Saphiira skriver:
Jeg synes egentligt det er "sjovt", hvor mange der ved hvordan de ville reagere i sådan en situation. En situation som er så langt væk fra deres egen hver dag.. Man kan vel altid være bagklog.
Det ved man vel heller ikke, men grundet den menneskelige fornuft, der forsøger at skabe systematik og forståelse og ikke mindst evnen til empati. Forsøger man med de midler man har til rådighed dvs, egne erfaringer at forstå og skabe hvis så scenarier.
Sådan er vi jo, da jeg fx mistede min datter mødte jeg utroligt mange mennesker, der i deres forsøg på at forstå sagde: hvis det var mig, så... Jeg vidste da gidt de ikke forstod, jeg vidste da godt de ikke anede hvordan de ville have reageret - men jeg forstod deres forsøg.
På samme måde, nej vi aner ikke hvad det vil sige at være på flugt, men for ikke at ende i: vi kan alligevel ikke hjælpe, for vi forstår ikke så bygger vi hvis så scenarier op. Fx blev der samlet jeg ved ikke hvor mange bamser ind, okay hvorfor gør man det fordi man ser billedet af sit eget lille fortabte barn, husker må selv følelsen af den bløde varme bamse som var lig med tryghed i den dejlige varme seng. Har et flygtninge barn brug for en bamse, hvem ved? Men jeg vil nlsten garantere de drømme om den følelse af tryghed som mit lille pus har hver aften når jeg putter han med sin dyne og sin bamse og derfor donerer jeg en dyne og en bamse.
I går da min store datter hørte om de få flygtninge der er kommet til Danmark, der var hun træt og frøs og hendes første reaktionær: skal vi ikke køre ned med et tæppe - igen fordi man projekterer ain egen virkelighed. Det er dig bedre end at sidde på hænderne og sige: jeg forstår ikke....
Anmeld
Citér