Snart 2 år og gider ikke gå.

Saphiira skriver:

Det er fint, at du kender sunde og raske børn, men vi gør altså tingene forskelligt! 

Ligesom børn er forskellige!! Synes faktisk det er sørgeligt, at du dømmer folk så hurtigt!! 

Til TS:

Som mange andre har skrevet, så ville jeg få barnet undersøgt.. Bare for at være sikker! 

Jeg håber, det bare er en periode... Ellers så synes jeg, at du får nogle gode råd her i tråde n

Mange tak for dit svar. 

Ja jeg tænker og snakke med hendes børnelæge også her i ferien prøve og se om jeg ikke kan få hende til at gå lidt hvis vi kan finde på en sjov leg ud af det. 

Saphiira skriver:

Det er fint, at du kender sunde og raske børn, men vi gør altså tingene forskelligt! 

Ligesom børn er forskellige!! Synes faktisk det er sørgeligt, at du dømmer folk så hurtigt!! 

Til TS:

Som mange andre har skrevet, så ville jeg få barnet undersøgt.. Bare for at være sikker! 

Jeg håber, det bare er en periode... Ellers så synes jeg, at du får nogle gode råd her i tråde n

Folk, specielt Loa er sgu da mindst lige så dømmende mod mig?? Hun går endda så langt som at min måde at gøre tingende på, for hippie pis. Så hvad med at du lige kommer ned fra din høje hest. 

migxher skriver:

Folk, specielt Loa er sgu da mindst lige så dømmende mod mig?? Hun går endda så langt som at min måde at gøre tingende på, for hippie pis. Så hvad med at du lige kommer ned fra din høje hest. 

Jeg kan forestille mig, at hun reagerede sådan, fordi du skrev en meget usmagelig kommentar først stortset alle dine indlæg er meget dømmende, og kommer lige med en smart kommentar. Inklusiv den du lige har skrevet til mig. 

Slut herfra kan ligesom høre det ikke fører nogle steder....

MIWULA skriver:

Mange tak for dit svar. 

Ja jeg tænker og snakke med hendes børnelæge også her i ferien prøve og se om jeg ikke kan få hende til at gå lidt hvis vi kan finde på en sjov leg ud af det. 

God ide at prøve at gøre det til en leg! 

migxher skriver:

Ja selvfølgelig er det da barnets behov. Hvad skulle det da ellers være??

Hold nu op....

Tror godt vi bare kan blive enige om at vi opdrager milevidt forskelligt....

Loa skriver:

Hold nu op....

Tror godt vi bare kan blive enige om at vi opdrager milevidt forskelligt....

Jamen jeg forstår ikke helt hvad det er du mener at det er, hvis det ikke er barnets behov?? 

Loa skriver:

Så du mener at hvis barnet får opfyldt trygheden på anden vis, vil det måske ikke være nødvendigt at bære det længere?

Bare for om jeg har forstået det rigtigt?

Nja, min datter har aldrig været speciel morsyg, men der har da været perioder hvor hun gerne ville holde i hånden når hun skulle sove, men det er ikke noget vi har ment var forkert at gøre i en vis periode, og så har vi, når vi har synes det har stået på længe nok, prøvet at vænne hende lidt fra det igen...

Nej, jeg mener at hvis man tilfredstiller det behov barnet har for at føle den tryghed det giver at blive båret af sin mor eller far, vil barnet få mod på at opleve verden, og dermed vil det at blive båret træde i baggrunden.

Det var en der satte det at blive båret som modsætning til at udforske verden, men jeg tror ikke man kan sætte det så firkantet op. Nogle børn (heriblandt mit) har et stort tryghedsbehov. Det kommer ikke i perioder, men er altid til stede. Og hvis man møder barnet og anerkender dette behov, tror jeg ikke nødvendigvis at det behøver være et problem på den lange bane. Jeg kan se min dreng bliver mere og mere bevidst om at hans tilgang til verden er lidt anderledes end mange af de børn der er omkring ham. Han kaster sig ikke ud i ting. Han sidder på afstand og observerer. Han skal ikke presses ud i at opleve verden. Han skal have lov til til at gøre det på sin måde. Og hvis jeg havde sat ham ned og tvunget ham til at gå "for det skal sunde, raske, almindelige børn", havde jeg ikke accepteret hvem han er. Jeg skal ikke vænne ham til at være som andre børn. Jeg skal vænne mig til at være sammen med ham på hans præmisser.

Jeg har dreng der er dygtig i skolen. Har få, men gode venner. Der går til sport og er meget kreativ. Så er det da ligegyldigt (og hyggeligt) at han gerne vil sove i sin mors seng, eller bæres når verden er uoverskuelig.

migxher skriver:

Jamen jeg forstår ikke helt hvad det er du mener at det er, hvis det ikke er barnets behov?? 

I min verden er der bare forskel på et reelt behov - som er nødvendigt at dække, og så at barnet "bare" gerne vil bæres/ammes/samsove osv.

Min datter vil gerne spise slik til morgenmad. Hun siger slik er hendes batteri. Skal jeg lade hende gøre det, fordi det er hendes behov?

Jeg mener ikke at man skal efterkomme alle barnets ønsker/krav/behov (kald det hvad du vil), og jeg mener ikke at det er en nødvendighed eller at det skader barnet fordi man ikke efterkommer det.

Jeg synes der er forskel på at barnet har behov for mad/søvn/tryghed osv. og så til at barnet gerne vil bæres til det er 5 år f.eks. fordi det er mere bekvemt. Jeg kan da ikke bære rundt på min datter på 5,5 selvom hun synes det ville være rart...

Pikku Myy skriver:

Nej, jeg mener at hvis man tilfredstiller det behov barnet har for at føle den tryghed det giver at blive båret af sin mor eller far, vil barnet få mod på at opleve verden, og dermed vil det at blive båret træde i baggrunden.

Det var en der satte det at blive båret som modsætning til at udforske verden, men jeg tror ikke man kan sætte det så firkantet op. Nogle børn (heriblandt mit) har et stort tryghedsbehov. Det kommer ikke i perioder, men er altid til stede. Og hvis man møder barnet og anerkender dette behov, tror jeg ikke nødvendigvis at det behøver være et problem på den lange bane. Jeg kan se min dreng bliver mere og mere bevidst om at hans tilgang til verden er lidt anderledes end mange af de børn der er omkring ham. Han kaster sig ikke ud i ting. Han sidder på afstand og observerer. Han skal ikke presses ud i at opleve verden. Han skal have lov til til at gøre det på sin måde. Og hvis jeg havde sat ham ned og tvunget ham til at gå "for det skal sunde, raske, almindelige børn", havde jeg ikke accepteret hvem han er. Jeg skal ikke vænne ham til at være som andre børn. Jeg skal vænne mig til at være sammen med ham på hans præmisser.

Jeg har dreng der er dygtig i skolen. Har få, men gode venner. Der går til sport og er meget kreativ. Så er det da ligegyldigt (og hyggeligt) at han gerne vil sove i sin mors seng, eller bæres når verden er uoverskuelig.

Men hvad så med min datter, som ofte ikke gider/orker at gå fra bil og ind og handle men hellere vil bæres. Hun er 5,5 år. Tror du aldrig der er tilfælde hvor det er rent og skær bekvemmelighed? Er det ALTID fordi der er et dybere behov som skal dækkes hos barnet?

Jeg tror simpelthen ikke på hun vil bæres fordi hun vil have tryghed, jeg tror hun af og til bare ikke gider. Og fair nok, det er også en slags behov, men den slags behov har jeg/vi bare ikke altid mulighed for at imødekomme. (Eller lyst til for den sags skyld.)

Jeg tror ikke at vi dermed gør hende usikker og uselvstændig, eller ikke anerkender eller imødekommer hendes reelle behov....

migxher skriver:

Folk, specielt Loa er sgu da mindst lige så dømmende mod mig?? Hun går endda så langt som at min måde at gøre tingende på, for hippie pis. Så hvad med at du lige kommer ned fra din høje hest. 

Hov, så vidt jeg kan se, er du den eneste der har brugt ordet pis.... Ja jeg skriver hippi agtig og det synes jeg det lyder som om.

Om det ene virker bedre end andet, kan jeg ikke udtale mig om, men jeg synes nu nok du var hurtigst til at dømme herinde med dit "hold da op stakkels barn, der ikke får den tryghed det har brug for...." Såååååå.......