Faderskab , hvor længe kan man angive ?

Mariehøne123 skriver:

Jeg har ikke nogle input, men vil bare rose dig for at holde hovedet koldt og svare konstruktivt også selvom nogle herinde ikke er særlig søde. 

Husk på du behøver ikke at forsvare dig og jeres valg. I skal ikke stå til ansvar for et debatforum, hvor det er rigtig nemt at sidde bag skærmen og være klog på andres vegne. 

Tak, det er sødt af dig.

Jeg vil ikke gå ned og begynde at diskuterer hvad der er rigitgt eller forkert. Folk må have deres meninger, og har de brug for at ytre dem på knap så kontstuktive måder, så dem om det.

Det er så nemt at dømme andre, specielt når man ikke kender dem eller deres historie.

Tak for din ros :-)

Anonym skriver:

Så fordi de knalder en gang og hun vælger at fuldføre en graviditet, så har han bare at opføre sig som en hengiven far?

  Hvem straffer hvem?

Måske moderen, som iøvrigt har andre børn med sin egen mand, burde have taget et andet valg.

Enig. Det har udviklet sig til ikke så lidt en magt kamp, og som jeg ser det er den største taber det lille barn som kommer til verden som uønsket. Omgivet af søskende som er født i kærlighed.

Ansvar kan være at beholde barnet , men det kan også være at afbryde graviditeten.

Hvad der vælges er op til kvinden, som jo uanset hvad manden måtte føle træffer det endelige valg.

Anonym skriver:

Utroskab er meget udbredt, men også tabu. Har mødt mange kvinder, som har travlt med at disse kvinder, der bliver hos en utro mand, der ikke tror, at det kan ske for dem. Ha! Siger jeg bare. Prøv lige at sætte et engangsknald op imod et 20 år langt ægteskab og så se om i mon ville forlade jeres ægtefælle hvis kærligheden og 1 million andre vigtige ting stadig var i spil.

Ja det har desværre vist sig at være mere "almindeligt" end jeg troede. 

Det er så tabu belagt og der er så meget skam over det at ofte tror jeg ikke folk overhovedet taler om det. Og efter denne tråds udvikling kan jeg godt forstå det.

Anonym skriver:

TAK  

Du har så evigt ret, alt er ikke sort/hvidt.

Jeg er udemærket klar over at mange vil se det som svagt at blive. Jeg kan fortælle at det på ingen måde er sådan i min verden. Det er benhårdt, jeg har grædt, råbt og skreget. Men inden bag alt den vrede har kærligheden alligevel været stærkere, og den valgte jeg at lytte til fordi det var det rigtige for mig at gøre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Velbekomme...  Forstår dig så udmærket!

Jeg håber, at hvis min mand en dag kommer til at træde ved siden af på den måde, at vores ægteskab og kærlighed er så vigtig for mig, at jeg kan tilgive det. For det er jo det, det i bund og grund er.. Det er jo kærligheden og det at man har bygget et helt liv op sammen der gør at man vælger at blive sammen, på trods af et sidespring.. Vi kan sgu alle være svage og nogle gange kan man være kørt en smule fast, men det betyder jo ikke, at kærligheden bliver mindre, man kan nogle gange bare have sine dårlige dage og selvom jeg i mit hoved 100 gange har tænkt at jeg både går fra Anders eller skærer dilleren af ham, hvis han er så dum at være mig utro, så ved jeg jo udmærket godt at der kan være tusind ting der spiller ind før jeg faktisk går fra ham. For vores ægteskab er sgu bedre værd end, at jeg bare skrider fordi han er så tanketorsk, at han gør så noget.

PepsiMax skriver:

TS, du skal gøre lige hvad du vil med din mand og dit liv. Hvis du føler for at give jeres ægteskab en chance og gøre hvad du kan for at få tilliden tilbage, så er det lige det du skal gøre.
Verden er ikke sort eller hvid, der er så mange nuancer når man står i sådan en situation og det er kun en selv der ved hvad der er bedst.

Vejen tilbage kan være lang og hård, men forhåbentlig kommer I ud på den anden side i et ægteskab som er endnu stærkere. Forhåbentlig får I talt grundigt sammen og finder nogle sider af jer selv som gør at jeres nye ægteskab bliver meget bedre.

Luk øjne og ører for andres meninger om din fremtid, det er kun dig selv der skal stå til ansvar overfor dig selv i sidste ende og du skal gøre det der gør DIG lykkelig.

Tak, du har så evigt ret.

Ingen kan sætte sig ind i hvad der er rigtigt for mig at gøre, ligesom jeg ikke kan sige dem at det samme ville virke for dem.

Jeg tror vi kommer styrket ud af det her, havde bestemt helst været det hele forude, men nu er det sket og vi g må få det bedste ud af det

Chub skriver:

Er du sikker på, at hun er gravid? Måske løj hun?

Medmindre hun har navne- og adressebeskyttelse, kan du foretage en adresseforespørgsel hos kommunen.

Nej det er et af de store spørgsmål, for vi ved ikke om hun egentlig var gravid. Eller om hun i så tilfælde har valgt at beholde barnet..

Vil prøve kommunen, tak for rådet.

Anonym skriver:

Det er så sandelig også en stor beslutning at fuldføre og især har det konsekvenser for et barn at komme til verden på denne måde. Det har også konsekvenser for de andre børn.

Jeg synes faktisk ikke, at man har fælles ansvar, når den ene part lader noget, der aldrig skulle have været, blive til noget meget meget virkeligt og med kæmpe impakt på to familier.

jeg er meget enig med dig 

Mor og meget mere skriver:

I min optik er man stærk, når man træffer det valg, man føler og oplever som det rigtige for én uden at skele til andres "facitlister" for, hvad man gør i en given situation. Når man tilgiver, fordi man kan, og kæmper for det, man tror på - eller når man vælger at gå, fordi det er den eneste måde, man kan se sig selv komme igennem det på. Det virkeligt svage er ikke at være tro mod sig selv og at gå, fordi "det bør man" eller blive af samme grund. 

Hvert menneske har sin historie, sin tro, sin dømmekraft. Jeg læser TS som meget, meget stærk og bevidst om sit valg. 

Tak, får helt tårer i øjnene.

Vi ser det at være stærkt meget ens kan jeg fortælle dig.

Det har kostet mange tårer, og der kommer med garanti flere, men dem tager jeg med for beslutningen om at blive og kæmpe er det værd for mig.

Tak for dine søde ord.

Anonym skriver:

Hvis TS ikke kan tåle at høre folks meninger, burde hun ikke dele sin historie i et debatforum.

Og hvis du turde stå ved dine hårde (og usympatiske) udtalelser, ville du ikke gemme dig bag et anonymt svar. Du ved tydeligvis godt, at det du siger ikke er OK siden du har behov for at slå anonymfunktionen til. 

PepsiMax skriver:

Det sagde min mand også, men det varede kun indtil barnet var født. Han ønskede bestemt ikke det barn, men da det først var her, kunne han ikke holde sig væk, hvilket jeg har fuld forståelse for. Han ser sit barn og betaler selvfølgelig også hvad han skal, og det lever jeg fint med.

Ja det er jo også muligt at han ønsker det når barnet er her. 

Må jeg spørge hvordan i greb det an i forhold til samvær? Og hvordan har familie og venner reageret? 

Det er helt ok hvis du ikke ønsker at svare