Snart 2 år og gider ikke gå.

Skovrup skriver:

Vi havde en periode hvor vores søn ikke kunne gå eller hvor han havde ømme ben og græd ved at prøve at gå. 

Vi har siden fundet ud af at han har aluminiumsallergi som han har fået pga en vaccinationsskade i forbindelse med børnevaccinations programmet. 

Vi fandt ud af i den sammenhæng at det åbenbart er noget en del børn med aluminiumsallergi har døjet med, vi anede det ikke dengang og lægen kunne ikke finde nogen årsag dengang. 

Vi fandt ud af han havde aluminiumsallergi efter et langt forløb igennem læge systemet. Han havde en knude i låret og han kløede sig tit på knuden. 

Han har fået en erstatning fra patienterstatningen på baggrund af hans gener og det med benene er noget tilbagevendende. 

Så ville bare dele vores erfaring med ben der ikke vil som vores søn. Og hvad der har været årsagen herhjemme.

Håber du finder ud af det med din datter, tror ikke hun gør det med vilje. Der må være en årsag

Mange tak

MIWULA skriver:

Nu har i jo ikk set hvordan det hele skete så det er noget underligt noget og skrive. Ville sku aldrig være ond ved mine børn. Og de får heller aldrig lov og græde sådan som i beskriver. Som jeg skrev før skete det meget hurtig og vi tog hende self med det samme. 

Hehe det var skam skrevet i den fuldeste ironi. Jeg tror absolut ikke du eller nogen anden ville tage kampen eller andet, hvis de ikke var sikre på at barnet ikke havde ondt.

Det var skrevet fordi jeg synes det var mærkeligt skrevet af den anden bruger. Min datter kan også skrige/græde/skabe sig hvis der er noget hun ikke vil, og kender man hende ikke kan man godt tro det er værre end det er, men VI kender hende jo, og ved at det bare er en magtkamp...

Loa skriver:

Hehe det var skam skrevet i den fuldeste ironi. Jeg tror absolut ikke du eller nogen anden ville tage kampen eller andet, hvis de ikke var sikre på at barnet ikke havde ondt.

Det var skrevet fordi jeg synes det var mærkeligt skrevet af den anden bruger. Min datter kan også skrige/græde/skabe sig hvis der er noget hun ikke vil, og kender man hende ikke kan man godt tro det er værre end det er, men VI kender hende jo, og ved at det bare er en magtkamp...

Nå okay pyha da. Kunne da heller ikk helt forstå hva jeg skulle ha gjort galt. 

MIWULA skriver:

Nu har i jo ikk set hvordan det hele skete så det er noget underligt noget og skrive. Ville sku aldrig være ond ved mine børn. Og de får heller aldrig lov og græde sådan som i beskriver. Som jeg skrev før skete det meget hurtig og vi tog hende self med det samme. 

Kunne ikke bare overse det 

Det er sku vildt at folk her inde kan sammenligne det med børnemishandling! ! 

Luk du bare ørene for det for selvfølgelig er det ikke det.

Min datter som bliver 2 her til april kom osse pluselig ind i en fase hvor hun ikke ville sove selv på værelset hun blev så ked af det og hysterisk at hun kastede op selv om vi stod inde ved hende vi måtte simpelthen ligge os på en madres ved siden af hendes seng så hun viste jeg var der og efter 14 dages tid gik det over igen 

Ang benene ville jeg lige tage et smut forbi lægen og evt kontakte en keoprakter da det godt kunne lyde som om hun får ondt efter at have gået lidt rundt 

Loa skriver:

Ja det er faktisk på grænsen til børnemishandling. Så hellere lade være og tage kampen og lade barnet sætte dagsordenen 

Det har da intet at gøre med at lade barnet sætte dagsordenen, hvor jeg dog kunne brække mig over det udtryk.
Børn er behovsstyret og impulsive, og i den alder ts´barn har kan de stadig ikke til fulde mestre evnen at behovsudsætte, og reagerer derfor når deres behov ikke bliver mødt. Og barnet her har tydeligvis et stort behov for tryghed og nærhed.
Små børn er ikke beregnende og manipulerende, eller stædige som folk her udtrykker det, og de gør ikke ting med den intention at være træls og gøre livet surt for deres forældre. De reagerer og agerer ud fra deres behov og lyster.

https://www.facebook.com/anerkend/posts/938000712902750

hvor er det da en sørgelig tendens at man pludselig skal kæmpe og "slås" med børn, bare fordi deres behov ikke lige passer ind i ens egen forstilling om hvordan tingene skal være. 
Måske man istedet skulle se lidt ind ad, måske det er en selv den er gal med og ikke barnet. 

migxher skriver:

Det har da intet at gøre med at lade barnet sætte dagsordenen, hvor jeg dog kunne brække mig over det udtryk.
Børn er behovsstyret og impulsive, og i den alder ts´barn har kan de stadig ikke til fulde mestre evnen at behovsudsætte, og reagerer derfor når deres behov ikke bliver mødt. Og barnet her har tydeligvis et stort behov for tryghed og nærhed.
Små børn er ikke beregnende og manipulerende, eller stædige som folk her udtrykker det, og de gør ikke ting med den intention at være træls og gøre livet surt for deres forældre. De reagerer og agerer ud fra deres behov og lyster.

https://www.facebook.com/anerkend/posts/938000712902750

Jeg tror helt sikkert godt på at de er behovsstyrede, men skal en 2 årig så have lov at blive båret hele tiden, fordi det ikke passer hende at gå?

Det er sådan jeg læser det du skriver?

migxher skriver:

hvor er det da en sørgelig tendens at man pludselig skal kæmpe og "slås" med børn, bare fordi deres behov ikke lige passer ind i ens egen forstilling om hvordan tingene skal være. 
Måske man istedet skulle se lidt ind ad, måske det er en selv den er gal med og ikke barnet. 

Det var da en totalt langt ude kommentar at komme med

Forældre må gerne være forældre og fordi man sætter grænser og regler for børnene, er man sgu da ikke forkert på den.

Ej jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, du minder mig om hende den unge mor fra De Unge Mødre der mente hendes børn skulle bestemme alt selv. Hvad de ville have af spise, hvornår de skulle sove osv.

MIWULA skriver:

Min datter bliver 2 år her i næste måned og noget siger mig at hun enten hader og gå eller også har hun ondt et sted.. Måske det er en fase!?!

Hun vil altid bæres. Herhjemme hænger hun op af mine ben og hyler hvis du ikk får lov og komme op til mig, når vi skal ud af døren hænger hun op af mine ben for at komme op når vi skal ud til bilen og hvis jeg tager klapvognen frem vil hun op i den med det samme.

Er det unormalt i hendes alder ikke og ville gå? Jeg prøver virkelig og tage hende i hånden i stedet for bare og tage hende op men hun græder bare så meget hvis ikke hun kommer op..

Hvordan er jeres i den alder?

 

også lige et billed af min skønne datter

Min søn ville heller ikke særlig gerne gå selv. Han har aldrig snakket om at det gjorde ondt, men jeg har også været i tvivl om det måske var det der var grunden, men jeg tror det ikke.

Vi accepterede det så langt det var muligt. Min søn har bestemt ikke været lille af sin alder, men jeg har båret ham rigtig meget. Så har vi fx lavet kompromiser: "Jeg bærer dig hen til skraldespanden, og så går du resten af vejen selv."

Jeg er glad for at vi ikke satte hårdt mod hårdt, for da han blev stor nok til at forklare hvorfor han gerne ville bæres, handlede det om tryghed. Om at mærke os. Fx om morgenen på vej i børnehave, havde han simpelthen lige brug for noget mor eller far. Brug for ikke at klare sig selv.

Han har gjort det samme med påtagning af overtøj. Vi har allesammen vidst at han sagtens selv kunne klare det hele. Det gjorde han jo selv i børnehaven hver eneste dag. Og vi fik faktisk at vide at han var enorm selvstændig når det kom til at holde styr på sine ting og komme i tøjet. Men herhjemme var det rart ikke altid at skulle være stor, men mærke at vi stadig ville hjælpe ham når han trængte.

Min søn har iøvrigt et meget stort behov for tryghed. Han kaster sig ikke bare ud i verden, men skal have fuldtstændig styr på basen. Det har været lidt hårdt mens han har været lille, men nu hvor han er større (7 år), er han begyndt at forholde sig til det selv, og så er det faktisk blevet en styrke for ham at han ved hvordan han har brug for at tingene skal være, for at han kan indtage verden.

anna111 skriver:

Kunne ikke bare overse det 

Det er sku vildt at folk her inde kan sammenligne det med børnemishandling! ! 

Luk du bare ørene for det for selvfølgelig er det ikke det.

Min datter som bliver 2 her til april kom osse pluselig ind i en fase hvor hun ikke ville sove selv på værelset hun blev så ked af det og hysterisk at hun kastede op selv om vi stod inde ved hende vi måtte simpelthen ligge os på en madres ved siden af hendes seng så hun viste jeg var der og efter 14 dages tid gik det over igen 

Ang benene ville jeg lige tage et smut forbi lægen og evt kontakte en keoprakter da det godt kunne lyde som om hun får ondt efter at have gået lidt rundt 

Læs lige mit indlæg igen, og så indsæt en ekstra stor portion ironi.

Beklager, troede simpelthen at alle var udstyret med samme sans som mig, for at kunne gennemskue hvornår noget var ironi eller ej