn potentielt mister deres farfar for det? Nej i kan ikke tvinge ham men måske din mand skulle overveje om han ikke skyldte en undskyldning. Selvom de er ærlige overfor hinanden kan farfar have haft en hård dag eller farfar har glædet sig til st give gaven og så er hans søn bare negativ. 

Selvfølgelig skal man ikke lyve men gaver er og gaver og ikke bestillinger så synes slet ikke man kan brokke sig. Hvorfor ved han i øvrigt allerede hvad han får?

jeg forstår helt ærligt godt du er træt af det men jev håber i finder en løsning. 

Han var ikke negativ. Han sagde det på en pæn måde som de altid gør.

Men syntes du virkelig at han skulle havde sagt mange tak, lagt den i skuffen og så aldrig bruge den hvorefter svigerfar så med garanti påpege hvorfor den aldrig bliver brugt?? For det gør han ved alt han giver. Og min kæreste sagde det på en pæn måde og så er jeg virkelig træt af at folk ikke LÆSERbhvad jeg skriver!!!!!   De siger ALT ærligt til ham i familien!! For pokker da!! 

Min mand og jeg er også altid ærlige overfor hinanden - ingen dikkedarer der - men det betyder ikke, at han ikke kan sige noget der skuffer mig eller sårer mig, selvom vi altid er lige ud af posen. Altid at være ærlig betyder ikke at man aldrig kan blive skuffet eller ked af forskellige udsagn - måske er det bare dét der fik bægeret til at flyde over for din svigerfar. Nogle gange er det bare bedst at være taknemmelig og så er det dét for at bevare freden. Ligesom hvis ens kollega lige har fået ny frisure og du ikke synes den er skide smart - så er det også bare i de fleste situationer bedst at sige jo, det sidder sgu egentligt meget godt på dig - for at spare andre mennesker for skuffelse og trælse følelser. Jeg synes gaver er en ubetydelig og dum ting at være fuldstændig hudløst ærlig omkring - det fører KUN til splid og sårede følelser. Jeg synes faktisk din mand bør undskylde, for din svigerfar er tydeligvis såret. Så er det lige meget hvad i synes, for man kan ikke være dommer over om man har såret folk eller ej - det er deres følelser og dem kan man ikke være herre over. Hvis svigerfar føler sig sur og skuffet, så sig da undskyld! Det er sådan set ikke op til jer at bedømme om hans skuffelse/følelser er berettiget. 

Anonym skriver:

Han havde haft alt for høje forventninger til min kærestes reaktion på gaven og det er han så blevet skuffet over. Men skulle min kæreste så bare havde sagt Ihh mange tak og så smidt den i køkkenskuffen uden at den aldrig nogensinde ville blive brugt? Og så senere på året få at vide af farfar hvorfor vi aldrig bruger tingen? 

Ja det har da nok været der høfligste og mon så ikke I kunne have brugt tingesten er par gange når farfar var der?

Jeg er opdraget til man siger pænt tak for gaven og har man fx fået en bluse så sørger man for at have den på næste gang man ses - kræver et minimum af omtanke og det er så det.

Anonym skriver:

Men okay....Jeg har da fundet ud af at man bare skal lyve her i livet. Men er det ikke ærlighed man kommer længst med?

Prøv at læse verdens uartigste dreng af jo Fupz Aakeson. Jo ærlighed er bedst siger vi, men når det kommer til stykket er vi "uartige" hvis vi ikke husker at lyve, et eksempel fra bogen er mosters kåldolmer, drengen kan ikke lyve og siger: de smager af prut og bæ. Det er uartigt, vi er alle opdraget til at sige: det smager dejligt også selvom der smager af prut og bæ.

verden er ikke sorg/hvid og ærlighed er ikke altid den rigtige handling, der må man stikke en finger i jorden og være empatiske. Måske farfar her har været så stolt af sin gave og så får han en spand koldt vand i hovedet 

Anonym skriver:

Men okay....Jeg har da fundet ud af at man bare skal lyve her i livet. Men er det ikke ærlighed man kommer længst med?

Ja så når du synes en person er grim så husk at være ærlig, eller hvis dit barn tror på julemanden så husk at være ærlig, eller hvis farfar ikke kommer til jul så husk at være ærlig: fortæl dine børn at far ikke kunne lide sin gave, og fortalte det til farfar, det er farfar blevet skuffet over og vil nu ikke være med til at fejre jul. 

Selvfølgelig må man nogle gange beholde sine tanker for sig selv -  man må jo tage hensyn til andres følelser. Det vil i min optik komme før det faktum at jeg har fået en ubrugelig gave. 

lineog4 skriver:

Ja det har da nok været der høfligste og mon så ikke I kunne have brugt tingesten er par gange når farfar var der?

Jeg er opdraget til man siger pænt tak for gaven og har man fx fået en bluse så sørger man for at have den på næste gang man ses - kræver et minimum af omtanke og det er så det.

Ha ha er vild med formuleringen �� Sjov forklaring og er jo sandt, man siger ikke hvis andres mad smager rædselsfuldt. Oplevede engang selv at sidde og spise en halv æggeskalle fordi det var kommet med i dejen til bollerne og da det var ret langt ude i familien ville jeg ikke vise det, så kvaste æggeskallen og sank og spiste kun 1 bolle  

Jsg snakkede med min kæreste og han var kommet op til dem og sagde hej hvor farfar så ikke sagde noget igen. Han siger så  til hans far at han havde hørt hans mor sige at han ikke ville komme til jul og om han ikke ville syntes det er synd for børnene og om han ikke havde glædet sig til at se dem pakke op. Og at han ville komme til at fortryde det. Nej, det kunne være ligemeget nu. Han havde kontant sagt nej til at han kom og at han var alt for skuffet på min kæreste. 

Og nej selvfølgelig kan man godt skyde en lille hvid løgn af men i det her tilfælde hvor de altid er ærlige om alt er jeg uforstående over for hans måde at reagere på

Anonym skriver:

Men syntes du virkelig at han skulle havde sagt mange tak, lagt den i skuffen og så aldrig bruge den hvorefter svigerfar så med garanti påpege hvorfor den aldrig bliver brugt?? For det gør han ved alt han giver. Og min kæreste sagde det på en pæn måde og så er jeg virkelig træt af at folk ikke LÆSERbhvad jeg skriver!!!!!   De siger ALT ærligt til ham i familien!! For pokker da!! 

At dømme efter din svigerfars reaktion, så var lige netop denne episode ikke, som det plejer at være. Han kan ikke følge "reglen" om at tage imod en hudløst ærlig melding denne gang. Så kan man bebrejde ham, at han ikke følger "reglerne" og lade ham sejle sin egen sø - men man kan også tage til efterretning, at han må være blevet såret og erkende, at det har gjort ondt på ham. Om det så skyldes, at han er sårbar p.t., at din mands tonefald eller timing var uheldig, om svigerfar ikke kan tåle sin egen medicin - det er egentlig underordnet og i øvrigt svært eller umuligt at udrede. 

Faktum er, at han er ked og vred, og at det er muligt at række en hånd ud og måske ændre det. Man kan godt være et stort menneske, selv om man synes, andre er små i en given situation.