Er det ok eller ikke?

Nogle bruger jo bpy til at forsøde tilværelsen hver 3. Måned og prioriterer at det er strammere i hverdagen. Det er jo en temperementssag vil jeg mene. 

Man kan bruge dem som man vil eftersom de ikke er øremærket til barnet

Abracadabra skriver:

Måske misforstår vi hinanden eller oplægget. Jeg læser om en enlig mor, som netop ikke har råd til at spare 2000 sammen til den ønskede tatovering og derfor bruger børnepengene i stedet for at have en opsparing. 

Dét synes jeg er dårligt prioriteret. Hvis man ikke har råd til at have en opsparing, har man (i mine øjne) heller ikke råd til at bruge 2000 på en luksusting. 

Et andet emne er, om en tatovering i denne sammenhæng overhovedet må debatteres. Det ser jeg egentligt ikke et problem i, men jeg ser til gengæld en berøringsangst overfor emnet. Det er pr. automatik okay at bruge en masse penge, når det handler om tabet af et barn. Det er en fin holdning at have, men hvis man er enlig mor til et barn på halvandet, skylder man vel sit levende barn at være rationel omkring økonomi. 

Men er man ikke rationel selvom man ikke har store opsparinger? Jeg tænker hvis man bor til leje, ikke ejer en bil, så er de der uforudsete udgifter ikke særlig store, der kan komme en tandlægeregning og så er det vist det. Og hvis man ikke mangler noget af det nødvendige, er det så ikke okay at give sig selv lidt unødvendigt også selvom det ikke er til et dødt barn. 

Man kan leve på en sten også med er barn. I en lejet lejlighed, og en cykel der skal man have råd til husleje, mad og tøj til kroppen og så går det hele nok. Og hvis man så en gang ud af 4 på et år, ja måske endda kun en gang i løber af 4 år vælger en unødvendig ting og alle de andre gange sparer op eller bruger dem til nødvendige ting, mon så ikke det går. 

Jo det er vigtigt at være ansvarlig, men jeg tror altså ikke en eneste af os kan sige os fri fra at have brugt på penge på det unødvendige, og selv med en god økonomi er det vel altid mest ansvarligt at spare op? 

lineog4 skriver:

Men er man ikke rationel selvom man ikke har store opsparinger? Jeg tænker hvis man bor til leje, ikke ejer en bil, så er de der uforudsete udgifter ikke særlig store, der kan komme en tandlægeregning og så er det vist det. Og hvis man ikke mangler noget af det nødvendige, er det så ikke okay at give sig selv lidt unødvendigt også selvom det ikke er til et dødt barn. 

Man kan leve på en sten også med er barn. I en lejet lejlighed, og en cykel der skal man have råd til husleje, mad og tøj til kroppen og så går det hele nok. Og hvis man så en gang ud af 4 på et år, ja måske endda kun en gang i løber af 4 år vælger en unødvendig ting og alle de andre gange sparer op eller bruger dem til nødvendige ting, mon så ikke det går. 

Jo det er vigtigt at være ansvarlig, men jeg tror altså ikke en eneste af os kan sige os fri fra at have brugt på penge på det unødvendige, og selv med en god økonomi er det vel altid mest ansvarligt at spare op? 

Vi bliver ikke enige. 

Udgangspunktet var en afstemning: OK, ja/nej. Jeg stemte, stemmer og vil formentlig altid stemme nej med de givne forudsætninger. 

Det ser ud til at betyde meget for især dig at omvende mig, det kan du jo overveje... HVORFOR er min accept vigtig? 

Vi bruger hver især vores penge på den måde, der passer os bedst. 

(Jeg er jo i øvrigt klart i mindretal, så langt de fleste er enige med dig.) 

Abracadabra skriver:

Måske misforstår vi hinanden eller oplægget. Jeg læser om en enlig mor, som netop ikke har råd til at spare 2000 sammen til den ønskede tatovering og derfor bruger børnepengene i stedet for at have en opsparing. 

Dét synes jeg er dårligt prioriteret. Hvis man ikke har råd til at have en opsparing, har man (i mine øjne) heller ikke råd til at bruge 2000 på en luksusting. 

Et andet emne er, om en tatovering i denne sammenhæng overhovedet må debatteres. Det ser jeg egentligt ikke et problem i, men jeg ser til gengæld en berøringsangst overfor emnet. Det er pr. automatik okay at bruge en masse penge, når det handler om tabet af et barn. Det er en fin holdning at have, men hvis man er enlig mor til et barn på halvandet, skylder man vel sit levende barn at være rationel omkring økonomi. 

Jeg tror at vi læser oplægget på hver sin måde. Jeg læser ingen steder at hun ikke ligger til side til uforudsete udgifter. Jeg læser blot at det er en halv stram økonomi, uden at der dog mangles noget i hverdagen.

Som jeg nævnte så ønsker jeg mig en ny sadel, men netop fordi at vi ligger til side til uforudsete udgifter, kan jeg ikke spare op til den sådan fast, men kun ligge til side når der lige er lidt ekstra en gang imellem.

Jeg syntes ikke at der er nogle der giver udtryk for at deres positive holdning til emnet, skyldes at tatoveringen handler om tabet af et barn. Så vidt jeg husker, så er du mere eller mindre den der først bringer det på bane. Og jeg ser overhovedet ikke nogen som helst berøringsangst omkring det. Tværtimod, syntes jeg da at Lineog4 skriver nogle rigtig gode og uddybende indlæg omkring emnet.

Elgaard73 skriver:

Jeg tror at vi læser oplægget på hver sin måde. Jeg læser ingen steder at hun ikke ligger til side til uforudsete udgifter. Jeg læser blot at det er en halv stram økonomi, uden at der dog mangles noget i hverdagen.

Som jeg nævnte så ønsker jeg mig en ny sadel, men netop fordi at vi ligger til side til uforudsete udgifter, kan jeg ikke spare op til den sådan fast, men kun ligge til side når der lige er lidt ekstra en gang imellem.

Jeg syntes ikke at der er nogle der giver udtryk for at deres positive holdning til emnet, skyldes at tatoveringen handler om tabet af et barn. Så vidt jeg husker, så er du mere eller mindre den der først bringer det på bane. Og jeg ser overhovedet ikke nogen som helst berøringsangst omkring det. Tværtimod, syntes jeg da at Lineog4 skriver nogle rigtig gode og uddybende indlæg omkring emnet.

Så læs lige debatten igennem igen: I allerførste svar skrives, at netop fordi det er en tatovering til minde om et barn, er det okay. Ellers ikke. 

Der står i øvrigt, at moderen ikke har råd til at spare op til den. Jeg synes, at sadler og tatoveringer er noget, som man sparer op til. Hvis man ikke har mulighed for at spare op, har man (i mine øjne) heller ikke råd til luksus som Mulberry, tatoveringer eller hairextensions. 

Abracadabra skriver:

Så læs lige debatten igennem igen: I allerførste svar skrives, at netop fordi det er en tatovering til minde om et barn, er det okay. Ellers ikke. 

Der står i øvrigt, at moderen ikke har råd til at spare op til den. Jeg synes, at sadler og tatoveringer er noget, som man sparer op til. Hvis man ikke har mulighed for at spare op, har man (i mine øjne) heller ikke råd til luksus som Mulberry, tatoveringer eller hairextensions. 

Okay, så det nævnes i et par svar. Det gør da ikke at den generelle holdning er, at det pr automatik er at det er ok, når det handler om et mistet barn . Og jeg kan simpelthen ikke læse nogle steder, at folk ligefrem er berøringsangste.

Moren/barnet mangler ikke noget og pengene er ikke øremærket til noget, så hvorfor ikke bruge dem til en luksus ting? Hvis det nu havde handlet om en opvaskemaskine, havde du så haft samme holdning. Det er jo også en luksus ting? En ferie sydpå? Dyre røde bøffer en lørdag aften?

MummiT skriver:

Inspireret af en diskussion i min terminsgruppe:

Er det ok at bruge børnepengene (Altså dem der kommer hver 3. mdr) på noget der overhovedet intet har med børnene/barnet at gøre? F.eks nyt tøj til mor, eller en ny tattoo?

Det konkrete eksempel vi diskuterede var en enlig mor der brændende ønsker sig en tattoo til minde om et barn hun har mistet (den ville ca koste 2000 kr). Hun + hendes 1½ årige barn mangler absolut intet i hverdagen, men hun har ikke råd til at spare de 2000 kr op. Til gengæld kommer der jo børnepenge lige om lidt, og dem har hun ikke øremærket til noget. Der er ikke noget hun står og mangler og barnet mangler heller intet, hverken tøj, sko eller noget som helst.

Så hvad siger I? Er det ok at bruge pengene udelukkende på sig selv, eller skal børnepengene gå ubeskåret til ens børn?

Synes helt sikkert, at BFY pengene må gå til andet end ting til børnene, MEN må ( som Acrabadabra) sige i det her tilfælde, synes jeg, det er en dårlig økonomisk beslutning.

ikke fordi det er en tatovering eller fordi det er kun til moren, men simpelthen fordi du skriver, hun pt ikke kan spare noget op. Jeg vil mene, at pengene derfor bør komme på en konto til uforudsete udgifter.

Man er alle ufornuftige engang imellem, men her vil jeg mene en smule tålmodighed, ville være ok. Man kunne jo sætte de 2000-3000kr til side, og vente til næste gang BFY kom. Så kunne man have til både tatovering og lidt ekstra på opsparingen. Kan de 2000 ikke holde til næste gang, så var det godt, de ikke blev brugt på en tatovering. 

Jeg ved godt der er et følelsesmæssigt aspekt, som ingen kan sætte sig ind i, med mindre man selv har stået der. Mit råd er derfor rent økonomisk og rationelt. Hvis den tatovering ville betyde, at moren kunne komme videre m.m., så ville jeg nok sige noget andet. Men det står der ikke noget om, der står et minde...og det rationelt tænker jeg, at man kunne kunne vente tre måneder på.

Altså hvis ts har et barn på 1 1/2 år og er alene mor vil hun få omkring 7000 kr. I bpy så 2000 kr. Gør jo ikke at der ikke er tilbage til uforudsete udgifter ....

MummiT skriver:

Inspireret af en diskussion i min terminsgruppe:

Er det ok at bruge børnepengene (Altså dem der kommer hver 3. mdr) på noget der overhovedet intet har med børnene/barnet at gøre? F.eks nyt tøj til mor, eller en ny tattoo?

Det konkrete eksempel vi diskuterede var en enlig mor der brændende ønsker sig en tattoo til minde om et barn hun har mistet (den ville ca koste 2000 kr). Hun + hendes 1½ årige barn mangler absolut intet i hverdagen, men hun har ikke råd til at spare de 2000 kr op. Til gengæld kommer der jo børnepenge lige om lidt, og dem har hun ikke øremærket til noget. Der er ikke noget hun står og mangler og barnet mangler heller intet, hverken tøj, sko eller noget som helst.

Så hvad siger I? Er det ok at bruge pengene udelukkende på sig selv, eller skal børnepengene gå ubeskåret til ens børn?

Nej det er ikke ok. Jeg vil blot svare ganske kort, at hvis hun ikke har råd til at spare et så lille beløb op, så har hun heller ikke råd til at bruge dem.

Som en anden skriver, kan hun lægge dem til side til næste gang, der kommer bfy, så hun til den tid har 4000kr i alt, som hun så kan bruge de 2000kr. ud af. Sådan fortsætter hun, så hun altid har til uforudsete ting.

Hvis der er noget man virkelig ønsker sig, så er man også villig til at vente til man har råd til det.

Kunne aldrig drømme om, at søge accept på nettet ang hvordan jeg skal bruge mine penge...!

Der vil altid sidde de nogen, som aldrig ville gøre noget forkert... Eller leve livet med en vis risiko.. Tænk hvis man ikke har til en uforudset regning... Det vælter ens hverdag jo ikke af.. Så må den betales, når næste ydelse/løn kommer... 

Her bruger vi ydelsen forskelligt, men den indgår ikke i budgettet.. Tænk nu hvis regeringen lige pludselig mener man ikke skal have den mere... Så er man først på røven, hvis den er flettet ind der... Men ellers tænker jeg, at folk skal passe sit... 

Mine børn får hvad de skal bruge løbende, da jeg synes det er svært at vente til ydelsen falder.. De tager ihvertfald ikke hensyn... Måtte f.eks købe ny skoletaske til næsten 700kr her starten af mdr.. Det var en øv post, men den kan jo ikke undværes... Så er det med børn..