Ved ikk hva jeg skal tænke .. En smule bekymret

Patriark skriver:

Ja, måske. 

Uanset hvad, så tænker jeg ikke, at det er noget at bekymre sig om. Det virker til at være nogle forældre, der har den sunde indstilling, at man ikke slutter med at være et individ eller et par fordi man får børn. Alt for mange forældre har svært ved at give slip, det ville jeg være mere bekymret over.

Der kunne jo også være den gyldne middelvej?

Eller er det sådan at enten så passes ens barn flere gange i ugen udover alm inst pasning eller også gør det ikke?

Hvad med alle dem der har et "alm behov" som mig f.eks der får passet et par gange i måned - er vi så også unaturligt knyttet til vores børn?

Ts snakker jo ikke om at børn slet ikke skal passes ,men om et 9 mdr gammelt barn der flere gange i ugen må undvære sine forældre og passes rundt omkring. 

Og så husk lige at gå efter bolden og ikke manden - du aner ikke om ts er en af dem som kæmper med barnløshed så din kommentar om at det handler om misundelse er ikke på sin plads - og ville heller ikke være det selv om hun evt ikke er i fertilitetshelvede. 

modesty skriver:

Wow, det var godt nok en hård og ufølsom kommentar.

Specielt taget i betragtning at TS (ifølge min mening i hvert fald) har noget at have sine bekymringer i.

Du synes ikke at det er en anelse i overkanten at få passet sit barn FAST 3 gange om ugen (fra en alder af 9 mdr.!) og derudover også i weekenderne og derudover også arbejde og rejse meget?

TS siger jo ikke at hun har tænkt sig at melde dem til kommunen. Hun siger at hun er bekymret for om de snart 2 børn får den omsorg og opmærksomhed som børn har behov for. Det er jo bare en tanke som hun deler med os andre. Og det kan jeg fandeme godt forstå, jeg ville også tænke mit hvis det var et par i min omgangskreds.

Jeg synes bekymringer helt hen i vejret.

Vedr min kluntede formulering, har du naturligvis ret. Jeg tager det selvfølgelig til efterretning...

Carina:-) skriver:

Der kunne jo også være den gyldne middelvej?

Eller er det sådan at enten så passes ens barn flere gange i ugen udover alm inst pasning eller også gør det ikke?

Hvad med alle dem der har et "alm behov" som mig f.eks der får passet et par gange i måned - er vi så også unaturligt knyttet til vores børn?

Ts snakker jo ikke om at børn slet ikke skal passes ,men om et 9 mdr gammelt barn der flere gange i ugen må undvære sine forældre og passes rundt omkring. 

Og så husk lige at gå efter bolden og ikke manden - du aner ikke om ts er en af dem som kæmper med barnløshed så din kommentar om at det handler om misundelse er ikke på sin plads - og ville heller ikke være det selv om hun evt ikke er i fertilitetshelvede. 

Selvfølgelig er det ikke enten eller...

Men faktum er, at et barn på 9 mdr., der ellers er sikkert tilknyttet sine primære omsorgspersoner, sagtens kan have både 4, 5 eller 6 sekundære, som f.eks. pædagog eller nanny eller bedsteforældre osv. Derfor er bekymringer let at affeje. 

Og derfor slog den mig, hvilket jeg mener er reelt, som et udtryk for... "Fordømmende misundelse" af mangel på bedre udtryk.

Det var bestemt ikke min mening at gå efter "manden". 

Se iøvrigt tidligere svar...

ej det syntes jeg virkelig ikke er iorden. 

3 faste dage om ugen, 2 dage fra bedste forældre og en 3 dag en ansat/ven og også i weekenden  og så lige lange dage i institution og rejser oveni  det barn må virkelig være stresset.. Bliver det passet hjemmet eller ude? 

jeg ved godt man ikke må dømme og bla bla. men det lyder virkelig ikke som om de forældre forstår at behov s udsætte. kan godt forstå du er bekymret om barn nr 2.. 

Selvfølgelig er det ikke enten eller...

Men faktum er, at et barn på 9 mdr., der ellers er sikkert tilknyttet sine primære omsorgspersoner, sagtens kan have både 4, 5 eller 6 sekundære, som f.eks. pædagog eller nanny eller bedsteforældre osv. Derfor er bekymringer let at affeje. 

Og derfor slog den mig, hvilket jeg mener er reelt, som et udtryk for... "Fordømmende misundelse" af mangel på bedre udtryk.

Det var bestemt ikke min mening at gå efter "manden". 

Se iøvrigt tidligere svar...

Det et IKKE et faktum at det er godt for en baby/et barn at blive passet 3 gange om ugen plus det løse af x antal mere eller mindre permanente sekundære relationer. Du kan antage det og mene det - men det er ikke et faktum.

Det er jo netop den "sikre tilknytning" som du nævner, der simpelthen forsvinder når mængden af pasning af andre mennesker når et vist niveau. Vi kan så være uenige om hvor det niveau ligger, men du kan vel ikke mene at den tilknytning vedbliver med at være sikker uanset hvor meget barnet bliver passet af sekundære?

Og hvis du mener at 3-4 gange om ugen er okay, hvor ville din grænse så gå? 5 gange om ugen? 6 gange om ugen? 

Mami skriver:

ej det syntes jeg virkelig ikke er iorden. 

3 faste dage om ugen, 2 dage fra bedste forældre og en 3 dag en ansat/ven og også i weekenden  og så lige lange dage i institution og rejser oveni  det barn må virkelig være stresset.. Bliver det passet hjemmet eller ude? 

 

jeg ved godt man ikke må dømme og bla bla. men det lyder virkelig ikke som om de forældre forstår at behov s udsætte. kan godt forstå du er bekymret om barn nr 2.. 

Det er primært ude han passes fordi forældrene skal sove eller arbejde og han larmer jo. 

Passer og bedsteforælder tager ham så med i zoo eller biblioteket og hygger med ham. 

Anonym skriver:

Det er primært ude han passes fordi forældrene skal sove eller arbejde og han larmer jo. 

Passer og bedsteforælder tager ham så med i zoo eller biblioteket og hygger med ham. 

puha, det syntes jeg er meget voldsomt for sådan en lille størrelse, har selv en søn på 3,5 år og han ville da gå ned med stress hvis jeg sendte ham sådan rundt 

modesty skriver:

Det et IKKE et faktum at det er godt for en baby/et barn at blive passet 3 gange om ugen plus det løse af x antal mere eller mindre permanente sekundære relationer. Du kan antage det og mene det - men det er ikke et faktum.

Det er jo netop den "sikre tilknytning" som du nævner, der simpelthen forsvinder når mængden af pasning af andre mennesker når et vist niveau. Vi kan så være uenige om hvor det niveau ligger, men du kan vel ikke mene at den tilknytning vedbliver med at være sikker uanset hvor meget barnet bliver passet af sekundære?

Og hvis du mener at 3-4 gange om ugen er okay, hvor ville din grænse så gå? 5 gange om ugen? 6 gange om ugen? 

Nej, det har du fuldstændig ret i. Men at dømme ud fra trådstarters oprindelige oplæg, forstår jeg det som, at det er et par gange, samt at det er nogle faste mennesker, der passer barnet. Selvfølgelig og uden debat er det altid i barnets bedste interesse at bruge tid med sine primære omsorgspersoner, især mens det endnu er småt. Men hvis der er tale om forældre, der mangler overskud og er stressede, og dermed formentlig ville lade presset gå ud over barnet, så synes jeg godt man kan argumentere for, at det er hensigtsmæssigt at barnet passes af nogen, der står det nært. Hvis det betyder, at far og mor har mere overskud til at være gode forældre, når barnet så er hjemme. Og i den optik synes jeg ikke, det er bekymrende, så længe barnet trives. 

Mami skriver:

puha, det syntes jeg er meget voldsomt for sådan en lille størrelse, har selv en søn på 3,5 år og han ville da gå ned med stress hvis jeg sendte ham sådan rundt 

Jeg er mest bange for hvad det gør ved ham når den lille nye kommer. Når nu de ikke kan overskue en og er trætte osv. Hvordan bliver det så når der er to. Skal drengen til at passes oftere fordi lillebror/søster har holdt dem vågen om natten. Vil han kunne forstå hvorfor mor og far vil være sammen med lillebror/søster mens han evig og altid skal ud og passes. 

Det kan ikk være sundt for ham. 

Anonymor skriver:

Nej, det har du fuldstændig ret i. Men at dømme ud fra trådstarters oprindelige oplæg, forstår jeg det som, at det er et par gange, samt at det er nogle faste mennesker, der passer barnet. Selvfølgelig og uden debat er det altid i barnets bedste interesse at bruge tid med sine primære omsorgspersoner, især mens det endnu er småt. Men hvis der er tale om forældre, der mangler overskud og er stressede, og dermed formentlig ville lade presset gå ud over barnet, så synes jeg godt man kan argumentere for, at det er hensigtsmæssigt at barnet passes af nogen, der står det nært. Hvis det betyder, at far og mor har mere overskud til at være gode forældre, når barnet så er hjemme. Og i den optik synes jeg ikke, det er bekymrende, så længe barnet trives. 

Hun uddyber tydeligt i et senere indlæg at der er tale om 3 faste dage om ugen. Bedsteforældre OG betalte passere. Dernæst cirka hver anden weekend. Derudover arbejder forældrene meget og sent og tager jævnligt på forretningsrejser.

"Så længe barnet trives." Det er jo kernen. Og der er rigtig meget følelsesmæssig mistrivsel som aldrig nogensinde vil give sig til udtryk andre steder end inde i barnet. Man kan ikke bare gå ud fra at fordi et barn ikke har udadreagerende adfærd, så mistrives det ikke. 

Derfor vil det altid komme an på et menneskeligt skøn, og en samvittighed. Og mit menneskelige skøn og min samvittighed fortæller mig at ovenstående scenarie ikke er godt for et barn.

Hvis forældrene mangler overskud og er stressede, så er det ret uansvarligt af dem at få et barn mere. Hvilket præcis er dét som TS' oprindelige indlæg gik på.