Er det ok eller ikke?

Abracadabra skriver:

Jeg synes, at tatoveringer er smagløse og grimme, og at bruge børnepengene på en tatovering understreger bare det smagløse i konceptet. 

Hvis økonomien er stram som beskrevet, bør børnepengene lægges til side til uforudsete udgifter. Man ville vel aldrig  bruge 2000 på et par øreringe (som endda ville kunne sælges igen), hvis man ikke havde penge til at spare op af? Så ville man vel lave et opsparing...

Der er man jo forskellig. Ville du synes noget andet, hvis det blev brugt på noget du ikke synes er smagløst? (ren nysgerrighed)

Saphiira skriver:

Der er man jo forskellig. Ville du synes noget andet, hvis det blev brugt på noget du ikke synes er smagløst? (ren nysgerrighed)

Har jeg ikke svaret på det? 

Hvis man bruger 2000 kr på et par øreringe (i en stram økonomi), er det jo også en fejlprioritering. 

Har faktisk aldrig overvejet at børnepengene skulle bruges på mig selv eller indgå i det daglige budget. Her går børnepengene kun til vores datter, de sættes ind på en konto til hende og så bruger vi af den hvis vi skal købe noget stort. 

Alt andet som mad, tøj, bleer, institution osv til hende, bliver taget fra vores egen løn. 

Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg tænker om TS's problemstilling, men synes nok at det er ok

Jeg synes, at tatoveringer er smagløse og grimme, og at bruge børnepengene på en tatovering understreger bare det smagløse i konceptet. 

Hvis økonomien er stram som beskrevet, bør børnepengene lægges til side til uforudsete udgifter. Man ville vel aldrig  bruge 2000 på et par øreringe (som endda ville kunne sælges igen), hvis man ikke havde penge til at spare op af? Så ville man vel lave et opsparing...

Nu får man jo ikke børnepenge til sit døde barn, men man har stadig et stort behov for at kunne "give" der noget. Man kan ikke købe en bil, en dukke, en klapvogn - selvom man har en kæmpe lyst til det og måske endda næsten gør det (jeg var i hvert fald helt irrationelt ved at købe den barnevogn jeg havde ønsket mig men ikke havde råd til da jeg ventede Lia). Jeg har også brugt penge som måske kunne have været brugt mere fornuftigt fx da jeg uden at spørge til prisen cyklede en ret stor sten ned til gravsten steder og spurgte om de kunne sætte et billede på og to sommerfugle. Fuldstændig sindssygt at bruge et par tusind på det når pengene ikke var store, men hvad så vi led ikke nød og jeg kunne opleve en momentan lykkefølelse ved at gøre noget for mit døde barn. 

Måske er tatoveringen usmagelig for dig, men for den mor er det et symbol, en handling der hjælper. Jeg har selv en tatovering for Lia og jeg følte mig så hel da jeg fik den, nu er hun synlig med mig altid. Usmageligt, ja sikker for nogle, åndssvagt at bruge penge på, ja sikkert for nogle, vildt dumt at bruge børnepengene på, ja sikkert for nogle, men måske en forløsning for en mor der mangler et barn. Hvem er vi til at dømme og sige det er usmart, uøkonomisk eller....? 

Jeg var ellers med vilje ikke gået ind i netop den præmis at der var en mindetatovering, men holdt der principielt. Men dit indlæg fik mig op af stolen, netop fordi jeg jo faktisk mener den mor bruger børnepengene på et af sine børn, bare det der kun er i hendes hjerte og staten giver os ikke penge til dem så de penge må vi finde et andet sted der være sig til blomster til graven, stearinlys, tegningen andre kan holde ud at se, taroveringen, der specielle smykke, den flotte sten, træet vi planter, det specielle julepynt som symbolisere osv... Jeg er sikker på søster gerne deler nogle penge til det

Her indgår børnepengene i vores budget og derved også bl.a. vores opsparing. Så i bund og grund bruger jeg også børnepengene på andet end bare børnene. 

Hvis de ikke indgik i vores budget og børnene ikke manglede noget lige nu eller i nærmeste fremtid kunne jeg godt finde på at bruge dem på eks. en tattoo. 

Skal det sættes op sort på Hvidt bruger man jo også flere penge på sine børn end dem man får hver 3 måned - mad, tøj, sko, kørsel, institutioner, fritidsaktiviteter mm. 

Men manglede mine børn noget ville jeg selvfølgelig bruge pengene på dem 

lineog4 skriver:

Nu får man jo ikke børnepenge til sit døde barn, men man har stadig et stort behov for at kunne "give" der noget. Man kan ikke købe en bil, en dukke, en klapvogn - selvom man har en kæmpe lyst til det og måske endda næsten gør det (jeg var i hvert fald helt irrationelt ved at købe den barnevogn jeg havde ønsket mig men ikke havde råd til da jeg ventede Lia). Jeg har også brugt penge som måske kunne have været brugt mere fornuftigt fx da jeg uden at spørge til prisen cyklede en ret stor sten ned til gravsten steder og spurgte om de kunne sætte et billede på og to sommerfugle. Fuldstændig sindssygt at bruge et par tusind på det når pengene ikke var store, men hvad så vi led ikke nød og jeg kunne opleve en momentan lykkefølelse ved at gøre noget for mit døde barn. 

Måske er tatoveringen usmagelig for dig, men for den mor er det et symbol, en handling der hjælper. Jeg har selv en tatovering for Lia og jeg følte mig så hel da jeg fik den, nu er hun synlig med mig altid. Usmageligt, ja sikker for nogle, åndssvagt at bruge penge på, ja sikkert for nogle, vildt dumt at bruge børnepengene på, ja sikkert for nogle, men måske en forløsning for en mor der mangler et barn. Hvem er vi til at dømme og sige det er usmart, uøkonomisk eller....? 

Jeg var ellers med vilje ikke gået ind i netop den præmis at der var en mindetatovering, men holdt der principielt. Men dit indlæg fik mig op af stolen, netop fordi jeg jo faktisk mener den mor bruger børnepengene på et af sine børn, bare det der kun er i hendes hjerte og staten giver os ikke penge til dem så de penge må vi finde et andet sted der være sig til blomster til graven, stearinlys, tegningen andre kan holde ud at se, taroveringen, der specielle smykke, den flotte sten, træet vi planter, det specielle julepynt som symbolisere osv... Jeg er sikker på søster gerne deler nogle penge til det

Tjah, hvem er jeg til at dømme? Jeg er bare hende, der  stemmer i en internetdebat og tilmed gør mig den umage at begrunde mit svar. Det er præmissen i en internetdebat. Alle kan ikke være enige, og lige præcis hér er jeg så ikke enig med flertallet. 

Retfærdiggør det døde barn, at man bruger den manglende opsparing på et kropssmykke? Ja, for nogen, men ikke for mig. Men jeg ser nok også en befolkning, der er så optaget af at male på sig selv, at huden bliver det nye Facebook fyldt med opdateringer og billeder af børn, hunde og feriemotiver. 

Godt, at du er glad for din tatovering. Det er den anden mor helt sikkert også. Og godt, at I er ligeglade med konservative gamle damer som mig, der mener at det er vigtigere at have en opsparing end et smykke. Man skal jo bruge sine penge, som man SELV finder bedst. 

Tjah, hvem er jeg til at dømme? Jeg er bare hende, der  stemmer i en internetdebat og tilmed gør mig den umage at begrunde mit svar. Det er præmissen i en internetdebat. Alle kan ikke være enige, og lige præcis hér er jeg så ikke enig med flertallet. 

Retfærdiggør det døde barn, at man bruger den manglende opsparing på et kropssmykke? Ja, for nogen, men ikke for mig. Men jeg ser nok også en befolkning, der er så optaget af at male på sig selv, at huden bliver det nye Facebook fyldt med opdateringer og billeder af børn, hunde og feriemotiver. 

Godt, at du er glad for din tatovering. Det er den anden mor helt sikkert også. Og godt, at I er ligeglade med konservative gamle damer som mig, der mener at det er vigtigere at have en opsparing end et smykke. Man skal jo bruge sine penge, som man SELV finder bedst. 

Der er rigtigt en opsparing er da altid mere "korrekt", mere sikkert. Men mon ikke vi alle har købt den der alt for dyre legeting til vores lille mirakel som egentlig sagtens kunne have været undværet, mon ikke vi alle sammen er gået ud over det nødvendige når vi har købt, måske købt en lidt dyrere bluse fordi den var pænere til datteren, eller tænkt ej han skal også have lov at få en ny cykel og ikke en brugt denne gang, mon ikke vi har brugt penge på ikke nødvendige ting til børnene som i stedet kunne være placeret på en opsparing? Jeg har i hvert fald alt for mange kan jeg se i deres klædeskab, deres legetøj, teaterbilletterne på køleskabet, årskortene til bon bon land og hvad der ellers er SF unødvendige ting og oplevelser til børnene. 

Når man har et dødt barn, kan man ikke kæbe de unødvendige teaterbilletter, der lidt for dyre tøj, den unødvendige ekstra barbidukke - hvis man gør opfatter ens omgangskreds i hvert fald en som tosset. Dvs. Der unødvendige man køber for andre måske synes som en ting til mig selv (og det er jo rigtig nok der døde barn kan formodentlig hverken se det eller mærke det alt efter tro selvsagt). Jeg tænker om dit svar havde været det samme, hvis historien var, at moren endelig kunne finde pengene til en gravsten, en stationær vase på graven, en sten stor sten bamse, den vase til afdødes barns sted der hjemme som hun havde ønsker sig, den medaljon hvor hun kunne få indgraveret sine børns navn og altid bære sit døde barn. Den ring der symboliserede det døde barn ligesom hun har til sit levende, tegningen og indramning af tegningen af det døde barn så det kan hænge sammen med alle de skønne billeder af de levende uden folk rynker på næsen når de ser der. Alle fuldstændig unødvendige ting ser ude fra, men ikke mere unødvendige end den nye cykel til hende der hjemme på 4 for moren der mangler et barn. Det er jo bare istedet for cyklen.  

lineog4 skriver:

Der er rigtigt en opsparing er da altid mere "korrekt", mere sikkert. Men mon ikke vi alle har købt den der alt for dyre legeting til vores lille mirakel som egentlig sagtens kunne have været undværet, mon ikke vi alle sammen er gået ud over det nødvendige når vi har købt, måske købt en lidt dyrere bluse fordi den var pænere til datteren, eller tænkt ej han skal også have lov at få en ny cykel og ikke en brugt denne gang, mon ikke vi har brugt penge på ikke nødvendige ting til børnene som i stedet kunne være placeret på en opsparing? Jeg har i hvert fald alt for mange kan jeg se i deres klædeskab, deres legetøj, teaterbilletterne på køleskabet, årskortene til bon bon land og hvad der ellers er SF unødvendige ting og oplevelser til børnene. 

Når man har et dødt barn, kan man ikke kæbe de unødvendige teaterbilletter, der lidt for dyre tøj, den unødvendige ekstra barbidukke - hvis man gør opfatter ens omgangskreds i hvert fald en som tosset. Dvs. Der unødvendige man køber for andre måske synes som en ting til mig selv (og det er jo rigtig nok der døde barn kan formodentlig hverken se det eller mærke det alt efter tro selvsagt). Jeg tænker om dit svar havde været det samme, hvis historien var, at moren endelig kunne finde pengene til en gravsten, en stationær vase på graven, en sten stor sten bamse, den vase til afdødes barns sted der hjemme som hun havde ønsker sig, den medaljon hvor hun kunne få indgraveret sine børns navn og altid bære sit døde barn. Den ring der symboliserede det døde barn ligesom hun har til sit levende, tegningen og indramning af tegningen af det døde barn så det kan hænge sammen med alle de skønne billeder af de levende uden folk rynker på næsen når de ser der. Alle fuldstændig unødvendige ting ser ude fra, men ikke mere unødvendige end den nye cykel til hende der hjemme på 4 for moren der mangler et barn. Det er jo bare istedet for cyklen.  

Penge brugt på det døde barn er jo penge, man bruger til sig selv og sin sorg. Det er da helt i orden! Men hvis man slet ingen buffer har i hverdagen, skal man måske tænke sig om, inden man bruger pengene på sig selv. Hvis der så kommer en stor ekstraregning for strøm, hunden får blindtarmsbetændelse eller karburatoren eksploderer, kan man ikke bruge en tatovering til så meget. 

Flertallet synes jo klart, at det er en fin prioritering - det ER også meget svært at tale imod noget, der er til det døde barn. Når først "dødt barn"-kortet er trukket, trækker alle jo følehornene tilbage. Men en tatovering har det døde barn ingen glæde af, den ER til moderen. Og luksusting som tatoveringer, halssmykker, kunst mm. skal vel ikke købes i en økonomi så stram, at det er uoverskueligt at spare 2000 kroner sammen indenfor en overskuelig periode. Derudover fås tatoveringer jo i mange prisklasser, og jeg købte da ingen Mulberry, da pengene var små. Så må man nøjes med noget billigere. 

Penge brugt på det døde barn er jo penge, man bruger til sig selv og sin sorg. Det er da helt i orden! Men hvis man slet ingen buffer har i hverdagen, skal man måske tænke sig om, inden man bruger pengene på sig selv. Hvis der så kommer en stor ekstraregning for strøm, hunden får blindtarmsbetændelse eller karburatoren eksploderer, kan man ikke bruge en tatovering til så meget. 

Flertallet synes jo klart, at det er en fin prioritering - det ER også meget svært at tale imod noget, der er til det døde barn. Når først "dødt barn"-kortet er trukket, trækker alle jo følehornene tilbage. Men en tatovering har det døde barn ingen glæde af, den ER til moderen. Og luksusting som tatoveringer, halssmykker, kunst mm. skal vel ikke købes i en økonomi så stram, at det er uoverskueligt at spare 2000 kroner sammen indenfor en overskuelig periode. Derudover fås tatoveringer jo i mange prisklasser, og jeg købte da ingen Mulberry, da pengene var små. Så må man nøjes med noget billigere. 

Det er rigtigt at dødt barn kortet er en killer og derfor valgte jeg også fra starten at tage stilling til det principielt og i bund og grund er det min holdning at de penge vi får på onsdag ikke er øremærket barnet men familien - og dermed jo også barnet da barnet er en del af familien, synes opdeling med barnets penge e ren mærkelig ting. 

Men der tror jeg egentlig også vi er enige. 

Men blev så "provokeret" (altså på den der gode måde) af der blev talt specifikt om tatoveringen, og det giver jo en anledning til at forklare ikke det specifikke ønske om en tatovering for det er ikke alle der ønsker sig det bare fordi de har mistet. Men behovet for at bruge penge på det døde barn. Og ja kan sagtens se ude fra så bruger man penge på sig selv og sin sorg, rationelle mig er helt enig. Men så er der lige Line mor til Lia mig, der kan være fuldstændig i sine følelsersvold og glemme alle de rationelle argumenter. Hende der kan få jordens dårligste samvittighed over at blive nærig når det handler om blomster til graven på fødselsdag når jeg nu 20 dage før købte lige det lillebror ønskede sig selvom det ikke var nødvendigt og det da havde været bedre at spare de penge op. Hende der helt irrationelt stadig bumler med om jeg elskede Dina mere fordi jeg ikke fulgte med Lia da hun døde, og hvis så jeg ikke en gang vil bruge penge på den sten eller...! Men gerne går i teatret for flere hundrede kroner med Dina. Ja stenen, medaljonen, tatoveringen, tegningen, julepynten osv. Er til mig, men et eller andet lille bitte sted er der et lille bitte håb at det også er til Lia, at måske kan hun mærke min kærlighed, måske kan hun se det. Men i hvert fald er det en måde at sætte hende i verden, vise verden hun skal tælles med, at jeg prioriterer hende, ikke glemmer hende, at hun fylder... 

Ja tatoveringen er min, den gav mig en fred, Lia aner det garanteret ikke. Jeg kan såmænd ikke en gang se den selv, mine børn ved hvad den betyder, alle der spørger ved hvad den betyder og når jeg en gang ligger på plejehjemmet og en ny plejer kommer og spørger så kan jeg igen få lov at fortælle om min datter. Og ja det var dumme penge, kunne have sparet både dem, de 4-5000 jeg brugte på tegninger, de par tusinder på en sten, min mand kunne have sparet medaljonen og så videre. Havde jeg sparet dem op så havde vi en større buffer og det havde da været fedt. Men så havde jeg tilgengæld måske skulle bearbejde min dårlige samvittighed, min irrationelle følelse af jeg havde valgt et barn over det andet meget mere. Så jo tror faktisk for de som har mistet så er tingene de køber helt irrationelt ikke til dem selv men til det døde barn, det er det lidt de kan gøre.

Jeg har gået helt irrationelt i 9 år og lavet Lias lille værelse, lavet det om hvert år, købt nye dumme unødvendige figurer, valgt det rigtige farve stearinlys, malet den lille kasse om igen og igen, tænkt på jeg nu lavede er babyværelse, så et tumlinge værelse, så et skolepige værelse. For hvems skyld, min joooo... Har nedlagt værelset i år, den praktiske indretning tog over, havde jeg det skidt? Nej ikke selv, men jeg fiknså dårlig samvittighed over for Lia, hvad om hun trods min tro på det modsatte kan se det, hvad om hun kan mærke det, hvad om....? Så jo det lille værelse, pengene brugt var til mig/os men følelsesmæssigt var det til hende

Mom skriver:

Hvad mener du med at det er ok en enkelt gang?

det der står :)

jeg synes ikke om ideen med at børnepengene indgår i det almindelige budget, men hvis man en gang står og mangler til f.eks noget til at minde en om noget for resten af livet så er det okay...