Ved ikk hva jeg skal tænke .. En smule bekymret

kender et par som har et barn på lige knap 3 år. Siden han var 9 mdr er han blevet passet fast et par gange om ugen. Mange gange fordi forældrene "er trætte", "har brug for at slappe af" eller "hyggedag med venner". De arbejder begge meget i forvejen og med udenlandske job der gør den ene af dem kan være væk en uge eller to af gangen. 

Nu er de gravide igen med planlagt baby nr 2.

Det er ikk mit job at dømme eller blande mig. Men føler en vis bekymring for de børn. Hvordan skal de klare to når de ikk engang har overskud og prioritering til et?

Nå skulle bare lige have frit løb for tankerne.  

Anonym skriver:

kender et par som har et barn på lige knap 3 år. Siden han var 9 mdr er han blevet passet fast et par gange om ugen. Mange gange fordi forældrene "er trætte", "har brug for at slappe af" eller "hyggedag med venner". De arbejder begge meget i forvejen og med udenlandske job der gør den ene af dem kan være væk en uge eller to af gangen. 

Nu er de gravide igen med planlagt baby nr 2.

Det er ikk mit job at dømme eller blande mig. Men føler en vis bekymring for de børn. Hvordan skal de klare to når de ikk engang har overskud og prioritering til et?

Nå skulle bare lige have frit løb for tankerne.  

Min umiddelbare tanke er at man skal blande sig uden om så længe barnet ikke lider nød.

Så hvad, barnet bliver passet? Det bliver de vel ikke dårlige forældre af? Og uanset deres grund til det, det er vel deres egen sag, hvis de får mere overskud og energi og føler de bliver bedre forældre af at få ladet op....

Synes folk er SÅ hurtige til at bedømme og dømme om folk er gode/dårlige forældre fordi de gør tingene anderledes end en selv, eller bare anderledes end "normalen"....

Du dømte dem allerede da du skrev af hvilke grunde de får deres barn passet.

Og i bund og grund er der jo ikke noget at være bekymret over. De gør det anderledes end dig så må du stige ned fra din egen moralske hest og indse at ikke alle lever op til hvad du ville gøre 

Jeg tænker: mistrives drengen - hvis nej så er der vel ingen grund til at være bekymret. 

Mistrivsel er vel det man skal reagere på og ikke antallet af pasningsgange, udenlandsrejser mm. Et barn kan også mistrives i en familie hvor mor går hjemme og det aldrig er blevet passet. 

Anonym skriver:

kender et par som har et barn på lige knap 3 år. Siden han var 9 mdr er han blevet passet fast et par gange om ugen. Mange gange fordi forældrene "er trætte", "har brug for at slappe af" eller "hyggedag med venner". De arbejder begge meget i forvejen og med udenlandske job der gør den ene af dem kan være væk en uge eller to af gangen. 

Nu er de gravide igen med planlagt baby nr 2.

Det er ikk mit job at dømme eller blande mig. Men føler en vis bekymring for de børn. Hvordan skal de klare to når de ikk engang har overskud og prioritering til et?

Nå skulle bare lige have frit løb for tankerne.  

Forældrene får passet sit barn fordi de er trætte, har brug for at slappe af og have en hyggedag med venner. Det lyder da som glimrende grunde til at få sit barn passet.

Hvorfor skulle man ellers få passet sine børn?

Du skriver intet om, hvori der skulle være grund til bekymring. Man kan da sagtens klare at have børn, selv om man får dem passet indimellem. 

Får du selv passet dine børn? Ellers kan det være, det var noget du skulle prøve  

Jeg er faktisk lidt enig med ts,i at hvis man skal aflastes 1-2 gange om ugen med et barn, så ville jeg også tænke lidt negativt om at samme par vil forsøge sig med to børn.

En ting er at få dem passet i ny og næ, men to gange ugentligt fordi man er træt og stresset er alligevel meget i mine øjne og hører ikke under kategorien "ny og næ". 

Det kommer muligvis til at gå fint, men chancerne for de brænder ud er der da når de allerede er brændt ud med blot et barn. 

Det er ikke at dømme synes jeg, men at have et realistisk syn på tingene som de skulle se ud nu, og i forhold til hvad to børn vil kræve.

Jeg er nok bare gammeldags og forstår ikk at man får børn for at få dem passet flere gange om ugen fordi man selv er træt og ikk kan overskue barnet. 

Mistrivsel kan være mange ting. Blandt andet manglende udvikling og aggressiv adfærd. 

Jeg blander mig ikk i deres beslutning. Jeg lufter ikke engang tanken til dem. Smiler og ønsker stort tillykke for det er deres valg. 

men derfor har jeg nok bekymring alligevel da jeg ser drengen jævnligt. 

MariaE skriver:

Jeg er faktisk lidt enig med ts,i at hvis man skal aflastes 1-2 gange om ugen med et barn, så ville jeg også tænke lidt negativt om at samme par vil forsøge sig med to børn.

En ting er at få dem passet i ny og næ, men to gange ugentligt fordi man er træt og stresset er alligevel meget i mine øjne og hører ikke under kategorien "ny og næ". 

Det kommer muligvis til at gå fint, men chancerne for de brænder ud er der da når de allerede er brændt ud med blot et barn. 

Det er ikke at dømme synes jeg, men at have et realistisk syn på tingene som de skulle se ud nu, og i forhold til hvad to børn vil kræve.

Tak. Det formulerede du meget bedre end jeg selv formåede. 

Det er ikke engang 1-2 gange om ugen. Vi taler 3 faste dage om ugen også ekstra i weekenderne et par gange om måneden 

Anonym skriver:

Jeg er nok bare gammeldags og forstår ikk at man får børn for at få dem passet flere gange om ugen fordi man selv er træt og ikk kan overskue barnet. 

Mistrivsel kan være mange ting. Blandt andet manglende udvikling og aggressiv adfærd. 

Jeg blander mig ikk i deres beslutning. Jeg lufter ikke engang tanken til dem. Smiler og ønsker stort tillykke for det er deres valg. 

men derfor har jeg nok bekymring alligevel da jeg ser drengen jævnligt. 

Vores pige bliver passet med overnatning mindst to gange om måneden og et par timer en gang eller to mere.. 

Simplethen af den grund at bedsteforældre savner deres barne barn og gerne vil passe hende selvom vi ikke skal noget.. 

Det synes jeg ikke gør os til dårlige forældre. Og vi planlægger nr 2  

Jeg kan nu godt forstå dine tanker

Et par gange i ugen er godt nok meget når man også går udfra barnet er i inst og du skriver forældrene jævnligt er væk en uge af gangen. Så lille et barn har brug for stabilitet og en primær omsorgsperson i sit liv og det må give mange skift og uro når det er så tit det står på. 

Og man kan da godt spekulere på om det er barnets tarv. 

Og ja tænke hvorfor få børn man nærmest ikke ser. 

Men vi lever forskellige liv og nogen har det fint med at se deres barn få timer om ugen hvor andre nærmest ikke kan leve uden deres børn .

Jeg er selv en af dem der ikke kan få nok af mine rollinger og ser inst som et nødvendigt onde for at vi kan tjene nogle penge.

Pasning udover inst sker vel et par gange pr måned i forbindelse med møder osv.

Flere af vores venner har ytret at de ikke kan forstå vi kan holde vores parforhold i live når vi nærmest aldrig er uden børn, men vi prioterere forskelligt og har forskellige værdier. Og hvad der er rigtigt for den ene kan være skidt for en anden.

Så længe drengen ikke viser tegn på desideret mistrivsel er du bare nødt til at acceptere at sådan har de vagt at leve deres liv.