Ved ikk hva jeg skal tænke .. En smule bekymret

Loa skriver:

Dvs du ville være glad for at din ven luftede sine bekymringer om dig og dit barn på et baby forum? Hvor folk ydermere kommer med deres synspunkter og forsøger at komme med grunde til at der ikke burde være bekymring, men din ven prøver alligvel hårdnakket at få folk til at forstå at det ER jer den er gal med......

Ja hold da op, sådan en ven gad jeg da også virkelig godt have 

Jeg ville ikke ane, at jeg blev drøftet på et sådant forum, og ja - hvis min ven(inde) havde brug for at uddybe og begrunde sin bekymring, selv om flertallet sagde ham/hende imod, ville jeg dels være uvidende om det, dels ville det fortsat bunde i bekymring for mit barn. 

Loa skriver:

Kan altså ikke se hvorfor du mener jeg provokerer? 

Men fair nok du kun gider høre fra folk der giver dig ret og mener at dine "venner" er dybt egoistiske og uansvarlige forældre...

Se det er igen pålægger du mig ting jeg aldrig har sagt. 

Anonym skriver:

kender et par som har et barn på lige knap 3 år. Siden han var 9 mdr er han blevet passet fast et par gange om ugen. Mange gange fordi forældrene "er trætte", "har brug for at slappe af" eller "hyggedag med venner". De arbejder begge meget i forvejen og med udenlandske job der gør den ene af dem kan være væk en uge eller to af gangen. 

Nu er de gravide igen med planlagt baby nr 2.

Det er ikk mit job at dømme eller blande mig. Men føler en vis bekymring for de børn. Hvordan skal de klare to når de ikk engang har overskud og prioritering til et?

Nå skulle bare lige have frit løb for tankerne.  

Jeg forstår godt din bekymring. Det virker ulogisk at have så stort et behov for pasning, og så samtidig lægge et ekstra pres på sig selv, barn nr.1 og familien og parforholdet, ved at få et barn mere.

Jeg mener, modsat mange i denne tråd, at børn har godt af at se deres forældre, ligesom dem selv, også bliver trætte. Man skal da lære at slappe af sammen som familie. Barnet er vel også træt ind imellem og vil gerne være hjemme og slappe af. På mig virker det underligt at et familiemedlem(her barnet), skal sendes ud af familien så ofte, for at forældrene kan slappe af og pleje dem selv. De er ovenikøbet to forældre, og en fast barnepasser. Hvorfor slapper de ikke af sammen med barnet?

Selvfølgelig kan barnet blive passet ind i mellem, men så ofte, og så sætte yderligere et barn i verden, det klinger hult. Det lyder mere som om de har travlt med at opretholde en perfekt facade, og i den facade, består en familie måske af far, mor og to børn.

Forældrene skal opfylde barnets behov ikke omvendt.

Anonym skriver:

Se det er igen pålægger du mig ting jeg aldrig har sagt. 

Hvordan i alverden vil du ellers beskrive det du skriver herinde? 

Jo mere folk skriver at de ikke synes det er uansvarligt, jo flere kritikpunkter kommer du med vedr de to mennesker....

modesty skriver:

Hun uddyber tydeligt i et senere indlæg at der er tale om 3 faste dage om ugen. Bedsteforældre OG betalte passere. Dernæst cirka hver anden weekend. Derudover arbejder forældrene meget og sent og tager jævnligt på forretningsrejser.

"Så længe barnet trives." Det er jo kernen. Og der er rigtig meget følelsesmæssig mistrivsel som aldrig nogensinde vil give sig til udtryk andre steder end inde i barnet. Man kan ikke bare gå ud fra at fordi et barn ikke har udadreagerende adfærd, så mistrives det ikke. 

Derfor vil det altid komme an på et menneskeligt skøn, og en samvittighed. Og mit menneskelige skøn og min samvittighed fortæller mig at ovenstående scenarie ikke er godt for et barn.

Hvis forældrene mangler overskud og er stressede, så er det ret uansvarligt af dem at få et barn mere. Hvilket præcis er dét som TS' oprindelige indlæg gik på.

 

Jeg har også læst tråden og jeg læser om en dreng der måske bliver hentet af bedsteforældre i vuggestue og taget en tur i zoo, på bib eller dvs. I deres åbningstider, så måske handler det om han får korte dagene institution men forældrene ikke kan tilbyde det pga arbejde. 

Jeg har også familier i min omgangskreds hvor de har valgt villaen til 4 millioner og det kræver en anden prioritering end min, et kræver to velbetalte jobs og de plejer gerne at betyde minimum 37 timer om ugen og ofte er det jobs der foregår i kontortiden alle 8-16 dvs. Ens barn kun kan blive hentet sent med mindre man allierer sig med bedster eller betaler en ung pige. 

Ja det er en anden prioritering end min, men jeg er da ikke bekymret for deres børn. Jeg er sikker på de også synes det er hovedrystende at vi har valgt som vi gør, at de hellere vil kunne give huset, rejserne til Paris og USA end min billige budget ferie i Roskilde, hvor indgangen til Glyptoteket lige skal sluges, men jeg tror da heller ikke de er bekymret for mine børn. 

Ts har hvad jeg har læst indtil nu ikke fortalt om pasningen andet end antallet, og en familie hvor en dreng bliver hentet 3 gange om ugen tidligt fra institution af bedster eller en skøn ung pige frem for at være der til luk og så kommer to forældre hjem og har lagt sæt arbejde bag sig og kan have god kvalitetstid med deres dreng - hvis det nu er historien (aner vi ikke), så er det da på ingen måde bekymringsværdigt. 

Handler det derimod om en dreng der bliver afleverer i institution kl 7 og hentet af bedster kl 16 for at blive kørt hjem til sengetid kl 19.30 3 gange om ugen, ja så er det nok på grænsen til bekymringsværdigt. 

Det handler vel ikke om antallet men indholdet, og når jeg læser Bedster fast tager og går på bib, så tænker jeg vauw hvor skønt. Her hjemme bliver min ene henter fast at mormor hver onsdag, den anden fast hver mandag - og jeg håber da ikke nogen oplever det som andet end berigende for mine børn. Og gjorde hun det en dag mere (hvilket sagtens kan ske i nogle uger), så håber jeg ikke en skriver en tråd om mig på en netforum og spørger bekymret om jeg nu har fået børn for at få dem passet 

Jeg har også læst tråden og jeg læser om en dreng der måske bliver hentet af bedsteforældre i vuggestue og taget en tur i zoo, på bib eller dvs. I deres åbningstider, så måske handler det om han får korte dagene institution men forældrene ikke kan tilbyde det pga arbejde. 

Jeg har også familier i min omgangskreds hvor de har valgt villaen til 4 millioner og det kræver en anden prioritering end min, et kræver to velbetalte jobs og de plejer gerne at betyde minimum 37 timer om ugen og ofte er det jobs der foregår i kontortiden alle 8-16 dvs. Ens barn kun kan blive hentet sent med mindre man allierer sig med bedster eller betaler en ung pige. 

Ja det er en anden prioritering end min, men jeg er da ikke bekymret for deres børn. Jeg er sikker på de også synes det er hovedrystende at vi har valgt som vi gør, at de hellere vil kunne give huset, rejserne til Paris og USA end min billige budget ferie i Roskilde, hvor indgangen til Glyptoteket lige skal sluges, men jeg tror da heller ikke de er bekymret for mine børn. 

Ts har hvad jeg har læst indtil nu ikke fortalt om pasningen andet end antallet, og en familie hvor en dreng bliver hentet 3 gange om ugen tidligt fra institution af bedster eller en skøn ung pige frem for at være der til luk og så kommer to forældre hjem og har lagt sæt arbejde bag sig og kan have god kvalitetstid med deres dreng - hvis det nu er historien (aner vi ikke), så er det da på ingen måde bekymringsværdigt. 

Handler det derimod om en dreng der bliver afleverer i institution kl 7 og hentet af bedster kl 16 for at blive kørt hjem til sengetid kl 19.30 3 gange om ugen, ja så er det nok på grænsen til bekymringsværdigt. 

Det handler vel ikke om antallet men indholdet, og når jeg læser Bedster fast tager og går på bib, så tænker jeg vauw hvor skønt. Her hjemme bliver min ene henter fast at mormor hver onsdag, den anden fast hver mandag - og jeg håber da ikke nogen oplever det som andet end berigende for mine børn. Og gjorde hun det en dag mere (hvilket sagtens kan ske i nogle uger), så håber jeg ikke en skriver en tråd om mig på en netforum og spørger bekymret om jeg nu har fået børn for at få dem passet 

Det er klart at der er forskel på om det er fra 14-16 eller fra 16-19.

Men når der tydeligt står skrevet at det handler om at forældrene prioriterer tid med venner og at de har brug for alene/egotid/ at få mere overskud, så kan jeg ikke se hvordan det kan dreje sig om en 14-16 pasning.

Desuden skriver hun også at pasningen foregår ude, så forældrene kan få alenetid derhjemme.

Tør dårligt fortælle mere for får bare at vide det ikk passer og at jeg opdigter tingene.

Men i glemmer en ting. I forventer at jeg skal rette ind til højre efter JERES holdninger og vender den til at jeg ikk vil lytte osv. Har i overvejet at det går begge veje. 

Hvorfor skal jeg ikk overbevise jer om min bekymring når i mener i skal overbevise mig om mangel på samme. ?Og når jeg ikk er enig med jer beskyldes jeg for løgn og latin

Det her kunne meget vel være et godt eksempel på, hvor nemt en fjer lynhurtigt kan blive til fem høns - eller en milliard hørns. 

Tænk, for mig lyder det bare til at forældrene har lange arbejdsdage og rejsedage uden mulighed for/overskud til at give barnet korte dage. Og derfor hentes barnet og bliver taget med på biblioteket og i zoo fast tre dage om ugen. Og bliver derudover passet hver anden weekend - nogle timer..? Eller hvor meget taler vi om? Er det fredag-søndag? Det er i øvrigt vilkårerne for skilsmissebørn, det er ikke ideelt, men det betyder ikke at barnet dermed mistrives. 

Jeg tænker overhovedet ikke at forældrene ikke selv kan klare det, men de har muligheden for at få hjælp ude fra, har vurderet at det fungerer bedst for alle og derfor gør de det. 

Og sidst, synes jeg faktisk at det er ret mærkeligt, at der kommer et udemærket bud på, hvorfor trådstarter skriver dette indlæg, og det bliver fordømt så tydeligt at det må undskyldes. Vil det sige, at hvis man er i en meget ulykkelig situation, må man gerne skyde skarpt på dem omkring en, men man må ikke blive spurgt om man kunne vende fingeren om og reflektere over sine skud. 

Anonym skriver:

Jeg er nok bare gammeldags og forstår ikk at man får børn for at få dem passet flere gange om ugen fordi man selv er træt og ikk kan overskue barnet. 

Mistrivsel kan være mange ting. Blandt andet manglende udvikling og aggressiv adfærd. 

Jeg blander mig ikk i deres beslutning. Jeg lufter ikke engang tanken til dem. Smiler og ønsker stort tillykke for det er deres valg. 

men derfor har jeg nok bekymring alligevel da jeg ser drengen jævnligt. 

Hvad går din bekymring helt konkret ud på? Hvordan oplever du drengen?

Anonym skriver:

Tør dårligt fortælle mere for får bare at vide det ikk passer og at jeg opdigter tingene.

 

 

Men i glemmer en ting. I forventer at jeg skal rette ind til højre efter JERES holdninger og vender den til at jeg ikk vil lytte osv. Har i overvejet at det går begge veje. 

 

Hvorfor skal jeg ikk overbevise jer om min bekymring når i mener i skal overbevise mig om mangel på samme. ?Og når jeg ikk er enig med jer beskyldes jeg for løgn og latin

Hvis du virkelig er bekymret, så må du jo lave En underretning...  

altsåhvis du virkelig er bekymret for trivsel for barnet og det kommende....