Snart 2 år og gider ikke gå.

Loa skriver:

Det var da en totalt langt ude kommentar at komme med

Forældre må gerne være forældre og fordi man sætter grænser og regler for børnene, er man sgu da ikke forkert på den.

Ej jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, du minder mig om hende den unge mor fra De Unge Mødre der mente hendes børn skulle bestemme alt selv. Hvad de ville have af spise, hvornår de skulle sove osv.

At nægte et barn den nærhed og tryghed han/hun efterspørger har sgu da intet at gøre med at sætte grænser. Det handler om at barnets behov er et problem for den voksne og derfor bliver det vendt til at det er barnet den er gal med og ikke den voksne. 

anna111 skriver:

Kunne ikke bare overse det 

Det er sku vildt at folk her inde kan sammenligne det med børnemishandling! ! 

Luk du bare ørene for det for selvfølgelig er det ikke det.

Min datter som bliver 2 her til april kom osse pluselig ind i en fase hvor hun ikke ville sove selv på værelset hun blev så ked af det og hysterisk at hun kastede op selv om vi stod inde ved hende vi måtte simpelthen ligge os på en madres ved siden af hendes seng så hun viste jeg var der og efter 14 dages tid gik det over igen 

Ang benene ville jeg lige tage et smut forbi lægen og evt kontakte en keoprakter da det godt kunne lyde som om hun får ondt efter at have gået lidt rundt 

Tak. 

Hende der skrev det med tæt på børnemishandling var ironisk ment til hende den anden. 

Ja jeg må nok heller finde ud af om hun rent faktisk har ondt eller om det bare er hysteri. 

migxher skriver:

At nægte et barn den nærhed og tryghed han/hun efterspørger har sgu da intet at gøre med at sætte grænser. Det handler om at barnets behov er et problem for den voksne og derfor bliver det vendt til at det er barnet den er gal med og ikke den voksne. 

Men det er fandme også en hippi agtig holdning, so sorry......

Så du mener så længe barnet giver udtryk for noget, så er det et reelt behov?

Barnet vil ammes til det er 5 år?

Barnet vil sove hos mor og far til det bliver 10 år?

Barnet gider aldrig sidde på egen stol og spise men vil sidde på skødet af mor eller far?

Skal barnet bare have lov til de ting, fordi alt andet ville være egoistisk set af forældrene???

Loa skriver:

Jeg tror helt sikkert godt på at de er behovsstyrede, men skal en 2 årig så have lov at blive båret hele tiden, fordi det ikke passer hende at gå?

Det er sådan jeg læser det du skriver?

Hvis der er et behov for tryghed (som det at blive båret kan repræsentere for et barn), og dette behov ikke bliver tilfredstillet, vil barnet (forhåbentlig) blive ved med at søge det tilfredstillet. Hvis barnet får tilfredstillet sit behov for tryghed, vil han/hun få mod på at møde verden. Forudsagt at barnet ikke fejler noget fysisk, kan det at bære sit barn, altså være vejen mod et barn der ikke skal bæres hele tiden. Lidt som et sultent barn: Hvis han/hun får mad, vil han/hun ikke længere bede om mad.

Har dit barn/dine børn haft et stort tryghedsbehov?

Loa skriver:

Men det er fandme også en hippi agtig holdning, so sorry......

Så du mener så længe barnet giver udtryk for noget, så er det et reelt behov?

Barnet vil ammes til det er 5 år?

Barnet vil sove hos mor og far til det bliver 10 år?

Barnet gider aldrig sidde på egen stol og spise men vil sidde på skødet af mor eller far?

Skal barnet bare have lov til de ting, fordi alt andet ville være egoistisk set af forældrene???

Ja selvfølgelig er det da barnets behov. Hvad skulle det da ellers være??

migxher skriver:

hvor er det da en sørgelig tendens at man pludselig skal kæmpe og "slås" med børn, bare fordi deres behov ikke lige passer ind i ens egen forstilling om hvordan tingene skal være. 
Måske man istedet skulle se lidt ind ad, måske det er en selv den er gal med og ikke barnet. 

du kan ikk komme her i min tråd og udtale dig om hvordan mit barn er eller hvordan jeg gør tingene når du ikk har set hvordan vi gør herhjemme. Det er svært ud fra tekst og vurdere det så jeg synes du skal lade vær og kommentere i min tråd på den måde. Tak. 

Og slemme mig, jeg kender masser af sunde og raske børn på 2 år, der både bliver båret i slynge, bliver ammet og sover hos mor og far  fyyyyføj noget hippie pis

Pikku Myy skriver:

Hvis der er et behov for tryghed (som det at blive båret kan repræsentere for et barn), og dette behov ikke bliver tilfredstillet, vil barnet (forhåbentlig) blive ved med at søge det tilfredstillet. Hvis barnet får tilfredstillet sit behov for tryghed, vil han/hun få mod på at møde verden. Forudsagt at barnet ikke fejler noget fysisk, kan det at bære sit barn, altså være vejen mod et barn der ikke skal bæres hele tiden. Lidt som et sultent barn: Hvis han/hun får mad, vil han/hun ikke længere bede om mad.

Har dit barn/dine børn haft et stort tryghedsbehov?

Nu skal det så lige siges at jeg først har tænkt over det nu pg det har stået på længe hvor hun har ville bæres og har derfor bare altid gjort det uden overhoved at tænke over det også fordi hun jo stadig var så lille og at der har været rigtig meget sygdom igennem hendes snart to år derfor har det først skænket mig en tanke nu hvor hun snart blir to år og jo er ved at blive en stor pige. Jeg har ikk noget problem med at bære mine børn men til en hvis grænse. Jeg har jo ikk lyst til at have børn som jeg skal bære rundt på når de er 5 år.  Som min søn blir snart. Og han har aldrig haft så stort et problem med at gå som min datter nu har. Self har der været perioder men overhoved ikk på samme måde. 

migxher skriver:

Og slemme mig, jeg kender masser af sunde og raske børn på 2 år, der både bliver båret i slynge, bliver ammet og sover hos mor og far  fyyyyføj noget hippie pis

Det er fint, at du kender sunde og raske børn, men vi gør altså tingene forskelligt! 

Ligesom børn er forskellige!! Synes faktisk det er sørgeligt, at du dømmer folk så hurtigt!! 

Til TS:

Som mange andre har skrevet, så ville jeg få barnet undersøgt.. Bare for at være sikker! 

Jeg håber, det bare er en periode... Ellers så synes jeg, at du får nogle gode råd her i tråde n

Pikku Myy skriver:

Hvis der er et behov for tryghed (som det at blive båret kan repræsentere for et barn), og dette behov ikke bliver tilfredstillet, vil barnet (forhåbentlig) blive ved med at søge det tilfredstillet. Hvis barnet får tilfredstillet sit behov for tryghed, vil han/hun få mod på at møde verden. Forudsagt at barnet ikke fejler noget fysisk, kan det at bære sit barn, altså være vejen mod et barn der ikke skal bæres hele tiden. Lidt som et sultent barn: Hvis han/hun får mad, vil han/hun ikke længere bede om mad.

Har dit barn/dine børn haft et stort tryghedsbehov?

Så du mener at hvis barnet får opfyldt trygheden på anden vis, vil det måske ikke være nødvendigt at bære det længere?

Bare for om jeg har forstået det rigtigt?

Nja, min datter har aldrig været speciel morsyg, men der har da været perioder hvor hun gerne ville holde i hånden når hun skulle sove, men det er ikke noget vi har ment var forkert at gøre i en vis periode, og så har vi, når vi har synes det har stået på længe nok, prøvet at vænne hende lidt fra det igen...