Skuffet over børnenes farfar

Patriark skriver:

Enig, men man må jo vælge sine kampe med omhu. Specielt når der er børn involveret.

Det er jeg helt enig i.

Jeg tænker: vi har ytringsfrihed ikke ytringspligt. 

Tænker at det hele bunder i en del mere. Måske er svigerfar ikke så cool med ærlighedsprincipper. Ja med ærlighed kommer man længst, men nogle gange kommer man endnu længere med en lille hvid løgn. 

Anonym skriver:

Jsg snakkede med min kæreste og han var kommet op til dem og sagde hej hvor farfar så ikke sagde noget igen. Han siger så  til hans far at han havde hørt hans mor sige at han ikke ville komme til jul og om han ikke ville syntes det er synd for børnene og om han ikke havde glædet sig til at se dem pakke op. Og at han ville komme til at fortryde det. Nej, det kunne være ligemeget nu. Han havde kontant sagt nej til at han kom og at han var alt for skuffet på min kæreste. 

Og nej selvfølgelig kan man godt skyde en lille hvid løgn af men i det her tilfælde hvor de altid er ærlige om alt er jeg uforstående over for hans måde at reagere på

Han virker oprigtigt såret - og så hjælper det ikke at komme skyld ovenpå. .. "synes du ikke det er synd for børnene..." osv.

det der er ikke tøsefornærmethed, men han er såret og ked af det.

i stedet skulle han måske sige at han er ked af at have såret ham, men om de ikke sammen kan finde noget andet der ville passe bedre. ... og at det faktisk ville betyde noget for HAM at han kommer med. 

En sidste ting: I har hele året til at holde fast i ret og principper, men synes du ikke det er ærgeligt at gøre idag? 

Anonym skriver:

Han havde haft alt for høje forventninger til min kærestes reaktion på gaven og det er han så blevet skuffet over. Men skulle min kæreste så bare havde sagt Ihh mange tak og så smidt den i køkkenskuffen uden at den aldrig nogensinde ville blive brugt? Og så senere på året få at vide af farfar hvorfor vi aldrig bruger tingen? 

Nogen gange er en hvid løgn okay. Jeg tænker på alt det bras jeg har fået gennem tiderne og suk det er meget. Men jeg ved ho det er givet i en kærlig ånd, så oftes vurdere jeg lige.  Er det her en ting hvor jeg kan sige min mening eller er det her jeg blot skal smile og sige tak. Nogen gange har jeg fornemmet forkert men de fleste gange er det lykkedes ikke at såre giveren. Jeg forstår godt I syntes han overreagere, måske ligger der noget andet bag?

kram og glædelig jul

Anonym skriver:

Min kæreste og hans far er blevet uvenner. Det er udelukkende min svigerfar der er helt forkert på den. Det siger min svigermor også. Han er sur over noget som slet ikke er min kærestes skyld eller overhovedet noget at blive sur over. 

Nå, men jeg tror at min svigerfar er det mest stædigste menneske på den her jord! 

Han har sagt at han ikke vil holde jul med os netop pga. hans uoverensstemmelser/uvenskab med min kæreste. Vi skal holde jul hjemme hos os. Vi har 2 børn på 5 og snart 2 år. 

Jeg bliver så ked af det på børnenes vegne da det vil gå udover dem da de jo udemærket godt ved at farmor og farfar kommer. Vi har så bare ikke fortalt at farfar så alligevel ikke kommer. De elsker at være sammen med dem og glæder sig jo til juleaften. Hvad pokker siger man lige til dem og specielt den store? Jeg er skuffet over min svigerfar at han kan være det bekendt at lade hans stædighed "vinde". Min kæreste siger at han ved at det kommer han til at fortryde da han elsker sine børnebørn over alt på jorden. På en måde tror jeg at han ombestemmer sig og kommer alligevel da han for 2 år siden til jul var sur på mig og også sagde at han ikke ville komme. Men han kom alligevel. 

Jeg syntes at svigerfar er barnlig og opfører sig som en fornærmet teenager der ikke får sin vilje. Øv hvor er det ringe af ham 

Skulle bare ud med det....

 

Til min sidste fødselsdag fik jeg af mine børn en pizzaskærer, jeg ikke havde ønsket, og jeg finder unødvendig. Jeg havde ønsket et salatsæt(den man tager salaten med), og så for mig det skønneste sæt i bambus eller andet. I stedet fik jeg, hvad jeg vil kalde en pølsetang. Helt umulig at tage salaten med. Men, når vi får pizza skærer jeg den ud med pizzaskæreren, og salaten kæmper vi med at få op med den grimme pølsetang. Imens nyder jeg glæden i mine børns øjne.

De havde været alene ude at købe det, for deres egne penge.

Uanset hvor gamle vi er, har vi stadig et lille barn gemt et sted indeni, der kan blive ked af det og såret.

Jeg lyver aldrig, men tænk hvor sårede mine børn var blevet, hvis jeg havde fortalt sandheden.

Måske føler du dig ikke hørt og forstået fordi du er forkert på den..

der er sgu da forskel på at lyve og så bare sige tak og holde mund. Og jo du blander dig. Det gør du i det sekund du ytre din mening. Og jo jeg har læst ALT du har skrevet. Godt være de plejer at gøre det men uanset hvad blev farfar ked af det og sådan er det..

ja ærlig talt jeg syntes det er synd for farfar. 

Og gold nu op du vil gerne lyve overfor dine børn om hvorfor farfar mangler men ikke lyve overfor en gammel stædig mand og få julefred. 

Jeg kan altså udmærket godt forstå dig.

Jeg er enig med andre i, at der må være en grund til, at han er blevet ked af det, men det lyder ikke til, at I har hverken været sure på ham eller at I har undladt at fortælle, at han altså var meget velkommen. Og har man rakt hånden ud, uden at den bliver taget i mod, så kan man for pokker ikke gøre så meget mere.

Jeg ville så nok, hvis jeg var din mand, ha' holdt mig til at sige, at jeg var ked af, at jeg havde såret ham og at jeg håbede, han alligevel ville komme til jul fordi jeg ellers ville savne ham.

Men hvis ikke det virkede, er der jo ikke noget at gøre ved det.

Jeg har en veninde, hvis far også kan blive meget irriteret og fornærmet over ting, som andre kan undres over. Er sikker på, det er betydningsfuldt for ham, men lige gyldig hvad hans familie prøver at sige, er der lukket land. Han bliver ved med at være sur og bære nag og så er det sgu svært at være sammen og hygge sig.

Desuden kan jeg slet ikke forstå, at man ikke har lov til at sige til giveren, at man er rigtig glad for gaven, men at man desværre ikke vil få den brugt. Sidst, jeg tjekkede, var det tanken bag gaven og det at have brugt tiden på at finde en ting, der betød noget. Selve tingen er da underordnet og hvis jeg fik et stort kram og et "Tusinde tak for gaven - jeg tror desværre ikke, jeg vil få den brugt/den sidder desværre ikke så godt på mig/jeg tror desværre ikke farven er så god til mig, jeg bliver så bleg i gul", eller hvad man ellers kan komme ud i, så ville jeg da ikke tænke, at modtageren var utaknemmelig, blot ærlig omkring, at min tid og penge ikke skulle gå til noget, der bare får lov at ligge og samle støv. Herned ikke sagt, at det var skørt, at farfar blev ked af det - det kan man ikke altid styre og følelser er aldrig forkerte. Men hvis det har været kutyme i deres famile at sige tingene ærligt, så kan det dæleme være svært at vide, at noget ekstra måske trykkede i år.

Nå, men jeg håber, I fik en dejlig jul alligevel 

Tak for jeres svar og for nogle af jer jeres forståelse. Vi holdt jul igår...uden farfar og vores datter tog det overraskende godt. Hun snakkede bare videre om noget andet da min kæreste sagde at han ikke kom. Hun har ikke nævnt det en eneste gang ellers. Min kæreste skrev til hans far og tilbød ham mad som hans mor kunne tage med hjem til ham men det ville han ikke have. Så min kæreste er ikke sur på ham og han har hele tiden snakket i en god tone til ham....

Hvis de plejer at være ærlige i den familie og så det lig pludselig er forkert hvordan skal vi så vide hvordan vi skal reagere næste gang han vil give noget?? 

Tak for jeres svar og for nogle af jer jeres forståelse. Vi holdt jul igår...uden farfar og vores datter tog det overraskende godt. Hun snakkede bare videre om noget andet da min kæreste sagde at han ikke kom. Hun har ikke nævnt det en eneste gang ellers. Min kæreste skrev til hans far og tilbød ham mad som hans mor kunne tage med hjem til ham men det ville han ikke have. Så min kæreste er ikke sur på ham og han har hele tiden snakket i en god tone til ham....

Hvis de plejer at være ærlige i den familie og så det lig pludselig er forkert hvordan skal vi så vide hvordan vi skal reagere næste gang han vil give noget?? 

??? Lærer i ikke noget af jeres erfaringer? Næste gang siger i tak for gaven og holder eventuelle kommentarer om brugbarhed osv. inde. I har tydeligvis erfaret nu, at familiens hudløst ærlig-kultur ikke skal gælde for gaver fra farfar. Tænk over om det bare er idéen i at i skal være ærlige eller om det rent faktisk er nyttigt - efter alt det her, kan vi vidst godt konstatere, at det ikke er nyttigt! Drop nu "vi plejer altid" ærligheds-argumentet, for jeres situation er et godt og tydeligt eksempel på at det ikke er nødvendigt. Næste gang i modtager en gave som ikke lige er toppen, så fyrer i en hvid løgn af ligesom resten af befolkningen. Det burde da være soleklart hvordan i bør reagere en anden gang efter det her!