Ved ikk hva jeg skal tænke .. En smule bekymret

Loa skriver:

Man kan jo godt høre hvad din holdning er i det du skriver, og den har du jo ret til at have. Du behøver dog ikke forsøge at overbevise (i hvert fald mig) ved at gøre forholdene værre og værre.

Ja de har valgt at få barnet passet og måske de har udtrykt til dig at de ikke "orkede" deres barn lige den dag, men måske de netop har gjort det til dig, fordi de stoler på dig. Fordi de tænker at de netop godt kan lette deres hjerter til dig?

Jeg har dælme også dage hvor jeg ikke orker min datter, men jeg ved satme også godt at jeg ikke skal pippe højt om det, for så står alle de mødre, der godt vil gå hjemme med deres børn 24/7 de første 10 år af barnets liv, og dunker mig i hovedet fordi jeg så da bestemt ikke skulle have fået et barn da.

Du må nok bare accepterer at størstedelen herinde synes det er ok at få passet sit barn og ikke ser det som mistrivsel.

Gør stadig ikke tingene værre og værre for at overbevise eller noget som helst. Skar bare ikke tingene ud i pap for jer som jeg nok skulle have gjort. I har jeres meninger og holdninger og jeg har mine. 

I lægger en masse ord i munden på mig som jeg aldrig har sagt. 

Jeg har fået luft for mine tanker som jeg havde behov for og så er den ikke længere. 

God dag til alle

Anonym skriver:

Gør stadig ikke tingene værre og værre for at overbevise eller noget som helst. Skar bare ikke tingene ud i pap for jer som jeg nok skulle have gjort. I har jeres meninger og holdninger og jeg har mine. 

I lægger en masse ord i munden på mig som jeg aldrig har sagt. 

Jeg har fået luft for mine tanker som jeg havde behov for og så er den ikke længere. 

 

God dag til alle

Det er da dig som siger et par gange, og så bliver det til 3-4 gange??? Dvs. Det dobbelte?så bliver det da også værre og værre. 

Saphiira skriver:

Det er da dig som siger et par gange, og så bliver det til 3-4 gange??? Dvs. Det dobbelte?så bliver det da også værre og værre. 

Igen fordi jeg ikke skar tingene ud i pap for jer. Kom videre!

Der er bare nogen mennesker, hvor jeg tænker hvorfor i alverden de dog har valgt at få børn.

Jeg kan sagtens forstå din tankegang.
Jeg forstår ikke hvorfor nogen får børn, udelukkende for at få dem passet i tide og utide.

Jeg vil anbefale dig at komme ind i en gruppe der hedder "ifavn", på facebook 
Der er vi mange der deler din tankegang. 

Anonym skriver:

Igen fordi jeg ikke skar tingene ud i pap for jer. Kom videre!

Ved du hvad et par gange betyder? Det betyder altså to gange, så i mit hoved giver det ikke mening at det fordi du ikke har skåret det ud i pap  

Nå må du selvom... Jeg synes bare du er sindssyg dømmende... Fordi folk gør anderledes end du ville have gjort...

Loa skriver:

Men vi kender jo ikke deres 100% korrekte grunde til at få passet. Måske de bare prioriterer deres forhold/venner/interesser. Det behøver jo ikke være dybt dramatisk og at de ikke magter barnet.

Måske de også synes det er fantastisk at barnet får knyttet nogle tætte bånd til familie/bedsteforældre...

Synes bare vi er SÅ hurtige til at dømme og være over folk som en høg hvis de ikke lige gør hvad VI synes er bedst at gøre.

Men når man vælger at få børn - burde ens prioteringer så netop ikke flytte sig fra egne behov til barnets behov?

Et barn har vel "ret" til at have sine forældres priotetet i de få år det reelt har behov for at være tæt på en primær omsorgsperson?

Jeg tænker at man må da kunne overskue at tilsidesætte ens egne behov for ens barn .

Jeg er så også farvet af at jeg via pleje af et familiemedlem gennemgår kurser osv og der bliver der lagt ret meget vægt på at især små børn har brug for ro ,stabilitet og især i de første år er en primæromsorgsperson ret vigtig for at føle tryghed. 

Og børn har fra fødslen en tilknytning til især mor og den kan hverken pædagoger eller bedsteforældre erstatte.

De kan bidrage positivt ,og erstatte i mangel af bedre - men optimalt er det forældrene  ( mor  især ved det lille barn) der helt instinkt giver det lille barn tryghed 

Jeg har været primær omsorgsperson for mit familiemedlem og selv om han elsker mig har det altså ikke undgået at han stadig har manglet hans forældre .Og det har givet de skader at han f.eks hele tiden leder efter nogen der vil passe på ham - Det kan være en pædagog den ene uge ,og en anden uge kan det være en vildt fremmed .Og ifølge de eksperter som følger ham er det netop fordi han er blevet passet for meget som lille og ikke har fået lov til at have en base hos dem han helt via instinkt har følt størt tilknytning til . 

Det blev lige lagt sorry ,men synes det er problematisk at mange forældre mener det er deres ret at have det samme liv som før de fik børn-( ikke lige at det er din mening) men hvor kommer barnets ret til et stabilt roligt liv uden at skulle forholde sig til mange mennesker uro og skift. 

Carina:-) skriver:

Men når man vælger at få børn - burde ens prioteringer så netop ikke flytte sig fra egne behov til barnets behov?

Et barn har vel "ret" til at have sine forældres priotetet i de få år det reelt har behov for at være tæt på en primær omsorgsperson?

Jeg tænker at man må da kunne overskue at tilsidesætte ens egne behov for ens barn .

Jeg er så også farvet af at jeg via pleje af et familiemedlem gennemgår kurser osv og der bliver der lagt ret meget vægt på at især små børn har brug for ro ,stabilitet og især i de første år er en primæromsorgsperson ret vigtig for at føle tryghed. 

Og børn har fra fødslen en tilknytning til især mor og den kan hverken pædagoger eller bedsteforældre erstatte.

De kan bidrage positivt ,og erstatte i mangel af bedre - men optimalt er det forældrene  ( mor  især ved det lille barn) der helt instinkt giver det lille barn tryghed 

Jeg har været primær omsorgsperson for mit familiemedlem og selv om han elsker mig har det altså ikke undgået at han stadig har manglet hans forældre .Og det har givet de skader at han f.eks hele tiden leder efter nogen der vil passe på ham - Det kan være en pædagog den ene uge ,og en anden uge kan det være en vildt fremmed .Og ifølge de eksperter som følger ham er det netop fordi han er blevet passet for meget som lille og ikke har fået lov til at have en base hos dem han helt via instinkt har følt størt tilknytning til . 

Det blev lige lagt sorry ,men synes det er problematisk at mange forældre mener det er deres ret at have det samme liv som før de fik børn-( ikke lige at det er din mening) men hvor kommer barnets ret til et stabilt roligt liv uden at skulle forholde sig til mange mennesker uro og skift. 

Jeg kan sagtens følge dig, men jeg tror bare at der er lige så mange holdninger, meninger og måder tingene fungerer på, som vi er mennesker.

Nej jeg tror faktisk ikke alle kan, eller nødvendigvis bør, sætte deres ego-liv-behov totalt på stand by fordi de får børn, for jeg mener faktisk ikke at børn behøver at være HELE ens liv, selvom de unægteligt er den vigtigste del.

Synes folk skal gøre hvad der fungerer bedst for dem og deres barn/børn, også selvom det ikke er sådan jeg ville gøre.

Jeg vil nu sige, at TS har lov til at have sin bekymring, og hun siger jo intet til familien.. Folk er faktisk også ret dømmende mod TS.. Hun får pludselig smidt alt muligt i hovedet.. Og det eneste hun skriver, er at hun er bekymret for barnet... 

Jeg kan så skrive, hvad sådan en situation kan gøre ved et barn.. For vi har en teenager i huset, så er blevet passet det meste af hendes barndom af hendes bedsteforældre... Far og mor gik fra hinanden og i de første år måtte far kæmpe for at få lov at se sin datter... Mor ville ikke udlevere fordi hun var jaloux over at far havde fundet en ny... Men hun kunne heller ikke overskue selv at have hende, så bedsteforældre fik hende konstant... Da der så kom fred på situationen og far fik hende hver torsdag til mandag.. Blev hun så passet 3 steder, for mor skar ikke ned på bedsteforældre... 

Idag har hun intet tæt forhold til mor... Bor nu hos far.. Men hun har ikke et sted hvor hun føler sig hjemme.. Man kan mærke på hende, at alle de skift har gjort hende rodløs.. Hun kæmper for at finde ro i hendes hverdag... 

Jeg tror ganske enkelt ikke på af , at et barn har godt af alle de skift i hverdagen, og at det har konsekvens for barnet.. Og jeg tror ærligt ikke på, at børn trives ved at blive kastet rundt på den måde... Jeg ville ikke selv synes det var rart ikke at have en hverdag med så mange skift... Og jeg mener man som forældre har den opgave, at sørge for at barnet har en så stabil hverdag som muligt.. Og hvis man ikke magter at have sit eget barn en hel uge, så burde man ikke få et mere...

Carina:-) skriver:

Men når man vælger at få børn - burde ens prioteringer så netop ikke flytte sig fra egne behov til barnets behov?

Et barn har vel "ret" til at have sine forældres priotetet i de få år det reelt har behov for at være tæt på en primær omsorgsperson?

Jeg tænker at man må da kunne overskue at tilsidesætte ens egne behov for ens barn .

Jeg er så også farvet af at jeg via pleje af et familiemedlem gennemgår kurser osv og der bliver der lagt ret meget vægt på at især små børn har brug for ro ,stabilitet og især i de første år er en primæromsorgsperson ret vigtig for at føle tryghed. 

Og børn har fra fødslen en tilknytning til især mor og den kan hverken pædagoger eller bedsteforældre erstatte.

De kan bidrage positivt ,og erstatte i mangel af bedre - men optimalt er det forældrene  ( mor  især ved det lille barn) der helt instinkt giver det lille barn tryghed 

Jeg har været primær omsorgsperson for mit familiemedlem og selv om han elsker mig har det altså ikke undgået at han stadig har manglet hans forældre .Og det har givet de skader at han f.eks hele tiden leder efter nogen der vil passe på ham - Det kan være en pædagog den ene uge ,og en anden uge kan det være en vildt fremmed .Og ifølge de eksperter som følger ham er det netop fordi han er blevet passet for meget som lille og ikke har fået lov til at have en base hos dem han helt via instinkt har følt størt tilknytning til . 

Det blev lige lagt sorry ,men synes det er problematisk at mange forældre mener det er deres ret at have det samme liv som før de fik børn-( ikke lige at det er din mening) men hvor kommer barnets ret til et stabilt roligt liv uden at skulle forholde sig til mange mennesker uro og skift. 

Jeg er enig med dig, men vil bare lige indskyde at barnet, som TS bekymrer sig om, blev passet fra det var 9 mdr. Ikke fra fødslen, og deri vil jeg mene at der ligger en stor forskel. Havde det været helt fra spæd, ville jeg have reageret anderledes. 

Jeg er også en af dem, der får mine børn passet hos mine forældre, hvis jeg ikke lige kan overskue tingene. Det er nok i gennemsnit 1- 2 gang om ugen, og nogle gange med overnatning.

Hvis jeg kan mærke på mig selv, at manglende nattesøvn og mange tanker i hovedet gør, at jeg ikke magter mine børn (især den store på 3) så vil jeg hellere end gerne sende mine børn til pasning. Ellers frygter jeg, at jeg bare bliver den råbende mor, hvis de er hjemme. Jeg mener de fortjener tryghed og hygge, og hvis ikke jeg kan give dem det, så sender jeg dem derhen, hvor de kan få det

Samtidig er min holdning også, at selvom man er blevet mor, behøver man ikke være mor 24/7. Det kvæles man af! (jeg gør i hvert fald &nbsp Jeg har brug for at være MIG en gang i mellem, og det giver mig ikke dårlig samvittighed. Tværtimod giver pauserne fra børnene mig overskud til at være en bedre mor, når jeg er sammen med den