Skal jeg gå til kommunen?

Carina:-) skriver:

Jeg synes du skal google hvad skrig og skrål ( skældud) gør ved børns psyke.

Børn har brug for tryghed - ikke skældud og selv små børn reagerer på den vrede der er i at en man er knyttet til står og skriger af en.

Ts har før lagt mærke til gråden men først nu er hun bekymret da hun kan høre mor er frustreret og reagerer voldsomt .Så synes bestemt ikke hun overrreagerer.

Det kan give skader der kan være umulige at rette op på igen. 

Vi bliver ikke enige i hvad der er børns tarv og heller ikke enige i hvor vidt vi skal passe på børnene kontra voksne.

 

Du læser tydeligvis ikke det jeg skriver. Jeg har absolut ingen stedet skrevet det er okay at stå og råbe og skrige af et så lille barn. 

Jeg skriver FLERE steder at du jo ikke ved om hun går et andet sted hen og råber, for at få sine frustrationer ud. 

Men nej, vi bliver aldrig enige. 

Carina:-) skriver:

Der tager du big time fejl

Og vil du gerne have jeg uddyber hvorfor jeg skriver sådan så er du velkommen til at sende en pb hvor jeg så kan fortælle dig om ugentlige besøg af både sp og kommunen og ingen opdagede / reagerede på mit familiemedlems mistrivsel Og hvad jeg har brugt 2 år på at rette op på og har fået at vide at hans skader er permanente. 

Mere vil jeg ikke uddybe off. 

Måske der kan være forskel omkring sp besøg, men resten holder jeg fast i. Man er ikke i tvivl, hvis en indberetning er nødvendig og at tingene kan lyde voldsommere end de er. 

Benjamins'mor skriver:

Du læser tydeligvis ikke det jeg skriver. Jeg har absolut ingen stedet skrevet det er okay at stå og råbe og skrige af et så lille barn. 

Jeg skriver FLERE steder at du jo ikke ved om hun går et andet sted hen og råber, for at få sine frustrationer ud. 

Men nej, vi bliver aldrig enige. 

Jeg læser tydeligt hvad du skriver - 

Kan du vide om barnet ikke lider overlast?

Nej vel - Og netop derfor burde din bekymring ligge ved barnet og reagere derfra

Og igen så kommer kommunen ikke løbende og fjerner barnet- men kontakter mor og giver hende den fornødne hjælp og støtte til at takle gråd.

Man behøver altså ikke stå og skrige uhæmmet op fordi ens barn grøæder Har selv været teen mor med koliknbarn som var indlagt flere gange og jeg magtede stadig at beherske mig .

Spørgsmålet er om man synes tvivlen skal komme barnet til gode eller ej og der er vi ikke enige. Og fred være med det. 

Anonym skriver:

Måske der kan være forskel omkring sp besøg, men resten holder jeg fast i. Man er ikke i tvivl, hvis en indberetning er nødvendig og at tingene kan lyde voldsommere end de er. 

Her var der underretning både fra familie  og  sygehus og alligevel skete der først noget da hans mor sagde hun ikke ville have ham mere. 

Så længe der ikke er desisderet livfare går kommunen ufattelig langt 

Kan anbefale dig at se " Er du mors lille dreng " program 1 og 2 - du vil blive rystet over hvor lidt hensyn der tages til børn kontra hvad det koster at anbringe .

At det så koster mange flere penge på sigt med skadede børn er en anden snak....

Carina:-) skriver:

Jeg læser tydeligt hvad du skriver - 

Kan du vide om barnet ikke lider overlast?

Nej vel - Og netop derfor burde din bekymring ligge ved barnet og reagere derfra

Og igen så kommer kommunen ikke løbende og fjerner barnet- men kontakter mor og giver hende den fornødne hjælp og støtte til at takle gråd.

Man behøver altså ikke stå og skrige uhæmmet op fordi ens barn grøæder Har selv været teen mor med koliknbarn som var indlagt flere gange og jeg magtede stadig at beherske mig .

Spørgsmålet er om man synes tvivlen skal komme barnet til gode eller ej og der er vi ikke enige. Og fred være med det. 

Jeg er udemærket godt klar over at et barn ikke bare bliver fjernet.

Jeg var 16 da jeg blev mor første gang, og kommunen kom på besøg 1-2 gange om ugen de første 5 mdr af hans liv. Hvorefter de tog det til et vurderings møde og det blev afgjort at jeg klarede det fint. 

Jeg har heller aldrig stået og råbet af et af mine spædbørn. 

Det ville rage mig langsomt om nogle blev sure over jeg anmeldte dem!! 

Jeg er sikker på At lille Kasper som blev tævet ihjel af sine forældre ville have ønsket nogle naboer havde reageret!!!!

Hvis bare 1/2 delen af de børn jeg har arbejdet med havde haft naboer der havde reageret på deres ulykkelige situation i tide så var de ikke blevet skadet i så voldsom grad som de var.

Men de fleste lukker øjnene og bagatelliserer det. Jeg er fuldstændig ligeglad med om moren er træt osv. DET ER IKKE NORMAL ADFÆRD AT SKRIGE SÅDANNE TING HØJT! Og det er ikke i orden når der er et spædbarn.

Hej alle. Undskyld jeg har været lidt væk fra debatten. Min datter er lige i et tigerspring så tiden er ikke til nettet  hehe.

Jeg valgte på baggrund af de ting jeg hørte at indmelde det. Om babyen sover i hendes soveværelse eller babyen eget soveværelse, kan jeg ikke se hvad har med det at gøre - når det er de ting moren råber jeg bliver nervøs for? Dagligt bliver der råbt at barnet skal holde kæft, at det er fandme nok nu osv, og det er simpelthen ikke noget jeg længere kan klare at lade ske, så derfor har jeg valgt at indberette til kommunen. Jeg er aldrig selv blevet indberettet eller haft besøg af kommunen, men jeg har på fornemmelsen (og er ret sikker på) at de ikke bare kommer og fjerner dit barn bare lige, men rent faktisk besøger dem, ser hvordan det står til, og vurdere om denne her mor har brug for hjælp eller ikke, og så er jeg glad for at jeg har gjort som jeg har, for jeg er ikke uddannet til at vurdere hvad hun har brug for. Jeg har desuden nu set naboen, og hun virker og ser MEGET afkræftet ud, usoigneret og ser meget vred og ulykkelig ud, selvfølgelig kan man ikke se på udseendet hvilken mor man er, men hun ligner ikke en der har det alt for godt, så på baggrund af det hele, er jeg glad for mit valg om at indberette hende, og stoler på kommunen og at de kan vurdere hvad der skal gøres i denne sag.

Tak for alle jeres meninger i denne situation

Anonym skriver:

Hej alle baby.dk brugere.

Vi bor i et boligkompleks hvor man kan høre nærmest alt hos naboerne, godt som skidt.

Vores nabo har en lille søn/datter. Vi tror hun er alene. Min kæreste og jeg lagde mærke til at det her barn græder rigtig meget, men det har vi ikke rigtigt tænkt længere over - vi tænkte måske kolik eller lignende. 

Men så lagde vi mærke til at moren råbte... En del.. Hun begyndte for noget tid siden, og det sker nærmest hver dag at hun råber af det her lille barn (man kan tydeligt høre på gråden at barnet ikke engang er 6 mdr) at nu skal han/hun holde kæft, at det kan fandme ikke være rigtigt at det vågner igen, nu må det fandme stoppe med at græde.. Man kan høre hun råber, hun går fra barnet og lader det græde - sådan en ULYKKELIG gråd... Det går virkelig ind i hjertet på mig, og jeg bliver så ked af det, og har lyst til at gå ind og hente barnet. Jeg fik besøg af en veninde som spurgte mig om hun virkelig hørte naboen råbe af barnet, og jeg måtte desværre bekræfte det..

Jeg står med tanken om at melde det til kommunen, da jeg ikke synes et barn burde vokse op sådan. Jeg er glad for min datter er så lille og ikke forstår hvad der sker derinde. Hvad havde i gjort? 

Hvordan ved du egenligt, at hun går fra barnet ?. Jeg siger på ingen måde af det ikke er meget forkert, hvis hun virkelig står og skriger vredt til barnet, men kunne det på nogen måde tænkes af hun står og snakker dæmpet til barnet, for at prøve at berolige det, hvor du tror af hun er gået fra det ?. 

Hck skriver:

Hvordan ved du egenligt, at hun går fra barnet ?. Jeg siger på ingen måde af det ikke er meget forkert, hvis hun virkelig står og skriger vredt til barnet, men kunne det på nogen måde tænkes af hun står og snakker dæmpet til barnet, for at prøve at berolige det, hvor du tror af hun er gået fra det ?. 

Jeg hører tydeligt døren i rummet smække, og tit så hårdt at man kan mærke det hos os... Kan selvfølgelig ikke vide om hun bliver i rummet, men kan ikke se grunden til at hun skulle smække døren hårdt i og blive i rummet 

Carina:-) skriver:

Her var der underretning både fra familie  og  sygehus og alligevel skete der først noget da hans mor sagde hun ikke ville have ham mere. 

Så længe der ikke er desisderet livfare går kommunen ufattelig langt 

Kan anbefale dig at se " Er du mors lille dreng " program 1 og 2 - du vil blive rystet over hvor lidt hensyn der tages til børn kontra hvad det koster at anbringe .

At det så koster mange flere penge på sigt med skadede børn er en anden snak....

Dem har jeg set. Jeg ved godt at der i nogle tilfælde strækkes langt, men omvendt har jeg nu indtryk af, at der hurtigt ydes hjælp eller tilbud, ved udfordringer i børnefamilier. Her snakkes der om en grædende baby, og der er intet bevis for vold i hjemmet Eller lignende. Hverken TS eller os kan vide hvad årsagen er, eet kan ofte lyde meget voldsommere end tingene er