Faderskab , hvor længe kan man angive ?

JeanMckinley skriver:

Synes det er vildt, at i er blevet sammen, og håber aldrig han er sådan en egoistisk idiot overfor dig igen. 

Jeg havde sagt "hyg dig med din nye familie" og så var han ellers røget ud. 

Ved slet ikke hvordan faderskab fungerer i dette tilfælde, men håber hun har fået en abort, da det da ville være så tarveligt overfor det barn at gøre andet. Forstår slet ikke at din mand ikke har holdt øje med det. 

Det er vildt at vi er blevet sammen. Havde nogen for et år siden præsenteret mig for dette dilemma , ville mit svar være : han ryger ud i en fart så stor han ikke aner hvad der skete..... For det vil jeg simpelthen ikke finde mig i 

det vidste sig bare at da det var en realitet, så var det ikke så enkelt. Min første tanke var skrid ad helvede til, og han blev også bedt om at pakke.... Men jo mere jeg mærkede efter var det ikke det rigtige at gøre ikke at give det en chance. Vi har kæmpet hårdt, det har kostet mange tårer og søvnløse nætter, men jeg er ikke i tvivl om at jeg traf den rigtige beslutning.

eneste sted hun er at finde (hun er flyttet og har skiftet telefonnummer) er på FB og her svarer hun ikke på beskederne . 

Totalt uvirkeligt at være en del af alt det her, som mest af alt minder om en dårlig Hollywood film

Anonym skriver:

Ja vi har talt meget om det, og min mand har fra starten sagt at han ikke ønsker et barn med hende, og at hvis det alligevel blev sådan , så ville han ikke ønske samvær osv. Det er hendes beslutning om om hun alligevel vil gennemfører em graviditet, der kan han intet gøre. Han vil naturligvis overholde de juridiske forpligtelser der følger med hvis det viser sig at han er faderen.  Men han har fra start sagt at han ikke ønsker et barn, hvilket hun også ved. 

 

 

 

Det sagde min mand også, men det varede kun indtil barnet var født. Han ønskede bestemt ikke det barn, men da det først var her, kunne han ikke holde sig væk, hvilket jeg har fuld forståelse for. Han ser sit barn og betaler selvfølgelig også hvad han skal, og det lever jeg fint med.

Anonym skriver:

Tak. Føler egentlig ikke jeg forsvarer ham, for hans handlinger kan ikke forsvares. De er 100% ikke i orden. Men klart er jeg jo farvet af at have taget en beslutning om at blive i mit ægteskab, og den skinner nok igennem i mine holdninger.

uden at gå i for mange detaljer af hensyn til den anden part, hun ville være nem at genkende og det vil jeg ikke gøre mod hende, så er der mange ting i dette som gør at jeg har den holdning. Der er har været mange løgne og meget manipulation, og dette fejltrin har kostet dyrt på mange mange fronter. Både hos vores familie men også hos hendes (der er børn begge steder)

ja de var 2 om at knalde udenom, dermed 2 til at tage ansvaret for at der måske er et barn på vej. Men det er suverænt hende der kan bestemme hvad der skal ske fremover, i og med det jo er hende der er gravid. Og her er det jo så det er forskelligt hvas man opfatter som at tage ansvar.

jeg har fundet sider af mig selv jeg ikke vidste jeg havde, og det er sandt når man siger at : man ikke ved hvor stærk man er før det at være stærk er den eneste mulighed man har.

 

 

Stærk? Du lader ham bruge dig som dørmåtte.

Anonym skriver:

Stærk? Du lader ham bruge dig som dørmåtte.

Arh.. Mon ikke bare I skulle lade ts være sammen med hendes mand, uden at I skal komme med så tarvlige udtalelser? Du ved ikke hvad der foregår hjemme hos dem og jeg synes det dybt usympatisk af dig, at du sidder og prøver at give ts dårlig samvittighed over hendes valg. Hun har valgt, at blive sammen med sin mand, på trods af et sidespring. Det må og skal da kun være hendes valg.. Nogle ting er bedre at holde inde end,  bare sige for at sige det. Hvad gavner det ts at du kalder hende for en dørmåtte? Hun HAR taget hendes valg, det er i mine øjne utrolig nedladende, at du nu skal prøve at skille dem ad, ved at både sætte spørgsmålstegn ved hendes valg, men efter hun har valgt, så nedgøre hendes valg, fordi hun ikke gjorde som du i dit hoved ville gøre.. Sagen er jo, at virkeligheden ofte er lidt mere kompliceret, end det vi kan forestille os i hovederne.

Muhmi skriver:

Arh.. Mon ikke bare I skulle lade ts være sammen med hendes mand, uden at I skal komme med så tarvlige udtalelser? Du ved ikke hvad der foregår hjemme hos dem og jeg synes det dybt usympatisk af dig, at du sidder og prøver at give ts dårlig samvittighed over hendes valg. Hun har valgt, at blive sammen med sin mand, på trods af et sidespring. Det må og skal da kun være hendes valg.. Nogle ting er bedre at holde inde end,  bare sige for at sige det. Hvad gavner det ts at du kalder hende for en dørmåtte? Hun HAR taget hendes valg, det er i mine øjne utrolig nedladende, at du nu skal prøve at skille dem ad, ved at både sætte spørgsmålstegn ved hendes valg, men efter hun har valgt, så nedgøre hendes valg, fordi hun ikke gjorde som du i dit hoved ville gøre.. Sagen er jo, at virkeligheden ofte er lidt mere kompliceret, end det vi kan forestille os i hovederne.

Hvis TS ikke kan tåle at høre folks meninger, burde hun ikke dele sin historie i et debatforum.

Muhmi skriver:

Arh.. Mon ikke bare I skulle lade ts være sammen med hendes mand, uden at I skal komme med så tarvlige udtalelser? Du ved ikke hvad der foregår hjemme hos dem og jeg synes det dybt usympatisk af dig, at du sidder og prøver at give ts dårlig samvittighed over hendes valg. Hun har valgt, at blive sammen med sin mand, på trods af et sidespring. Det må og skal da kun være hendes valg.. Nogle ting er bedre at holde inde end,  bare sige for at sige det. Hvad gavner det ts at du kalder hende for en dørmåtte? Hun HAR taget hendes valg, det er i mine øjne utrolig nedladende, at du nu skal prøve at skille dem ad, ved at både sætte spørgsmålstegn ved hendes valg, men efter hun har valgt, så nedgøre hendes valg, fordi hun ikke gjorde som du i dit hoved ville gøre.. Sagen er jo, at virkeligheden ofte er lidt mere kompliceret, end det vi kan forestille os i hovederne.

Men man må vel gerne undre sig over at ts vælger at kalde sig selv for stærk. I min optik er man vel det modsatte af stærk hvis man vælger at finde sig i en masse lede ting. Da min eks var utro blev jeg, fordi jeg var for svag og for bange for det ukendte og ikke ville af med den tryghed det giver at ha en mand, jeg var knækket og ydmyget og prøvede bare at overleve og jeg turde ikke stå alene. Det var først den dag jeg pakkede mit lort og forlod ham at jeg stod med rank ryg, helt alene i verden med tre børn og lige der, følte jeg mig stærk for første gang i flere år. Men ja, det er måske ret individuelt hvad mennesker betragter som værende stærk. Ønsker ihvertfald ts alt det bedste. Det er pisse hårdt at være den der blir trådt på og såret. 

Hvis TS ikke kan tåle at høre folks meninger, burde hun ikke dele sin historie i et debatforum.

Så fordi hun har gjort noget som der i dit hoved er "tosset" (Uha, blive sammen med manden hun elsker og har bygget et liv op sammen med) Så giver det dig ret til at være en røv overfor hende og skrive som du gør? Sorry, anmeld mig bare, men hold kæft hvor er det lamt at fordi hun har brug for råd om faderskab, så synes du er det er i orden at prikke ind til hvorfor hun er blevet sammen med ham, hvorfor hun har valgt som hun har gjort.. Og når hun så forklarer dig det, så tillader du dig at nedgøre hende på det groveste og kalde hende en dørmåtte!

Ej du skulle sgu da skamme dig!

Anonym skriver:

Stærk? Du lader ham bruge dig som dørmåtte.

Hvis bare livet var så nemt at alt var sort eller hvidt.

Anonym skriver:

Men man må vel gerne undre sig over at ts vælger at kalde sig selv for stærk. I min optik er man vel det modsatte af stærk hvis man vælger at finde sig i en masse lede ting. Da min eks var utro blev jeg, fordi jeg var for svag og for bange for det ukendte og ikke ville af med den tryghed det giver at ha en mand, jeg var knækket og ydmyget og prøvede bare at overleve og jeg turde ikke stå alene. Det var først den dag jeg pakkede mit lort og forlod ham at jeg stod med rank ryg, helt alene i verden med tre børn og lige der, følte jeg mig stærk for første gang i flere år. Men ja, det er måske ret individuelt hvad mennesker betragter som værende stærk. Ønsker ihvertfald ts alt det bedste. Det er pisse hårdt at være den der blir trådt på og såret. 

TS er ikke dig og du kender intet til hendes liv og ægteskab. Lad være med at tro at du kan overføre dine egne oplevelser på andre mennesker.

Anonym skriver:

Ja vi har talt meget om det, og min mand har fra starten sagt at han ikke ønsker et barn med hende, og at hvis det alligevel blev sådan , så ville han ikke ønske samvær osv. Det er hendes beslutning om om hun alligevel vil gennemfører em graviditet, der kan han intet gøre. Han vil naturligvis overholde de juridiske forpligtelser der følger med hvis det viser sig at han er faderen.  Men han har fra start sagt at han ikke ønsker et barn, hvilket hun også ved. 

 

 

 

Så et uskyldigt barn skal straffes, fordi han ikke kunne holde pikken i bukserne?

Føj, hvor burde han skamme sig!