Mamalou skriver:
Det ville være spændende at høre nogen af de 25% der er i mod, hvilke argumenter de har. Jeg er selv enige med flertallet!
Jeg har hørt dette dilemma i Mads & Monopolet. Moderen ville købe en Mulberry taske. I studiet var Søren Pind og Anette Heick (huske ikke den sidste). Søren Pind kunne ikke se problemet i det, fordi det er penge som familierne selv kan råde over. Mener faktisk han kaldte det lommepenge. Anette Heick var derimod helt i mod. Pengene skulle bruges på børnene og hvis ikke de manglede noget, skulle pengene sparres op. Jeg var lidt rystet over hendes holdning og tænkte om jeg var helt galt på det. Det kan jeg så erfare nu, at jeg ikke er 
Nu er jeg ikke imod, men du hører lige fra mig alligevel
bliver så overrasket over indstillingen: pengene er øremærket til børnene, og kunne godt tænke mig at høre fx Anette Heick, om børnene så ikke får mere mad når pengene er brugt op?
Før der kom børnepenge havde man et skattefradrag når man havde børn. Jeg tænker både fradraget og børnepengene er en tanke om, at når man sætter børn i verden, forsørger dem og opdrager osv. Så bidrager man til samfundet, det vigtigste for er samfunds beståen er den næste generation. Derfor har vi som stat valgt at vi støtter der der gør det, på samme måde som vi støtter dem der vælger at tage en uddannelse da der også er det bedste for samfundets fremtid. Ja for nogle familier er der lommepenge som Pind siger og for andre er det en del af eksistensgrundlaget. Hver evig eneste dag bruger en mor og far lige det lidt mere end den enlige i de nødvendige ting, fordi der bliver spist en kartoffel mere, bliver brugt lidt mere vand, og vaskemaskinen kører lige den ekstra gang.
Jeg tænker man er økonomisk priviligeret og nok altid har været, hvis man kan udtale at børnepengene kun må bruges på det ekstra til børnene (for jeg tænker ikke hun mener mad, el, vand, institution, sæbe mm.) og ellers skal de sættes til side til barnet, og aldrig har prøvet at tænke; hvor får jeg penge til den efterregning i varme? Havde jeg ikke børn var jeg økonomisk fri, jeg kunne uden at blinke sige mit arbejde op og leve på en sten, nu har jeg valgt at få børn og har dermed en forsørgerpligt og skal sørge for at der er tag over der hoved, tøj på deres krop og mad til deres mave. Og jeg gør det gladeligt og elsker ideen om jeg fik lov ar have børn og tager gladeligt på arbejde en kold november morgen fordi jeg ved jeg tjener til det som jeg anser som det vigtigste i mit liv. Men når jeg på onsdag får ekstra penge på kontoen så er jeg ikke så privilegeret så jeg løber ned i BR og bruger dem alle sammen op, eller sætter dem på en konto til børnene i fremtiden. Nej de er blot med tilbage hver måned har luft til at kunne tage mine børn i teatret, købe økologiske æbler, købe de par bukser min datter sukker over, men så sandelig også så jeg få købt støvsuger når den bryder sammen eller hvis det er tatovering....