Carina:-) skriver:
Nu kan jeg kun tale ud fra egne erfaringer
Men jeg har type 1 diabetes og en ødelagt ryg pga hårdt fysisk arb i mange år
Jeg har jævnligt brug for f.eks speciallæger og er jævnligt indlagt .
Jeg har aldrig nogen sinde op levet dårlig behandling,
Jeg er tit i kontakt med kommunen og har pga min kroniske sygdom og min ryg kontakt med min sagsbehandler om praktiske ting i forbindelse med indlæggelse og det at have en virksomhed.
Og jeg må være heldig for har kun mødt kompetente og venlige fagfolk hele vejen igennem i alle de år jeg har været syg .
Men har til gengæld overhørt mere end en person overfuse og råbe af f.eks sekretærer - eller folk der måtte fjernes af vagter fordi de stod og skreg hysterisk og truende hvis man fik nej til flere penge fordi man ups havde brugt dem alle på 3 dage.
Tænker lidt at nogen måske får svar som det de råber i skoven... og at det er lidt lige som de mennesker der oploder billeder af sygehus maden på facebook hvor tillægsord som Ad klam og bræk er med til at beskrive hvor elendig de synes maden er -
Istedet for at glæde sig over at man rent faktisk får mad på sygehuset 3 gange om dagen .
Jeg har kun været i systemet i knapt 4 mnd måske lidt mindre, kan ikke huske hvornår jeg gik fra barsel til sygedagpenge.
Jeg mødte velvilje, men jeg næste altså også den forvirring og delvist inkompetence jeg hører andre beskrive. Jeg råbte ikke, ja egentlig talte jeg nok meget lavt, og havde ulig mig ikke mange ord. Men jeg oplevede fx at da jeg skulle raskmelde mig (hvilket jeg ikke var parat til men jeg måtte ikke rejse udenlands hvis ikke jeg var raskmeldt og jeg vidste jeg skulle afsted, skulle slippe hverdagen, slippe graven som var blevet er sted jeg var hver dag osv.) kunne jeg ikke raskmelde mig for jeg var på barsel i systemet og den kære mand i skranken fastholdt jeg måtte være forvirret og uvidende for selvsagt var jeg på barsel når jeg havde fået er barn, og selv om jeg var syg kunne jeg ikke raskmelde mig når jeg var barsel, han tog først telefonen og ringede til en mere vidende da jeg med lille stemme og tårer i øjnene spurgte om jeg skulle hente min datters dødsattest.
Jeg oplevede også de havde er stort ønske om jeg gik videre i systemet selvom engleligt fortalte jeg ikke kunne se mig selv på et arbejde for jeg græd stort set hele tiden mens min datter var afleveret i institution og forresten var jeg til sidst også gravid og så bange.
Men ja vil ikke sige de var inde, ikke sige de var dårlige og jeg forstår selv en masse af bevæggrundene for at flytte folk rundt i de forskellige kasser, men en god oplevelse at møde systemet det var det ikke.